Skolens læringsmiljø koncepter i skolen

Transkript

1

2

3 Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2009 Skolens læringsmiljø koncepter i skolen Betydningen af skolens læringsmiljø som ramme om undervisning og læring for den enkelte elev og klassen er anerkendt i praksis og veldokumenteret i den nyeste forskning om god undervisning, klasserumsledelse og læringsmiljø. At finde gode måder og metoder til at indramme og understøtte undervisningen har altid optaget lærerne. Traditionelt er overvejelserne gjort og bliver gjort i forhold til valg af lærebogssystemer, som dermed bliver metodebærere. Ud over lærebøgerne har en række metodiske tilgange haft stor betydning for tilgang til og udvikling af nye undervisningsformer i skolen. Metoder som Storyline, Læringsstile, Cooperative Learning, Reading Recovery er for nogen velkendte og velafprøvede og for andre noget som hitter lige nu. Fra Japan inspireres vi til pointestyrede undervisning og brug af lesson-study. Nye koncepter kommer til og andre fortoner sig hvorfor egentlig? Har de ikke vist deres duelighed eller har de bare mistet nyhedens interesse? Liv i skolen kigger med det perspektiv nærmere på en række metoder. Tilsyneladende er der til stadighed behov for at konceptualisere finde fremgangsmåder som gør det komplekse overkommeligt, det ser vi bl.a. i måder arbejdet med elevplaner har formet sig på. Der er også en efterspørgsel i tiden på evidens dvs. at metoder skal have bevist deres duelighed før man tager dem i anvendelse. I en pædagogisk kontekst er hovedopgaven at arbejde professionelt med de mange faktorers komplekse samspil i undervisningen og med skabelsen af det gode læringsmiljø. Derfor er de mange nye men også de velkendte metoder en stadig udfordring til den pædagogiske og didaktiske drøftelse af, hvordan tilrettelægger vi et godt læringsmiljø med god undervisning i vores lokale kontekst? Således må evidensbegrebet udvides til at omfatte det der virker ikke bare globalt men i højere grad også lokalt? Den største professionelle udfordring i tiden er måske fortsat bevægelsen fra, at de pædagogiske og didaktiske overvejelser alene er den enkelte lærers ansvar til at skolen tager ansvar for at skabe og understøtte vitaliserende læringsmiljøer i medarbejderhøjde hvor nye metoder kan undergå en kritisk drøftelse og stillingtagen. Måske er der koncepter i tiden, der kan fremme en sådan bevægelse? God læselyst! Orla Nielsen Marianne Thrane

4 Nr. 3/2009: Skolens læringsmiljø koncepter i skolen Udgiver: VIA University College EVU-divisionen Ekspedition: VIA Rudolfgårdsvej Viby J Tlf.: Redaktion: Orla Nielsen, ansv.h. Marianne Thrane Layout: Roar Ploug Tryk: Unitryk ApS ISSN: Deadline for stof til nr. 4/2009: Den 20. oktober 2009 Priser: Abonnement 2009: 325 kr. 2 abonnementer: 525 kr. 3 abonnementer: 725 kr. Enkeltnumre 2009: 125 kr. Enkeltnumre : 95 kr. En årgang : 300 kr. Studerende: 25 % rabat. Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priserne er incl. moms og ekskl. forsendelse Læs om Liv i Skolen på Her kan du også se, hvilke temaer, der er udgivet numre om INDHOLD Undervisningen kan styres af pointer Japanske matematiklærere lægger fx større vægt på forståelse og tænkning end de tyske og amerikanske, der prioriterer færdigheder. De japanske lærere gør meget ud af at pointere matematiske ideer, og de forventer, at begreberne alene er nok til at stimulere elevernes naturlige nysgerrighed. De tilrettelægger lektioner med en tydelig klar start, midte og afslutning. Af Arne Mogensen, lektor Lær med stil Langt de fleste elever er globale. Det betyder, at de arbejder bedst, når de kan vælge deres egen rækkefølge, springe rundt i opgaver, lytte til musik, har mulighed for at spise og drikke og sidde med dæmpet lys, når de skal lære noget nyt og svært. De lærer bedst, hvis de kan sidde eller ligge blødt og behageligt gerne i en sofa eller en lænestol. Af Ulla Gammelgaard, lærer Hvis ikke de lærer noget, kan vi bare dæmpe lyset En egentlig analyse af læringsstile har været forunderligt fraværende. Hvor er overvejelserne over, hvad en fast fokusering på læringsstile betyder for det samlede undervisningstilbud i folkeskolen? Hvad sker der med de dannende læreprocesser? Af Marianne Oksbjerg, lærer, og Martin Blok Johansen, seminarieadjunkt Pakkeløsninger i skolens hverdag Koncepter og metoder bærer en række implicitte, stærkt normative antagelser om læring, sammenhængen mellem undervisning og læring, undervisningens og skolens formål, osv. Netop fordi disse antagelser er implicitte, er der risiko for at de ikke underkastes tilstrækkelig kritisk granskning og diskussion. Forestillinger om skole og samfund der i USA tjener til at reproducere den hvide middelklasse pakkes i koncepter, profileres med slagkraftige slogans, og udbydes på pædagogikkens globale marked. Af Anja Madsen Kvols og Anders Skriver Jensen, Projektkoordinatorer LP-modellen som skoleudviklingsmetode? Det særlige ved LP-modellen er, at når man går i gang med at arbejde med den, så har man faktisk besluttet sig for, at alle pædagogiske medarbejdere på en skole er involveret. Det

5 er en måde at tænke på, der åbner for at flytte perspektiverne og forståelserne noget rundt, så det giver flere handlemuligheder. Først og fremmest flytter det fokus fra individ til relation i gruppe og klasse samt til de aktører, der er omkring klassen. Af Marianne Thrane, pædagogisk konsulent Konceptuelle tilgange til specialundervisning To af de modeller, som adresserer problemstillinger omkring adfærdsvanskelige elever gennem udvikling af skolens læringsmiljø er LP og PALS. Begge fokuserer på det relationelle, men i et bredere perspektiv end den specialpædagogiske indsats, fordi de medtager hele læringsmiljøet, skolens ledelse, organisationen, eksterne støttefunktioner m.v. Modellerne berører hele diskussionen om, hvorvidt man bør reservere den specialpædagogiske indsats for de traditionelle målgrupper, der er diagnosticeret som elever med specifikke vanskeligheder. Af Andreas Rasch-Christensen, videncenterleder Cooperative Learning gør min undervisning bedre og mere eksemplarisk Jeg tog udgangspunkt i de mange læringsstile i klasselokalet. Jeg arbejdede med værkstedsundervisning, lavede storylineforløb, arbejdede med tværfaglige emner. Men når det kom til snakkene på klassen i plenum følte jeg, at jeg kom til kort, og at didaktikken ikke levede op til mine egne undervisningsidealer. Af Mette Ploug Meineche, lærer Cooperative Learning og Genrepædagogik Hvor projektarbejdsformer og løse gruppearbejder ofte overlader oplæringen af de kognitive og processuelle kompetencer til læringsfællesskabet, tager CL netop fat dér: CL arbejder i faste samarbejdsstrukturer: To mellem-elever sættes i team med henholdsvis en svag og en stærk, og en fast turnus og faste strukturer bevirker, at alle elever får mulighed for at øve sig både konkret, aktivt og individuelt i dét, der skal læres. Af Mette-Maria Rydén, lektor Gult kort til elevplanen Lærerne i undersøgelsen giver generelt set udtryk for, at de gerne vil evaluere, men at det er svært, og at der er en række dilemmaer forbundet med det. Det gælder f.eks. når evaluering skal passes ind i elektroniske elevplansskabeloner og når der skal sættes krydser og sure og glade smileys samt kan eller kan ikke i planerne. Så bliver det ganske vanskeligt. Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent Konceptet det gode svar til spørgsmålet, der ikke blevet stillet Vi harforsøgt at skabe rammer for, at konceptet der er sagt, også kan blive levet. På den måde fastholdes den enkelte organisation på fælles mål. Undervejs i forløbet har vi inddraget coaching og samtalestrukturer, der har fået deltagerne til at stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde med implementering af en evalueringskultur. Af Pernille Paaby Pædagogisk udviklingskonsulent Det går rimeligt godt med Reading Recovery Inden for læseforskningen har der i årevis hersket strid mellem to fløje, en fløj, der baserer sin holdning på træning af de enkelte bogstavers lyd, den fonetiske metode, og en holdning, der baserer sig på læserens søgen efter mening, en helhedsmetode. Reading Recovery placerer sig mellem de to holdninger som en såkaldt afbalanceret metode. Af Erik Håkonsson, lektor emeritus Liv i Storyline? I et storylineforløb udfordres eleverne til med udgangspunkt i den viden, de har, at tænke videre, forklare, argumentere, resonere, reflektere, diskutere og handle konkret. Heri er læringspotentialet i metoden. Elevernes aktive, konkrete handlinger og visualiseringer giver dels motivationen, men også en effektiv læring. At de hele tiden skal italesætte og/eller visualisere det, de lærer, giver en solid læring. Af Cecilie Falkenberg Lærerens rolle i Storyline-metoden Jeg har flere gange iagttaget en uselvstændig og kritikløs overtagelse af en metode, der herved blev forvrænget til ukendelighed af dogmatiske tilhængere, der importerede bogstaverne, men ikke forstod ånden i det, de havde med at gøre. Vi har ikke brug for disciple, men selvstændigt tænkende pædagoger, der tilegner sig og ikke blot importerer nye metoder og arbejdsformer. Af Steen Larsen, lektor emeritus