Til: DGI's landsledelse DGI's direktion Øvrige deltagere i mødet Til orientering for: Steen Tinning, DGI Ledelsessekretariat Peter Mortensen, DGI HR og Organisation Bjarne Nissen, DGI Økonomi Steen F. Andersen, DGI Jura Per N. Rasmussen, DGI-huse og haller DGI's direktører/idrætschefer DGI's landskontor PriceWaterhouseCoopers v/ Michael Nielsen Erik Hammer, 1. kritiske revisor Menna Olsen Poulsen, 2. kritiske revisor Christian Christensen, førstesuppleant HB Mogens Kirkeby, andensuppleant HB Dagsorden landsledelsesmøde fredag-lørdag den 8. 9. marts 2013 Vingsted, den 14. februar 2013 Program: Fredag 18.30-19.30 Middag 19.30-22.30 LL-møde Lørdag 08.30-12.00 LL-møde 12.00 Frokost og afrejse Ordstyrere: Mona Langballe Lars Mandrup DAGSORDEN FREDAG 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Idrætspolitisk orientering. Udredning af idrættens økonomi og struktur 3. Fusion med DDS. Forhandlingsgruppen vil give en kort status for fusionen mellem DGI og DDS. 4. Præsentation af brandingplatform for DGI. Konsulentfirmaet ReD Associates har gennemført en undersøgelse af idrætsforeningernes rolle i lokalsamfundet, hvor medarbejderne gennem et par uger har boet i og gennemført undersøgelser af forskellige lokalsamfund. En af de væsentligste konklusioner er, at DGI s brand er meget uklart: Der er mange, der kender DGI, men de forbinder DGI med mange forskellige ting.
En anden væsentlig konklusion er, at foreningerne oplever en bevægelse mod en ny type fællesskaber, som er drevet af tre drivkræfter: Individualisering, fleksibilitet og motivation. Denne bevægelse stiller DGI og foreningerne over for tre grundlæggende spørgsmål: Hvordan skaber foreningerne plads til det individuelle og personorienterede inden for fællesskabet? Hvordan skaber foreningerne strukturer, der honorerer medlemmernes krav om fleksibilitet? Hvordan udvikler foreningerne incitamentstrukturer, der motiverer og inspirerer medlemmerne? Det frivillige arbejde skal være drevet af lyst og give den enkelte mulighed for at udfolde sine evner og kompetencer. Hvad kan foreningerne gøre? ReD Associates har på denne baggrund peget på fem mulige udviklingsretninger for DGI og givet tre forskellige bud på målgrupper og retning for fremtidens DGI: DGI som udøvernes forening, DGI som foreningernes forening og DGI som interesseorganisation. Disse overvejelser og anbefalinger indgår i det videre arbejde med udvikling af en brandingplatform for DGI og dermed et tydeligt og stærkt brand for DGI. Fundamentet ligger klar. DGI har en strategi 2015, som bygger på en omfattende situationsanalyse. Strategien omfatter en mission og vision, som har tæt sammenhæng med DGI s værdigrundlag. DGI s brand vil bygge videre på disse interne strategier og målsætninger, men et brand har et eksternt fokus og formidler en simpel og inspirerende idé, som er karakteristisk for DGI. Et stærkt brand opfylder fire kriterier: Det er relevant - for vores målgrupper Det er differentierende det gør det tydeligt, hvad der er særligt for DGI Det er troværdigt det bygger på vores historie Det er langtidsholdbart Et sådant stærkt brand kommer til udtryk i alle vores handlinger, produkter og aktiviteter. Det præger vores kontorer og gennemsyrer al vores kommunikation. Det vil også komme til udtryk i en ny grafisk identitet nyt logo m.v. men det er kun en lille del af den samlede historie. Resultatet af arbejdet med brandingplatformen vil blive præsenteret og diskuteret på landsledelsens møde den 8.-9. marts. Hovedbestyrelsen vil indlede punktet. 5. DGI s opgaver. Skarpere prioritering og tydeligere arbejdsfordeling. I den interne debat har hovedbestyrelsen ved flere lejligheder mødt det synspunkt, at der er for store forventninger til hvor mange opgaver landsdelsforeningerne kan løse, og at der kan være behov for en skarpere prioritering af opgaverne. Side 2
Hovedbestyrelsen finder debatten vigtig og beder derfor landsledelsen drøfte et forslag til skarpere prioritering og tydeligere arbejdsfordeling. Forslaget indebærer, at de mange arbejdsområder opdeles i fire hovedgrupper: Opgaver, som landsforeningen skal arbejde med og alle landsdelsforeninger selv skal udbyde Opgaver, som landsforeningen skal arbejde med, og som skal udbydes over hele landet Opgaver, som skal være en del af DGI s aktivitetstilbud, og som derfor skal udbydes af en eller flere landsdelsforeninger Opgaver, som landsforeningen skal arbejde med Bilag 5.1 Prioritering og arbejdsdeling LØRDAG 6. Evaluering af årsmøde 2012 og forberedelse af årsmøde 2013. Hovedbestyrelsen har drøftet årsmøderne 2012 og 2013 på sit møde den 31. januar 2013. Hovedbestyrelsen ønsker at arbejde videre med idéen om temakonferencer og ser gerne, at der afvikles op til 15 workshops ved årsmødet i 2013. Hovedbestyrelsen lægger i øvrigt vægt på, at invitationen til årsmødet og de mange workshops udsendes tidligst muligt, gerne umiddelbart efter sommer. Det vil give de bedste muligheder for at inddrage medlemmer af de lokale foreninger. Hovedbestyrelsen drøftede endvidere det forhold, at 19% af de delegerede ved årsmødet i 2012 var ansatte medarbejdere i forskellige landsdelsforeninger. Det er hovedbestyrelsens grundlæggende opfattelse, at delegerede ved årsmødet bør være folkevalgte og frivillige. Hovedbestyrelsen ser det ikke som en opgave for medarbejdere. Hovedbestyrelsen anbefaler, at landsdelsforeningerne udpeger folkevalgte eller frivillige som delegerede til årsmødet. Bilag 6.1 Notat vedr. evaluering af årsmøde 2012 og forberedelse af årsmøde 2013 7. Mangfoldighed i DGI. På sit møde den 14.-15. september 2012 drøftede landsledelsen et forslag til strategi for mangfoldighed i DGI, udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af hovedbestyrelsen. Det blev konkluderet, at arbejdsgruppen skulle udarbejde et fornyet forslag. Det foreligger nu med overskriften Mangfoldighed i DGI. Forslag til vision og handlinger og forslag til opfølgning. Landsledelsen skal drøfte det nye forslag fra arbejdsgruppen. Bilag 7.1 Forslag til vision og handlinger og forslag til opfølgning Side 3
8. Budget 2014. Landsledelsen skal drøfte forberedelsen af budget 2014, herunder forslag til budgetproces, overordnede rammer for budget 2014 og forslag til tidsplan for arbejdet. Bilag 8.1 Forslag vedr. budget 2014 9. Rekruttering af deltagere til L 2013. Landsledelsen skal gøre status over rekrutteringen af deltagere til L 2013 og drøfte rekrutteringsarbejdet frem mod L 2013. Hovedbestyrelsen vil indlede punktet. 10. Idræt for seniorer med fokus på Idræt om Dagen. Status for strategikampagnen. Landsledelsen skal gøre status over forløbet af strategikampagnen vedr. idræt for seniorer med fokus på Idræt om Dagen. Kampagnen rummer følgende elementer: Åbent hus dag for alle eksisterende Idræt om Dagen tilbud Tre kursus-videns events i Nordjylland i det tidlige forår 2013, herefter et i det sydjyske/fynske og et i det sjællandske i efteråret 2013 Et inspirations- og temahæfte En lærings- og udviklingsdag om Viden om aldring Hovedbestyrelsen vil indlede punktet. 11. Samspil med kommunerne. Forberedelse af strategikampagne 2. Samspillet med kommunerne er et område, hvor DGI står stærkt blandt de danske idrætsorganisationer. Denne styrkeposition ønsker vi at fastholde og udbygge. Kommunalvalget i november 2013 vil blive et centralt omdrejningspunkt for indsatsen og både forudsætte og bidrage til en styrkelse af DGI s idrætspolitiske kommunikation. Efter drøftelse i landsledelsen har hovedbestyrelsen besluttet at iværksætte en særskilt strategikampagne fra september 2013 til december 2013 om Samspil med kommunerne. Der er nedsat en strategikampagnegruppe, der skal udarbejde et samlet forslag til strategi til godkendelse i hovedbestyrelsen. Strategikampagnegruppen består af Palle Fogh, Rita Pedersen, Anders Lilhav Nielsen og Søren Riiskjær. Gruppen har suppleret sig med Majbritt Andersen og Per Nedergaard Rasmussen. Gruppen har udarbejdet et idekatalog indeholdende en samlet pakke til brug for landsdelsforeningernes indsats og et udkast til et kommunalpolitisk udspil. Landsledelsen skal kommentere det kommunalpolitiske udspil og diskutere, hvordan landsdelsforeningerne bedst tilrettelægger deres indsats frem mod kommunalvalget. Bilag 11.1 Landsdelsforeningerne og KV13 et idekatalog 11.2 Udkast til DGI s kommunalpolitiske udspil Side 4
12. Fremtidig drift af DGI-huse. Landsledelsen skal drøfte et notat fra hovedbestyrelsen vedrørende den fremtidige drift af DGI-huse. I notatet peger hovedbestyrelsen på, at DGI i det videre arbejde med DGI-huse skal skelne mellem Idrætshuse for foreninger og borgere Hotel- og konferencevirksomhed Rådgivning og konsulentvirksomhed Det er idrætshusene, som er kerneopgaven for DGI, og HB vil arbejde for at eksisterende og nye DGI-huse samles i en forening, Foreningen af DGI-huse. Medlemsskabet giver ret til at bruge DGI-navnet, og medlemmerne forpligter sig til at gøre brug af fælles funktioner inden for IT og økonomi, at arbejde sammen om markedsføring og branding og at udbyde fleksible motionskoncepter, som udvikles i samarbejde med DGI. Husene skal på dette grundlag have fokus på tre områder: Udbud og udvikling af hverdagsidræt Samspil med idrætsforeninger Inklusion af ikke-idrætsaktive Hotel- og konferencevirksomheden er ikke en kerneopgave for DGI. DGI vil arbejde for, at der indgås en storkundeaftale mellem DGI og Foreningen af DGI-huse, DGI-byen og Vingsted hotel & konferencecenter. Rådgivnings- og konsulentvirksomheden fra DGI-huse og haller oplever en stærk og stabil efterspørgsel. Denne del af arbejdet skal videreføres som indtægtsdækket virksomhed som en del af DGI. Bilag 12.1 Notat om fremtidig drift af DGI-huse 13. Næste møde: Fredag-lørdag den 13. 14. september i DGI-byen 14. Eventuelt. Venlig hilsen DGI Søren Møller landsformand / Søren Brixen direktør Foreløbig deltagerliste vedlagt. Side 5
Foreløbig deltagerliste Navn Palle Skovmand Fogh Inger Møller Nielsen Per Bang Hans Jørgen Hvitved Flemming Mølgaard Rita Pedersen Peer Stokholm Hans Laurids Pedersen Preben Holm Kaj Kirk Birgit Langelund Gitte Tinning Madsen Margit Ølgod Peter Holmen Per Skov Ole Dreyer Kirsten Sonne Horst Schneider Flemming Birkemose Susanne Jensen Benny Andreasen Henrik Mikkelsen Gert Jørgensen Ingelise L. Rasmussen Lars Bjerre Jakobsen Torben Andersen Helle Olsen Henrik S. Møller Søren Møller Henning Kristensen Birgitte Nielsen Dorte With Lars Mandrup Mona Langballe Per Frost Henriksen Christian Kjær Pedersen Karen Friis Nielsen Per Nedergaard Rasmussen Steen Tinning Søren Brixen Tilhører DGI Nordjylland DGI Nordjylland DGI Midtjylland DGI Østjylland DGI Østjylland DGI Sydøstjylland DGI Sydøstjylland DGI Vestjylland DGI Vestjylland DGI Vestjylland DGI Sønderjylland DGI Fyn DGI Midt- og Vestsjælland DGI Midt- og Vestsjælland DGI Storstrømmen DGI Bornholm DGI Bornholm SdU SdU DGI Atletik DGI Badminton Basketball Forum DGI Bordtennis DGI Dans Og Musik DGI Fodbold DGI Håndbold DGI Petanque DGI Skydning HB HB HB HB HB HB HB HB Personale Personale Personale Personale Side 6
Landsledelsesmøde den 8.-9. marts 2013 Bilag 5.1 Vingsted, 12. februar 2013 Behov for skarpere prioritering og tydeligere arbejdsfordeling. I den interne debat har hovedbestyrelsen ved flere lejligheder mødt det synspunkt, at der er for store forventninger til, hvor mange opgaver landsdelsforeningerne kan løse, og at der kan være behov for en skarpere prioritering af opgaverne. Hovedbestyrelsen finder debatten vigtig og beder derfor landsledelsen drøfte nedenstående forslag til skarpere prioritering og tydeligere arbejdsfordeling. Forslaget indebærer, at de mange arbejdsområder opdeles i fire hovedgrupper: Opgaver som landsforeningen skal arbejde med og alle landsdelsforeninger selv skal udbyde Opgaver som landsforeningen skal arbejde med og som skal udbydes over hele landet Opgaver som skal være en del af DGI s aktivitetstilbud og som derfor skal udbydes af en eller flere landsdelsforeninger Opgaver som landsforeningen skal arbejde med Opgaver som landsforeningen skal arbejde med og alle landsdelsforeninger selv skal arbejde med: Vedtagne strategikampagner Gymnastik og fitness Badminton Skydning Løb, cykling og vorespuls.dk Foreningsudvikling Idræt for seniorer Kommunikation, salg og markedsføring På disse områder skal alle landsdelsforeninger have medarbejdere med de fornødne kompetencer. Opgaver som landsforeningen skal arbejde med og som skal udbydes over hele landet: Fodbold Håndbold Svømning Dans Tennis Certificering af skoler Certificering af institutioner Medarbejdermotion Conventus Den enkelte landsdelsforening har ansvar for at ydelserne udbydes i området, men det er ikke en forudsætning, at alle landsdelsforeninger har medarbejdere med de fornødne kompetencer på alle områder. Landsdelsforeningerne kan aftale at fordele løsningen af opgaverne mellem sig og på hvilke vilkår det skal ske
Opgaver som skal være en del af DGI s aktivitetstilbud og som derfor skal udbydes af en eller flere landsdelsforeninger (her er tale om opgaver som er en vigtig del af DGI s samlede profil men som ikke nødvendigvis skal løftes alle steder): - Street-aktiviteter - Sport2Go - Flexfodbold - Integration af nydanskere - Inklusion af idrætssvage grupper - Kajak - Landdistriktsudvikling - Agility - Atletik - Bordtennis - Basketball - Friluftsliv - Kampidræt - Petanque - Volleyball Opgaver som landsforeningen skal arbejde med. - DGI IT - DGI Salg, Marketing og Kommunikation - DGI Regnskab - DGI HR-og Organisation - DGI Ledelsessekretariat - Rådgivning og konsulentvirksomhed vedrørende idrætsfaciliteter Hovedbestyrelsen 2
Landsledelsesmøde den 8.-9. marts 2013 Bilag 6.1 Til DGI s landsledelse Vingsted, den 12. februar 2013 Vedrørende evaluering af årsmøde 2012 og forberedelse af årsmøde 2013. I forlængelse af årsmødet i 2012 blev der gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt de delegerede. Besvarelsesprocenten i undersøgelsen var på cirka 40, og et stort flertal af de delegerede som deltog i undersøgelsen erklærede sig enige eller helt enige i følgende: Årsmødematerialet (dagsordenshæfte, årsrapport, skriftlig beretning) er informativt og overskueligt (96%) Årsmødet er det rigtige forum til overrækkelse af pris til Årets Træner (93 %) Det var en forfriskende og god form Søren Møller havde valgt for sin mundtlige beretning (92 %) Præsentationen af landsstævnesangen var et fint afbræk i mødet (89 %) Dagens program var en god vekselvirkning mellem vedtægtsmæssige punkter og øvrige programpunkter (86 %) Det var en god idé, at den vedtægtsmæssige del af mødet var blevet mindsket, og at konferencedelen var blevet styrket (84 %) Årsmødets forløb gav mig lyst til at deltage igen til næste år (83 %) Årsmødet levede op til mine forventninger om involvering som deltager (81 %) Forplejning og service i DGI Byen er god (81 %) Der var derimod kun 65 %, som var enige eller helt enige i, at Jeg følte jeg havde mulighed for at blive hørt og give min mening til kende. og blot 35 % som var enige eller helt enige i, at debatten af landsformandens beretning var god. Direktionen drøftede forløbet af årsmødet på mødet den 7. november 2012 og konkluderede blandt andet, at Det vil være gavnligt, om der forud for årsmødet udsendes to-tre spørgsmål eller temaer, som kan danne afsæt for debatten om landsformandens beretning på årsmødet Der er mange gode erfaringer med temakonferencerne, som der kan bygges videre på Det er fortsat vigtigt at arbejde med en endnu højere grad af involvering af årsmødets deltagere Den praktiske afvikling af årsmødet forløb meget tilfredsstillende Der er således en høj grad af sammenfald mellem direktionens umiddelbare vurdering af årsmødet, og resultaterne af den efterfølgende tilfredshedsundersøgelse blandt de delegerede.
Årsmødet i 2013. Direktionen har drøftet forberedelsen af årsmøde 2013 på sit møde den 23. januar 2013 og har noteret, at en gennemgang af delegeret listen for årsmødet i 2012 viser, at 19% af de delegerede er ansatte medarbejdere i forskellige landsdelsforeninger. Direktionen finder, at dette er problematisk og har opfordret hovedbestyrelsen til at drøfte problemstillingen. Hovedbestyrelsen har drøftet forberedelsen af årsmøde 2013 på sit møde den 31. januar 2013. Hovedbestyrelsen ønsker at arbejde videre med idéen om temakonferencer og ser gerne, at der afvikles op til 15 workshops ved årsmødet i 2013. Det vil medføre et mindre antal deltagere ved hvert enkelt arrangement og vil dermed give mulighed for en tættere og mere involverende debat. Hovedbestyrelsen lægger vægt på, at invitationen til årsmødet og de mange workshops udsendes tidligst muligt, gerne umiddelbart efter sommer. Det vil give de bedste muligheder for at inddrage medlemmer af de lokale foreninger. Hovedbestyrelsen drøftede i øvrigt det forhold, at 19% af de delegerede ved årsmødet i 2012 var ansatte medarbejdere i forskellige landsdelsforeninger. Det er hovedbestyrelsens grundlæggende opfattelse, at delegerede ved årsmødet bør være folkevalgte og frivillige. Hovedbestyrelsen ser det ikke som en opgave for medarbejdere. Hovedbestyrelsen anbefaler, at landsdelsforeningerne udpeger folkevalgte eller frivillige som delegerede til årsmødet. Hovedbestyrelsen.
Landsledelsesmøde den 8.-9. marts 2013 Bilag 7.1 Til DGI s landsledelse. Vingsted, den 12. februar 2013 Mangfoldighed i DGI. Forslag til vision og handlinger og forslag til opfølgning. I sin hilsen til DGIs s årsmøde i 2012 talte daværende kulturminister Uffe Elbæk om tre optikker som vil komme til at præge den kulturpolitiske diskussion fremadrettet. En af dem er mangfoldighed 1 og her henviste Uffe Elbæk til et slogan fra IBM: Mangfoldighed er lig med innovation er lig med vækst. Uffe Elbæk rundede af med et spørgsmål til salen: Hvor gode er I til at række ud efter alle typer danskere: Gamle som unge, danskere der bor i storbyer og på landet, danskere som har rødder her i lang tid, danskere som har mere tynde rødder. Uffe Elbæk pegede dermed på at diskussionen om mangfoldighed har to sider: En side der handler om rummelighed (at der skal være plads til alle) og en side der handler om værdiskabelse at mangfoldighed i sig selv er (potentielt) værdifuldt, som det f.eks. er spidsformuleret af Gary Hamel i hans bog om fremtidens ledelse: Diversitet avler kreativitet. Når mennesker kun omgås folk af deres egen slags, slår det ingen kreative gnister, men når mennesker kommer i kontakt med mennesker, som er forskellige fra dem selv, opstår der ofte en lille gnist af inspiration. 2 I sin definition af inklusion arbejder DGI Inklusion også med en dobbelthed i begrebet om mangfoldighed: Mangfoldighed handler både om at have plads til og at værdsætte forskelligheden: For DGI betyder inklusion, at alle uanset socioøkonomiske forudsætninger, køn, alder, etnisk baggrund eller fysisk eller psykisk formåen skal have mulighed for at deltage i og opleve tilhørsforhold til DGI s fællesskaber. At være aktiv i DGI er at være aktiv i en mangfoldig arena, der har plads til og værdsætter forskellighed. I forlængelse af definitionen arbejder DGI Inklusion med en vision om at arbejde for en mangfoldighed blandt udøvere, frivillige, folkevalgte og ansatte, som afspejler befolkningens sammensætning som helhed. I dag er der en vis skævhed i rekrutteringen til DGI. Der er stort set lige mange mænd og kvinder blandt DGI s medlemmer og blandt de frivillige i DGI. Blandt de folkevalgte er mændene i overtal. Gennemgående er der 2/3 mænd og 1/3 kvinder i den demokratiske ledelse på de forskellige niveauer i DGI. Oplysninger om etnisk baggrund er langt mere sparsomme. Andelen af nydanskere i DGI afspejler efter alt at dømme ikke befolkningen i almindelighed hverken blandt de aktive eller blandt de frivillige og folkevalgte. Generelt er unge i dag mere involverede i samfundsliv og foreninger end tidligere. Men unge ønsker ikke at deltage i de formelle politiske hierarkier. De involverer sig på andre måder. Særskilt for idrætten er der dog en særlig udfordring, idet unge siver fra både aktiv fysisk udfoldelse og foreningsdeltagelse i forhold til tidligere. 1 De to øvrige er digitalisering og Kultur-Danmark. 2 Gary Hamel: Fremtidens ledelse. Børsens Forlag, 2008, side 211.
På baggrund af ovenstående foreslår arbejdsgruppen at DGI arbejder med nedenstående vision på mangfoldighedsområdet: Vision og handlinger. DGI vil arbejde for at de frivillige, de folkevalgte og medarbejderne i DGI i højere grad afspejler den danske befolkning med hensyn til køn, alder, etnisk baggrund og fysiske forudsætninger. I forlængelse af denne vision foreslår arbejdsgruppen følgende handlinger. 1. DGI vil arbejde målrettet med at rekruttere og fastholde kvinder i udvalg og bestyrelser i DGI. 2. DGI vil arbejde målrettet med at rekruttere og fastholde nydanskere i udvalg og bestyrelser i DGI. 3. DGI vil øge andelen af nydanskere blandt medarbejderne. 4. DGI vil øge andelen af kvinder og nydanskere på administrative ledelsesposter. 5. DGI vil fremme en rummelig og respektfuld organisationskultur som værdsætter mangfoldighed. 6. DGI vil arbejde målrettet med at involvere unge i relevante initiativer og arbejdsopgaver i DGI. 7. DGI vil inden udgangen af 2015 have gennemført en analyse af den eksisterende bygningsmasse med henblik på at udarbejde en plan for at sikre fuld tilgængelighed for fysisk handicappede i DGI s bygninger. En række metoder vil i særlig grad kunne understøtte at de foreslåede handlinger bringer DGI nærmere realiseringen af den foreslåede vision: - Den personlige henvendelse som ofte er den mest effektive metode ved rekruttering af frivillige og folkevalgte. - Den tydelige opgavebeskrivelse. - Oprettelse og vedligeholdelse af databaser over potentielle ledere. - Introduktionskurser. - Følordninger og/eller mentorordninger. - Etablering af erfa-grupper. - Eksponering af rollemodeller i den interne og eksterne kommunikation. - En gennemtænkt balance mellem fysiske møder og virtuelle møder. - En udstrakt brug af sociale medier - Udveksling af gode idéer og fortællinger om hvad der virker både i de enkelte dele af DGI og i organisationen som helhed. Opfølgning. På baggrund af landsledelsens drøftelse i september 2012 afstår arbejdsgruppen fra at foreslå konkrete målsætninger på mangfoldighedsområdet. Det er dog fortsat arbejdsgruppens opfattelse at både landsforeningen og landsdelsforeningerne bør foretage jævnlige statusopgørelser som gør det muligt at vurdere om vi i DGI gør fremskridt i realiseringen af den foreslåede vision. Den del af statusopgørelsen som vedrører kønsfordelingen på administrative ledelsesposter og i udvalg og bestyrelser kan udarbejdes på grundlag af simple optællinger. Statusopgørelser for udviklingen vedrørende nydanskere og unge vil kræve andre arbejdsmetoder og det gælder naturligvis også for vurderinger af udviklingen i organisationskulturen. På disse områder kan der være brug for at gøre status over udviklingsretningen, blandt andet ved hjælp af fortællinger om gode eksempler og lignende. 2
Det er arbejdsgruppens opfattelse at statusopgørelserne med fordel kan gennemføres en gang om året, f.eks. i sammenhæng med udarbejdelse af årsberetninger eller årlige resultatopgørelser. Per Frost Henriksen (Formand) Ilir Shkoza Rita Pedersen Anne Tingager er oprindeligt udpeget som medlem af arbejdsgruppen. Anne Tingager har ikke haft mulighed for at deltage i arbejdet med det nye oplæg og er derfor ikke medunderskriver. 3
Landsledelsesmøde den 8.-9. marts 2013 Bilag 8.1 Til: DGIs landsledelse Vingsted, d. 12. februar 2013 BUDGET 2014 Budget 2013 blev udarbejdet ud fra en ny model, hvor der var lagt op til, at budgettet blev udarbejdet med udgangspunkt i en på forhånd vedtaget dimensionering, og at landsudvalgene alene arbejdede ud fra et rammebudget og dermed ikke skulle aflevere detailbudgetter før 31. december 2012. Endvidere skulle landsdelsforeningerne først aflevere endelige godkendte budgetter ultimo 2012, når disse var godkendt i de respektive fora. Disse nye tiltag vedr. budget 2013 har vist sig nyttige og givet processen et lettere gennemløb samt givet landsudvalgene et langt bedre grundlag at lægge budgetter på. Vi vil derfor i processen for budget 2014 anvende den samme model, dog i et endnu mere komprimeret forløb. Vi er i øjeblikket i en situation, hvor der i forlængelse af fusionen med DDS endnu ikke er fuldt overblik over DGI s budget for 2013, da budgetandelen fra DDS til DGI ikke er indarbejdet i budget 2013. Da det er budget 2013, der skal danne udgangspunkt for en dimensionering af budget 2014, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at udarbejde en dimensionering af budget 2014. Dimensioneringen af budget 2014 skal også være grundstammen i detailbudgetteringen, og vi kan derfor heller ikke sætte processen i gang uden denne. Hovedbestyrelsens indstilling vedr. den efterfølgende budgetproces tager udgangspunkt heri. I 2012 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som har kulegravet fælles kursuspulje. Det har resulteret i en ny administrativ håndtering. Fælles kursuspulje er fra 2013 ophørt som en refusionspulje. I 2013 og 2014 udbetales et beløb til hver landsdelsforening og idrætterne på landsplan. Det forventes, at disse tiltag vil betyde en væsentlig effektivisering, og at man dermed opnår en mere enkel administration. I det følgende beskrives 3 områder: Forslag til budgetproces Forslag til overordnet budgetramme for 2014 Tidsplan
Budgetproces Direktionen vil til hovedbestyrelsesmødet den 2. maj 2013 med udgangspunkt i budget 2013 udarbejde en indstilling til en dimensionering af budget 2014. Senere vil hovedbestyrelsen sammen med formændene for landsdelsforeningerne på møde den 25. maj have en drøftelse af dimensioneringen. Debatten om dimensioneringen vil danne grundlag for en igangsætning af selve budgetprocessen, som herefter vil tage udgangspunkt i dimensioneringen. På landsplan vil alle blive bedt om at udarbejde detaljerede budgetter for 2014 med en afleveringsfrist 15. juni 2013, dog med undtagelse af landsudvalgene og dele af DGI lab. Formændene for landsudvalgene drøfter budgetterne for landsudvalgene på et møde med hovedbestyrelsen den 31. august 2013. Med udgangspunkt i budgetønsker afleveret 15. juni 2013 udarbejdes 1. udkast til budget 2014 til hovedbestyrelsens behandling den 15. august 2013. Herefter danner hovedbestyrelsens drøftelse af detailbudgettet grundlag for udarbejdelsen af den endelige budgetindstilling, som drøftes på landsledelsens møde den 14.-15. september 2013. Hovedbestyrelsen vil altså ikke som sidste år have budgettet til behandling i to runder, men alene én gang. Selve detailbudgetterne for landsudvalgene udarbejdes med udgangspunkt i den vedtagne dimensionering for de enkelte idrætter i forbindelse med planlægning af de enkelte arrangementer. Detailbudgetteringen af idrætterne skal ske senest den 31. december 2013. I budget 2014 får det enkelte landsudvalg mulighed for at budgettere med indtægter på arrangementer, og hvor det ellers er muligt og relevant. Indtægterne skal som hovedregel bruges i samme budgetår, som de forekommer. Der kan som tidligere overføres budgetmidler fra år til år i de enkelte tilfælde, hvor et projekt eller tiltag er påbegyndt, men af gode grunde ikke er blevet afsluttet. Dette aftales med chefen for idræt og motion. I særlige tilfælde kan idrætten lave aftale om at overføre et planlagt beløb til et større projekt. Projektbeskrivelsen udarbejdes i samarbejde med idrættens kontaktperson i hovedbestyrelsen og godkendes endeligt af hovedbestyrelsen, inden budgettet fastlægges. Der etableres en pulje for landsudvalgene, som gør det muligt at kunne tildele midler til projekter og tiltag i indeværende budgetår. Denne pulje administreres af chefen for idræt og motion. De dele af DGI lab, der har aktiviteter lignende idrætterne f.eks. cykling, mtb, løb osv., udarbejder detailbudgetter i lighed med idrætterne med udgangspunkt i den vedtagne dimensionering i forbindelse med planlægning af de enkelte satsningsområder. Detailbudgetteringen af disse aktiviteter i DGI lab skal ske senest den 31. december 2013. Øvrige områder under DGI lab følger den almindelige budgetproces med afleveringsfrist 15. juni 2013. Det er hovedbestyrelsens opfattelse, at det vil give god mening at give DGI lab samme vilkår som landsudvalgene med hensyn til detailbudgetteringen. Det vil give DGI lab bedre mulighed for, at indrette budget 2014 mere realistisk i forhold til satsninger, som man agter at gennemføre i 2014. Side 2 af 3
Overordnede rammer for budget 2014. Hovedbestyrelsen har til budget 2013 haft et budgetmål om en egenkapital i en størrelsesorden af ca. 20. mio. kr. Efter fusion med DDS og tilførsel af kapital på 3,9 mio. kr. er det hovedbestyrelsens opfattelse, at egenkapitalen fremover bør ligge i størrelsesordenen ca. 24 mio. kr. Det er endvidere hovedbestyrelsens opfattelse at budget 2014 skal afspejle et forbrug tilpasset de økonomiske muligheder og at der skal disponeres i omegnen af 10 mio. kr. til konkrete S 2015-tiltag på lands- og landsdelsplan. Tidsplan budget 2014 Tidsplan i hovedpunkter 31. januar Hovedbestyrelsen drøfter budgetproces, -tidsplan og overordnede rammer. 8.-9. marts Landsledelsen drøfter budgetproces, tidsplan og overordnede rammer. 2. maj Hovedbestyrelsen drøfter dimensioneringen. 25. maj Hovedbestyrelsen drøfter sammen med formænd for landsdelsforeningerne dimensioneringen af budget 2014. 15. juni De budgetansvarlige afleverer endelige detailbudgetter. 15. august Hovedbestyrelsens budgetbehandling incl. organisationsregnskab 31. august Hovedbestyrelsen drøfter budgetterne for landsudvalgene med formænd for landsudvalgene 13.-14. september Landsledelsen behandler forslag til budget 2014 2. november Årsmødets behandling af forslag til budget 2014 Som det fremgår af ovenstående tidsplan, skal budgetmaterialet indsendes senest d. 15. juni 2013. Med henblik på detailbudgettering af bruttobudget på landsplan udarbejdes budgetvejledningsmateriale, der udsendes 26. maj 2013. På baggrund af overordnede beskrivende budgetretningslinjer, som udsendes den 26. maj 2013, udarbejder DGI s landsdelsforeninger endelige bruttobudgetter for landsdelsforeningerne. Disse indsendes senest den 31. december 2013. Hovedbestyrelsen Side 3 af 3
Landsledelsesmøde den 8.-9. marts 2013 Bilag 11.1 Vingsted, den 11. februar 2013 Landsdelsforeningerne og KV13 - et idekatalog DGI vil arbejde for, at den idrætspolitiske dagsorden i kommunerne sætter stærkere fokus på breddeidræt og motion således er en af de syv målsætninger i S2015 formuleret. Kommunalvalget november 2013 er en oplagt mulighed for at sætte breddeidrætten og det lokale foreningsliv på den kommunalpolitiske dagsorden. På den baggrund er der nedsat en strategikampagnegruppe, der skal styrke og understøtte landsdelsforeningernes indsats op til og i forbindelse med valget. Gruppen har udarbejdet en del fælles materiale og har endvidere gjort sig nogle overvejelser over mulige initiativer fra landsdelsforeningernes side. Handlingsplan Gruppen anbefaler, at hver landsdelsforening udarbejder en samlet plan for deres indsats i forbindelse med kommunalvalget: Helt overordnet skal det afklares, hvad landsdelsforeningen ønsker at opnå, og hvad er de centrale budskaber - hellere få gennemarbejdede budskaber end mange løse ender. Dernæst mere konkret: Hvilke kommuner skal prioriteres? Hvilke temaer skal rejses i de enkelte kommuner? Dialog med kandidaterne? Dialog med borgmesterkandidaterne? Indsats i de lokale medier? Etc. Som led i denne planlægning skal landsdelsforeningen selvfølgelig sondere stemningen blandt de lokale foreninger. Og endelig skal det fastlægges, hvem der gør hvad. Det kan måske være nyttigt at nedsætte en lille arbejdsgruppe, som koordinerer indsatsen. Det er vigtigt at udarbejde en handlingsplan, der kan være styrende for hele indsatsen i forbindelse med kommunalvalget. Handlingsplanen skal kunne regulere landsdelsforeningens indsats af ressourcer i forhold til udbyttet.
Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategien skal understøtte landsdelsforeningens budskaber og mål. Omtale i medier har som regel langt større rækkevidde end vælgermøder og møder med politikere. Synspunkterne når længere ud og politikere vil ofte tage et spørgsmål langt mere alvorligt, hvis det har været rejst i medierne, end hvis det har været fremført på et møde. Dertil kommer at deltagelse i den lokale debat også er med til at synliggøre landsdelsforeningen - og DGI. Landsdelsforeningen bør derfor udarbejde en kommunikationsstrategi i forbindelse med kommunalvalget: Hvilke budskaber skal rejses? I hvilke medier? Ugeavis, lokalavis, regional avis, radio, regional tv etc.? Debatindlæg, kronikker, interviews, solohistorier etc.? Kommunescanning I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen bør den idrætspolitiske situation i hver kommune scannes. Oversigten kan danne grundlag for prioritering af indsatsen hvilke kommuner skal prioriteres, og hvilke budskaber skal kommunikeres i hver kommune. Der kan udarbejdes et enkelt overskueligt faktaark for hver kommune på grundlag af kommunens hjemmeside og tilgængelige statistikker. Et kommunalt faktaark kan f.eks. indeholde Oplysninger om den politiske struktur (borgmester, udvalgsformænd etc.) Oplysninger om forvaltningsstruktur herunder identifikation af centrale embedsmænd Oplysninger om udgifter til idræt pr. indbygger sammenlignet med nabokommuner og gennemsnit Oplysninger om facilitetsdækning pr. indbygger sammenlignet med nabokommuner og gennemsnit Oplysninger om det lokale foreningsliv (idrætssamråd, stærke foreninger, elite etc.) Særlige lokale udfordringer f.eks. nedslidte faciliteter, truede landsbyer, 25-års reglen, udsatte boligområder, adgang til skove etc. Dialogmøder Kommunernes budget for 2014 vil være et valgbudget. Det giver særligt gunstige muligheder for at få gennemført nye initiativer. Budgetprocessen igangsættes i det tidlige forår 2013 og afsluttes umiddelbart efter sommerferien. Landsdelsforeningerne kan benytte dette vindue til at fremføre ønsker og forslag og i den forbindelse benytte den kommende valgkamp som indirekte pressionsmiddel. Strategikampagnegruppen anbefaler, at landsdelsforeningen udarbejder en plan for en runde til udvalgte kommuner til borgmestre/udvalgsformænd. Strategikampagnegruppen har udarbejdet en skabelon for en powerpointpræsentation, der kan anvendes i forbindelse med en runde. Præsentation af DGI s kommunalpolitiske udspil kunne være en anledning. 2
Valgmøder Gennemførelse af valgmøder kræver ofte ganske mange ressourcer og udbyttet står sjældent mål med indsatsen. Kun hvis mødet samtidigt kan sætte en dagsorden og give genklang i medierne, vil det have en bredere betydning. Landsdelsforeningerne bør derfor nøje overveje om valgmøder er en rigtig investering af ressourcer. I givet fald bør det på forhånd sikres, at medierne er interesseret i at dække mødet og det vil som regel forudsætte at de store navne deltager i mødet og gerne at kontroversielle spørgsmål sættes til debat. Inspirationsmateriale Strategikampagnegruppen har udviklet en pakke, som landsdelsforeningerne frit kan gøre brug af i forbindelse med strategikampagnen: DGI s kommunalpolitiske udspil. Et idrætspolitisk dokument, som fremlægger fakta, holdninger og forslag på konkrete områder med betydning for en kommunal breddeidrætspolitik. Udspillet har karakter af en generel præsentation af DGI s holdninger og tænkes anvendt som et introduktionsmateriale. Ikke alle temaer, der præsenteres, vil nødvendigvis være lige relevante i alle kommuner, ligesom der lokalt kan være forhold, som ikke er medtaget i udspillet. En særlig version målrettet folkevalgte og ansatte i landsdelsforeningerne med præcise kildehenvisninger på de anførte fakta vil blive udarbejdet med henblik på at kunne bruge oplysningerne i debatindlæg og artikler. Kommunekort med oplysninger om hver enkelt kommunes udgifter til idræt pr. indbygger. Landsdelsforeningen kan her finde data, der enten kan vise, at udgifterne i den enkelte kommune ligger under eller over gennemsnittet, at udgifterne er stigende eller faldende etc. og benytte det i kommunikationen i den enkelte kommune. Facilitetsdatabase. Lokale- & Anlægsfonden forventer at en ny og opdateret version af deres facilitetsdatabase vil være tilgængelig på fondens hjemmeside medio marts. Databasen kan benyttes på samme måde som kommunekortet med oplysninger om udgifter. Notat fra DGI-huse og haller, der nærmere beskriver, hvad en kommunal facilitetspolitik bør indeholde. En kommunalpolitisk powerpoint. Det kommunalpolitiske udspil omsat til en powerpointpræsentaion. Skabelonen skal suppleres/justeres i forhold til de lokale forhold og kan anvendes i forbindelse med eventuelle dialogmøder. Kommunalpolitisk arbejdsrum. Der oprettes et særligt grupperum i Mimer med alle relevante dokumenter herunder kommunekort med oplysninger om udgifter til idræt, det kommunalpolitiske udspil, powerpoint, link til facilitetsdatabase etc. Kommunale breddeidrætspolitikker. Eksempler på gode kommunale idrætspolitikker gøres tilgængelige i grupperummet. 3
Idekatalog. Nærværende idekatalog kan tjene som inspiration til indsatser. Men strategikampagnegruppen står i øvrigt til rådighed for sparring og erfaringsudveksling. Med venlig hilsen Palle Fogh, DGI Nordjylland Rita Pedersen, DGI Sydøstjylland Anders Lilhav Nielsen, DGI Fyn Majbritt Andersen, DGI Kommunikation Per Nedergaard Rasmussen, DGI-huse og haller Søren Riiskjær, DGI ledelsessekretariat 4
Landsledelsesmøde den 8.-9. marts 2013 Bilag 11.2 DGI s kommunalpolitiske udspil 2013 Udkast af 11. februar 2013
Forord To tredjedele af alle voksne danskere dyrker idræt regelmæssigt. Og mulighederne for at dyrke idræt og motion i hverdagen er et spørgsmål, der optager mange borgere. DGI ønsker derfor, at breddeidrættens vilkår bliver et synligt tema både i det kommende kommunalvalg og i den efterfølgende kommunalpolitiske hverdag. Værdien af breddeidrætten kan ikke overvurderes. Borgernes deltagelse i det frivillige idrætsliv styrker det aktive medborgerskab, den forebyggende sundhedsindsats, børn og unges læring, social inklusion, omsætning og jobskabelse det kan alt sammen dokumenteres. Et aktivt og dynamisk idrætsliv i kommunen er derfor ikke kun et anliggende for idrætsforeningerne og kommunens fritidsforvaltning. Det er et anliggende, der vedrører kommunens udvikling og borgernes ressourcer. Med dette udspil ønsker DGI at inspirere og stimulere den lokale debat om breddeidrætten i kommunen. Vi fokuserer på udvalgte temaer. Vi peger på vigtige udfordringer. Vi skitserer holdningsbaserede pejlemærker, og vi fremlægger konkrete forslag til kommunale initiativer. Muligvis er alle temaer ikke lige relevante i alle kommuner, og sandsynligvis findes der mange andre gode løsninger på de lokale udfordringer, end dem vi peger på. Afgørende er det, at kommunalvalget 2013 bliver en anledning til at sætte breddeidrætten på dagsordenen og til en udvikle en politik på området. Og DGI s landsdelsforeninger er rede til at give et bidrag. Søren Møller Formand 2
Indhold Forord... 2 Børn og unge: 7 timer om ugen... 4 Moderne og attraktive faciliteter... 5 Idræt adgang til fællesskab og inklusion... 6 Forkæl de frivillige... 7 Truede landsbyer med potentiale... 8 Folkeoplysningsloven et vigtigt redskab... 9 En breddeidrætspolitik... 10 Kilder... 11 3
Børn og unge: 7 timer om ugen Vi ved, at børn og unge bør være fysisk aktive mindst 1 time om dagen at fysisk aktivitet fremmer læring at 86 % af børn og unge under 16 år dyrker idræt at mange teenagere holder op med at dyrke idræt at socialt udsatte børn er væsentligt mere inaktive end ressourcestærke børn at danske børn er blevet mindre fysisk aktive de sidste årtier at hvert syvende barn er overvægtigt at tv og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag at idrætsundervisningen i skolen ofte er ensidig og favoriserer de børn, der i forvejen er dygtige DGI mener, at alle børn og unge skal sikres mulighed for mindst syv timers idræt og fysisk aktivitet om ugen. Det kræver et målrettet samarbejde mellem folkeskolen, daginstitutionerne, fritidsinstitutionerne og foreningerne, og det kræver, at den fysiske planlægning i kommunerne har fokus på denne målsætning. Den kommende folkeskolereform rummer muligheder for at styrke børnenes fysiske udfoldelse, men det skal foregå i et samspil med de frivillige foreninger. Kommunerne bør sikre, at folkeskolereformens potentiale realiseres, og at idrætsforeningerne inddrages. DGI foreslår, at idrætsforeningerne inddrages i planlægningen af aktivitetstimerne i folkeskolerne at der i alle kommuner oprettes en særlig Profilskole med vægt på idræt, leg og bevægelse at kommunerne gennemfører en DGI-certificering af et passende antal børnehaver og SFO ere at der etableres en idrætspas ordning a la Sport2Go for de 12-18 årige i kommunen at skolevejen gøres trafiksikker, så børnene kan gå eller cykle til skole at skolerne indrettes, så de fremmer leg og bevægelse at eksisterende rum og udearealer i skoler og institutioner i højere grad anvendes til idræt og leg at der reserveres attraktive og spændende områder til idræt, leg og bevægelse i alle boligområder Profilskoler med idræt, leg og bevægelse hele dagen Kjellerup Skole er en af de profilskoler, der skal sætte helt nye standarder for, hvordan idræt, leg og bevægelse bliver en del af hele skoledagen. Profilskolerne certificeres af DGI og Dansk Skoleidræt.»Reaktionen fra eleverne er, at når undervisningen er en kombination af at bevæge sig og sidde stille, så er de mere koncentrerede,«siger skoleinspektør Evan Thorhauge. 4
Moderne og attraktive faciliteter Vi ved, at de voksne i høj grad benytter naturen og byens rum til at dyrke idræt i at børnene i høj grad udfolder sig i de dertil indrettede idrætshaller, fodboldbaner og gymnastiksale at både nærhed og kvalitet af idrætsfaciliteter har betydning for danskernes idrætsdeltagelse at idrætshaller og svømmehaller har et akut renoveringsbehov, der beløber sig til 8,8 mia. kr. at halvdelen af landets idræts- og svømmehaller ikke har en vedligeholdelses- og udviklingsplan at driftsøkonomien i de fleste idræts- og svømmehaller er ganske anstrengt det gælder ikke mindst de store multiarenaer DGI mener, at tilstedeværelsen af attraktive og tidssvarende rammer i nærområdet er den helt afgørende forudsætning for borgernes idrætsdeltagelse. Alle kommuner skal være bevægelsesvenlige. Kommunerne skal derfor sikre, at de fysiske rammer for borgernes idrætsdeltagelse afspejler de ændrede idrætsvaner. Det er meget få steder, der er brug for mere traditionel haltid. Der er snarere brug for, at halkapaciteten moderniseres, så den kan opdeles i mindre rum til andre og flere forskellige bevægelsesaktiviteter. De eksisterende faciliteter skal ikke alene renoveres og vedligeholdes de skal moderniseres og der skal sikres en fornuftig driftsøkonomi bl.a. gennem bedre og bredere udnyttelse. Men der skal også være fokus på hvordan byens rum (parker, veje og torve) bedre kan benyttes til idræt og motion og på adgangen til naturen. DGI foreslår, at der skal udarbejdes facilitetsoversigt og analyser til den politiske prioritering at der vedtages en prioriteret vedligeholdelses- og moderniseringsplan for kommunens samlede idrætsfaciliteter. at der forud for projektering af nye faciliteter gennemføres borgerundersøgelser og driftsanalyser at der tilbydes sund og spændende kost i kommunens faciliteter at folkeskolernes og daginstitutionernes udearealer åbnes for og opgraderes til bevægelsesrum for lokalområdet at parker, veje og pladser gøres bevægelsesvenlige at borgerne sikres adgang til at løbe, cykle, ro kajak m.v. i skove, langs kyster og på vandløb at der etableres simple og attraktive støttepunkter til et aktivt udeliv Idrætshaller under pres Tornhøjhallen i Aalborg Øst genåbnede i maj 2012. Nu er der et mindre rum til f.eks. zumba og yoga, fitnesscentret er rykket op i lysere lokaler, og udendørs kan man spille flexfodbold, rullehockey og meget mere. Både skoler, foreninger og SFO bruger hallen.»hvis vi ikke have ombygget hallen, så havde vi afviklet foreningslivet i stedet for at dyrke det. Der kommer mange folk, der aldrig før har været i hallen, og med ombygningen har vi sat gang i en udvikling, som kommer hele bydelen til gode,«siger Brian Rohde, formand for den lokale klub KB81 og sundheds- og aktivitetsmedarbejder i Aalborg Kommune. 5
Idræt adgang til fællesskab og inklusion Vi ved, at beboerne i udsatte boligområder er halvt så tilbøjelige til at dyrke idræt i en idrætsforening som resten af befolkningen at nydanskerne næsten er lige så idrætsaktive som danskerne i almindelighed dog ikke i de ældre aldersgrupper at nydanskerne i langt mindre grad dyrker idræt i en forening end danskerne i almindelighed at især nydanske piger har svært ved at finde vej til idrætsforeningerne at idræt kan have en positiv værdi for børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser at 3 ud af 4, der går til specialundervisning, er drenge, og at udgiften hertil er ca. 13 mia. kr. årligt DGI mener, at foreningslivet rummer et stort potentiale for inklusion. I idrætsforeningen mødes mennesker ansigt til ansigt i ligeværdige relationer. Idrætsforeningerne fungerer som minisamfund, hvor medlemmerne som en sidegevinst til de kropslige og demokratiske aktiviteter opbygger netværk, lærer tillid, gensidig forståelse og samarbejde i et fællesskab. I idrætsforeningen møder man folk, der ikke nødvendigvis ligner en selv. I det lys kan idrætten medvirke til bedre trivsel, selvtillid, kompetencer, netværk, samfundsviden og bedre social integration. Et barn der høster selvværd i idrætsforeningen, bringer det med i skolen, og det har en positiv effekt på lærings-paratheden og den gode spiral er sat i gang. DGI foreslår, at kommunen i samarbejde med foreningslivet etablerer idrætstilbud, som har en særlig appel til unge i udsatte boligområder f.eks. Streetsport at kommunen i samarbejde med foreningslivet etablerer uddannelsestilbud i udsatte boligområder til unge, som kvalificerer dem til at planlægge og afholde idrætsaktiviteter for andre unge i områderne f.eks. Streetagents at kommunen i samarbejde med foreningslivet etablerer idrætstilbud, der har en særlig appel til nydanske piger f.eks. Pigeforeninger at kommunen i samarbejde med idrætsforeninger og folkeskolen etablerer idrætstilbud, som er målrettet børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser at kommunen i samarbejde med foreningslivet etablerer idrætstilbud, som er målrettet brugere af væresteder at idrætsfaciliteterne i højere grad forpligtes på at tilrettelægge tilbud målrettet idrætssvage grupper Et springbræt for rollemodeller DGI s træneruddannelse i projektet Idræt+ er et springbræt for unge rollemodeller, bl.a. i udsatte boligområder.»jeg har lært, hvordan man kan motivere børn, og hvordan de kan få en at se op til. Jeg vil gerne være socialpædagog, så erfaringerne med uddannelsen giver mig noget ekstra til mit cv, når jeg skal søge ind på uddannelsen,«siger Ismail Benslimane på 17 år. I området Nøjsomhed i Helsingør, som Ismail Benslimane kommer fra, er kun 10 % af børnene idrætsaktive i dag. 6
Forkæl de frivillige Vi ved, at 11% af den voksne befolkning udfører frivilligt arbejde i en idrætsforening at danskerne hvert år bruger ca. 85.000.000 timer på frivilligt arbejde i idrætten - det svarer til 51.000 fuldtidsstillinger at værdien af det frivillige arbejde kan opgøres til mellem 12,7 og 17 mia. kr. at rekruttering af frivillige oftest nævnes som det største problem for idrætsforeningerne at foreningerne i de større kommuner og hovedstadsområdet har færre frivillige i forhold til medlemstallet end udkantskommunerne at det administrative arbejde ofte nævnes som en stor barriere for rekruttering af frivillige DGI mener, at det skal være attraktivt at være frivillig. De frivillige kan ikke forkæles nok. De udgør rygraden i den danske foreningsmodel. Kommunerne kan hjælpe ved at lette det administrative arbejde for de frivillige, ved at give tilskud til kurser og uddannelse og i det hele taget ved at anerkende værdien af den frivillige indsats. DGI foreslår, at kommunen stiller Conventus eller et andet foreningsvenligt administrationssystem til rådighed for foreningerne at kommunen indfører en enkel og gennemskuelig støtteordning at kommunen benytter samme metode til medlemsopgørelse som idrætsorganisationerne at kommunen støtter de frivilliges deltagelse i kurser og uddannelse økonomisk at kommunen tildeler en årlig anerkendelse til en frivillig og/eller holder en årlig fest for de frivillige at der i relevante idrætsfaciliteter oprettes foreningszoner, hvor der kan udvikles netværk mellem foreninger og tilbydes adgang til administrative funktioner Frivilligt arbejde er vigtigt Jesper Holbøll er formand for ØBG Silkeborg.»Min fornemste opgave er at have de overordnede strukturer på plads og sikre, at afdelingerne støtter hinanden. Det frivillige arbejde i idrætsforeningerne er vigtigt, men alligevel kan vi f.eks. se, at vi bliver presset i de kommunale tilskud. Det betyder, at frivilligt arbejde ikke kun er en glæde, men at vi også skal tænke mere og mere i økonomi,«siger Jesper Holbøll. 7
Truede landsbyer med potentiale Vi ved, at andelen der dyrker idræt i en idrætsforening er højere i landområder end i store byer at der er flere frivillige i forhold til medlemstallet i de mindre udkantskommuner end i de store bykommuner at foreningslivet ofte er det eneste fælles omdrejningspunkt i mange landsbysamfund DGI mener, at de mindre landsbysamfund rummer et stort potentiale. De har nærhed og overskuelighed og det frivillige engagement er som regel stort. Ikke alle landsbysamfund kan overleve fraflytningen, men mange landsbysamfund har et fint udviklingsperspektiv, hvis kommunen understøtter. I mange landsbyer er foreningslivet ofte omdrejningspunktet for fællesskabet. Derfor er foreningslivet et centralt element i landsbyens udvikling. Kommunerne bør udarbejde en offensiv landsbypolitik, der bl.a. sikrer foreningslivet og de nære faciliteter. DGI foreslår, at kommunen altid skal udarbejde en plan for foreningslivet i forbindelse med eventuelle skolelukninger at kommunen udarbejder en plan for modernisering af gymnastiksale og udearealer på skolerne i landsbyerne og at de åbnes for lokalbefolkningen uden for skoletid at kommunen understøtter en strategisk udvikling af de bæredygtige landsbyer i kommunen f.eks. i form af udviklingsredskabet Blomstrende landsby udviklet af Landdistrikternes Fællesråd Landsbyens nye kraftcenter Gudum mistede sit samlingssted, da skolen lukkede, men en initiativgruppe får med hjælp fra DGI lavet en plan for, hvordan skolen kan forvandles til et center for lokal energi. I dag er målet med Gudum Sognehus, at det er et samlingssted, der skaber synergi mellem områdets foreninger, og der er aktiviteter som spinning, afspænding, fællesspisning og forårskoncert.»lige pludselig kan der være én, som ikke tidligere har markeret sig, der rækker hånden op og siger det vil jeg gerne stå for, «fortæller Gitte Fiskbæk, der er formand for Gudum Sognehus. 8