Dansk kultur- og medestatstk 980-992 Dansh Cultural and Meda Statstcs 980-992 Danmarks Statstk Krkemnsteret Kulturmnsteret Mnsteret for Kommunkaton og Tursme F. / t r, 7 > v. 2
2 Dansk kultur- og medestatstk 980-992 Udgvet september 993 af: Danmarks Statstk Krkemnsteret Kulturmnsteret Mnsteret for Kommunkaton og Tursme ISBN 87-50- 0873-5 Prs: 225,00 kr. nkl. 25 % moms Oplag: 3000 Danmarks Statstks trykker, Kobenhavn Tdlgere Dansk kulturstatstk 960-977 udkommet Aprl 979 ISBN 87-503 -2748-8 Dansk kulturstatstk 970-985 Februar 987 ISBN 87-50- 0689-9 Salg Henvendelse Publkatonen kan lakes hos boghandlere eller ved skrftlg henvendelse tl: Danmarks Statstk Abonnementskontoret Sejrogade 200 Kobenhavn 0 eller telefonsk tl Danmarks Statstks abonnementskontor, tlf. 39 7 30 20 Sektonen for kulturstatstk Danmarks Statstk Tlf. 39 7 37 63 39 7 37 42 2 3 S E P.993 panv.... BIBLIOTEKET TIK Sgnaturforklarng - Nul. 0 Mndre end '/ af den anvendte enhed. 0,0 Tal kan efter sagens natur kke forekomme.... Oplysnng forelgger kke. Som felge af afrundnger kan summen af tallen tabellerne afvge fra totalen. Symbols - Nl. 0 Less than the fnal dgt shown. 0,0. Not applcable.... Data not avalable Due to roundng, the fgures gven for ndvdual tems do not necessarly add up to the correspondng totals shown. Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggorelse af denne publkaton, uden skrftlgt samtykke fra udgverne, er forbudt efter gældende lov om ophaysret. Undtaget heraf er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse af denne publkaton som klde, overstemmelse med god skk og det omfang, som betnges af formálet.
3 Forord Danmarks Statstk udgver hermed samarbejde med Kulturmnsteret, Mnsteret for Kommunkaton og Tursme, Danmarks Turstrád og Krkemnsteret publkatonen»dansk kultur- og medestatstk«dækkende peroden 980-992. Formálet er at samle de vgtgste talmæssge oplysnnger om kultur- og medeomrádet, som ellers kun forelgger spredt pá mange klder. Publkatonen har form af en statstsk materalesamlng, der ndholdsmæssgt spnder over et udvdet kultur- og medebegreb. Foruden kultur- og medeomráderne behandles folkekrken, folkeoplysnng og dræt. Kultur- og medeomráderne omfatter beger, presse, rado og fjernsyn, flm og bografer, teater, musk, bbloteker, museer og arkver. Der er tdlgere samarbejde med Kulturmnsteret udkommet to udgaver af» Dansk kultur- statstk«. Den ferste udgave udkom 979 omhandlende peroden 960-977, mens den anden udgave udkom 987 og dækkede peroden 970-985. I den forelggende udgave er der dog pá langt de fleste omráder foretaget betydelge ændrnger tabellerne, samtdg med at mange nye tabeller er tlfajet. Dette gælder sær for medeomrádet samt for omrádet vedr. kultur og tursme, der kke var omhandlet de ldre udgvelser. I publkatonens ndledende kaptel gves et overblk over en række tendenser, som kan udledes af de enkelte kaptler bogen. Desuden er der en omtale af publkatonens opbygnng. I tværgáende kaptler behandles akonom, beskftgelse og stette tl kunstnere (kaptel 2), ophavsret (kaptel 3), kulturuddannelser (kaptel 4), tursme og kultur (kaptel 5), mens de enkelte kulturomráder er omt de ndvduelle kaptler 6-6. De enkelte kulturomráder omfatter beger (kaptel 6), presse (kaptel 7), rado og fjernsyn (kaptel 8), flm og bografer (kaptel 9), teater (kapte0), musk (kaptel ), bbloteker (kapte2), museer og arkver (kapte3), folkekrken (kapte4), folkeoplysnng (kaptel 5) samt dræt (kaptel 6). Kulturmnsteret, Mnsteret for Kommunkaton og Tursme, samt Krkemnsteret har ydet ekonomske bdrag tl udarbejdelsen og udgvelsen af denn publkaton. Undersagelsen vedr. befolknngens kultur- og medevaner marts 99 er gennemfart af Danmarks Statstk med stette fra Nordsk Mnsterrád. Samarbejdet mellem udgverne har vret koordneret af et udvalg nedsat af Udvalget vedr. statstk om kultur og massekommunkaton med folgende medlemmer: kontorchef Lars Borchsenus (formand), Danmarks Statstk, projektleder Bo Kjeldgaard, Kulturmn - steret, fuldmgtg Vbeke G. Petersen, Kulturmnsteret, analysekonsulent Flemmng Bruhn, Danmarks Turstrád, fuldmgtg Hanne Lett, Krkemnsteret, fuldmgtg Yrsa Smth (sekretær), Danmarks Statstk. Arbejdet med den forelggende udgave er udfert Danmarks Statstks sekton for kulturstatstk, der ledes of fuldmgtg Yrsa Smth. Det redaktonelle arbejde med publkatonen har været ledet af et redaktonsudvalg Danmarks Statstk bestáende af fuldmægtg Yrsa Smth, fuldmægtg Anne -Dorte Navne, fuldmgtg Karsten Kühl, fuldmægtg Bjarne Lynnerup, fuldmægtg John Gllam, fuldmgtg Erk E. Grb, admnstratonschef Henrk Munck samt kontorchef Lars Borchsenus. De enkelte tabeller er udarbejdet gennem et drekte samarbejde mellem Danmarks Statstk og de enkelte statstkproducenter, jf. kldeangvelserne. Ved udgvelsen brnges en tak for den hjlpsomhed, som er m under dette arbejde. Danmarks Statstk Krkemnsteret Kulturmnsteret Mnsteret for Kommunkaton og Tursme
4 Preface The present edton of Dansh Cultural and Meda Statstcs, whch cover the perod 980-992, s publshed by Danmarks Statstk (the Dansh Natonal Statstcal Offce) n cooperaton wth the Mnstry of Cultural Affars, the Mnstry for Communcatons and Toursm, the Dansh Tourst Board and the Mnstry of Ecclesastcal Affars. The purpose of Dansh Cultural and Meda Statstcs s to gather and present an array of data relatng to the felds of culture and the meda, whch would otherwse only be obtanable from many dfferent sources. The publcaton thus serves as a compendum of statstcs on culture and the meda. The book also covers the Natonal Church, general educaton and sports. The statstcs on culture and the meda cover the followng felds: books, the press, rado and televson, flms, cnemas, theatres, musc, lbrares, museums and archves. Two edtons of Dansh Cultural Statstcs have prevously been publshed n cooperaton wth the Dansh Mnstry of Cultural Affars. The frst edton appeared n 979 and covered the perod 960-977, whle the second edton, whch appeared n 987, covered the perod 970-985. In the present edton most of the tables have been rearranged, and many new ones have been added. Ths apples partcularly to the meda, toursm and culture, whch were not de wth n earler edtons. Chapter outlnes the trends whch can bee derved from each chapter n the book. There s also a descrpton of the structure and contents of the publcaton. Other general aspects covered are fnance and employment (chapter 2), copyrght (chapter 3), cultural tranng (chapter 4), toursm and culture (chapter 5) whle each cultural feld s de wth ndvdually n chapters 6 to 6. The varous felds covered are books (chapter 6), the press (chapter 7), rado and televson (chapter 8), flms and cnemas (chapter 9), theatres (chapter 0), musc (chapter ), lbrares (chapter 2), museums and archves (chapter 3), the Natonal Church (chapter 4), general educaton (chapter 5) and sports (chapter 6). The Mnstry of Cultural Affars, the Mnstry for Communcatons and Toursm and the Mnstry of Ecclesastcal Affars have provded fnancal grants for preparng and publshng the present book. The survey of the populatons cultural and meda habts March 99 was conducted by Danmarks Statstk wth fnancal support from the Nordc Councl of Mnsters. Cooperaton between the publshers has been coordnated by a commttee set up by the Commttee on Statstcs of Culture and Mass Communcaton, wth the followng members: Lars Borchsenus (charman), head of dvson, Danmarks Statstk, Bo Kjeldgaard, project leader, Mnstry of Cultural Affars, Vbeke G. Petersen, head of secton, Mnstry of Cultural Affars, Flemmng Bruhn, analyss advser, Dansh Tourst Board, Hanne Lett, head of secton, Mnstry of Ecclesastcal Affars, Yrsa Smth, (secretary) head of secton, Danmarks Statstk. Each table presented n Dansh Cultural and Meda Statstcs s the result of drect cooperaton between Danmarks Statstk and the statstcs producers concerned, cf. source references. Ths publcaton was prepared by Danmarks Statstks secton of cultural Statstcs under the supervson of Ms. Yrsa Smth. Danmarks Statstk Mnstry of Ecclesastcal Affars Mnstry of Cultural Affars Mnstry for Communcatons and Toursm
.... 5 Indholdsfortegnelse Indhold. Indlednng Sammenfatnng Bogens opbygnng........................... Tekstafsnt 7 7 6 Tabelafsnt 2. 0konom, beskæftgelse og stette tl kunstnere _..-. 7 23 0konom........... 7 23 Beskæftgelse......... 20 30 State tl kunstnere......... 2 32 3. Ophavsret...... 35 39 4. Kulturuddannelser......... 45 48 5. Tursme og kultur......... 6 66 6. Boger............ 73 77............ 7. Presse 83 86 8. Rado og fjernsyn 95 06 Fjernsyn: Seere 95 06 Kanaler og sendetmer 98 0 Rado: Lyttere... 99 4 Kanaler og sendetmer 0 7 Rado og fjernsyn: Okonom... 0 8 Medenfrastruktur.. 02 2 9. Flm og bografer... 25 28 0. Teater 37 4. Musk... 49 53 2. Bbloteker...... 57 6 3. Museer og arkver 69 72 4. Folkekrken... 79 82 5. Folkeoplysnng 89 93 6. Idræt...... 203 208. Blag: Berns frtdsaktvteter... - 28 2. Blag: Baggrundstal..... - 220 - - -
6 Contents Text Tables. 2. Introducton Summary Structure of the book _.._.._.... _.._... Cultural fnance, employment and grants to artsts 7 23 Fnance 7 23 Employment 20 30 Grants to artsts 2 32 3. Copyrght... 35 39 4. Cultural tranng 45 48 5. Toursm and culture 6 66 6. Books... 73 77 7. The press... 83 86 8. Rado and televson 95 06 Televson: Vewers 95 06 Channels and broadcastng hours... 98 0 Rado: Lsteners _.. 99 4 Channels and broadcastng hours 0 7 Rado and televson: Fnances.. 0 8 Infrastructure og the meda 02 2 9. Flms and cnemas 25 28 0. Theatres 37 4. Musc 49 53 2. Lbrares 57 6 3. Museums and archves...... 69 72 4. Natonal Church 79 82 5. Publc nformaton 89 93 6. Sports 203 208. Annex: Chldren's lesure actvtes 28 2. Annex: Background data 220 7 7 6 - - -
7 I. Indlednng. Sammenfatnng I dette afsnt gves et overblk over en række tendenser, som kan udledes of kaptlerne Dansk kultur- og medestatstk 980-992. Indhold Nye statstkker I lghed med de tdlgere udgaver af Dansk kulturstatstk, der dakkede peroderne 960-977 og 970-985, er formalet med denne udgave at samle de vgtgste talmassge oplysnnger om kultur og meder, som ellers kun forelgger spredt pa mange klder. Publkatonen spander ndholdsmassgt over et udvdet kultur- og medebegreb. Foruden kultur- og medeomraderne behandles folkekrken, folkeoplysnng og drat. Kultur- og medeomraderne omfatter brager, presse, rado og fjernsyn, flm og bografer, teater, musk, bbloteker, museer og arkver. 992 - udgaven er praget af en række nyheder og redaktonelle andrnger. Der er pá langt de fleste omrader foretaget betydelge andrnger tekst og tabeller, samtdg med at mange nye tabeller er tlfojet. Isar TA medeomradet er der 980'erne sket store andrnger. For forste gang offentlggor Danmarks Statstk tal, der belyser dsse andrnger. Der er medtaget et nyt kaptel om kultur og tursme. Der brnges bl.a. resultater fra undersagelser, der belyser danske og udenlandske tursters anvendelse of de kulturelle tlbud. 2,6 ma. kr. Stgnng statten tl folkeoplysnng Stagnerende udgfter tl folkekrken Offentlge udgfter tl kultur, folkeoplysnng og dræt (kaptel 2, 5, 6) I 99 brugte Kulturmnsteret, kommuner og amter 5 ma. kr. tl kultur. Straten tl folkeoplysnng var 6,2 ma. kr. og tl drat,4 ma. kr. Omraderne lagde tlsammen beslag pa 2,6 ma. kr. svarende tl 4 pct. of de samlede offentlge udgfter. Det var ca. 2 pct. of statens samlede udgfter, 5,5 pct. of kommunernes og 4 pct. of amternes. M faste prser har de offentlge udgfter tl kultur og drat lgget relatvt konstant fra 986 t99, mens der har asset en stgnng udgfterne tl folkeoplysnng pá 0 pct. peroden. Udgfterne tl at drve folkekrken er kke ndeholdt tallene ovenfor. I 99 var de pá 3,6 ma. kr. De fnanseres hovedsagelg af krkeskatten. Fra 980 t99 er udgfterne faste prser steget med 5 pct., men den sdste del af peroden fra 988 er udgfterne stagneret. Offentlge tlskud tl kultur (kaptel 2) Det offentlge brugte 995 ma. kr. pá tlskud tl kultur, herunder,3 ma. kr. pa musk, teater, flm og stette tl kunstnere. Storste udgftspost er bblotekerne Bblotekerne Jagger beslag pa 2,2 ma. kr. (44 pct.) og udgor langt den storste udgftspost.,9 ma. kr. Or tl folkebblotekerne. Teatre og museer far hver 650 mo. kr (3 pct. tl hvert amde). Straten tl musk udgor 360 mo. kr (7 pct.). Staten tl kunstnere, flm og arkver udgor de mndste poster med henholdsvs 73, 52, og 36 mo. kr. Kulturstotten stagnerer M faste prser la de offentlge udgfter tl kultur konstant peroden 986 t99, mens de fra 980 tl 985 steg med 5 pct.
8 - Sammenfatnng Mere statte tl museer og musk 30 kr. pr. ndbygger stette tl flm I peroden 986-99 med de stagnerende kulturudgfter skete der forskydnnger mellem kulturomraderne. Der var en stgnng stotten tl museer og musk pa 23 pct., mens stotten tl teater og flm stagnerede, og stotten tl bbloteker faldt med 8 pct. De offentlge tlskud tl kulturen udgjorde 976 kr. pr. ndbygger. Heraf anvendtes 430 kr. tl bbloteker, 25 kr. tl teatre, 25 kr. tl museer og 70 kr. tl musk. Stgtten tl kunstnere, flm og arkver udgor de mndste poster med henholdsvs 34, 30 og 26 kr. pr. ndbygger. Af de 5 ma. kr., som det offentlge stottede kulturen med 99, blev 45 pct. bet af staten, 50 pct. of kommunerne og 5 pct. of amterne. Fordelngen of udgfterne mellem stat, kommuner og amter har varet konstant peroden 986-99. Fere penge tl kultur bykommuner Jo storm byer kommunerne ndeholder, jo fere penge anvendes tl kultur. I Hovedstadsregonen, Arhus, Odense og Alborg kommuner anvendes gennemsntlg godt 600 kr. pr. ndbygger, og det er knap 3 gange sa meget som landdstrkter. I Kobenhavns Kommune bruges dog kun 475 kr. pr. ndbygger tl kultur. Dette belob svarer nogenlunde tl landsgennemsnttet for kommunerne. Stgende udgfter tl forlystelser Faldende udgfter tl avser, blade og boger Prvate udgfter tl kultur (kaptel 2) De prvate husholdnnger har 980'erne anvendt en stone del af deres penge pa frtdsudstyr og underholdnng. Det omfatter rado- og tv- apparater, musknstrumenter, fotoudstyr, sports- og campngudstyr, forlystelser samt avser, blade og boger. I 99 var forbruget pa 36 ma. kr. svarende tl godt 7000 kr. pr. ndbygger. Der er samtdg 980'erne sket en forskydnng forbruget fra de trykte meder tl forlystelser. Forlystelserne omfatter blletter tl bograf, teater, koncerter og andre forlystelser, forenngskontngenter, tpnng samt rado- og tv- lcens. Mens forbruget tl forlystelser m faste prser er steget med 52 pct. sden 980 og 99 udgjorde knap 2400 kr. pr. ndbygger, er forbruget of boger, avser og blade faldet med 8 pct. Det beleb sg tl knap 200 kr. pr. ndbygger 99. Masten alle unge gar bografen Mange gar offe pa bbloteket Holt uddannede er flttge brugere af kultur Kulturaktvteter dyrkes hyppgere af kvnder Kulturaktvteter (kaptel 6, 7, 9, IO, II, 2, 3, 4) Den voksne befolknngs kulturelle aktvteter undersoges ved ntervewundersogelser med mellemrum. Den nyeste undersogelse blev gennemfort marts 99, jf. fgur.. I lebet af det sdste ar havde 70 pct. last boger, 55 pct. havde varet pa bbloteket og 53 pct. havde varet tl gudstjeneste. Bograferne hewer ogsa tl de kulturnsttutoner, der appellerer tl en stor del of befolknngen, sær de unge. 45 pct. havde varet bografen lobet af et ar, og for de 6-9 arge gjaldt det for 93 pct. Der var 37 pct., der havde varet pa kunstmuseum eller udstllng og 38 pct. havde besagt kulturhstorske museer. Der var endvdere 3 pct., der havde varet teatret. Navnlg bblotekerne blev besagt mange gange af de samme brugere. 38 pct. havde varet pa bblotek 6 eller fere gange pa et ar. Nasten halvdelen af den voksne befolknng er flttge boglasere. 44 pct. havde last 6 eller fere boger lobet af et ar. Generelt er der en stark sammenhang mellem uddannelsesnveau og deltagelse kulturaktvteter. Det er sar de hojere uddannede, der er vrge brugere af de kulturelle tlbud. Sarlg tydelge eksempler pa dette er lashng af boger, besog pa bbloteker, museer, koncerter med klasssk musk, teater endog ogsá bografbesog. Flertallet af kulturaktvteterne dyrkes hyppgere of kvnder end af mend. En undtagelse fra dette monster er dog besog ved rock /beat koncerter. Mend laser hyppgere avser, fagblade, tdsskrfter, tegneserer, fagboger og krmnalromaner, mens kvnder er hyppgere lasere af skonltteratur og ugeblade. Forskellene konnenes lasevaner genfnder man ogsa blandt born. Pger laser hyppgere skonltteratur, mens drengene laser tegneserer. Pgerne starter senere med at lase avs, men 4-5 Ars alderen er de lge sá hyppge avslasere som drengene.
Sammenfatnng - 9 Fg.. Procent af den voksne befolknng, der p et ár har deltaget kulturaktvteter Veret tl ballet 4 Veret tl opera 5 Veret tl revy Veret tl operette/muscal Dyrket meter musk/teater o.l. 0 Veret tl klasssk koncert 5 Vseret tl jazz/vse koncert 8 Veret tl rock/beat koncert 9 Vseret tl skuespl 2 5 Vseret teatret 3 Besegt kunstmuseum 3 Besagt kulturhstorsk museum Veret bografen Vseret tl gudstjeneste 38 4! Besagt bbloteket 5 Lest hager T I` 7 0 0 20 30 40 50 60 70 80 Pct Klde: Danmarks Statstks kultur- og frtdsundersegelse, marts 99. Vedr. gudstjenester dog Socalforsknngsnsttuttets kultur- og frtdsundersegelse, marts 987. Ophavsret (kaptel 3) Kunstnernes okonomske nteresser Stgende ndt egter COPY -DAN KODA NCB Gramex Ophaysretsorgansatonerne KODA, COPY -DAN, NCB og Gramex varetager kunstnernes okonomske nteresser forbndelse med formdlng, offentlg fremferelse og koperng of deres værker. Det er kun en del of okonomen forbndelse med ophaysret, der admnstreres of organsatonerne. Eksempelvs lgger den enkelte forfatters kontrakt med et forlag kke dette reg. Det gælder ogsa for bbloteksafgften, der betales of staten tl forfattere, komponster og andre, hvs værker benyttes af bblotekerne. I 99 udbete staten knap 20 mo. kr. bbloteksafgft. De belob, som de ophavsretslge organsatoner ndkasserer, er steget stærkt 980'erne og var m faste prser 3 gange starre 99 end 980. Belebet var 99 pa 430 mo. kr., svarende tl /3 af det offentlges udgfter tl musk, teater, flm og statte tl kunstnere. Der er fere arsager tl stgnngen. COPY -DAN startede sn vrksomhed mdten of frserne sammenhæng med, at omradet for ophaysret blev udvdet. Deres ndtægter var 99 pa 62 mo. kr., hvoraf 2/3 kom fra kabel -tv, og resten fra fotokoperng of undervsnngsmdler, pressekoper, bandkoper og vderesalg of blledkunst. KODA's ndtægter stammer hovedsagelg fra koncerter med offentlg adgang. De samlede ndtægter blev mere end fordoblet peroden og var 99 pa 66 mo. kr. NCB varetager nteresser for komponster, tekstforfattere og muskforlag over for producenter of grammofonplader, band, CD'er, flm og vdeo. I prakss sker det ved, at NBC opkræver et vederlag pr. fremstllet eller solgt eksemplar. NCB's ndtægter er faste prser steget med ca. 50 pct. sden 982 og udgjorde 99 63 mo. kr. Gramex ndtægter kommer navnlg fra plader, band og CD'er, der splles rado og TV. Sden 980 er ndtægterne faste prser næsten fordoblet. De var 99 pa 39 mo. kr.
0 - Sammenfatnng Uddannelser (kaptel 4) I denne publkaton beskrves de uddannelser, der sorterer under Kulturmnsteret. Endvdere er journalstuddannelsen, der harer under Undervsnngsmnsteret samt Krkemnsterets muskskoleuddannelser beskrevet. 5.400 elever ved kulturuddannelser mv. Journalsthojskolen, bbloteksskolerne og muskkonservatorerne havde hver 800-900 elever 99, mens der var godt 800 pa arktektskolerne. Ved krkemuskskolerne, der uddanner organster tl de mndre krker, var der 700 elever. PA skolerne for blledkunst og teater samt Flmskolen var der knap 400 elever. Arktekt- og bbloteksskolerne har haft et faldende elevtal sden 980, mens de ovrge skoler havde fremgang antallet af elever. Kvndeandelen pa de omte uddannelser er peroden steget fra 43 tl 50 pct. Kultur og tursme (kaptel S) Mange danskere p fere besoger kulturelle seværdgheder Danmarks Turstrad laver med mellemrum undersogelser af savel danske som udenlandske tursters anvendelse af de kulturelle tlbud. Hovedresultaterne fra dsse undersogelser brnges for ferste gang sammenhng med den ovrge kulturstatstk. Hver anden dansker besagte kulturelle og hstorske attraktoner eller seværdgheder, under deres fere 990, og hver trede havde mere end besog. Det var ldt fere end, da en tlsvarende undersogelse blev lavet 987. Den stgende nteresse fndes for rejser bade Danmark og udlandet. Turstbesegendes kulturaktvteter er blevet undersogt for danske og udenlandske hotelgæster Storkobenhavn. 36 pct. af hotelgsterne havde under deres ophold besagt hstorske bygnnger eller slotte, 9 pct. havde besagt hstorske museer, mens 7 pct. havde set krker. Musk- og teaterudbuddet blev kun benyttet af 3 pct. af gæsterne. Der er ogsa lavet undersogelser of kulturaktvteterne blandt campster, ferehusgster og gæster pa vandrerhjem. 23 pct. af ferehusgsterne havde set en seværdghed eller attrakton dagen fer mod kun 6 pct. af campsterne. Vandrerhjemsgæsterne var de flttgste brugere af de kulturelle tlbud, det 3 pct. havde set kulturelle eller hstorske attraktoner dagen for. Tursters museumsbesog (kaptel S) Mange udenlandske turster besoger museerne Udenlandske tursters besag pa museerne Danmark er bl.a. blevet undersogt ved en stkprove blandt turster ved deres udrejse fra landet 992. 37 pct. havde besagt et museum under deres ophold, mens 0 pct. havde besagt et kunstmuseum. I aflagde de udenlandske turster 3,4 mo. museumsbesog. De turster, der gk pa museer, besagte gennemsntlg godt 2 museer. Besogshyppgheden var lavere end gennemsnttet for norske, svenske og japanske turster, mens tyske turster la ldt over gennemsnttet. Hollændere la toppen med næsten 3 besag pr. turst. Om sommeren er mange museumsgæster tyskere Pa stone danske museer gennemferte Danmarks Statstk 992 for ferste gang en undersogelse af de besagendes natonet. Ud of de knap 4 mo. museumsgster, der blev optat feremanederne jun tl august, var 42 pct. danskere, 8 pct. tyskere, 0 pct. svenskere og 5 pct. hollndere. Danskernes andel var særlg stor pa naturhstorske og lokalhstorske museer, og der var forholdsvs mange tyske besag pa kulturhstorske museer. De svenske gæster udgjorde en forholdsvs stor andel af kunstmuseernes besagende, mens der var relatvt mange brter og amerkanere pa Natonalmuseet med tlhvrende museer.
Sammenfatnng - Boger (kaptel 6) Der saelges árlgt 7 boger pr. ndbygger Bogforbruget kan belyses gennem bogsalg og bogudlán. Det samlede antal bnd solgt fra danske forlag anslás 99 tl 35 mo. eller 7 bnd pr. ndbygger. En del af de solgte bnd ndkr bes of bblotekerne, hvorfra de kommer mange brugere hnde. I 99 udgjorde det samlede udlán fra folke- og skolebblotekerne 0 mo. eller 2 bnd pr. ndbygger. 200 nye boger Antallet af udkomne tller lgger árlgt pá ldt over 0.000 eller omkrng 200 pr. uge. Der om ugen har været tale om en flle stgnng sden 980 og noget retnng of en fordoblng sden 970. - hovedparten Str rstedelen af de udkomne ttler (ca. 85 pct.) er nye. udgaver, resten revderede er fagltteratur udgaver. Der udgves betydelgt mere fag- end skenltteratur. Hver gang, der udkommer 4 ttler, er skonltterær og 3 fagltterære. Fere nye borneboger Sden 980 har der været en stgnng antallet af bornebogsudgvelser med godt 33 pct., og der udgves dag godt 200 ttler om fret. Antallet of udkomne skolebager er dermod faldet med omkrng 20 pct. lobet af 980'erne tl 800 tller árlgt. Fere nye udenlandske boger I dag er 6 ud af 0 udkomne tller skrevet pá dansk, men sden mdten of 980'erne har værker, der er forfattet pá andre sprog, stgende grad præget udgvelsesblledet for bade slum- og fagltteratur. De fleste tller oversættes tl dansk. Blandt oversættelserne er engelsk /amerkansk det hyppgste orgnalsprog. Presse (kaptel 7) Dagspressen udsættes for en voksende konkurrence fra fjernsynet. Dette har gvet sg udslag et fortsat faldende antal avser, en nedgang de samlede oplag og efter tv-reklamens ndfrarelse ogsá dalende annonceomstnng. Nedgang for dagbladene Antallet af hverdagsavser er faldet fra 48 tl 42 sden 980. Det gennemsntlge daglge oplag af hverdagsavser var 980 pá,9 mo. eller 0,90 pr. husstand, mens det 992 er faldet tl,7 mo. eller 0,75 pr. husstand. Oplaget af sondagsavser er dermod steget en smule 980'erne, og udgjorde 992,5 mo. eller 0,65 pr. husstand. Dstrktsbladene, der er lokale annoncebaserede blade, der uddeles grats, har dermod haft en stgnng oplagene. Det ugentlge oplag er sden 980 steget fra 5,9 mo. tl 8,6 mo. og udg, r 992 knap 4 pr. husstand. Dermod faldt oplaget af magasner og ugeblade fra 3,6 mo. tl 3, mo 992. Mált pr. husstand svarer det 992 tl,3 stk. Fald avser og Mens det samlede reklameforbrug Danmark mált faste prser steg med /3 mellem 983 blades annonce- og 988, var der kun tale om en moderat stgnng fra 988 699. I 99 blev det opgjort tl omsaetnng godt 2 ma. kr. Heraf udgjorde forbruget ved de forskellge typer avser og blade 45 pct., mens reklamer rado og tv lagde beslag pá 0 pct. Rado- og TV- reklamernes ndforelse har sammen med den vgende reklameomsætnng fra 988 betydet, at avsernes og bladenes reklameomstnng sden 988 er faldet med 5 pct. mált faste prser. Rado og fjernsyn (kaptel 8) 30 udenlandske TV kanaler Danmark Godt 300 lokalradoer Peroden fra 980 har været præget af store ændrnger nden for de elektronske massemeder. Danmarks Rados monopol er brudt, og 988 startede TV 2 sne landsdækkende udsendelser efterfulgt af 8 regonale tv- statoner. Sden mdten of 980' erne har udenlandske tv- kanaler gjort st ndtog gennem udbygnngen of hybrdnettet og parabolantenner og nár dag ud tl knap halvdelen af husstandene. Der udbydes dag godt 30 udenlandske kanaler, men de aftages forskellgt omfang of de enkelte husstande. Endvdere er der peroden dukket mange lokale tv- og radostatoner frem. Der er dag ca. 50 sendetlladelser tl lokal -tv brug, hvortl kommer ca. 50 smá lokale kabel -tv
2 - Sammenfatnng Mere td foran fjernsynet Dansk TV domnerer Born ser daglgt TV,5 tme Voksne hewer rado 4 tmer om ugen statoner, der fungerer som nformatonskanaler fællesantenneanlæg Antallet af sendetlladelser tl lokalradoer tler godt 300, hvoraf omkrng 2/3 skonnes fnanseret gennem reklame, mens /3 kan betegnes som forenngs- eller grsrodsradoer. Ifelge medeforsknngen Danmarks Rado er den td danskerne daglgt bruger foran fjernsynsskærmen foroget med ca. tme sden 980. I begyndelsen af 980'erne, da tv- udbuddet stort set kun kom fra Danmarks Rado, sá voksne daglgt ca.,5 tme pá de danske tv- programmer. Kun grænseomráderne tl Sverge og Tyskland var der mulghed for yderlgere at se udenlandske programmer. De medeundersegelser, som Gallup har lavet for Danmarks Rado og TV 2 992, vser, at voksne danskere bruger 2,5 tme om dagen foran fjernsynsskærmen. Málngerne omfatter navel danske som udenlandske programmer. De 2 tmer anvendes pá at se dansk fernsyn, og heraf Or der tme pá at se TV 2's lands- og regonalprogrammer, 50 mn. pá DR og mndre end 0 mn. pá at se de lokale tv- statoner. Knap /2 tme ofres yderlgere pá de mange udenlandske kanaler. Heraf ses TV3 0 mn., evrge satelltkanaler 2 mn., mens der bruges 7 mn. pá nabolandenes tv- programmer. Der er kke nogen særlg forskel pá ksnnenes tv- vaner, men tv- forbruget stger med alderen. De ældre ser mere end 3 tmer om dagen, og det er sær de danske kanaler, den egede seertd bruges pá. Bern fra 4 tl ár ser gennemsnt tv godt,5 tme daglgt. De bruger mest td pá Danmarks Rado, noget mndre pá TV 2 og meget ldt pá de evrge kanaler. I begyndelsen af 980'erne horte gennemsntsdanskeren rado 4 tmer om ugen. Omkrng mdten of 980'erne steg forbruget med 4-5 tmer om ugen pá grund af lytnng tl lokalradoerne. I dag er forbruget faldet tl omkrng 7 tmer om ugen. I 992 gk knap halvdelen of tden med lytnng tl P3, tl lokalradoerne bruges 3-4 tmer ugentlg, mens der lyttes tl Pl og P2 henholdsvs og 4,5 tmer. Bografer og flm (kaptel 9) Bograferne Sden 980 er antal bografer faldet fra 329 tl 7, og antallet af bografsæder er mere end halveret halveret. I store dele of landet er de lokale bografer lukket 980'erne. M de 86 kommuner, der er uden starre byer (0.000 ndb. eller derover), er 8 eller 63 pct. uden bograf. I 980 gjaldt det kun for 63 eller 34 pct. af dsse kommuner. Amerkanske flm domnerer Antal solgte bografblletter er nsten halveret sden 980 og dykkede slutnngen of 980'erne under 0 mo., dvs at der blver solgt mndre end 2 bografblletter pr. ndbygger Mens antal solgte blletter tl amerkanske flm har holdt sg pá nogenlunde samme nveau fra 980 tl 992, er antal solgte blletter tl danske flm faldet med nsten 60 pct., og tl andre udenlandske flm med nsten 90 pct. I de seneste ár er mellem 74 og 80 pct. of alle bografblletter solgt tl amerkanske flm. Vdeo (kaptel 9) Halvdelen af famlerne har vdeo I 980'erne har nsten halvdelen af de danske famler anskaffet sg vdeoafspllere, og allerede fra mdten af 983 oversteg omsætnngen af vdeoflm bografernes omsætnng. I 99 sá omkrng hver tende voksne vdeo daglgt, heraf sá halvdelen splleflm. Vdeoflmenes fremkomst har vret medvrkende tl, at 95 pct. af de bografblletter, der sælges begyndelsen af 990'erne, er tl premíereflm modsætnng tl reprseflm. I 980 gjaldt det kun for 62 pct. Teater (kaptel 0) Fere gar teatret Danmarks Statstks kultur- og frtdsundersegelse vser en stgende nteresse for at gá teatret. I 982 havde 24 pct. of den voksne befolknng vret teatret, mens det gjaldt for 3 pct. 99. I 99 havde 25 pct. set skuespl, 5 pct. opera, 4 pct. ballet /dans, 6 pct. revy og 8 pct. havde vret tl operette /muscal.
Sammenfatnng - 3 Farre tlskuere ved de tradtonelle teatre Der fndes kun optællnger af tlskuere ved de statsstottede teatre. Fra sson 980-8 tl sson 990-9 er antallet of tlskuere ved dsse teatre faldet med 0,5 mo. tl 2,2 mo. Det var Det Kongelge Teater og landsdelsscenerne, der mstede tlskuere, men allgevel gk, mo. eller halvdelen of tlskuerne ved de statsstettede teatre Det Kongelge Teater eller et teater under landsdelsscenerne sson 990-9. 300.000 tlskuere besogte sson 990-9 forestllnger under Det Rejsende Landsteater, som hovedsagelg spller de godt 80 teaterforennger, der fndes hele landet. Godt 400.000 tlskuere gk sson 990-9 tl forestllnger med berneteater, hvor egnsteatrene tegnede sg for halvdelen, mens Det Rejsende Berneteater og de teatre, der er stottet af Teaterrádet, stod for resten. Nsten hveranden of tlskuerne ved de statsstettede teatre havde bllet med offentlgt tlskud fra teaterabonnementsordnngen, for landsdelsscenerne gjaldt det for 3 ud af 4 tlskuere og for Det Rejsende Landsteater 9 ud of 0. Musk (kaptel ) Mange unge gár tl rock koncert Mange skoleelever gár tl muskundervsnng 2 plader o.l. pr. dansker om Aret Nsten alle har bándoptager Musk og nyheder Danmarks Statstks kultur- og frtdsundersggelserne vser, at 5 pct. of de voksne nden for et Ar gar tl klasssk koncert, 9 pct. tl beat /rock koncert og 8 pct. tl jazz -vse arrangement. Der er betydelg forskel pa publkums sammensætnng ved de forskellge koncertformer. Beat /rock overværes typsk of de unge (62 pct.) og storre udstræknng af mnd, mens klasssk koncert ldt storre udstræknng overværes af de Idre aldersklasser og of kvnder. Musk dyrkes pa amaterbass af næsten hver tende voksne enten sangkor, orkester eller dansegrupper. Mange skolebgrn oplyser, at de dyrker musk. I 987 gk hver femte af de 7-5 arge tl musk- eller sangundervsnng, og hver fjerde spllede pa et nstrument. Formdlngen af musk sker ogsá gennem plader, band og CD'er. Der blev peroden 980-99 arlgt solgt ca. 0 mo. stk. eller 2 stk. pr. ndbygger. Der har været en svag stgnng solgte stk. sden 980, mens omsætnngen er steget noget mere pga. de relatvt dyrere CD'eres ragede andel af markedet. Bblotekernes udlan af plader, band og CD'er med musk har samme perode lgget pá ca. stk. pr. ndbygger om Aret. Nsten hver anden husstand har en pladespller og 9 ud of 0 en bándoptager, og det er noget stone dæknng end 980. CD- afsplleren kom frem begyndelsen of 980'erne, og nu har hver fjerde husstand en CD- afspller. I felge Danmarks Rados medeforsknng lytter godt 0 pct. of den voksne befolknng daglgt tl egne plader, band eller CD'er. Musklytnngen gennem radoen er et væsentlgt element muskforbruget, men er svær at opgrare, da musk sendes blandet med nyheder og underholdnng som P3 og lokalradoerne. Lyttertden for P3 og lokalradoer udgor omkrng 2/3 af den samlede lyttertd pá ca. 7 tmer ugentlg. Endvdere sendes der musk P2 om aftenen og weekenden. Bbloteker (kaptel 2) Born lner a 2 boger om ugen Udall af boger faldende Statstkken fra Statens Bblotekstjeneste over bogudlan mv. vser, at folkebblotekerne 99 udlánte 43 mo. bagger tl voksne eller 0 boger pr. voksen ndbygger. Udlanet tl born la pa 33 mo. beger eller 40 pr. barn. Pa skoebblotekerne lánte bernene et lge sa stort antal boger svarende tl, at der blev hjemlant ca. 80 boger pr. barn eller knap 2 nye boger hver uge. I 980 la udlánet pá omtrent samme nveau som 99, men udvklngen kan karakterseres ved, at udlánet har vret stgende tl mdten af 980'erne for derefter at falde gen. I 986 blev der udlánt boger pr. voksen og 94 boger pr. barn. En tlsvarende udvklng kan ses folke- og skolebblotekernes bestand af boger, musk og andet materale.
4 - Sammenfatnng Faldende udgfter tl boger Folkebblotekernes drftsbudgetter er faldet med pct. sden 980. Udvklngen for lonudgfterne og materaleudgfterne har dog været forskellg. Mens lonudgfterne steg med 3 pct., faldt udgfterne tl materaler, herunder boger med 29 pct. Museer (kaptel 3) Resultater fra Danmarks Statstks kultur- og frtdsundersogelse 99 vste, at omkrng hver tredje borger Arlgt besoger et lokal- eller kulturhstorsk museum og lge sá mange Or pa kunstmuseum eller kunstudstllng. Over halvdelen af de unge fra 6 tl 9 Ar gár Arlgt pa kunstmuseum. Dette gælder for hver tende af de ufaglærte arbejdere og for to ud af tre hojere funktonærer. Fere besagende ved museerne Museerne havde 99 godt 9 mo. besogende, en stgnng pa mo. sden 980. 3,8 mo. eller 4 ud af 0 gster besogte kulturhstorske specalmuseer, hvor Den Garne By Arhus og Nordsomuseet Hrtshals var de sterste publkumsmagneter. Tl de kulturhstorske lokalmuseer var der 2,3 mo. gæster svarende tl hver 4. museumsgæst. Tl kunstmuseerne var der et lge sa stort antal besogende. Blandt kunstmuseerne var Lousana det mest besogte. PA kunstmuseerne afhænger besogstallene hoj grad af, hvor populære de enkelte udstllnger er. PA Lousana svnger det Adge besogstal fx mellem 250.000 og 650.000. De kulturhstorske lokalmuseer har haft den storste fremgang besogstallene sden 980 pa næsten 50 pct., men kunstmuseerne og de kulturhstorske specalmuseer har ogsa haft en pn fremgang. Arkver (kaptel 3) Stagnerende besogstal ved statens arkver Arkverne har sden mddelalderen modtaget statsforvnngens paprer og dokumenter. Samlngerne er Abne for offentlgheden, dog med vsse begrænsnnger for de nyeste dokumenter. Arkverne benyttes af savel unverstetsforskere som en bred kreds af hstorsk nteresserede. Benyttelsen af arkverne sker prmært pa arkvernes læsesale. Besogstallene pa læsesalene ved de statslge arkver, der bestar af Rgsarkvet, Landsarkverne og Erhvervsarkvet, blev 970'erne foroget med godt 50 pct. og var ved ndgangen tl 980'erne pa ca. 75.000. Heraf besagte /4 Rgsarkvet. Sden 980 har besogstallene lgget nogenlunde konstant. Fordelt over hele landet fndes endvdere henved 400 lokalhstorske arkver. Deres samlnger bestar af arkvaler, fotos og andet lok materale. Folkekrken (kaptel 4) Faerre medlemmer af folkekrken Fere blver debt Grundtvgskrken mest besogt I de seneste Arter har der været nedgang folkekrkens medlemstal. Af Danmarks befolknng pa 5,6 mo. ndbyggere pr.. januar 992 var 4,55 mo. eller 88,2 pct. medlem af folkekrken. Der er store regonale forskelle befolknngens tendens tl at slutte op omkrng folkekrken, f.eks. er kun 78,3 pct. medlem Kobenhavns stft mod 94,4 pct. Vborg stft. DAbsprocenten blandt nyfodte faldt fra 90, pct. 972 tl 83,4 pct. 980. Sden har faldet været mndre og andelen af dobte udgor nu 80,8 pct. Ser man pa danske statsborgere alene, er der en tendens tl stgnng andelen of nyfodte, der blver dobt fra mdten af 980'erne. Folkekrken er ramme om kulturelle aktvteter som foredrag, krkekoncerter og korsang. Der er ogsa en betydelg turstnteresse for de danske mddelalderkrker. Der fndes ca..650 krker, der skonnes bygget»romansk td «, dvs. peroden 050 tl 250. I ca. 500 of krkerne er der synlge kalkmalerer. Blandt de mest besagte krker 99 kan nævnes Grundtvgskrken med ca. 300.000 besagende. Rbe Domkrke og Rosklde Domkrke havde hver knap 200.000 besagende.
Sammenfatnng - 5 Krkeskat Statstlskud Krkeskatten fnanserer omkrng 3/4 af folkekrkens udgfter, som 99 var pa 3,6 ma. kr. Den samlede krkeskat udgjorde 99 2,8 ma. kr. svarende tl, at hver krkeskatteplgtg gennemsntlg bete 725 kr. krkeskat. Kun ca. 0 pct. of folkekrkens udgfter fnanseres af statstlskud, som alle skatteplgtge borgere uanset medlemskab of folkekrken bdrager tl. I 99 drejede det sg om godt 400 mo. kr. eller næsten 00 kr. pr. skatteplgtg borger. Tl gengæld har folkekrken opgaver for samfundet, som bestar regstrerng af fedte og dale, vedlgeholdelse af krker samt begravelsesvæsenet. Folkeoplysnng (kaptel S) Folkeoplysnngsomrádet omfatter vdt forskellge aktvteter, fx. amtskommunale enkeltfagskurser, folkeunverstet, ungdomsskoler og folkehejskoler. Fere elever ved folkeunversteterne Arlgt har folkeoplysnngens mange tlbud omkrng mo. deltagere. Samme person kan meget vel deltage fere aktvteter. Der er stor bredde udvklngen deltagertallet for de enkelte tlbud gennem peroden. Frtdsundervsnngen for voksne oplever svgtende deltagertal - fra ca. 700.000 tl mndre end 600.000, mens folkeunversteternes delta - gerantal næsten tredobles fra 64.000 980 tl 74.000 nu. Ogsa de amtskommunale enkeltfagskurser har haft en stor vækst, fra ca. 28.000 tl ca. 93.000 deltagere. De offentlge udgfter tl hele folkeoplysnngsmomradet var 99 pá 6,2 ma. kr, svarende tl 200 kr. pr. ndbygger. Staten bdrog med 4 pct., amterne med 24 pct. og kommunerne med 35 pct. Medborgerhuse (kaptel S) Fere medborgerhuse Mange arrange - menter Gennem peroden er der opstaet stadg fere medborgerhuse, der er lok stettede nsttutoner, hvor der foregar aktvteter af kulturel eller folkeoplysende karakter kombnaton med socale aktvteter. Der ekssterer knap 00 medborgerhuse, men aktvteterne er kun oplyst for 44 of husene. I 992 stod de 44 medborgerhuse for næsten 7.000 offentlge musk, teater, flm og foredragsarrangementer. Det svarer tl, at hver hus gennemsnt star for et offentlg arrangement hver anden dag. Desuden lagde de 44 huse gennemsnt lokaler tl 2-3 moder eller kurser daglgt. Idraet (kaptel 6) Fere dyrker moton og draet Fere medlemmer Mange born dyrker draet 980'erne er en perode, hvor det er blevet mere almndelgt at dyrke dræt eller moton. I 975 svarede nsten 3 ud of 0 voksne, at de regelmæssgt dyrkede sport eller moton, mens det gjaldt for mere end 4 ud af 0 voksne 99. Der er tale om en stgnng alle aldersgrupper, men den sterste stgnng fndes blandt de 40-49 ange og de 20-29 ange. Interessen for sport og dræt afspejler sg ogsa en stgnng medlemstallene of drætsorgansatonerne. Antallet of medlemmer, der dyrker fodbold eller handbold, har været faldende, men dsse sportsgrene er dog sammen med badmnton stadg de mest populære. Interessen for sport og dræt er ogsa stor blandt de 7-5 ange skolebern. 2 ud af 3 dyrker en drætsgren. Fodbold er mest sogt blandt drengene og gymnastk blandt pgerne. Idrætsaktvteterne udoves hej grad nden for den organserede dræt. 39 pct. of de aktve er medlem of en drætsorgansaton og 35 pct. dyrkede dræt nden for oplysnngsforbundene eller prvate nsttutter, mens 25 pct. stod uden for organsatonerne.
6 - Bogens opbygnng Stgende statte fra tpsmdlerne Idrætten stettes des gennem tpsmdler des of kommunerne. Tpsmdlernes statte tl drtten, der hovedsagelg gar tl forbundene og Team Danmark, er steget med 50 pct. sden 980 og var 99 pá godt 300 mo. kr. eller 62 kr. pr. ndbygger. Den kommunale drftsstotte tl dræt, der bl. a. omfatter drætsanlæg og faclteter, er dermod faldet en smule lobet of 980'erne og var 99 pa, ma. kr. svarende tjl 22 kr. pr ndbygger. Der fndes kun skonsmæssge oplysnnger om den statte, kommunerne yder tl drætsaktvteter felge loven om folkeoplysnng. I 99 skennede Kulturmnsteret statten tl ca. 600 mo. kr..2 Bogens opbygnng Publkatonen er opdelt 6 kaptler, hvoraf kaptel 2-5 er tværgáende og belyser kulturomráderne sammenhæng nden for emnerne kulturekonom, beskftgede kultursektoren, ophavsret, kulturuddannelser samt tursme og kultur. De enkelte kulturomráder Kultur- og frtdsundersogelser Nye undersogelser De enkelte kulturomráder (Nger, presse, rado og fjernsyn, flm og bografer, teater, musk, bbloteker, museer, arkver, folkekrken, folkeoplysnng, drt) behandles kaptel 6-6. Dsse kaptler ndledes med en beskrvelse of befolknngens kultur- og frtdsaktvteter. Tabeller, der skldrer barns frtdsvaner pá tvrs af kulturomráderne, fx. berms læsnng af beger, blade og tegneserer samt barns skemalagte frtdsaktvteter, er dog placeret samlet blag. Efter befolknngens kulturaktvteter beskrves nsttutonernes eller omrádernes aktvteter og struktur, og tl slut brnges tabeller, der belyser de offentlge tlskud tl omráderne pa et mere specfceret nveau end de tabeller, der brnges kaptel 2. Danmarks Statstk gennemferte 99 en undersegelse af befolknngens kultur- og frtdsaktvteter, som var del af en folks nordsk undersogelse. Resultaterne fra undersegelserne de nordske lande offentlggeres Nordsk Statstsk Sekretarats skrftsere. I denne rapport er anvendt resultaterne fra den danske del af undersegelsen. Desuden er anvendt resultater fra Socalforsknngsnsttuttets undersogelser fra 987, der bl.a. er offentlggjort rapporten: Danskerne og kulturen, 989:8. De seneste tal om barns frtdsaktvteter stammer fra Socalforsknngsnsttuttets tdsanvendelsesundersegelse 987, der er offentlggjort rapporten: Skoleborns daglgdag, 989:7. Specelt tl brug for kaptlet tursme og kultur har Danmarks Statstk 992 gennemfort en specalundersegelse pa de starre museer af gæsternes natonet. Opgerelserne af befolknngens forbrug of TV er stor udstrknng baseret pa materale ndsamlet of Gallup 992. Det skyldes, at málemetoderne fra. januar 992 blev væsentlgt forbedret, da Gallup for TV- statonerne gk over tl at male tv- forbruget ved hjlp of TV- metre. Den enkelte person taster sg nd pa en elektronsk mler, nár vedkommende ser íjernsyn. Der medvrker ca. 500 udvalgte husstande omfattende ca. 200 personer undersegelserne. TV- forbruget pa de udenlandske kanaler og de danske lokale tv- statoner males herefter pá lge fod med forbruget Danmarks Rado og TV 2. Kaptlernes opbygnng Hvert kaptel har en gennemgáende struktur. Som hovedregel ndledes med udvklngstendenserne nden for omrádet tekst, fgurer og oversgtstabeller. Herefter kommer en beskrvelse af den lovgvnng, der evt. er knyttet tl omrádet, det ndrnger lovgvnngen ofte kan bdrage med forklarnger pá ændrnger tabellerne. Den sdste del af tekstafsnttene omhandler dataklder, deres afgrænsnng samt anvendte ndsamlngsmetoder og defntoner. Hvert emne sluttes af med en samlng grundtabeller. Talmassge opgerelser af de samme begreber kan varere med fa decmaler tabellerne pga. afrundnger. Alle tabellerne er forsynet med kldehenvsnnger, der uddybes tekstafsnttene om dataklder. En række tabeller er baseret pá specalopgerelser bearbejdet specelt tl denne publkaton, men andre tlfælde vl klden ndeholde langt mere specfcerede oplysnnger. Baggrundstal Tdsrækken I blag 2 fndes en række baggrundstal (folketal, antal husstande og prsndeks), der er brugt tl beregnnger tabeller og fgurer. Opgerelser over offentlge udgfter er d deflateret med ndekset for offentlg konsum, mens omstnngstal for fx. beger og bografer er deflateret med forbrugerprsndekset. Som tdsramme er peroden 980-99 ( vsse tlfælde 992) valgt, og hovedvægten er lagt pá at gve tabeller med tdsrækker. En række tabeller ndeholder kke tdsrækker. Det kan skyldes enske om at supplere med specfcerede oplysnnger for et enkelt ár tl belysnng af strukturmenstre. Arsagen kan ogsá vre, at der refereres tl specalundersegelser sá som kultur- og frtdsundersegelser, som kke gennemferes hvert ár.
7 2. Okonom, beskæftgelse og stotte tl kunstnere Indlednng Forma let med dette kaptel er, des at gve en sammenfatnng af de samlede offentlge og prvate udgfter tl kultur, folkeoplysnng og dræt, des at sammenlgne oplysnnger vedrarende offentlge tlskud og prvat forbrug ndenfor de enkelte kulturomrader, som er beskrevet forskellge kaptler. Udgfterne tl at drve folkekrken er kke beskrevet dette kaptel. I 99 var de pa 3,6 ma. kr. De fnanseres hovedsagelgt af krkeskatten. Der foregar folkekrken betydelge aktvteter af kulturel og folkeoplysende art, fx. koncerter, foredragsvrksomhed, nvesterng kunstnersk udsmyknng og vedlgeholdelse af den kulturhstorske arv, som krkerne reprsenterer. Det er mdlertd kke mulgt at afgrænse, hvor stor en del af folkekrkens udgfter, der drekte vedrorer de kulturelle aktvteter. Der kan derfor kun henvses tl den samlede beskrvelse af aktvteterne og folkekrkens udgfter kapte4. 2. Offentlge udgfter. Kultur og folkeoplysnng I 99 brugte Kulturmnsteret, kommuner og amter 5 ma. kr. tl kultur, heraf gk,3 ma. kr. gk tl skabende og udovende vrksomhed (musk, teater, flm og kunstnerstotte). Stollen tl folkeoplysnng var pa 6,3 ma. kr. og tl dræt pa,5 ma. kr. Det svarer tl, at det offentlge pr. ndbygger anvendte 976 kr. tl kultur, 233 kr. tl folkeoplysnng og 283 kr. tl dræt, jf. fgur 2. og tabel 2.. Omráderne, der tlsammen fk 2,8 ma. kr. offentlg stette, lagde beslag pa omkrng 2 pct. of statens samlede udgfter, 5,5 pct. of kommunernes og 4 pct. of amternes. Oversgtstabel 2. Offentlge udgfter tl kultur Offentlge udgfter tl kultur, drat Fgur 2. 980-99 og folkeoplysnng Offentlge nettodrftsudgfter tl kultur I Stat Amter og kommuner 990, mo. kr. 980 4 02 92 2 8 98 4 203 947 2 255 982 4 323 2 000 2 323 983 4 49 2 207 2 285 984 4 588 875 2 73 985 4 684 875 2 809 986 4 790 2 04 2 776 987 4 736 2 034 2 702 988 4 826 2 089 2 737 989 4 857 2 095 2 762 990 4 773 2 073 2 700 99 4 898 2 84 2 74 Klde: label 2. og Dansk kulturstatstk 970-85 990, ma. kr. 7,0 6,0 5,0-4,0 3,0-2,0 -,0-0,0 '80 8 82 83 84 85 86 87 88 89 90 9 Klde: Tabel 2.. Fgur 2. vser, at de offentlge udgfter tl kultur og dræt, har lgget relatvt konstant fra 986 tl 99, mens der har været en stgnng udgfterne tl folkeoplysnng pa ca. 0 pct. Det er mulgt gennem den tdlgere udgave af Dansk kulturstatstk 970-985 at fore udgfterne tl kultur tlbage tl 970. Fra denne opgarelse ses en stgnng kulturudgfterne fra 980 tl 985 pa 5 pct. dvs. fra 4, tl 4,7 ma. kr. m 990 prser, jf. oversgtstabel 2.. Stgnngen tarsperoden fra 970 tl 980 var pa yderlgere 29 pct. De offentlge udgfter er opgjort som nettodrftsudgfter, dvs. at omradernes ndtægter, der 99 tl kultur udgjorde 604 mo. kr. er fratrukket, og de kommunale regnskaber er reduceret med evt. statsrefuson, jf. tabe2.3. Anlægsudgfterne, der 99 udgjorde 237 mo. kr. tl kultur, er heller kke medregnet, jf. tabel 2.5.
8-0komon De enkelte kulturomráder Bblotekerne brugte 44 pct. of kulturstotten 99, og de udgjorde med 2,2 ma. kr. langt den storste udgftspost pá det offentlge kulturbudget. Hovedparten (86 pct.) af stetten tl bblotekerne gk tl folkebblotekerne. Udgfterne tl teatrene og museerne var pa henholdsvs 643 og 654 mo. kr., svarende tl 3 pct. af kulturstotten for hver. Udgfterne tl hvert af omráderne musk og vderegáende uddannelser var pá 360 mo. kr. eller 7 pct. of kulturstotten, jf. fgur 2.2 og tabel 2.2. Den mndste stratte blev ydet tl flmomradet og arkverne med henholdsvs 52 mo. kr. og 36 mo. kr. De fk hver ca. 3 pct. of kulturstotten. Fgur 2.2 Offentlge udgfter tl de enkelte kulturomráder Udgfter 990 ma. kr. Kr. pr. ndbygger 99 990, ma.kr. 2,5 2,3-2,0 -,8 -,5 -,3 -,0-0,8 - Teatre Bbloteker Arkver Flm Kunstnere Musk Teatre % 26 30 A j 34 % 70 25 0,5 Museer Museer 27 0,3-0,0 Musk Flm '86 87 88 89 90 9 Bbloteker A 430 0 00 200 300 400 500 Kr. Klde: Tabel 2.2. I peroden fra 986 tl 99, hvor de samlede kulturudgfter har vret stagnerende, er der sket en forskydnng straten mellem omráderne. Der har vret en stgnng stetten tl muskomradet og tl museerne med 23 pct., mens stetten tl teatrene og flmomradet har vret stagnerende peroden. Statten tl bblotekerne er dermod faldet med 8 pct. Stat, kommuner og amter Regonale udgfter tl kultur Udgfternes fordelng mellem stat, kommuner og amter har vret konstant peroden 986 tl 99. Som det ses of oversgtstabel 2. har fordelngen fra 980 tl 985 vret præget af, at statens drftstlskud tl folkebblotekerne overgk tl bloktlskud. For kulturudgfterne tegnede staten sg for 44 pct. 99, kommuner og amter for henholdsvs 50 pct. og 6 pct. Inden for folkeoplysnngen udgjorde statens andel 4 pct., kommunernes 35 pct. og amternes 24 pct. Den offentlge statte tl drtten stammer udelukkende fra kommunerne, det statten fra tpsmdlerne udger de udgfter tl dræt, der er medregnet under staten, jf. tabel 2.. Kommuner og amter anvendte 99 gennemsntlg 2,4 pct. of deres ndkomstskatter tl kultur,,6 pct. gk tl folkebblotekerne, mens musk, teater og museerne hver lagde beslag pá 0,2 pct. of de kommunale og amtslge skatter. I Kobenhavn og Nordjyllands amter anvendes den sturste andel of de kommunale og amtskommunale ndkomstskatter tl kultur (2,8 pct.), mens den laveste andel anvendes Kobenhavn og Frederksberg kommuner (,8 pct.), jf. tabel 2.4. Det er udgfterne tl folkebbloteker og musk, der lgger under gennemsnttet Kobenhavn Kommune, mens udgfterne pa alle kulturomráder bortset fra folkebbloteker lgger over gennemsnttet Nordjyllands Amt. Kulturudgfternes fordelng efter kommunernes bymssghedsgrad vser, bortset fra Kobenhavn og Frederksberg, at jo starre byer kommunerne ndeholder, jo fere penge anvendes tl kultur pr. ndbygger, jf. tabel 2.6. I hovedstadsregonen ekskl. Kobenhavn
0konom - 9 og Frederksberg samt kommuner med byer over 00 000 ndbyggere anvendtes 99 godt 600 kr. pr. ndbygger tl kultur eller næsten 3 gange sá meget som kommuner uden bymæssge bebyggelser. I hovedstadsregonen er udgfterne tl kultur steget mndre end landets evrge kommuner label af 980'erne. Kebenhavns kommune anvendte 99 ca. 475 kr. pr. ndbygger tl kultur, hvlket svarer tl landsgennemsnttet. M forhold tl ndkomstskatterne, lá kulturudgfterne mdlertd under landsgennemsnttet. Det skyldes bl.a., at Kebenhavns kommunes ndkomstskatter pr. ndbygger lgger under landsgennemsnttet som felge af kommunens specelle socale og befolknngsmæssge struktur. Indtaegter fra Der er forsegsvs lavet en sammenlgnng of den samlede offentlge stette tl kultur med de kulturlvet ndtægter, det offentlge far fra kulturomradet form of moms og ndkomstskatter 990. Opgerelsen har vst, at statens, kommuners og amters ndtægter form of skatter og moms fra kulturomradet pa 4,6 ma. kr. nogenlunde svarer tl det beleb, som det offentlge yder stette, jf. tabel 2.7. I dette regnestykke er ndregnet det offentlges ndtægter fra produktonen massemedesektoren af rado, TV, dagblade, magasner o.lgn. Tl gengæld er de afledte vrknnger of kultursektoren, som f.eks. salg og fremstllng of musknstrumenter, rado og TV apparater kke ndregnet. Dsse ferlggende og efterlggende omrader tl kultursektoren er opgjort tl at gve det offentlge ndtægter pá ca. 2,8 ma. kr. Inden for de enkelte kulturomrader, kan man se, at det offentlges ndtægter form of skatter og afgfter overstger de offentlge tlskud nden for flmprodukton og bog - produkton. Produktonen massemedesektoren of rado, TV, dagblade og magasner gver betydelge ndtgter tl det offentlge pa 2,5 ma. kr. svarende tl godt halvdelen of kulturudgfterne. Man kan dog kke umddelbart tolke tabellen, saledes at kultur kan betale sg. En vurderng of kulturens rentabltet kan kke umddelbart foretages ud fra tabellen. Ogsá andet offentlg forbrug gver det offentlge ndtægter. 2.2 Kulturudgfter den prvate sektor Frtdsudstyr og underholdnng Det samlede prvate forbrug er felge natonalregnskabsets opgerelse steget med 4 pct. m faste prser sden 980, jf. blag 2., mens det prvate forbrug of frtdsudstyr og underholdnng er steget med 2 pct. Det var 99 36 ma. kr., eller 7.000 kr. pr. ndbygger. Det prvate forbrug of frtdsudstyr og underholdnng, der er opgjort efter natonalregnskabets afgrænsnng, er noget bredere end de kulturelle aktvteter, der evrgt er beskrevet publkatonen. Det omfatter rado og tv apparater; musknstrumenter; fotoudstyr; sports- og campngudstyr; forlystelser samt avser, blade og beger, jf. tabel 2.22. I blag 2.3 ses prsudvklngen nden for de enkelte undergrupper of frtdsudstyr og underholdnng. Fgur 2.2 Fgur 2.3 Prvat forbrug den kulturelle Sektor Beskaeftgede den kulturelle Sektor (prvate erhverv) 990, ma. kr. 2 0 Forlystelser m.v. 000 24 22 Forlystelser m.v. 8 6 4. Boger, avser og blade 20 Blad- og forlagsvrksomhed 8 6 4 2 '80 8 82 83 84 85 86 87 88 89 90 9 2 '80 8 82 83 84 85 86 87 88 89 90 9 Klde: Tabel 2.22. Klde: Tabel 2.32.
20 - Beskæftgelse Boger, avser og blade Der er 980'erne sket en forskydnng forbruget fra de trykte meder tl forlystelser. Forlystelser omfatter blletter tl bograf, teater, koncerter og andre forlystelser, for - enngskontngenter, tpnng samt rado- og tv lcens. Ser man alene pa det prvate forbrug tl forlystelser mv., kan der her konstateres en stgnng pa 52 pct. sden 980. Forbruget of boger, avser og blade er dermod faldet med 8 pct. sden 980, jf. fgur 2.2. Der ndhentes oplysnnger om hustandes forbrug, efter samme grupperng som natonal - regnskabet gennem særlge undersogelser af husstandene. Den seneste blev gennemfort 987. Det meget specfcerede materale, der ndsamles ved dsse undersogelser, mulgger en tlsvarende specfkaton af udgfterne, som kan ses tabel 2.23. Offentlge og prvate kulturudgfter Pá grundlag af tabel 2.23 over det specfcerede prvate forbrug samt tabel 2. over de offentlge udgfter tl kultur er der forsogt at gve en samlet oversgt over kulturudgfternes fordelng mellem stat, kommuner, amter og prvate 987, se tabel 2.2. Tallene má dog tages med forbehold, da de er baseret pa klder, der kke er fuldt ndbyrdes sammenlgnelge. Den vser et samlet kulturforbrug opgjort pr. person pa 3 300 kr., hvoraf statens bdrag var pa 340 kr., kommuner og amters 460 kr., og de prvate husholdnngers 2 500 kr. Det svarer tl, at hver gang staten bruger 0 kr. pr. ndbygger, bruger kommuner og amter 4 kr., og de prvate husholdnnger 75 kr. pr. person. Opgorelsen er baseret pa et mere snævert kulturbegreb end de ovennævnte grupper bestaende af frtdsudstyr og underholdnng. Opgerelsen omfatter forbruget tl rado- og fjernsynsapparater, pladespllere o.l., grammofonplader o.l., musknstrumenter, rado- og fjernsynslcens mv., blletter tl bografer, teatre, koncerter og museer samt de trykte meder. Fra 98 tl 987 er der sket en flle forskydnng af udgftsfordelngen mellem stat og kommuner, det statens drftstlskud tl folkebbloteker er overgaet tl bloktlskud fra 984. Inden for de enkelte omrader er der store forskelle fordelngen mellem offentlg og prvat forbrug. Udgfterne tl beger, presse, rado og TV er udelukkende baseret pa prvat forbrug, mens bblotekernes udgfter hovedsagelg stammer fra det offentlge. 2.3 Beskæftgede ved kultur Offentlgt ansatte Prvat ansatte Medlemmer af kulturelle forennger Der gennemfores Danmarks Statstk tællnger af offentlge ansatte efter formal. I tabel 2.3 ses antallet af offentlge ansatte tl kulturelle og krkelge formal. Opgorelsen vser 990 et personale forbrug tl kulturelle og krkelge formal pa ca. 2.500 fuldtdsansatte staten, svarende tl,2 pct. af samtlge statsansatte. I amter og kommuner var personaleforbruget pa 2.500 ansatte svarende tl 2,7 pct. af de ansatte. Danmarks Rado havde knap 4.000 ansatte, mens der ved folkekrken var knap 8.000 ansatte. Deltdsansatte med mndre end 8 tmers ugentlg beskæftgelse er dog kke tat med. Natonalregnskabets opgerelse vser 99 godt 6.000 prvat beskæftgede nden for bladog forlagsvrksomhed og godt 22.000 ved forlystelser og kulturelle aktvteter, svarende tl,5 pct. of samtlge prvate ansatte, jf. tabel 2.32. Mens antallet of ansatte ved blad- og forlagsvrksomhed er faldet med 0 pct. 980'erne har der vret en stgnng antal ansatte ved forlystelser og kulturelle aktvteter pa 24 pct. fra 980-99, jf. fgur 2.3. Medlemstallene ved kulturelle organsatoner gver en række mnmumstal for udvklngen antallet of skabende, udovende og formdlende kulturarbejdere, jf. tabel 2.33. Dansk Kunstnerrad, der er et forum for udvklng of erfarnger vedrorende kunstnernes stllng samfundet, og hvs formal er at vrke tl den retslge og ekonomske beskyttelse of kunstnernes ophaysrettgheder, havde 99 godt 20.000 medlemmer. Fællesradet for Udovende Kunstnere har tlslutnng fra 9 organsatoner med tlsammen godt 7.000 medlemmer.