Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/12960-13 Side 1/6 Klage over placering af lystmast på den private fællesvej Fælledfold, København Vejdirektoratet har behandlet din klage af 8. september 2015, hvor du klager over, at Københavns Kommune har ændret på placeringen af en lystmast på den private fællesvej Fælledfold, ud for din ejendom. Vores afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage. Dette skyldes, at vi mener, at du ikke er klageberettiget i forhold til kommunens beslutning om placeringen af lysmasten. En uddybning af vores afgørelse følger nedenfor. Din klage Du klager over, at Københavns Kommune har placeret en lystmast ud for din ejendom Fælledfold 12, København. Du mener, at lysmasten er til stor gene og skinner ind igennem jeres store glaspartier, som ligger op ad vejen. Du mener, at lysmasten vil betyder en forringelse af værdien på jeres nye arkitekttegnede hus og skæmme den dyre beplantning. Endvidere er I belastet af en stor lysmast i forvejen, der er placeret 10 meter derfra. Bemærkninger til udkast Den 12 og 13. november 2015 har du skrevet dine bemærkninger til udkastet af 29. oktober 2015. Du skriver i hovedtræk følgende: Om det er kutyme at sende høringsskrivelser ud i industriferien og dermed vanskeliggøre det for folk at gøre indsigelser? Mener Vejdirektoratet, at indholdet af den partshøring der fremsendt af 10. juli 2015 er i overensstemmelse med hvad de reelle forhold? Partshøringen omhandler udskiftning af gamle lystmaster, men reelt er der placeret helt nye master på nye steder og at du ikke har haft mulighed for at tage stilling til det. At du ikke er blevet gjort opmærksom på beslutningen om placeringen af masterne. Du henviser til vejlovens 48, stk. 4 og stk. 5. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Om det er Vejdirektoratets holdning, at kommunen har handlet korrekt i og med den fremsender en høringsskrivelse der afviger i sådan en grad fra det faktuelle tiltag. Du henviser til materiale der viser de eksisterende placeringer af lystmaster (markeret med grønt) og de reelle placeringer markeret med gult. Kan man med det givne materiale forholde sig til det der faktisk bliver udført. Baggrund Den private fællesvej, Fælledfold, administreres af Københavns Kommune efter byreglerne 1, jf. lovens 3, stk. 1 jf. 1, stk. 2. Den private fællesvej er beliggende på matr. nr. 6b og G/F er vejejer af vejarealet. Den 10. juli 2015 sender Københavns Kommune en høringsskrivelse ud til alle grundejere i området og til vejejer om gravetilladelse til udskiftning og placering af belysningsmaster. Kommunen henviser til reglerne i privatvejslovens 67og 68. Den 11. august 2015 modtager du en afgørelse pr. mail, der omhandler, at udskiftning af gadebelysning med henvisning til privatvejslovens 59, stk. 1 og 59, stk. 4. Vores kompetence Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 2, her privatvejsloven jf. denne lovs 87, stk. 2. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til, om kommunens beslutning om den nye placering af lysmasten er rimelig eller hensigtsmæssig, eller til kommunens vurdering vedrørende belysningen på vejen. Betingelser for at tage stilling til en klage For at vi kan tage stilling til en rettidigt modtaget klage over en endelig afgørelse truffet af en kommune efter privatvejslovens regler, er det en betingelse, at den person, der klager, er klageberettiget eller repræsenterer personer, der selv er klageberettigede. Hertil kræves, at den pågældende har eller repræsenterer personer, der har en væsentlig, individuel og direkte interesse i sagens afgørelse og udfald. 1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 14. juni 2014. 2 Vejloven, vejbidragsloven og privatvejsloven 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 2
At interesse skal være individuel indebærer, at den pågældende skal have en anderledes og mere speciel interesse i den pågældende offentligretlige tilladelse til afspærring af den private fællesvej end grundejere i naboområdet i almindelighed. At interessen skal være direkte indebærer, at den pågældende normalt skal have et vist direkte forhold til tildeling af vejretten. En afledet interesse er således ikke tilstrækkelig. Hverken vejlovgivningen eller forvaltningsloven indeholder en definition af, hvem der er klageberettigede i forhold til en afgørelse. Som udgangspunkt er sagens parter klageberettigede, men heller ikke partsbegrebet er defineret i vejlovgivningen eller forvaltningsloven. Partsbegrebet er derimod omtalt i forarbejderne 4 til forvaltningsloven og nærmere i den juridiske litteratur 5. Det fremgår heraf, at kerneområdet for partsbegrebet er afgørelsens adressat. Andre personer kan efter omstændighederne have partsstatus, navnlig hvis den pågældende har en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagens udfald. Privatvejslovens regler om belysning af private fællesveje i byer og bymæssige områder Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene, offentlige hensyn, jf. privatvejslovens 59, stk. 1. Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordan vejbelysningen skal være indrettet, og kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vejbelysningen udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol. Det fremgår af privatvejslovens 59, stk. 2. Om arbejdets udførelse, procedure og udgiftsfordeling henviser privatvejslovens 59, stk. 3, til en række bestemmelser i lovens kapitel 9 om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje. Det betyder, at udgifterne til de arbejder, der skal udføres i forbindelse med anlæg, drift og vedligeholdelse af vejbelysningen, afholdes af de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere, jf. 49. Udgifterne fordeles efter den procedure, der er beskrevet i privatvejslovens 48. Ved siden af denne procedureregel skal kommunalbestyrelsen iagttage de almindelige forvaltningsretlige bestemmelser, navnlig forvaltningslovens 19 og 21 om partshøring og retten til at udtale sig. Selve udgiftsfordelingen sker efter de principper, der er fastlagt i privatvejslovens 51. Kommunalbestyrelsen kan medregne et administrationstillæg, som beskrevet i privatvejslovens 53. Hvis kommunalbestyrelsen kræver en privat fællesvej belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen, skal kommunen dog afholde en forholdsmæssig del af udgifterne hertil, jf. privatvejslovens 59, stk. 4. Endelig er det fastslået i lovens 59, stk. 5, at kommunen kan afholde udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene, offentlige hensyn taler derfor. 4 Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 133 og 134 5 Der kan i denne forbindelse henvises til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udg., (1999), p. 257 ff, Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 5. udg., (2001), p. 171 f, og Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret, 2. udg., (2002), p. 61 ff. 3
Vores vurdering Kommunens skøn Vi kan konstatere, at kommunen har foretaget en konkret vurdering af de belysningsmæssige forhold på den private fællesvej Fælledfold. Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til kommunens vej- og belysningsmæssige skøn over behovet for afstanden mellem lysmasterne og dermed placeringen af disse, men vi kan konstatere, at kommunen har begrundet og forklaret sin vurdering af forholdene på stedet. Kommunen har både ret og pligt til at skønne og kommunen har i dette tilfælde foretaget en konkret vurdering af ud fra nogle færdselsmæssige, belysningstekniske og vejtekniske forhold, der taler for, at lysmasten skal placeres ud for din ejendom Fælledfold 12. Vi har endvidere ikke grundlag for at mene, at kommunen har varetaget usaglige hensyn. Klageberettiget Vi mener ikke, at du er klageberettiget i sagen om placering af lysmasten. Det skyldes, at vi ikke mener, at du har den tilstrækkelige individuelle og direkte interesse i sagen til at kunne anses som part i sagen og dermed klageberettiget. Vi kan konstatere, at lysmasten med sin nye placering er placeret i vejarealet ligesom de øvrige lysmaster i området. Du får ikke ændret på dine adgangsforhold fra din ejendom til den private fællesvej som følge af den ændrede placering af lysmasten. Endvidere afholder kommunen afholder udgifter til forbedring af vejbelysningen, så du pålægges ikke nye pligter i forbindelse med kommunens afgørelse om udskiftning af vejbelysningen. Vi har ikke grundlag for at mene, at du har en sådan intensiv og anderledes interesse i placeringen af lysmasten, fordi den er placeret foran din ejendom i vejarealet. At kommunen skriver i afgørelsen af 11. august 2015, at den mener, at du er mere berørt af projektet end sædvanligt og anerkender dig som part i sagen ændrer ikke på vores vurdering af din klageberettigelse. Vi kan for god ordens skyld oplyse, at hvis du var klageberettiget, kan vi notere os, at Københavns Kommune har hørt dig over placeringen, inden der blev truffet afgørelse. 4
Svar på dine bemærkninger af den 12 og 13. november 2015 Det er et spørgsmål om god forvaltningsskik om frister skal forlænges, når høringer udsendes i sommerferie perioden. Det kan vi ikke udtale os om. Vi kan heller ikke udtale os om hvad der er kutyme i Københavns Kommune. Vejdirektoratet mener ikke, at kommunen har været tydelig nok i deres retsgrundlag mv. for så vidt angår partshøringen sammenholdt med påbuddet. Derfor skrev vi følgende i udkast af 29. oktober 2015: Til kommunen partshøring af 10. juli 2015 I høringen af 10. juli 2015 har kommunen henvist til privatvejslovens 67 og 68. I afgørelsen af 11. august 2015 har kommunen ændret hjemlen og henvist til privatvejslovens 59, stk. 1 og stk. 4. Vi skal henstille til, at kommunen i fremtidige sager, henviser til den rette hjemmel i partshøringen, så det tydeliggøres på hvilket retsgrundlag den endelige afgørelse meddeles på. Endvidere har vi valgt at skrive et selvstændigt brev til kommunen omkring præcision af deres skrivelser, se vedlagte kopi. Som det fremgår af sagen mener vi ikke, at du er part i sagen og vi mener derfor ikke at du burde være blevet partshørt i sagen. Du henviser til vejlovens 48, stk. 4 og stk. 5. Vi kan oplyse, at der er tale om en privat fællesvej og derfor er det privatvejsloven der finder anvendelse i den pågældende sag og ikke vejloven, som regulerer forhold for offentlige veje. Dertil kan vi oplyse, at 48, stk. 4 og stk. 5 omhandler situationer hvor man afskæres adgang til sin ejendom helt eller delvist. Hvis din adgang var blevet afskåret helt eller delvist ville vi have betragtet dig som part i sagen og dermed også ment, at du skulle have været partshørt. Vi anerkender, at høringsskrivelsen afviger fra påbuddet. Afgørelsen indeholder ikke den fornødne præcision og derfor har vi skrevet til kommunen som vi har jf., ovennævnte og vedlagte kopi. Konklusion Vi kan ikke tage stilling til din klage. Dette skyldes, at vi mener, at du ikke er klageberettiget i forhold til kommunens beslutning om placeringen af lysmasten. Lysgener Vejlovgivningen, herunder privatvejsloven, indeholder ingen regler om lysgener, tab som følge af devaluering af ejendom samt skæmme beplantning, dvs. hvor meget en nabo skal tåle af lysgener ind på din ejendom. Hvor meget en grundejer skal tåle af lysgener fra lysmaster fra en privat fællesvej, er et naboretligt spørgsmål mellem den pågældende grundejer og kommunen som vejmyndighed. Ved fortsat uenighed hører spørgsmålet under domstolene. 5
Erstatning som følge af lysgener, devaluering af ejendom og skæmt beplantning Vi kan ikke tage stilling til, om kommunen er erstatningsansvarlig i tilfælde af lysgener. Vi kan ligeledes ikke tage stilling til, om lysgener fra lysmasten medfører værdiforringelse af din ejendom ligesom vi ikke kan tage stilling til om lysmastens placering må anses for at skæmme beplantningen på en sådan måde, at kommunen bliver erstatningsansvarlig. Dette er et erstatningsretligt spørgsmål som hører under domstolene. Frist for anlæggelse af sag ved domstolene Hvis du ønsker lovligheden af Vejdirektoratets afgørelse prøvet ved domstolene, skal søgsmål herom være anlagt inden 6. måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Det fremgår af privatvejslovens 7, stk. 6. 6