Ældre og alkohol v. Adjunkt Randi Bilberg
Disposition Generel tilgang til alkohol herefter specifik på ældre Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske Alkoholbehandlingen i Danmark - mulighed for at søge mere viden. Opsporing af mennesker med et alkoholmisbrug Motiverende samtaler Elderly-studiet kort præsentation og de først deskriptive resultater. 2
Liter ren alkohol Årligt alkoholforbrug i Danmark i 1910-2005 Liter ren alkohol solgt pr. indbygger over 14 år 14 12 10 8 6 4 2 0 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Kilde: Danmark Statistik 3
Omfanget af det danske alkoholproblem Risikofyldt alkoholforbrug 860.000 personer 20% af 16+ årige Skadeligt alkoholforbrug 585.000 personer 13% af 16+ årige Alkoholafhængighed 140.000 personer 3% af 16+ årige
Interventioner Risikofyldt alkoholforbrug Omfang af interventioner korttidsintervention Skadeligt alkoholforbrug Medicin Afhængighed Specialiseret behandling Psykiatrisk behandling Behandling under indlæggelse
Population (millions) Population i Danmark 4.0 Total population by major age groups in Denmark 3.5 3.0 2.5 2.0 1.5 0-14 15-64 65+ 1.0 0.5 0.0 1950 2000 2050 2100 Year
7 Forbrug, ældre?
8 Andel ældre, der drikker over højrisikogrænsen for alkoholindtagelse
9 Andel ældre, der drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed, 2013
Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske 10
Adfærdssymptomer Hvad er det som vi skal være opmærksomme på? Kommet i en dårlig ernæringstilstand Sjusker med den personlige hygiejne Har hyppig diarré Falder ofte Har søvnproblemer Er triste Udviser demenssymptomer 11
Fysiske skader Nervesystemet degeneration af lillehjernen, ødelæggelse af nerverne, søvnbesvær, hukommelsesbesvær og kramper Mave/tarmsystemet betændelse i bugspytkirtel, åreknuder i spiserør og endetarm, fedtlever og leversvigt Hjertet ødelæggelse af hjertemusklen, forhøjet blodtryk Hormonale system nedsat testosteron impotens Kræft veldokumenteret sammenhæng mellem alkohol kræftformer, som især: strube, mundhule, svælg og spiserør. Bryst, tarm, endetarm og leverkræft 12
13 Fysiske skader
Psykiske påvirkning Depression Angst Dobbeltdiagnosering 14
15 Behandlingsmuligheder i Danmark
Offentlig institutioner; Behandlingssteder i Danmark 1. 61 behandlingssteder i Danmark de største er i Århus, Odense og København 2. Gratis behandling 3. Man møder bare op i deres åbningstider, så vil en sekretær tage imod og efterfølgende en sygeplejerske 16
Behandlingssteder i Danmark Private intuitioner: 1. Blå kors f.eks. TUBA, som drives af eksterne bevilliger 2. Minnesota behandlingen betaling af behandling 17
18 Mulighed for faglig sparring
Alkohol og Samfund Fagselskab, hvor ekspertviden i Danmark er samlet med en bestyrelse, hvor Anette S. Nielsen er formand http://www.alkopedia.dk/ http://www.hope.dk/alkohol/ 19
20 Opsporing af mennesker med et alkoholforbrug
Opsporing af mennesker med et alkoholmisbrug Tal aldrig om for få antal genstande Brugen af KRAM-skemaerne 21
Inklusion: AUDIT score 8 AUDIT cut-off scores, risk categories (adapted from Babor and Higgins-Biddle) and recommended responses AUDIT cut-off scores Babor s risk zone Babor s categories Risk categories Recommended response 0-7 1 Low Low 8-15 2 High risk alcohol consumption 16-19 3 Harmful drinking or dependence Medium High Brief intervention Brief intervention Attempt referral to specialist alcohol treatment service 20-40 4 Possible dependence Attempt referral to specialist alcohol treatment service
Ofte vores tanke og kommentarer PROBLEM: Patienterne forstår ikke, at de har et problem. Hvis de vidste nok, ville de ændre sig. LØSNING: Jeg må give dem en vide, så de ved, hvad de skal gøre MEN: Hvordan kan vi på baggrund af vores viden og erfaringer bedst muligt hjælpe/guide patienterne frem til en forandring uden at vi overtager problemstillingen for dem. 23
24 Motiverende samtaler
Motiverende samtaler Den Motiverende Samtale er en samarbejdende, målorienteret kommunikationsmetode med et særligt fokus på forandringens sprog. Metoden er designet til at styrke en persons motivation for og bevægelse mod et specifikt mål ved at fremme og udforske personens egne argumenter for forandring Kilde: Bill Miller 25
Motiverende samtaler Vi definerer motiverende samtale som en klient-centreret, direktiv metode til at øge indre motivation til at ændre ved at udforske og løse ambivalens Miller & Rollnick (2002) 26
Motiverende samtaler DenMotiverendeSamtale.dk 27
Hvordan skaber vi samtaler med forandringsudsagn? Vi spørger slet og ret efter forandringsudsagn Hvad bekymrer dig i forhold til dit forbrug? Vi beder om en uddybning Vil du ikke fortælle mig mere om hvorfor du nævner din familie? Vi beder om konkrete eksempler Hvornår skete det sidst at din kone udtrykte bekymring? Vi spørger om andre ting Hvad bekymrer dig ellers? Vi gentager og reflekterer det Din familie er meget vigtig for dig og dit forbrug bekymrer dig Vi inviterer til nye vinkler Det lyder som om at når du tænker fremad er du nødt til at gøre noget ved det Vi spejler personens styrker Du er en person der tager ansvar og ikke bare lader stå til Med andre ord: vi taler om forandringsudsagn og styrer samtalen i retning af dem DenMotiverendeSamtale.dk 28
Skala-spørgsmål Hvor vigtigt er det for dig lige nu at ændre.? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (ikke så vigtigt) (meget vigtigt) I hvor høj grad tror du, at du kan ændre., hvis du valgte at forsøge? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (ikke nemt) (meget nemt) Hvor parat er du til at ændre..? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (ikke parat) (meget parat) 29
30 Forandringscirklen ( Prochaska og DiClemente)
31 Hvad kan man gøre?
Hvordan får man Change Talk fra patienten? Åbne, direkte spørgsmål Undersøg overvejelserne Gode og mindre gode sider Bed om uddybning Kan du fortælle mere Bed om eksempler Brug skala-spørgsmål Udforsk mål og værdier 32
Spørgsmål, der kan fremkalde Change Talk Anerkendelse af problemet: Hvad får dig til at tro, det er et problem? Hvilke besværligheder har du på grund af? Hvordan har hindret dig i at gøre det, du gerne ville? Ængstelse, bekymring: Hvad bekymrer dig ved? Hvordan har du det med? Hvor meget går det dig på, at? Lyst til forandring: Det, at du kommer her, tyder på at i det mindste en del af dig ønsker forandring. Hvilke grunde til forandring synes du, der er? Hvad ville gevinsten ved at ændre være lige nu? Optimisme: Hvad tror det ville kunne hjælpe dig, hvis du valgte at ændre? 33
Opstille en dagsorden Der er flere ting, vi kunne tale om, når det gælder.., fx kost, motion, alkohol og rygning: er der nogen af disse områder, hvor du kunne forestille dig, at der kunne ske en ændring for dit vedkommende? hvilke af disse emner synes du, det kunne være en ide at tale med mig om i dag? må jeg stille dig nogle spørgsmål om disse ting? 34
Spørg - giv - spørg Undersøg patientens udgangspunkt: Hvad vil du vide noget om? Hvad ved du allerede? Giv neutral feedback: Ingen personlig fortolkning Tal om andre patienter Undgå du -sprog Undersøg patientens konklusioner: Hvor relevant er det her for dig? Hvordan kan du bruge? Hvad vil du gå videre med? Hvor kan jeg hjælpe? 35
De gode sider og de mindre gode sider Undersøg først de gode sider ved den eksisterende adfærd. Undersøg derefter de mindre goder sider. Opsummer. Anerkend de gode sider, men understreg de mindre gode, som patienten har fundet. Undersøg evt. de mindre gode sider ved en forandring Undersøg i givet fald også de gode sider ved en forandring. Opsummer igen - både overvejelserne vedrørende forandring og mangel på samme. Igen: Anerkend de problematiske sider, men understreg gevinsterne ved en forandring. Suppler evt. med din faglige vurdering. Spørg hvad patienten vil gøre. 36
Brug af skalaer Grad af vigtighed og grad af tiltro til egen kompetence - vurderet ved hjælp af Rollnicks skalaer. Hvor vigtigt.? I hvor høj grad tror du, at du kan? Hvorfor så høj? Hvordan komme højere? Hvordan kan jeg hjælpe? 37
38 Elderly-studiet
Baggrund - En del af RESCueH-studierne, som tilsammen har fået doneret 100 mill. af Lundbeck fonden, Trygfonden, Region Syddanmark og Syddansk Universitet i år 2013. - Multisite-studie inkludering af US (New Mexico) og Tyskland (Dresden og München) - Der er ikke en lang tradition for at forske i alkohol og patienter med alkoholmisbrug 39
Formålet At udvikle og teste et terapeutiske behandling program til mennesker > 60 år, der har et alkoholmisbrug. 1. hypotese: Deltagere, der er randomiseret til en METbehandling (Motivational Enhancement Therapy/Motivationsskabende tilgang) vil vise en signifikant klinisk forbedring på deres indtagelse af alkohol i forhold til baseline ved 6 måneders follow-up. 40
Formålet 2. Deltagere, der er randomiseret til en intens behandling i form af både MET-behandling og CRA-behandlingen (Community Reinforcement Approach/Miljøforstærkning tilgang) vil vise en klinisk bedre forbedring af deres drikkemønster fra baseline til 6. måneders follow-up. 41
Randomization Follow-up 4 weeks Follow-up 12 weeks Follow-up 26 weeks Follow-up 52 weeks Flow-chat MET (4 weeks) Baseline - interview MET + CRA (4 weeks + 8 weeks) 42
Spørgeskemaer 1. Basic socio-demographic data 2. M.I.N.I. 3. Charlson Co-morbidity Index 4. BSI (Inkluderet i forbindelse med hovedstudiet) 5. ADS (Alcohol Dependence Scale) 6. Form90 7. DrInC R2 8. PACS (Penn Alcohol Craving Scale) 9. AASE-T and -C (Alcohol Abstinence Self-Efficacy Scale, Temptation and Confidence scales) 10. Readiness rulers for motivation 11. WHO QOL Bref (Quality of Life) 12. Personal Happiness Form (COMBINE Study) 13. Treatment satisfaction 14. Hårprøve fra alle deltagere 6 måneders follow-up 43
Perspektiver Afslutte indtagelse af deltagere pr. 1. april 2016 opfølgning frem til 1. april 2017. Herefter begynder det store og spændende arbejde med analyser og publicere resultaterne. 44
TAK for opmærksomheden evt. spørgsmål eller kommentarer Randi Bilberg rbilberg@health.sdu.dk 45