Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008 Innovation i skolen Idéudvikling, innovation og iværksætteri er aktuelle begreber også i en skolesammenhæng. I dette nummer af Liv i Skolen sætter vi spot på begrebet innovation for at belyse, hvad begrebet betyder, hvorfor det er aktuelt netop nu og hvad vi kan og skal med det i skolen. Artiklerne i dette nummer giver bud på, hvordan arbejdet med innovationsprocesser i skolen kan tilgodese både udvikling af elevernes almene personlige kompetencer og deres konkrete færdigheder. Samtidig opfordrer innovationstænkning også til inddragelse og overvejelse af etiske spørgsmål, dvs. åbner for et dannelsesaspekt. Det nationale krav om at arbejde med innovation og iværksætteri på alle niveauer i uddannelsessystemet begrundes med landets konkurrenceevne set i et globaliseringsperspektiv samt øgede krav til kvalitet i den offentlige sektor. I skolen kan innovation ses som et indhold i undervisningen, hvor eleverne anvender nogle arbejdsmønstre, der kan styrke deres evner til at være innovative, og i den udstrækning, disse undervisningsmetoder er anderledes end de plejer, kan de siges at skabe en innovation af skolen, altså skoleudvikling. Artiklerne i bladet giver interessante svar og praktiske eksempler på, hvordan innovationstænkning kan åbne for sådanne nye veje for lærings- og undervisningsformer i skolen. Innovationsbegrebet knytter således an til både dannelse og faglighed og med sin betoning af nytteværdi er begrebet måske på vej til at skabe en radikal ændring indenfor det pædagogiske felt i retning af en mere praksis- og anvendelsesorienteret tilgang? Så vi vejrer morgenluft..vil innovation i skolen blive til innovation af skolen? Læs med og bliv inspireret. Marianne Trane Orla Nielsen 3
Nr. 3/2008: Innovation i skolen Udgiver: VIA University College EVU-divisionen Ekspedition: VIA Rudolfgårdsvej 1 8260 Viby J Tlf.: 87 38 83 00 Redaktion: Orla Nielsen, ansv.h. Marianne Thrane Fagredaktion: Klaus Ernst Hansen Jan Grønnebæk Layout: Roar Ploug Tryk: Unitryk ApS ISSN: 1398-2613 Liv i Skolen 2008: Nr. 1 2008: Sundhed i skolen Nr. 2 2008: Skolestart Nr. 3 2008: Innovation i skolen Nr. 4 2008: Internationalisering i skolen Deadline for stof til nr. 4/2008: Den 1. november 2008 Priser: Abonnement 2008: 325 kr. 2 abonnementer: 525 kr. 3 abonnementer: 725 kr. Enkeltnumre 2008: 125 kr. Enkeltnumre 1999-2006: 95 kr. En årgang 1999-2006: 300 kr. Studerende: 25 % rabat. Klassesæt (skoler og studerende): ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priserne er incl. moms og ekskl. forsendelse Læs om Liv i Skolen på www.liviskolen.dk. Her kan du også se hvilke temaer, der er udgivet numre om. 6 12 17 23 INDHOLD Innovation i og af skolen Innovationsbegrebet har fået en voldsom opblomstring i 2000-tallet, fordi man med henvisning til globaliseringen har været på jagt efter, hvordan vi kan optimere vores indtjeningsmuligheder og hvordan vi kan sikre, at vi stadigvæk kan have en velfungerende privat- og offentlig sektor. Af Jan Grønnebæk, lektor, og Marianne Thrane, pædagogisk konsulent Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Innovation og entreprenørskab indvarsler en pragmatisk vending indenfor det pædagogiske felt; en mere praksis- og anvendelsesorienteret drejning, hvor det i højere grad kommer til at handle om værdien og anvendelsen af bestemte kundskaber og færdigheder. Af Lasse Skånstrøm, lektor Fremtidsrettede undervisningsformer Ved innovation forstås fornyelse både i relation til nye ideer og i relation til udvikling af eksisterende ideer. En vellykket innovativ proces kræver, at tanken fremadrettes, samt at der anlægges nye perspektiver og vinkler på et givent problem. Af Kirsti F. Rønnow, innovationskonsulent Innovation som valghold Der skal være så megen idé i projektet, at resultaterne har en anvendelighed: Vi leger ikke for sjov, det vi bygger skal kunne bruges til noget af nogen en dag. Af Mogens Johansen, lærer Artiklen Skolen som et vitaliseringsmiljø af Jan Tønnesvang i nr. 2 foreligger i en ny og opdateret udgave på www.liviskolen.dk
29 35 41 48 Innovativ faglighed 52 Hvis man blot DOWNLOADER, så ændrer man ikke noget i forhold til de vaner, man har. Eleven, der blot får fyldt viden direkte oven i et åbent låg i hovedet handler på mønstre og vaner fra fortiden, men ændrer intet i sine handlinger. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Didaktisk design Metodefriheden har gennem alle årene været et bærende princip. Pointen er, at der er et element af iværksætterkultur i folkeskolen lad os skærpe og udvikle det. Tidens fremherskende læringsforståelser har som kernepointe, at viden ikke kan overføres, men må (re)konstrueres af eleverne. Af Kristian Horslund, lektor Innovation for livet eller for erhvervslivet? Vi er vidne til en dannelsesproces, hvor man for at opnå det ydre mål, som f.eks. innovationsevne pædagogisk set må arbejde aktivt med det indre, subjektiviteten, elevens drivkraft, forestillingsevne og handlekompetence. Af Birthe Lund, lektor 58 62 Innovation er at kunne 66 uden at vide det Dannelse betegner som innovation en proces og resultatet af processen, produktet. Dannelse og innovation ligner også hinanden derved, at de begge kan karakteriseres som flydende betegnere: De ændrer betydning med tiden. Af Martin Blok Johansen, adjunkt Innovation et brugbart læringsredskab Man skal hele tiden have for øje, at man ikke kan innovere uden foregående teoretisk tilegnelse, da der skal værktøjer til at løse et problem. Det er pludselig nødvendigt at læse op på nogle ting, og det er dermed også helt legitimt at dygtiggøre sig. Af Thomas Rose, innovationslærer Hele skolens ansvar Målet må være at de evnene og ferdighetene som elevene utvikler i forbindelse med synlige aktivitetene også skal prege hele læringsarbeidet til elevene. Når vi ser på dette på denne måten blir entreprenørskap og innovasjon en læringsstrategi. Af Kerstin Laue, lektor Når innovation er en leg Eleverne skal løse en opgave, der ikke er noget enkelt facit på, men til gengæld lægger op til en mangfoldighed af gode løsninger. Og det er vel det, der er kernen i innovationsprocessen at man har et behov for gode, kreative ideer, som skal føres hele vejen igennem til et endeligt produkt. Af Jesper Ingerslev, direktør Værktøj til innovation i undervisningen Forskellige metoder til at generere idéer har forskellige kvaliteter. Det er derfor vigtigt at have et rimeligt overblik over nogle forskellige metoder, som en del af basisfagligheden, når der skal arbejdes med nye idéer. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent