Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt synspunkt, ja. Den danske regerng og Folketnget har vedtaget en ambtøs bomassehandlngsplan og 20. marts aftalen fra 1990, Energ 2000 og Varmeforsynngsloven fastlagt rammerne for bomassens anvendelse som energklde Danmark. Sden er dette blevet udbygget med bomasseaftalen af 14. jun 1993. Målet med bomasseaftalen var, at de danske ressourcer af halm og træfls skulle anvendes den danske energprodukton. Planøkonomemes ressourceopgørelser vser således, at der på det danske marked er tlstrækkelge ressourcer tl opfyldelsen af bomasseaftalen, men kke tl hvlke prser dsse ressourcer kan fremskaffes. Bomasseaftalen pålagde de danske elværker nden år 2000 at anvende 1,4 mll, ton bomasse form af 1,2 mll ton halm og 0,2 mll ton træfls. Denne aftale og Varmeforsynngsloven, der pålagde de enkelte fjernvarmeværker at anvende et specfkt brændsel, gjorde at markedsmekansmerne effektvt blev sat ud af kraft. De sædvanlge regler og mekansmer for udbud og efterspørgsel gælder kke et planøkonomsk reguleret marked. Følgen af bomasseaftalen og den centrale planstyrng af brændselsvalget var derfor kke uventet også, at skovfolk og bønder vejrede morgenluft og troede, at de frt kunne sætte prsen på varen (brændslet), som de fandt passende, og som de havde samvttghed tl at forlange. Der blev derfor hurtgt på leverandørsden formet nogle kartellgnende samarbejder, der forsøgte at kontrollere prser og udbud. På halmsden dannedes der halmleverandørforennger og sammenslutnnger, der søgte og ofte fk held med at få eksklusvaftaler om halmleverancer tl halmvarmeværkerne, da de alene var stand tl at garantere leverancer flere år frem tden og tl faste (men høje) prser. På skovsden ndgk statsskovvæsenet og den største prvate skoventreprenør et samarbejde om maskner og metoder, som skrede at de aldrg kom tl at konkurrere, men at de var enge om prsdannelsen. Offcelt var formålet med samarbejdet naturlgvs at skre leverancerne tl opfyldelsen af regerngens plan og at udvkle metoder og at udveksle erfarnger, der kunne bllggøre brændselsfremskaffelsen. V var derfor en stuaton for et par år sden, hvor den danske energpoltk på bomasseområdet mere og mere kom tl at lgne skjult statstlskud tl landbrug og skovbrug, men ndrekte fnanseret udenom fnansloven af el- og varmeforbrugere va for høje brændselsprser Poltkere Folketnget og embedsmænd Energstyrelsen ndså efterhånden denne 125
konsekvens af deres centrale planlægnng, der kontrollerede efterspørgslen, men kke havde kontrol over brændselsprserne. Blandt andet derfor lavede de sommeren 1997 en revson af bomasseaftalen, der skulle lette noget af presset. Ved revsonen blev det tlladt elværkerne at erstatte 0,2 mll, ton halm med træfls eller plefls efter eget valg, men samtdg blev det forlangt, at træfls skulle være skovfls og kke træfls fra ndustren. Det er derfor yderst tvvlsomt, om dette vl have nogen effekt på prsdannelsen. Elværkerne og fjernvarmeværkerne har derfor valgt en anden vej tl at kontrollere og om mulgt at påvrke prsdannelsen, nemlg ved etablerngen af et mportalternatv tl den hjemlge bomasseprodukton. Halmstuatonen En rmelg halmprs lgger efter vores opfattelse området fra ca. 250 kr/ton ab mark høst og tl ca. 350 kr/ton an værk løbende leverng. Dsse tal er delvst bekræftet af landbrugets egne organsatoner og uafhængge beregnnger under den forudsætnng, at halmen anses for et overskudsprodukt fra kornproduktonen. Hvs halmen anses for at være en afgrøde, der skal skre et dæknngsbdrag, skal prsen naturlgvs være højere, men de aktuelle prser Danmark på halm lgger meget højere. De aktuelle prser på halm leveret an værk lgger typsk på omkrng 400 kraon Jylland og på knapt 500 kr/ton på Sjælland og andre øer øst for Storebælt. Prsfordelngen vores sdste prsundersøgelse pr. 1. jul 1997 var som vst følgende dagram: Fgl 600 Halmprser leveret an værk kr/ton For værker h.h.v. øst og vest for Storebælt 500.. M «... ton - JX 300-200 Ét punkt svarer tl ét værk statstkken B Værkerost for Storebælt ^ Væ rker vest for Storebæ It 126
- Som det fremgår af dagrammet, er der øst for Storebælt en manglende prssprednng, som prmært skyldes de stærke halmleverandørforennger, der har formået at holde konkurrencen ude af halmmarkedet. I Jylland dermod er det lykkedes at holde markedskræfterne funkton, hvorfor prserne, der de tdlgere kontrakter typsk lå omkrng 420-450 kraon nu erstattes af prser nye kontrakter på under 400 kraon løbende leverancer og omkrng 300 kraon leveret høst tl værkets lager. Desværre er halm for volumnøst tl rentabelt at kunne mporteres fra Skåne eller Polen, men ved andre tltag er det lykkedes at få prserne de senest ndgåede halmkontrakter ned under 400 kraon også på øerne. Dette emne falder dog uden for rammerne af dette ndlæg. Flsstuatonen På flsområdet har v set en lgnende tendens tl karteldannelse, da hovedleverandørerne sluttede sg sammen og fastsatte en prs på omkrng 36-37 kr/gj Jylland og 38-39 kr/gj på Sjælland. På verdensmarkedet lgger prsen på fls væsentlg lavere for den kvaltet v efterspørger. I Sverge har den for eksempel gennem mange år lgget omkrng 24 kr/gj, så vdt v er orenteret, og det baltske område væsentlg lavere. Den aktuelle prsfordelg for flsndkøb hos danske fjernvarmeværkerfremgåraf følgende dagram: Fg 2 3 50 40 30 -* 20 10 0 <f>n......1 l... 1,< 1 1 f 1 ( ( 1 <^n ndu. Flsprser leveret an værk kr/gj T-T-j-T" :.. 1..4-4-4-- *< 't-r-f-f ; : : 1 ::?"f~t-t" M : : : 7--T--T--T-- 1 ],A : L< LI j... I ; TTT.- : j : LX-J : S ; "T'T'T'TT F T...... >...J...4...4... : :?"T-f".. L..... : j : : n""...;...;... : : : -t-' : : : '' 127
Prskartellets leverancer markerer sg tydelgt ved henholdsvs 36 kr/gj og ved 38 kr/gj mens leverancer fra uafhængge leverandører lgger området omkrng 32-33 kr/gj. De markant laveste prser under 25 kr/gj er alle for ndustrfls og for spåner fra træforarbejdende vrksomheder. Det nteressante er prserne lge på og omkrng 30 kr/gj, da de er et udtryk for mporteret fls fra Nordtyskland og de baltske lande. Mængdemæssgt er mporten beskeden forhold tl det danske forbrug, der øjeblkket er af størrelsesordenen 200.000 ton/år, men på prsdannelsen har den en afgørende ndflydelse, da den ndtl vdere har forhndret prsstgnnger på træfls tl brændselsformål, selv om cellulosefls prsen og efterspørgslen herpå er stgende. Træpllestuatonen Ser v på brændslet træpller er forholdet et ldt andet, da det danske marked er styret af udbudet af spåner og pudsestøv fra møbelndustren. Det betyder at markedet er meget følsomt over for stgnnger og fald møbeleksporten tl Tyskland og deraf følgende svngnnger råvaremængden tl pllendustren. På træplleområdet har der gennem flere år været en mport fra Polen, hvor pllerne fremstlles af tørret savsmuld på sawærkerne, hvor der ellers kke fndes anden afsætnngsmulghed. Pllerne er kraft af deres større energndhold pr ton egnet tl lastvognstransport over længere stræknnger, hvorfor mporten tl Danmark ret hurtgt kom gang efter åbnngen af jerntæppet. Pllemport fra Estland og Letland har også været forsøgt, da råvarerne og arbejdskraften her er bllgere, men transportproblemet har hdtl kke kunnet løses tlfredsstllende. Pllerne er uegnede tl skbstransport, da den megen håndterng gver anlednng tl meget smulddannelse, som forrnger brændselskvalteten for modtageren. Forskellge ntatver er under bearbejdnng, og v forventer at se en stgende mport fra Letland nden for det næste års td. Prsfordelngen for træpller ndkøbt af danske fjernvarmeværker pr 1. jul 1997 fremgår af næste dagram: Fg 3 750 Træplle prse rexcl fragt kr/ton 1 700?... r/ton 550 _ - "** ^.. 500 128 450 F.t punkt svarer tl ét værk statstkken 1 1 1 1
Den bllgste prs på 510 kr/ton er på træbrkketter fra en nærlggende møbelfabrk, der presser brketter af eget savsmuld, pudsestøv og spåner. Prserne på mporterede træpller er kke bllgere end danske træpller, men mporten er med tl at stablsere markedet, der ellers vlle være meget fluktuerende på grund af den ensdge råvareklde møbelndustren. Prsen på træpller er øjeblkket presset opadgående retnng på grund af stgende efterspørgsel det, v kalder område 4, nemlg områder uden kollektv varmeforsynng. I spredt bebyggelse og enlge huse på landet ydes der nemlg fra staten tlskud tl etablerng af stokerfyr tl fyrng med blandt andet træpller. Dette bevrker, at pllerne kke vurderes at være et særlgt attraktvt brændsel for fjernvarmeværkerne fremtden bortset fra som reservebrændsel halmfyrede værker tlfælde af svgtende halmleverancer tørre og halm fattge år. Energprsstuatonen Prsudvklngen på bobrændsel generelt Danmark har ndtl vdere været gunstg, da det er lykkedes at holde prserne fast eller svagt faldende løbende prser uanset nflatonen og stgnnger nettoprsndexet. Prsudvklngen de forskellge brændsler sden 1990 fremgår af følgende dagram: Fg 4. Brændselsprser Pf 1 jut 1997 * e s luel «-* n-gas halm Ils t ptfer Kvartal 129
Nettoprsu dv klngen I samme perode har udvklngen nettoprsndekset været som vst på følgende dagram: Fg 5 brændselsprser] ^ Nettoprsudvkltng Q halm ^ g-ohe»0 90 80 -> 70 O S 60 50 40 30 20.*..L\. Æ.:,,: ;:.»*,: T - - - ;, '-, ', -", j ( [ 1 / 1 1 F J '_LJ _J } 1 } 1 L It J ' I L F 1 Kvartl Fremtden Regerngens nye energplan - «Energ 21» -, der kan ses på Internettet http://www.ens.dk/e21uk, er en vson om mulge udvklngsforløb fra år 2005 tl år 2030. Planen ndeholder en meget kraftg stgnng bomasseanvendelsen tl afløsnng af fossle brændsler tl el- og fjernvarmeprodukton. Bobrændselsbehovet vl fra år 2005 og fremad stadg større udstræknng overstge de ndenlandske ressourcer af halm og træfls, hvorfor det er nødvendgt at ntroducere energafgrøder stort omfang. Hvorvdt der er arealer tl rådghed herfor, og hvordan prorterngen af arealerne vl ske, er dog ndtl vdere helt uafklaret. Med den vden v har om energafgrøder dag, kan v se, at planen vl føre tl voldsomme prsstgnnger på bobrændsel, medmndre v foretager os nogle tltag tl skrng af en reel konkurrence på området. Vort bud på denne konkurrence er at skre, at der tl stadghed er en mndre mport af bomasse for på den måde at skre, at de danske prser kke overstger verdensmarkedsprserne mere end absolut nødvendgt på trods af den planøkonomske styrng af brændselsvalget. 130