Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde
Forord Holbæk Kommune ønsker gennem denne beskrivelse at styrke indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen og at give et samlet overblik over tiltag. Beskrivelsen skal skabe klarhed over de generelle tilbud og over de specialiserede tilbud vi har i kommunen, hvilke test vi anvender og brugen af handleplaner. Desuden skal det tydeliggøres, hvilke roller og ansvar de forskellige samarbejdspartnere har. I tillæg laves en guide specielt til lærere. Bemærk, at det er vigtigt at skelne mellem understøttende undervisning og specialundervisning. Indholdsfortegnelse: Definition af ordblindhed Kategorisering af graden af ordblindhed Den generelle indsats for ordblinde fra 0.-9.klasse (Identifikation, undervisningstiltag og forældresamarbejde ) Indskoling Mellemtrin Overbygning Den specialiserede indsats jfr. 3 stk. 2 Kriterier for optagelse i E-skolen E-skolen for 5-6 klasse E-skolen for 7-9. klasse Test Ministeriets nye digitale test Procedure i forbindelse med test af ordblinde Ansøgning om it rygsæk Adgang til NOTA Opfølgning på diagnosticering af ordblindhed Generel oversigt over test Brug af handleplaner Form Indhold Evaluering Samarbejdspartnernes rolle og ansvar Skoleledere Forældre Lærere E-lærere Læsevejledere Læsekonsulenten BKC (PPR) LæseTek side 3 4 6 8 10 11 Guide til lærere 13 Aktuelle data Antallet af IT-rygsækbrugere Antallet af E-skoleelever Antallet af ordblinde elever, der deltager i Elisabeth Arnbaks forskningsprojekt 14 Links og litteraturhenvisninger 14 2
Definition af ordblindhed "Ordblindhed, dysleksi er markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din. (professor dr. phil. Carsten Elbro, 1992) Kategorisering af graden af ordblindhed Med ministeriets nye digitale ordblindetest har vi fået en hjælp til at afgrænse ordblindhed i højere grad end tidligere. Der er dog stadig en flydende grænse fra tydelig ordblindhed til lettere vanskeligheder. Dette fremgår også af teksten i ministeriets vejledning angående rødt og gult felt. Nedenstående model, forsøger at sige noget om karakteristika for forskellige grader af ordblindhed. (Læsekonsulent Bodil Skipper Buntzen & Finn W. Mosegaard, Skive Kommune 2007) Kategori Tegn Kategori 1: Lettere ordblindhed Eleverne læser langsomt med brug af få grundlæggende strategier i læseprocessen. Eleverne staver typisk forkert ved Ord, de ikke kender Ord, som de ikke anvender hyppigt Lange ord og ord med konsonantophobning Kategori 2: Middelsvær ordblindhed Eleverne har så store læsevanskeligheder, at alderssvarende tekster giver problemer. Selvom de har kendskab til få strategier, har de svært ved at anvende dem uden støtte. Relativt lette tekster læses langsomt med mange fejllæsninger, mange stop og mange regressioner. Eleverne skriver tekster med så mange stavefejl at kun lette ord, som eleverne kender, kan forventes stavet korrekt. Kategori 3: Svær ordblindhed Eleverne har så store læsevanskeligheder, at de er ude af stand til at læse alderssvarende tekster. Selv meget lette begyndertekster udgør en næsten uoverstigelig hindring. Der ses ingen eller meget få læse- og stavestrategier. Eleverne kan kun skrive få ord, måske ingen korrekt. Selv eget navn kan give vanskeligheder. 3
Den generelle indsats for ordblinde fra 0. - 9. klasse Elever i læsevanskeligheder, herunder ordblinde, har som alle andre ret til at deltage i faglige og sociale læringsfællesskaber. Er der hos forældre eller lærere bekymring om ordblindhed, er det muligt at blive udredt på den enkelte skoleafdeling evt. i samarbejde med læsekonsulenten. En udredning kan kun ske i samarbejde med forældre, og der skal efterfølgende være en forældresamtale, hvor læseresultatet bliver gennemgået. På baggrund af læseresultatet drøfter lærere og forældre en handleplan for eleven, som begge parter får en kopi af. En endelig afklaring af ordblindhed kan tidligst ske i foråret 3. kl. Det er Holbæk Kommunes mål at ordblinde elever skal identificeres så tidligt som muligt- og senest i løbet af 4. klassetrin. Nedenstående tiltag beskriver rammerne for den fælles kommunale indsats overfor elever i læsevanskeligheder. Rammerne skal sikre et ensartet serviceniveau på kommunens folkeskoler. Indskoling Tidlig identifikation af elever i læsevanskeligheder (fra 0. klasse) Indsats for børn der i Sprogvurderingen i bh. kl. ligger i særlig indsats - foregår i samarbejde med BKC Der tages årligt læsetest med henblik på at identificere elever i læsevanskeligheder Alle elever skal i slutningen af 2. kl. eller i begyndelsen af 3. kl. screenes med DVO. De elever, der ligger i risiko for ordblindhed, skal tilbydes et intensivt undervisningstilbud. I slutningen af 3. klasse gentestes med DVO for elever, der har deltaget i det intensive undervisningsforløb. I marts 3. kl. kan ministeriets ordblindetest tages, såfremt der i forvejen ligger testresultater, som giver anledning til bekymring. Undervisningstiltag Eleven skal tilbydes intensive forløb med fokus på bogstavkendskab og afkodningsstrategier enten i klassen eller ved holddeling. Elever i læsevanskeligheder deltager i tekstbaseret undervisning med læseteknologi. Elever, som er i risiko for dysleksi ifølge DVO-testen, skal have et intensivt tilbud (4 5 dage ugentlig i længere perioder). De testes igen efter 8 10 måneder. Forældresamarbejde Bh. Klasseleder, forældre og lærere udarbejder handleplaner for elever med særlige behov. Mål og evaluering skrives i Elevnotat, som forældre underskriver. Elever der i slutningen af 3. kl. forsat er i markante læsevanskeligheder, skal efter aftale med forældre indstilles til it rygsæk eller lign. læseteknologi. 4
Mellemtrin Identifikation af elever i læsevanskeligheder Der tages årlige læsetest med henblik på at identificere elever i læsevanskeligheder (obligatoriske test: se En strategi for sprog- og læseudvikling under links) Undervisningstiltag Der tilbydes intensive kurser (4-5 dage om ugen i længere perioder) Elever i læsevanskeligheder deltager i tekstbaseret undervisning med læseteknologi. Elever i læsevanskeligheder har adgang til digitale materialer, hvor der er mulighed for oplæsningsstøtte. Elever der er bevilget it-rygsæk tilknyttes en E-lærer, der skal støtte op om implementeringen. De konkrete tiltag på skolen, der skal understøtte implementeringen af læseteknologi, beskrives. Skolen evaluerer løbende elever med it-rygsæk. Elevernes handleplaner evalueres hvert halve år, hvor LæseTek deltager. Forældresamarbejde Lærere og forældre drøfter handleplan for eleven med særlige behov, hvorefter handleplanen udfærdiges. Mål og evaluering skrives i Elevnotat, som forældrene underskriver. Elever der fortsat er i markante læsevanskeligheder, skal efter aftale med forældre indstilles til en it rygsæk eller lign. læseteknologi. Elever der på trods af personlig læseteknologi og intensive kurser ikke profiterer af undervisningen kan visiteres til E-skolen, såfremt kriterierne opfyldes. Se afsnittet om den specialiserede undervisning nedenfor. Forældrene informeres om E-lærerens rolle og skolens tiltag omkring implementering af it-rygsækken. Overbygningen Identifikation af elever i læsevanskeligheder Der tages årlige test med henblik på at identificere elever i læsevanskeligheder. Undervisningstiltag Der tilrettelægges intensive kurser (4-5 dage om ugen i kortere perioder) Elever i læsevanskeligheder deltager i den tekstbaserede undervisning med læseteknologi. Elever i læsevanskeligheder har adgang til digitale materialer, hvor der er mulighed for oplæsningsstøtte. Elever der er bevilget it-rygsæk tilknyttes en E-lærer, der skal støtte op om implementeringen. De konkrete tiltag på skolen, der skal understøtte implementeringen af læseteknologi, beskrives. Skolen evaluerer løbende omkring elever med it-rygsæk. Elevernes handleplaner evalueres hvert halve år, hvor LæseTek deltager. Forældresamarbejde Lærere og forældre drøfter handleplan for eleven med særlige behov, hvorefter handleplanen udfærdiges. Mål og evaluering skrives i Elevnotat, som forældrene underskriver. Elever, der på trods af kurser og læseteknologi ikke profiterer af undervisningen, kan visiteres til E-skolen. 5
Den specialiserede indsats Her er der tale om egentlig specialundervisning. Det betyder, at BKC (PPR) skal ind over med udfærdigelse af PPV. Det betyder også, at forældrene skriftligt skal have besked om det tilbud, skolen tilbyder eleven (her skal anføres de bestemmelser i Folkeskoleloven, som afgørelsen er truffet i henhold til), og her skal Klagevejledning og klagefrist til Klagenævnet for specialundervisning også påføres. Specialundervisning er beskrevet i Folkeskolelovens 3, stk. 2, jf. 20, stk. 2 Bemærk også vejledende kommentarer i Folkeskoleloven med kommentarer 15. udgave side 45 5 stk. 2 3: Stk. 2. ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den almindelige klasse, jfr. stk.1, skal der lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i den almindelige klasse. Stk.3. henvisningen til specialklasse og specialskole forudsætter, at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i specialklasse eller specialskole, fx på grund af elevens svære psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. Det præciseres i bestemmelsen, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortrinsvis skal gives som støtte i de almindelige klasser og ikke i specialklasser og specialskoler I Holbæk foregår den specialiserede indsats gennem et samarbejde med E-skolen. Derved modtager eleven min.9 undervisningstimer om ugen. De er fordelt på 6 uger a 25 timer pr. år med særligt tilrettelagt undervisning på LæseTek, samt 7 ugentlige timer resten af året med konsulentens deltagelse i klassens undervisning. Eleven kan optages i E-skolen, hvis nedenstående kriterier opfyldes: Eleven er bevilget E-læsning i skolen Eleven er pædagogisk psykologisk vurderet af BKC/PPR Eleven vurderes at have ordblindhed som primær vanskelighed Eleven opfylder et eller flere af nedenstående kriterier: o o o o Elever har svære dyslektiske vanskeligheder og evt. hukommelses-, sproglige eller visuelle vanskeligheder. Eleven har indenfor rammerne af projekt E-læsning i skolen ikke fået et tilfredsstillende udbytte af itrygsækken Eleven har stort fagligt efterslæb på grund af sen diagnosticering af dysleksi Der er positiv forældreopbakning til elevens arbejde i E-skolen E - skolen: Tilbuddet fokuserer på læseteknologiens kompensatoriske muligheder for at sikre, at ordblinde elever på trods af læse- skrivevanskeligheder i højere grad udvikler almen viden, gode arbejdsvaner og selvværd i forhold til uddannelse og fortsat læring. Tilbuddet vil endvidere fokusere på, at ordblinde elever, gennem særlige undervisningsstrategier og brug af læseteknologi, i højere grad udvikler fonologiske og ortografiske repræsentationer for derved at opnå øgede skriftsproglige kompetencer. 6
Ordblinde elever i Holbæk Kommune har fra 1. august 2009 kunnet få bevilget it-rygsæk og tilhørende ydelsespakke til implementering af it-rygsækken i normalundervisningen. Nogle elever får ikke det forventede udbytte af itrygsækken, fx pga. graden af læsevanskeligheder, sen diagnose eller indvirkning af andre faktorer. Kommunens skoler og LæseTek har gennemført forskellige forsøgsarbejder, der alle har haft til hensigt at optimere udbyttet af læse-skriveteknologi for elever i læsevanskeligheder. Tilbuddet tager udgangspunkt i den nyeste læse- og skrivestøttende teknologi og evidensbaserede undervisningsformer og didaktik. Konsulenter i afdelingen LæseTek i Holbæk Kommunes Center for Specialundervisning, CSU-Holbæk, udfører som kommunens kompetenceenhed for læsning og læseteknologi undervisning, vejledning og rådgivning. Tilbuddet retter sig mod følgende områder og har opstillet specificerede formål for hvert område: 1. Særlig tilrettelagt undervisning på LæseTek med sigte på At styrke elevernes sproglige og basale forudsætninger, der er relateret til læsning og skrivning At udvikle funktionelle læse- skrivefærdigheder At anvende læseteknologi og udvikle generelle digitale færdigheder 2. Deltagelse i skolens undervisning: At eleverne kan deltage aktivt i den daglige undervisning med brug af kompenserende hjælpemidler og digitale materialer. 3. Udvikling af elevens faglige selvforståelse som fx arbejdsvaner, læringsstrategier og deltagelse. Formålet er at fremme elevens muligheder for at udnytte sine resurser optimalt i et senere uddannelsesforløb. E-skolen for 5.- 6. klasse og for 7. - 9. klasse Målgruppe/visitation: Svært ordblinde elever eller elever der har sammensatte vanskeligheder med ordblindhed som den primære vanskelighed. Dvs. elever der er i det røde felt i den nye ordblindetest. Der skal være opbakning fra hjemmet, da forældre skal indgå som vigtige samarbejdspartnere. Omfang: 6 uger x 25 timer på LæseTek + 7 timer x de resterende uger i klassen. Pris: 1. elev på en skoleafdeling ca. 200.000kr. Følgende elever i samme klasse/team ca. 50.000kr. Nærmere aftale ved henvendelse til LæseTek. Indhold i ugerne på LæseTek: De overordnede mål for 5. 6. kl. og 7. 9. kl. er de samme, men indholdet retter sig efter målgruppens behov. De overordnede mål er: - at udnytte læseteknologiens kompensatoriske muligheder for at sikre, at ordblinde elever på trods af læseskrivevanskeligheder i højere grad udvikler almen viden, gode arbejdsvaner og selvværd i forhold til uddannelse og fortsat læring. - at ordblinde elever, gennem særlige undervisningsstrategier og brug af læseteknologi, i højere grad udvikler fonologiske og ortografiske repræsentationer for derved at opnå øgede skriftsproglige kompetencer. Indholdet i den særligt tilrettelagte undervisning er: - fonologiske og morfologiske strategier (for at udvikle uhjulpne færdigheder og for at kunne udnytte ordforslagsprogram) - funktionel læsning, læseforståelsesstrategier også på skærm - sprog (fx sætningsopbygning, inferens) 7
- funktionel skrivning, skriveprocessen, herunder korrekturfasen, bearbejdning af egen tekst - struktur/planlægning fx visuelt, mindmaps - tale til tekst, arbejde med skriftsproget - it-færdigheder, generelle - lydbøger, når læseformålet er læselyst og læseoplevelser - ordkendskab og viden om verden - metakognition (fx logbog eller andet til fokus på egen læring) Læse- og teknologikonsulenter i afdelingen LæseTek, CSU-Holbæk, udfører som kommunens kompetenceenhed for læsning og læseteknologi undervisningen samt vejledning og rådgivning af lærere og forældre. Test Ministeriets nye digitale test (uddrag fra Ministeriets vejledning:) Procedure i forbindelse med test af ordblinde Skolelederen udpeger testvejleder (læsevejlederen) på skolen Testvejlederen skal have læst vejledningen grundigt igennem og have en bemyndigelseserklæring fra elevens forældre, før der testes Testvejlederen skal udfylde spørgeskemaet sammen med elever fra 3. 6. klasse, fra 7.kl. kan de svare selv Testvejlederen skal følge testen på testvejledermodulet, mens testen afvikles Målgruppen for testen er elever, der giver anledning til bekymring i forhold til deres læseudvikling. Som vurderingsgrundlag kan bruges DVO`en, resultatet i afkodning fra nationale test (kategorien mangelfuld eller ikke tilstrækkelig præstation ), de årlige læsetest eller elevens stavevanskeligheder. Den nationale ordblindetest er aldrig det første man tager i anvendelse, man skal først have kendskab til elevens læse- og staveudvikling og have sat tiltag i gang til at afhjælpe vanskelighederne Testen kan tages fra marts måned i 3. klasse, denne oplysning har udgiveren desværre ikke fået med i vejledningen Testvejlederen må gentage en instruktion, men ikke hjælpe eleven med svar. Hvis eleven ikke kender svaret, kan man opfordre eleven til at gætte Testen skal foregå i et roligt lokale uden forstyrrelser Ansøgning om it rygsæk Ministeriets nye digitale ordblindetest kan kun vise om eleven har fonologiske vanskeligheder. Elever, der scorer i rødt felt, er ordblinde. Skoleledelsen har herefter til opgave at vurdere behovet for læseteknologi i samarbejde med LæseTek. Elever, der scorer i gult felt, har en usikker afkodning. Resultatet ligger i et grænseområde mellem ordblindhed og upåfaldende læsning. Man kan tale om en mild grad af ordblindhed. Disse elever giver også anledning til bekymring. Deres resultat (det samlede pointtal) kan sammen med en individuel alderssvarende læsetest (IL-Mellem eller IL-Ungdom) sendes til læsekonsulenten, for en vurdering af, om graden af ordblindhed taler for at anskaffe en it rygsæk. Elever der scorer i grønt felt er ikke ordblinde og kan derfor klare sig med App Writer og skolens øvrige programmer. 8
Adgang til NOTA Elever i rødt felt kan få adgang. Elever i gult felt kan få adgang, hvis det skønnes at der er tale om ordblindhed, og at der er behov for adgang til digitale tekster. Det er skolens leder/ læsevejleder, der står inde for, at der er tale om ordblindhed. Opfølgning på testen Bemærk: Ministeriet har meddelt, at de ultimo 2015 vil udsende mere information om indsatser målrettet ordblinde elever i grundskolen. Indtil da anbefaler vi, at alle elever, der er ordblinde, både i rødt og gult felt, tilbydes et intensivt kursus i læsestrategier. Det kan være VAKS eller andet kursus med lignende indhold og omfang. Når en elev er ordblind skal følgende sættes i værk: Der laves en handleplan. Det er ikke tilstrækkeligt at skrive i elevplanen, siger Klagenævnet Forældrene skal inddrages i indholdet og de tiltag der sættes i værk. Undervisningen skal evalueres løbende. Handleplanen skal evalueres halvårligt, og forældrene skal orienteres skriftligt. skolen skal være opmærksom på, om tilbuddet har haft en gunstig effekt ellers må andet sættes i gang. For at kunne tilrettelægge en undervisning af eleven, er det ikke nok at se på resultatet af den nye test. Derfor bruger vi stadig en individuel læsetest og Testbatteriet - her kan man dog undlade de fonologiske prøver C1 C4. Elevens øvrige situation og diagnoser har også betydning for planlægningen. Elever med ordblindhed har både brug for undervisning i skriftens principper og kompenserende hjælpemidler. I 7.-9. klasse vægtes det kompenserende i højere grad. Generel oversigt over test Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015 Klassetrin Testens navn Tidspunkt for test Forlag/ Administrator 0.kl. Sprogvurdering August/september Rambøll 1.kl. Ordlæseprøve 1 Marts HOGREFE 2.kl. Nationale test 3.kl. Sætningslæseprøve 2 Marts HOGREFE 4.kl. Nationale test 5.kl. Tekstlæseprøve 6 Marts HOGREFE 6.kl. Nationale test 7.kl. TL 2* August/september Dansk psykologisk Forlag 8.kl. Nationale test 9. kl. Afgangsprøven 9
Ud over disse test laver skolerne løbende evaluering af undervisningseffekten. Ovenstående testresultater er de testresultater, som kommunen centralt ser på, men skolerne er velkomne til at bruge flere læse- og stavetest til at få overblik over elevernes udvikling. *TL 2: Resultatet af denne prøve, gøres samlet op for skolen, og skolen sender resultatet samlet fra hver skole til læsekonsulenten i Skyen Brug af handleplaner Nedenstående punkter skal ses som opmærksomhedspunkter, der kan medvirke til, at man ikke kommer ud i klagesager, og som gør, at man som skole står stærkere i eventuelle klagesager. Form Når en elev er diagnosticeret ordblind, udfærdiger skolen i samarbejde med forældre og elev en handleplan. Det løbende samarbejde med forældre er helt centralt for et godt forløb. En handleplan kan godt laves tidligere, hvis man ønsker at sætte en særlig indsats i værk. En handleplan er ikke det samme som at skrive i elevplanen. Ankestyrelsen godkender ikke elevplanen, som en handleplan. Brug Elevnotat, bilag 5 i: Strategi for sprog- og læseudvikling. En mere omfattende handleplan kan ses på www.roal.dk. Det centrale i handleplanen er, at skole og forældre sammen lægger en plan og at denne evalueres i fællesskab efter forløbet, som minimum hvert halve år. Såfremt eleven ikke har opnået de ønskede mål, skal anden plan sættes i værk. Planen er skriftlig og forældrene får den udleveret. Indhold Handleplanen skal skitsere de mål og metoder man vil arbejde efter i skolen og evt. hjemme i den næste periode. Der tages udgangspunkt i det eleven allerede selv kan og det som eleven kan med hjælp. Den løbende evaluering, som læreren selv laver, vil ofte være delpunkter af handleplanen. Evaluering Skolen skal have en person, som har ansvaret for at handleplaner udfærdiges og at der bliver evalueret halvårligt sammen med forældre og elev. Hvis eleven deltager i et specialiseret forløb er det LæseTek og personale fra PPR der deltager i evalueringen. Husk, at hvis elevens vanskeligheder er af en grad der gør, at der er behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,(mere end 9 timer), 3,stk. 2, 20, stk.2., skal et sådant tilbud tilbydes. E-skolen ligger indenfor dette tilbud. 10
Ordblindhed er et handicap, der følger eleven hele livet, og der er derfor behov for særlig tilrettelagt undervisning og kompenserende læseteknologi. Begge dele må der afsættes tid til, da eleven ellers er i risiko for at blive ramt på selvværd, trivsel og manglende lyst til læring, hvilket kan få store konsekvenser for den generelle trivsel. Samarbejdspartnernes rolle og ansvar Skoleledere/ Daglige ledere Har det pædagogiske ansvar for skolens aktiviteter- også i forhold til elever med vanskeligheder på ordblindeområdet Har ansvar for, at det ud fra faglige test vurderes, hvilket understøttende eller specialpædagogisk tilbud eleven skal tilbydes Har ansvar for at udvælge testvejleder på ministeriets ordblindetest Har en plan for hvilken indsats, der skal følges op med, når en elev er diagnosticeret ordblind Har en plan for hvem der sikrer at der bliver udfærdiget handleplaner og at de bliver evalueret halvårligt Kan få sparring vedrørende undervisningstilbud til ordblinde fra BKC, læsekonsulenten og LæseTek Forældre Forældrene inviteres til tæt samarbejde i hele processen omkring barnets eventuelle ordblindeproblematik Forældre kan støtte deres barn gennem de fælles handleplaner, der udarbejdes i samarbejde med skolen Forældre kan Ikke beslutte, at deres barn bliver testet med Ministeriets ordblinde test. Det er forældrenes ansvar at eleven møder undervisningsparat i skolen. Lærere Dansklæreren skal kontakte læsevejlederen, hvis man er bekymret for en elevs læseudvikling Alle lærere, der underviser ordblinde elever, skal være orienteret om den generelle indsats for ordblinde I tekstbaserede undervisningsforløb skal den ordblinde elev understøttes med læseteknologi E-lærere Skolens E-lærer støtter elever med it rygsæk Skolens E-lærer skaber kontinuitet for eleven ved lærerskift/klasseskift 11
Skolens E-lærer kan give sparring omkring læseteknologi til klassens lærere Læsevejledere Læsevejlederen er skolens ressourceperson omkring den almene læseundervisning. Ofte vil læsevejlederen tillige være kyndig i den specialpædagogiske undervisning Læsevejlederen vil ofte være den, der vurderer test som andre lærere har taget Læsekonsulenten Udfærdiger centrale vejledninger og strategier for undervisning af elever i læsevanskeligheder Indsamler og bearbejder læseresultater for hele kommunen Formidler status på læsning for skoleledelser og chefen for Læring og Trivsel Udreder børn med svær ordblindhed, i situationer hvor skolen ikke selv har kvalificeret personale Holder netværksmøder for skolernes læsevejledere og deler viden om den almene læseundervisning og elever i læsevanskeligheder Arbejder sammen med LæseTek om ordblinde elever og læseteknologi Deltager i forældresamtaler om ordblinde elever, efter behov Er bindeled til dagtilbud i forbindelse med den sproglige udvikling Sætter initiativer i gang til tidlig indsats for børn i sprog- og læsevanskeligheder BKC ( PPR) BKC yder råd og vejledning i forhold til elever med vanskeligheder indenfor ordblindefeltet BKC deltager i udredning af, hvorvidt ordblindhed er elevens primære vanskelighed BKC udfærdiger PPV ved visitering og revisitering af elever til specialundervisning BKC bistår ved overgangen fra dagtilbud til skole i forhold til elever med sproglige vanskeligheder BKC yder almen PPR-indsats efter gensidig aftale. LæseTek LæseTek er skolens samarbejdspartner vedr. valg af læseteknologi LæseTek tilbyder forskellige muligheder for at understøtte enkelte elever eller klasser med læseteknologi LæseTek tilbyder pladser til elever med svær ordblindhed i E-Skolen 5.-6. klasse eller 7. 9. klasse efter visitation fra skolen 12
Guide til lærere Dansk Videnscenter for Ordblindhed anslog, at antallet af ordblinde udgør ca. 6 %, Ministeriets nye digitale ordblindetest regner med 8 % af en årgang. Der vil derfor med stor sandsynlighed sidde en elev i hver klasse, som er ordblind. Derfor har vi lavet denne guide til alle lærere, så det er nemmere at handle, når en elevs læseudvikling opleves bekymrende. Jo tidligere indsats man yder, jo større effekt. Barnets sproglige udvikling før skolealderen har meget stor indflydelse på elevens senere læseudvikling og læring, derfor vil der fremover være større opmærksomhed på sprogmiljøet i vores dagtilbud og på børns sproglige udvikling i dagtilbud og dagpleje i det hele taget. Skabelon til handleguide Alder Opmærksomhedspunkter Test Udfører 0-6 år Er der ordblindhed i nærmeste familie? Er den sproglige udvikling alderssvarende? 3-års Sprogvurdering Evt. Lydskelnetest (BKS-test) Pædagog Sprogkonsulent BH. kl. Vanskeligheder med talesproget Taler i korte sætninger Svært ved at udtale ord med flere konsonanter Svært ved at huske sangtekster, rim og remser Viser ringe interesse for bogstaver og lyde Usikker fonologisk opmærksomhed Sprogvurderingen i starten af bh. kl. Bh.klasseleder, man kontakter BKC/ sprogkonsulenten vedr. elever der ligger i Særlig indsats. Forældre informeres om, hvad de kan gøre for at støtte barnet hjemme. 1.kl. Har svært ved fonologisk subtraktion Har svært ved at opdele ord i stavelser og enkeltlyde Har svært ved at lære bogstavernes lyde og at danne syntese af dem Har svært ved hurtigt at genkende ord i læsning 2.kl. Forsat vanskeligheder med bogstav til lyd og bogstavfølger til ord Vanskeligheder med stavning Nogle ordblinde har svært ved at huske ugedage, måneder og tabeller Forsøger at lære teksten udenad 3.kl. Læser meget langsomt og upræcist Har svært ved at stave Har svært ved at formulere sig skriftligt Virker opgivende overfor læsning Har svært ved at lære engelsk Løbende evaluering af læringsmål. Ordlæseprøve 1 marts (HOGREFE) Løbende evaluering af læringsmål. Nationale test, se især på afkodning. DVO s screening for ordblindhed i slutningen af 2.kl. Hvis der ikke er taget DVO i slutningen af 2.kl. tages den i august 3.kl. I foråret 3.kl. gentages den for elever, der lå i risiko for ordblindhed. Marts 3.kl Sætningslæseprøve 2 (HOGREFE) Hvis ovenstående test eller andre test indikerer ordblindhed kan ministeriets test tages fra marts 3. kl. Dansklærer tester og evaluerer, samt orientere forældre om resultatet. Man aftaler den fortsatte indsats i skolen og hjemme. Læreren får vejledning af læsevejlederen. Er der behov for en særlig indsats udfærdiges en handleplan i fællesskab med forældrene. Den evalueres efter ½ år. Brug læseteknologi til tekster Dansklæreren tester og evaluerer, samt orienterer forældrene. Det vil ofte være en testlærer/læsevejleder, der tager de 3 individuelle test i en DVO. Læreren får vejledning til tolkning af resultater af læsevejleder. Ved særlig indsats udfærdiges en handleplan. Brug læseteknologi til tekster DVO klassetesten tages af læreren og det gælder også sætningslæseprøven. De individuelle test fra DVO tages oftest af læsevejleder og ministeriets test skal også tages af læsevejleder eller anden person, med stor læsefaglig viden. Hvis en elev er diagnosticeret ordblind: Skal der laves en handleplan i samarbejde med forældrene For at kunne tilrettelægge en undervisning skal der være en individuel læsetest og Testbatteriet (% C1-C4) Der tilbydes et VAKS- forløb i 3.-4. kl. eller et lignende systematisk og intensivt forløb. Eleven skal arbejde med kompenserende læseteknologi, som svarer til it rygsæk 4. kl. 5.kl. - 6.kl. Se kendetegn for 3.kl. Udpræget nederlagsfølelse Elevens læseniveau er forsinket 2 eller flere år Har svært ved at arbejde selvstændigt 4.kl. Nationale test 5.kl. Tekstlæseprøve 6 (HOGREFE) 6.kl. Nationale test Dansklæreren, med vejledning fra læsevejleder. Der laves handleplan for ordblinde i samarbejde med forældre, den evalueres hvert ½ år. Hvis en elev er svært ordblind og har haft it rygsæk hele 4. kl. og evt. 5.kl uden at rykke, kan læsevejleder, lærer og dagligleder overveje E- skolen 5.-6.kl.(efter visitation fra BKC) 7. 9. kl. Nogle af tidligere kendetegn Udsætter opgaver med læsning Forsøger at undgå skrivning Kan have mangelfuld 7. kl. TL 2 8.kl. Nationale test 9.kl Afgangsprøve Dansklæreren tester og får vejledning af læsevejleder. Der udarbejdes handleplan for ordblinde elever i samarbejde med forældrene og de evalueres hvert ½ år. Der bruges læseteknologi i alle fag. 13
læseforståelse Kan have nedsat ordforråd Kan have problemer med at planlægge, strukturere og gennemføre opgaver Svært ordblinde elever der ikke rykker på trods af it rygsæk kan lærer, læsevejleder og dagligleder henvise til E- skolen 7.-9.kl (efter visitation fra BKC) Aktuelle data Antallet af it rygsæk brugere juni 2015: 244 elever (inkl. 9.kl.) Antallet af E-skoleelever juni 2015: 8 elever (forventet tal for 15-16: 5 til 8 elever) Antallet af ordblinde elever, der deltager i Elisabeth Arnbaks forskningsprojekt om ordblindes udbytte af at arbejde med it rygsæk: 28 elever Data fra de nationale test (lige årgange) og de ulige årgange samt sprogvurderingerne fra børnehaveklassen indsamles af læsekonsulenten og præsenteres for chefen for læring og trivsel. Links og litteraturhenvisninger En strategi for sprog- og læseudvikling i Holbæk Kommune : http://holbaek.dk/media/4566324/layout-sproglaese-politik.pdf En strategi for sprog- og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag: http://holbaek.dk/media/4566319/bilag-sproglaese-politik.pdf Vejledning til ministeriets ordblindetest: http://ordblindetest.nu/vejleder Ny viden om ordblindhed, kurser og konferencer: http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/ordblindhed Rapport om: Identifikation og undervisning af ordblinde med dansk som andetsprog. Anna Steenberg Gellert 2009 http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/ordblindhed Litteratur: Dysleksi en fælles nordisk udfordring Redigeret af Lis Pøhler. Landsforeningen af Læspædagoger 2012 Læsevanskeligheder Elbro, Carsten. København: Gyldendal 2007 Principper for god læseundervisning. Frost, Jørgen. Dansk psykologisk Forlag 2003 14
15