Cykeltrafik - noget for sig?



Relaterede dokumenter
Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Den nationale cyklistundersøgelse

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Mål for trafikpolitikken

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

f f: fcykelpolitikken

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Generelt for hele distriktet

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2014

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Det er hul i hovedet ikke at bruge. Cykelhjelm. Hjelmen sidder ofte forkert. Køb den rigtige hjelm. Hvorfor køre med hjelm?

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, Thomas Jensen,

Helsingør Kommunes første cykelregnskab Forord. Indhold:

Cykelstiplan Indledning

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan

CYKLING OG DETAILHANDEL

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

HUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg,

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

ARCHIMEDES projektet

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Erfarne bilisters gode vaner

Cykel klima test. Benchmarking. supported by

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Teknik- og Miljøforvaltningen

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

8000 fordele ved at cykle. Lancering af Århus Cykelby Efterår 2009


Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Alm. Brand Stop cykeltyven

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Cyklens potentiale i bytrafik

To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken

Test en elcykel - Et storskala pendler elcykelprojekt Oplæg hos Det Økologiske Råd 25. august 2015 Signe Munch-Pedersen, Gate 21. Om Test en Elcykel

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Mere sikker på cykel i Randers

ATLETGUIDE KMD 4:18:4 Kronborg 2016

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

CYKELREGNSKAB

Tvis Skoles trafikpolitik

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Velkommen til Taastrup 5:15:5 motionstriathlon.

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Cykelhandleplan. I Køge cykler vi det er sjovt, sundt, nemt og trygt

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, Mette Møller,

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

SIKRE SKOLEVEJE I KØBENHAVNS KOMMUNE Forundersøgelse af københavnske forældres vurdering af skolevejene Juni 2010

Trafik politik for Børnegården

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Referat af Indre By Lokaludvalgs debatmøde om parkering

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Opfølgning på bilafvænningskursus

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Transkript:

Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde konstant (vel at mærke når man taler antal ture fra A til B) (taler man afstand er der sket en markant udvikling) (taler man transportmidler er der sket en stor motorisering) (taler man tid er der næsten ingenting sket) En tur er i reglen sammensat af flere transportmidler (gang, cykel, bil, bus, tog,...) Man kan kun bruge ét transportmiddel ad gangen Transportmiddelvalget er til dels rationelt (vaner, forventet kvalitet tid, komfort, nærhed,...) Transportmiddelvalget er ikke konstant pas på med begreberne bilister og cyklister (tal hellere om borgere, brugere, handlende,...) (og pas på trafik modeller) Krags 1. lov Praktisk taget alle, der har adgang til bil, vil om muligt bruge bilen til enhver transport, hvor det ikke bedre kan betale sig at flyve.

Krags 2. lov Visse personer vil, selv om de har adgang til bil, frivilligt cykle, hvis cyklen er bilen markant overlegen på den konkrete tur, og hvis de pågældende er opmærksomme på dette. Krags 2. lov Visse personer vil, selv om de har adgang til bil, frivilligt cykle, hvis cyklen er bilen markant overlegen på den konkrete tur, og hvis de pågældende er opmærksomme på dette. Brugsegenskab bil cykel Dør til dør ved god plads Dør til dør i tæt by Plads til flere personer Hurtighed, store afstande Hurtighed, små afstande Hurtighed, myldretid Regularitet Prisbillighed Beskyttelse mod vejrliget Tolerance overfor ujævnhed Sundhed Hvor langt og hvordan køres der? Hvor langt og hvordan køres der? Hvor langt og hvordan køres der? Alle ture Indkøbsture

Hvad har betydning for cyklisterne? Hvordan fremme cykeltrafik? Bedre cyklistforhold betyder at de, der allerede cykler, får en bedre oplevelse at flere vil vælge at cykle (altså at der vil blive mere cykeltrafik) Egenskaber i øvrigt Antal personer på/i køretøjet Pladsbehov (Parkering, kørsel) Mere cykeltrafik betyder også at færre vil vælge andre transportmidler (gang, bil, bus, tog) (altså specielt at færre vil køre i bil) bil cykel bil cykel To grunde til at fremme cykeltrafikken: hensyn til dem, der cykler (der får bedre forhold) hensyn til dem, der kører i bil (der også får bedre forhold - mindre trængsel, bedre plads til parkering) Fortrinsvis trafik med ærinde i bymidten En stor andel er biltrafik Trængselsproblemer ved spidsbelastning

Hvordan er forholdet mellem cykel- og biltrafik? 1:20 1:10 1:5 1:3 1:2 1:1 To grunde til ikke at fremme cykeltrafikken: den syner ikke af meget, selv om den antalsmæssigt er betydelig det er svært at forestille sig, at noget småt kan være en del af løsningen på et stort problem

Tre gode grunde til ikke at cykle i : komfort og tryghed er ikke på højde med en moderne borgers krav der er ingen vejledning i, hvorledes man skal forholde sig til utraditionelle løsninger der er i det hele taget ingen signaler om, at det er ønsket, at man cykler. Hvordan fremme cykeltrafik i? gør cyklen mere overlegen (smutveje, bedre komfort, parkering) gør opmærksom på dens overlegenhed (design, skiltning, presse, kampagner) Dårlige forhold pt. Stort udviklingspotentiale Hvad med en gågade i? God idé hvis ellers det fortsat er tilladt at cykle (godt eksempel: Roskilde men også mange gode udenlandske eksempler) Hvad med en gågade uden cykling i? Er cykeltrafik da noget for sig? Næh... For så vidt ikke. Cykeltrafik kan bedst forstås ud fra den betragtning, at de, der cykler, er ganske almindelige, halvdovne og forkælelsessøgende danskere.