Cykelregnskab 2012
2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne mener 10 Børn og familier på cykel 12 Cykelaktiviteter på skoler 14 Spacey fra Cyklos 15 Cykelparkering 16 Sikkerhed og tryghed for cyklister 18 Cyklisters adfærd Indledning Frederiksberg Kommune udgav i 2009 sin første cykelpolitik gældende for perioden 2008-2012. Med cykelregnskabet 2012 kan vi nu måle effekterne af mange års indsats i Frederiksberg Kommune for at fremme cykeltrafikken. Det er derfor en stor glæde at kunne præsentere cykelregnskabet 2012 for Frederiksberg Kommune. Størstedelen af de resultatmål, som vi opstillede i Cykelpolitik 2008-2012, er nået. Særligt glædeligt er det, at cyklisterne i stigende grad anerkender kommunens indsats og i stigende grad udtrykker tilfredshed med forholdene for cyklister på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune har arbejdet målrettet med at forbedre fremkommeligheden for cyklister. Det er ikke en nem opgave i Danmarks tættest bebyggede og befolkede kommune, hvor pladsen er trang. Gennem bl.a. kontinuerlig anlæg af cykelstier/-baner langs trafikvejene og udnyttelse af trafikstyring er det lykkedes Frederiksberg Kommune at skabe et bedre flow i trafikken for cyklister. Årets cykelregnskab viser, at det fortsat er nødvendigt at prioritere cykeltrafikken, hvis Frederiksberg Kommune vil være en af Danmarks førende cykelbyer. Tal fra DTUs transportvaneundersøgelse (TU) viser desværre en kedelig udvikling ift. 2009 med en nedgang i antallet af ture på cykel. Målet er stadig, at Frederiksberg skal være Danmarks mest cyklende by. Partierne bag budgetaftale 2013 har en fælles vision om, at alle Frederiksbergs trafikveje har cykelsti eller cykelbane inden udgangen af 2020, og afsatte derfor 9 mio. kr. til cykelstier i 2013. Frederiksberg Kommune vil generobre positionen som Danmarks mest cyklende by. Både fordi det er sundt men også fordi en stigning i cykeltrafik vil gøre Frederiksberg til en bedre by at leve og arbejde i. Cykelregnskabet 2012 vil danne grundlag for en prioritering af cykeltrafikken de næste mange år, som vil blive formuleret i Frederiksberg Kommunes cykelpolitik 2013-2018.
Status på cykeltrafik 2012 på frederiksberg Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 3 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg Frederiksberg Kommune udarbejdede sit første cykelregnskab i 2004. Sammen med Cykelregnskab 2005/2006 dannede de et systematisk grundlag for cykelpolitikken og cykelhandlingsplanen, som blev vedtaget i hhv. 2009 og 2010. Visionen i Frederiksberg Kommunes cykelpolitik 2008-2012 var at udvikle og bevare Frederiksberg som Danmarks mest cyklende by med en målsætning om at minimum 1/3 af alle ture på Frederiksberg skal foretages på cykel. 7 Indsatsområder I cykelpolitikken har Frederiksberg kommune udpeget 7 indsatsområder. Og der er opstillet resultatmål indenfor hvert indsatsområde. Som det fremgår af nedenstående oversigt, har Frederiksberg Kommune nået størstedelen af de opstillede resultatmål i cykelpolitikken. Et af de indsatsområder, hvor Frederiksberg Kommune har gjort en særlig indsats, er Fremkommelighed. Frederiksberg Kommune har arbejdet med prioritering af cyklister i udvalgte kryds og lysreguleringer og bedre skiltning og afmærkning for cyklister. Og resultatet er mere tilfredse cyklister. Hele 76% af de adspurgte cyklister er tilfredse med fremkommeligheden på Frederiksberg. Det er en stigning på 19%. 01. Fremkommelighed 02. Sikkerhed og Tryghed 03. Fysiske anlæg 04. Kombinationsrejser 05. Børn på cykel 06. Information, kampagner og dialog med cyklister 07. Opfølgning og forhold til anden planlægning Vision i Cykelpolitik 2008-2012 I 2009 var Frederiksberg 1 den by, hvor den største andel af ture blev foretaget på cykel. I 2009 blev 34% af alle ture på Frederiksberg foretaget på cykel mod 30% af alle ture i København. I 2012 er rollerne byttet om, da andelen af ture på cykel på Frederiksberg er reduceret fra 34% til 30%, mens der er sket en stigning i andelen af cykelture i Københavns Kommune fra 30% til 32%. Visionen fra cykelpolitikken er dermed ikke nået. Men Frederiksberg Kommune er stadig blandt de førende cykelbyer både i Danmark og internationalt med en andel af cykelture på 30% af alle ture. Flere skal cykle og gå på de korte ture Målsætningen om, at 80% af korte ture under 5 km skal foretages på cykel eller til fods, er ikke nået i 2012, hvor andelen af korte ture på cykel og til fods udgør 72% mod hhv. 79% og 80% i 2009-10 og 2011. 1 Ifølge DTUs årlige transportvaneundersøgelse.
4 nøgletal for cykeltrafikken på frederiksberg Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg Fordeling af alle ture på transportmiddel Borgere på Frederiksberg 2005-2012 (Kilde: DTU Transport) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gang Cykel Bil Kollektiv Andet år 2012 30% Cyklens andel af alle ture 40% 30% 20% 10% 0% Andelen af ture på cykel er faldet fra 34% i både 2009 og 2011 til 30% i 2012. I samme periode er der sket en stigning i andelen af kollektiv trafik og bilture. Udviklingen er således overordnet gået i den forkerte retning siden 2009. Fordeling af korte ture (under 5 km) Borgere på Frederiksberg 2005-2012 (Kilde: DTU Transport) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gang Cykel Bil Kollektiv Andet 32% Cyklens andel af korte ture 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andelen af ture under 5 km svinger fra år til år mellem 32% til 41% og udgjorde i 2012 kun 32%, hvilket svarer til udgangspunktet i 2005. Stigning i antallet af cyklister Hvor andelen af cykelture ifølge DTUs Transportvaneundersøgelse er faldende, viser Frederiksberg Kommunes årlige cyklisttællinger, at der er sket en stigning i antallet af cyklister på de udvalgte tællesteder. Særligt på Pile Allé, Finsensvej, Frederiksberg Allé, Falkoner Allé og Vodroffsvej er der registreret en stor stigning i antallet af cyklister. Det er altså ikke nødvendigvis et udtryk for, at der bliver cyklet mindre, når andelen af ture på cykel er faldet, men måske snarere, at biltrafikken og den kollektive trafik er steget mere end cykeltrafikken målt på antal ture. Cyklet km per person/dag Udvikling i cykeltrafik Baseret på cyklisttællinger udvalgte steder 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 0 1 2 3 4 5 Kilometer 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 Antal cyklister Borgere på Frederiksberg cyklede i gennemsnit 4 km om dagen i 2012. Der er, som det fremgår af grafen ovenfor, sket en stigning på få år fra en gennemsnitlig turlængde på cykel på 3 km til en gennemsnitlig turlængde på 4 km i 2012.
nøgletal for cykeltrafikken på frederiksberg Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 5 I gennemsnit cykler cyklisterne på Frederiksberg 43 km om ugen. 2 43km om ugen 78% af cyklisterne er tilfredse med Frederiksberg som cykelby. I 2009 var det 65%. 79% af borgerne på Frederiksberg cykler mindst én gang om ugen. 70% af borgerne på Frederiksberg cykler mindst et par gange om ugen til arbejde/uddannelse. 57% af cyklisterne er tilfredse med muligheden for at kombinere cykel med kollektiv trafik. Økonomiske nøgletal Frederiksberg Kommune brugte i 2012 lidt over 11 mio. kr. på cykelfremme. Langt størstedelen af midlerne er anvendt til anlæg af cykelstier og cykelbaner. Type Budget i 2012 Cykelstier og -baner 9.500.000 kr. Vedligehold af slidlag på cykelstier 450.000 kr. Cykelparkering - nyetablering og udskiftning 55.000 kr. Kampagner 250.000 kr. Cykelpakke 3 800.000 kr. Total 11.051.000 kr. Undersøgelsen bag Frederiksberg Kommune gennemfører i forbindelse med cykelregnskaberne en borgerundersøgelse om transportvaner og holdninger til forholdene for cyklister på Frederiksberg. Undersøgelsen i 2012 omfattede 574 respondenter, der har besvaret et online spørgeskema. Frederiksberg Kommune udsendte brev om undersøgelsen til 2420 borgere udvalgt ved tilfældig stikprøve. 2 Data fra borgerundersøgelsen om transportvaner og cykelforhold på Frederiksberg 2012 3 Cykelpakken inkluderer blandt andet cykelparkeringsanalyse, cykelregnskab og opsætning af vandpost.
cykelforhold på frederiksberg Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 6 Cykelforhold på Frederiksberg I Frederiksberg Kommune er der 47 km cykelsti og knap 10 km cykelbaner foruden 3,5 km grøn sti. Det er en stigning på 4,3 km cykelsti/bane i forhold til 2009. Det betyder, at der nu er etableret cykelstier eller cykelbaner langs 87% af de kommunale trafikveje. Målsætningen i cykelpolitikken er, at det i 2012 skulle være 90%. Frederiksberg Kommune er dog godt på vej med øget budget for anlæg i både 2012 og 2013 og meget tæt på målsætningen. Der er tidligere blevet investeret ca. 5,5 mio. kroner årligt i anlæg af cykelstier og cykelbaner, men i 2012 var der afsat 9,5 mio. kr. på budgettet, og i 2013 næsten det samme, nemlig 9 mio. kr. Tilfredse cyklister Cyklister på Frederiksberg er i stigende grad tilfredse med cykelforholdene på Frederiksberg4. Frederiksberg Kommune har i 2012 (næsten) nået målsætningerne vedr. cyklisters tilfredshed med de fysiske forhold. Målsætningen om, at 8 ud af 10 cyklister er tilfredse med vedligeholdelsen, er ikke nået, idet kun 68 % af de adspurgte cyklister svarer, at de er tilfredse med vedligeholdelsen (belægning, fejning og snerydning). Men det skal ses i forhold til, at kun 36% af cyklisterne var tilfredse med vedligeholdelsen i 2006. Cyklisters tilfredshed med... 2012 Omfanget af cykelstier, cykelbaner og grønne ruter Målsætning 7 ud af 10 2006 2004 2012 Vedligeholdelsen af cykelstier og cykelbaner Målsætning 8 ud af 10 Cykelstier Cykelbaner Den Grønne Sti Kommende cykelstier/-baner 4 2009 Data fra borgerundersøgelsen om transportvaner og cykelforhold på Frederiksberg 2012 2009 2006 2004
cykelforhold på frederiksberg Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 7 Nye faciliteter for cyklister på Frederiksberg Cyklister på Frederiksberg har gode forhold. Seneste skud på stammen er opstilling af nye luftpumper ved Howitzvej/ Den Grønne Sti og på Kejserinde Dagmars Plads. Herudover er der nu mulighed for at slukke tørsten med opstillingen af en vandpost ved Howitzvej/Den Grønne Sti. Ny cykelsupersti: Indre Ringrute Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Københavns Kommune ansøgt og fået tilskud fra Vejdirektoratet til etablering af nye cykelsuperstier langs Indre Ringrute. Den nye cykelsupersti langs Indre Ringrute betyder, at der i 2014-15 kan anlægges cykelstier på Kingosgade og Alhambravej, såfremt der afsættes midler til dette i budgetforhandlingerne. Cykling mod ensretning stadig ikke tilladt Frederiksberg Kommune har arbejdet på at muliggøre cykling tilladt mod ensretning på udvalgte ensrettede gader. Desværre har det ikke været muligt at få politiets samtykke til cykling mod ensretning ved anvendelse af den såkaldte slipseløsning (kort modstrøms cykelbane i begge ender af vejen). Politiet vil godkende løsninger, hvor der etableres modstrøms cykelbaner, men det vil kræve nedlæggelse af parkeringspladser. Et alternativ vil måske være at ændre indkørsel forbudt -tavler til motorkøretøjer forbudt, da politiet har accepteret dette ifm. dobbeltrettede veje, der principielt er gjort ensrettede for motorkøretøjer. Dette kan være en mulighed for at opnå målet om, at cykling mod ensretning skal være tilladt på mindst 6 udvalgte veje. Danmarks første cykelsupersti Bag cykelsuperstierne står 22 kommuner og Region Hovedstaden, der alle er med til at planlægge og finansiere projektet. Derudover har cykelsuperstierne også fået støtte fra statens pulje til mere cykeltrafik. C99 Albertslundruten, som forbinder Vesterport i København med Frederiksberg, Rødovre, Glostrup og ender i Albertslund, er den første cykelsupersti i Danmark. Ruten er 17,5 km lang, og der er i alt udført forbedringer for ca. 14,2 mio. kr. Heraf er der etableret forbedringer på Frederiksberg for 3,6 mio. kr. C99 Albertslundruten blev indviet i april 2012. Cykelstier og cykelbaner etableret fra 2010 til 2012 Cykelbaner på Hostrupvej: 0,64 km Cykelbaner på Bernhard Bangs Allé: 1,03 km Cykelbaner på Bülowsvej ml. Thorvaldsensvej og Åboulevard: 0,96 km Cykelstier på H.C. Ørsteds Vej ml. Rosenørns Allé og Thorvaldsensvej: 0,52 km Cykelbaner på Sønderjyllands Allé: 0,96 km Cykelbaner på Hostrups(side)vej/Den Grønne Sti/Albertslundruten: 0,17 km
8 cyklisterne mener... Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cyklisterne mener Tilfredse cyklister er et vigtigt udgangspunkt for at øge cykeltrafikken. Samtidig er cyklisterne dem, der dagligt cykler i kommunen og dermed ved, hvilke forhold der kan forbedres. Derfor tager Frederiksberg Kommune i forbindelse med cykelregnskaberne temperaturen på borgernes holdninger til cykelforholdene på Frederiksberg. I Cykelpolitik 2008-2012 er der opstillet konkrete målsætninger om cyklisternes tilfredshed med cykelforholdene på Frederiksberg. Resultaterne af borgerundersøgelsen i 2012 viser, at der er sket en positiv udvikling. Fremkommelighed for cyklister: Skiltning og afmærkning: Mulighederne for at kombinere cykel og kollektiv trafik: Frederiksberg Kommunes information: Frederiksberg som cykelby: Målsætning 7 ud af 10 Målsætning 7 ud af 10 Målsætning 9 ud af 10 Målsætning 6 ud af 10 Målsætning 7 ud af 10 2012 2009 2006 2004 8 6 7 6 2012 2009 2006 2004 7 7 6 n/a 2012 2009 2006 2004 6 5 6 6 2012 2009 2006 2004 4 3 3 n/a 2012 2009 2006 2004 8 7 5 6 Cyklisterne på Frederiksberg er generelt blevet mere tilfredse med forholdene for cyklister de senere år, og Frederiksberg Kommune har dermed nået mange af målsætningerne fra Cykelpolitik 2008-12. Særligt fremkommeligheden for cyklister er cyklisterne på Frederiksberg i stigende grad tilfredse med, hvor hele 76% af cyklisterne er tilfredse. Det er en stigning fra 64% i 2009. Et andet vigtigt resultat er cyklisternes generelle tilfredshed med kommunen som cykelby. Her er tilfredsheden steget fra 48% i 2006 til 78% i 2012. Cyklen er stadig hurtigst og nemmest 94% af cyklisterne vælger cyklen som transportmiddel, fordi cyklen er hurtigere og nemmere. 83% vælger cyklen, fordi de får motion og frisk luft. Der er sket en stigning i andelen af respondenter, som tilvælger cyklen, fordi cyklen er et billigt transportmiddel. Andelen af respondenter, der svarer fordi jeg sparer penge, er steget fra 31% i 2004 til 55% i 2012. Når cyklister fravælger cyklen, er det primært på grund af, at distancen er for lang til at cykle, og fordi vejret er for dårligt.
9
10 børn og familier på cykel Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Børn og familier på cykel Ansvaret for at lære børn at cykle sikkert i trafikken er forældrenes. Men Frederiksberg Kommune har en vigtig rolle i at skabe sikre og trygge rammer for, at børn og familier kan gå og cykle sikkert på Frederiksberg og dermed skabe grundlaget for udvikling af en sund, klimavenlig og ikke mindst sikker transportkultur for børn og familier på Frederiksberg. Derfor er Børn på cykel et af indsatsområderne i Frederiksberg Kommunes cykelpolitik. De fleste børn går eller cykler til daginstitution og skole 6 I borgerundersøgelsen om transportvaner og holdning til cykelforhold blev forældre spurgt om, hvordan de transporterer deres børn i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Hele 92% af børnene går eller cykler primært til dagtilbuddet ifølge deres forældre. Frederiksberg Kommune gennemfører én dag årligt en optælling i 0., 4. og 7. klasse på kommunens skoler, hvor eleverne spørges om deres transportmiddel til skole og brug af cykelhjelm. Resultatet af undersøgelsen fra 2012 viser, at 73% af skoleeleverne går eller cykler til skole. Transport til daginstitution 5 7% 1% 33% 59% Gang Cykel Bil Andet Transport til skole 6 5% 3% 5% 38% Gang 14% Cykel Bil Kollektiv Andet Ikke oplyst 35% 5 Data fra borgerundersøgelsen om transportvaner og cykelforhold på Frederiksberg 2012 6 Skoledata: Børns transport til skole 2012 optælling i 0., 4. og 7. klasse.
børn og familier på cykel Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 11 Langt de fleste børn bruger cykelhjelm 78% af de elever, som cyklede til skole den anden onsdag i september, havde cykelhjelm på. Ved samme lejlighed blev alle elever spurgt om, hvorvidt de anvender cykelhjelm, når de cykler generelt. 78% af alle elever svarede, at de altid eller ofte anvender cykelhjelm, når de cykler. Øget tilfredshed med sikring af skolevejen 61% af forældre på Frederiksberg er tilfredse med kommunens sikring af skolevejen. Dette er en stigning på 45% i forhold til undersøgelsen i 2009, hvor 42% af forældrene var tilfredse. Der er dog stadig plads til forbedring, hvis målsætningen om, at 9 ud af 10 forældre skal være tilfredse med skolevejen, skal opnås. Ladcyklen er kommet for at blive Med cykelregnskabet 2012 har Frederiksberg Kommune for første gang kortlagt andelen af ladcykler. I borgerundersøgelsen om cykelforhold og transportvaner på Frederiksberg har 10% af alle respondenter svaret, at de har en ladcykel i husstanden. Blandt respondenter med hjemmeboende børn er det hele 17%, som har en ladcykel.
12 cykelaktiviteter på skoler Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelaktiviteter på skoler På landsplan bliver flere og flere børn kørt til skole af deres forældre. Aflevering af børn i bil ved skolerne skaber trafikalt kaos om morgenen og er med til at gøre forholdene for cyklende og gående elever usikre. Frederiksberg Kommune har gennem en årrække sat fokus på børns transport til skole og har vendt udviklingen, så andelen af cyklende og gående elever er stigende og andelen af børn, som bliver kørt i skole, er faldende, som det fremgår af figuren nedenfor. Udvikling af transport til skole fordelt på transportformer 2004-2012 50% 40% 30% 20% 10% Gang Cykel Bil Kollektiv 0% 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Alle Børn Cykler Frederiksberg Kommune har et resultatmål om, at 15% af alle skoleelever på Frederiksberg skal være tilmeldt Alle Børn Cykler-kampagnen. I 2012 var 1265 elever tilmeldt kampagnen på Frederiksberg. Det er en fordobling siden 2009. Antallet af tilmeldte svarer til 14,5% af alle skolelever i kommunen, og resultatmålet på 15% af alle elever er dermed næsten nået. Alle Børn Cykler-kampagnen varer i to uger, og i de to uger samler klassen point ved at cykle så mange dage som muligt. Ny Hollænderskolen havde tilmeldt flest klasser og elever i 2012, men blev resultatmæssigt overhalet indenom af Skolen på La Cours Vej, som i alt nåede op på 2.651cykeldage mod 2.126 cykeldage på Ny Hollænderskolen. Godt gået af begge skoler! Næsten alle skoler har en trafikpolitik Et af tiltagene for at øge andelen af gående eller cyklende elever er, at skolerne udarbejder en trafikpolitik, der beskriver, hvordan skolerne vil medvirke til at motivere og lære eleverne at gå og cykle sikkert til og fra skole. Siden formuleringen af cykelpolitikken har 9 ud af 10 folkeskoler udarbejdet en trafikpolitik, og den sidste folkeskole er godt i gang. Ingen af privatskolerne har udarbejdet trafikpolitikker. Trafikpolitik på Ny Hollænderskolen Ny Hollænderskolen oplevede ligesom så mange andre skoler problemer med, at mange af eleverne blev kørt i skole og har igennem årene opfordret forældre til at lade deres børn cykle eller gå i skole. Rådet for Sikker Trafik og Skole og Forældre arrangerede et kursus for skolebestyrelser og skoleledelse om trafikpolitikker på Frederiksberg i april 2011. Ny Hollænderskolen lagde lokaler til arrangementet, og skolebestyrelsen besluttede efter inspirationsmødet at gå i gang med at formulere en trafikpolitik for skolen. Arbejdet blev kickstartet med et storgruppemøde med deltagelse af ledelsen, repræsentant(er) fra skolebestyrelsen, lærerrepræsentant/færdselskontaktlærer, SFO-repræsentanter og elevrepræsentanter, hvor den nuværende trafiksituation blev drøftet, og der blev diskuteret vision og indsatsområder. Herefter blev udkastet til trafikpolitikken udarbejdet og sendt til høring blandt alle parter. Trafikpolitikken blev vedtaget af skolebestyrelsen. Vi brugte over et halvt år på at formulere vores trafikpolitik. Det tog lang tid, fordi vi valgte en involverende proces, hvor vi var i dialog med både forældre, skolebestyrelsen, lærere, skolens ledelse, kommunen og færdselskontaktlærere. Det var vigtigt for os, at alle støttede op om trafikpolitikken, fortæller Rikke Schultz Pedersen, souschef på Ny Hollænderskolen og medlem af skolebestyrelsen. Ny Hollænderskolen valgte efterfølgende at udarbejde en trafikfolder til forældre og større elever om budskabet om trafikpolitikken. Skolebestyrelsen markerede udgivelsen af trafikpolitikken og trafikfolderen ved at arrangere en morgen-happening, hvor skolebestyrelsen uddelte trafikfoldere og æbler til forældre og elever på skolen.
13 Spacey fra Cyklos I slutningen af marts 2011 dukkede en hidtil ukendt gæst op på Frederiksberg: Rumvæsenet Spacey. Spaceys job var at være hjælper i en cykelkampagne for 0.- 5.klasse. Rumvæsenet Spacey er en typisk Cyklon altså en beboer på Cyklos. Cyklos ligger i udkanten af Mælkecykelstien, der ligger på kanten af Mælkevejen. Her cykler alle på en rumskibs-lignende cykel. Spaceys mål var at fortælle børn og deres forældre, at det er sjovt, sundt og sikkert at cykle på Frederiksberg. Som en del af kampagnen fik alle 0. - 5. klasser tilbud om et besøg af en task force bestående af studerende, der uddelte flyers til forældrene med mere information om kampagnen og gode råd om børn på cykel, en plakat med brætspil og køreskema, hvor børnene skulle notere cykelture og brug af hjelm. 204 klasser fordelt på 12 skoler deltog i kampagnen og registrerede cykeldage.
14 cykelparkering Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelparkering Med en høj andel af cyklister i kommunen følger også udfordringen med parkering af cyklerne på veje, pladser og ved trafikale knudepunkter. Frederiksberg Kommune har gennem en årrække arbejdet med at forbedre cykelparkeringsfaciliteterne i byen. Målsætningen er, at der altid skal være et ledigt cykelstativ, og at belægningsgraden (både cykler i og udenfor cykelstativ) højst er 90% af antallet af cykelparkeringspladser på udvalgte lokaliteter (indkøbscentre og uddannelsessteder) og i områder omkring metro- og S-togsstationer. Frederiksberg Kommune har i 2012 gennemført en cykelparkeringsanalyse med optælling af parkerede cykler, og resultatet viser, at målsætningen er nået omkring indkøbscentre og uddannelsessteder, hvor antallet af parkerede cykler gennemsnitligt kun udgør 88% af cykelparkeringspladserne. Ved metro- og S-togsstationerne er målsætningen endnu ikke nået, idet cykelparkeringsanalysen viser, at antallet af parkerede cykler udgør 112% af cykelparkeringspladserne. En af udfordringerne med at øge antallet af cykelstativer er, at kommunen ofte ikke kan opstille cykelstativer ved f.eks. uddannelsesinstitutioner og stationer, da disse arealer ikke altid er kommunens egne. Fakta om investeringer i cykelparkering Frederiksberg Kommune afsætter årligt 55.000 kr. til opsætning og udskiftning af cykelstativer. Tilfredshed med cykelparkering: Frederiksberg Kommune har en målsætning om, at 7 ud af 10 cyklister i 2012 skal være tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser. Denne målsætning er ikke nået, idet kun 26% er tilfredse, mens 41% af cyklisterne svarer, at de er utilfredse med antallet af cykelstativer og muligheden for at finde et ledigt stativ. Målsætningen om, at 6 ud af 10 cyklister skal være tilfredse med standarden af cykelparkeringspladserne, er heller ikke nået, idet 51% er tilfredse. Det er dog kun 10% af respondenterne, der svarer, at de er decideret utilfredse med standarden. Oprydning af cykler Kommunen foretager årligt en oprydning af parkerede cykler i cykelstativer. Oprydningen foregår ved, at alle parkerede cykler mærkes, og såfremt mærket ikke er brudt 4 uger efter, fjernes cyklerne og køres til Politiets Hittegodskontor. I 2012 blev 10.844 cykler mærket og efter 4 uger blev 1.385 af cyklerne fjernet. Indsatsen med oprydning af cykler er en effektiv måde at skabe mere cykelparkeringsplads for cyklister på.
15
16 sikkerhed og tryghed for cyklister Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Sikkerhed og tryghed for cyklister Frederiksberg Kommune har i Cykelpolitik 2008-12 en målsætning om, at det skal være mere sikkert og trygt at færdes på cykel på Frederiksberg, og antallet af trafikuheld, der involverer cyklister, skal minimeres. Dette er lykkedes, idet antallet af registrerede uheld med tilskadekomne og dræbte cyklister er faldende på Frederiksberg samtidig med, at borgerundersøgelsen viser en positiv udvikling i cyklisternes oplevelse af sikkerhed og tryghed som cyklister på Frederiksberg. Hvert uheld er dog stadig ét uheld for meget. Frederiksberg Kommune har derfor igennem en årrække arbejdet målrettet med trafiksikkerhed, og resultaterne af indsatsen er, at Frederiksberg Kommune mere end opfylder den nationale målsætning hvad angår dræbte og tilskadekomne cyklister. Udvikling i antal tilskadekomne og dræbte cyklister Frederiksberg Kommune vedtog i Cykelpolitik 2008-12, at antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister skal være 40% lavere i 2012 end i 2005. Dette mål er indfriet, idet antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister er reduceret med 57% fra 52 tilskadekomne og 1 dræbt cyklist i 2005 til 23 tilskadekomne og ingen dræbte i 2012. Politiregistrerede uheld på Frederiksberg (2005-2012) 60 50 40 30 20 10 0 53 30 22 50 20 24 47 12 19 44 12 20 13 20 5 19 5 9 6 17 1 0 0 2 0 0 1 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 41 38 35 32 Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte National målsætning Cyklisternes følelse af... Sikkerhed i trafikken Målsætning 8 ud af 10 2012 2009 2006 2004 Tryghed i trafikken i forhold til overfald/vold Målsætning 8 ud af 10 2012 2009 2006 2004 Cyklisternes oplevelse af sikkerhed Frederiksberg Kommune har en målsætning i cykelpolitikken om, at 8 ud af 10 cyklister skal føle sig sikre i trafikken. Cyklisternes følelse af sikkerhed er status quo i 2012 i forhold til tallene fra 2004. Der skete dog et større dyk fra 67% i 2004 til 43% i 2006. I 2012 er andelen af respondenter, som føler sig sikre som cyklister i trafikken, igen i positiv udvikling med 65%, der føler sig sikre som cyklister. Cyklisters oplevelse af tryghed i forhold til vold/overfald Frederiksberg Kommune har en målsætning i cykelpolitikken om, at 8 ud af 10 cyklister skal føle sig trygge i trafikken i 2012. Denne målsætning er nu nået. Der er sket en stigning i andelen af cyklister, der føler sig sikre i forhold til overfald og vold fra 69% i 2006 til 81% i 2012.
17 Flere bruger cykelhjelm Brug af cykelhjelm Der er sket en markant stigning i respondenternes brug af cykelhjelm. I 2004 var det 12%, der altid eller ofte kørte med cykelhjelm. I 2012 er denne andel steget til 45%. Der er stor kønsforskel på, hvorvidt cyklisterne på Frederiksberg anvender cykelhjelm. Over halvdelen af de kvindelige cyklister anvender altid eller ofte cykelhjelm, mens det kun gør sig gældende for 1/3 af de mandlige cyklister. 41% 2012 2004 83% 9% 3% 3% 1% 50% 2009 30% 7% 21% 8% 15% Færre stjålne cykler Antallet af cykeltyverier toppede i 2011 med 2.854 anmeldte cykeltyverier mod 2.392 i 2012. Til sammenligning er antallet af stjålne cykler i Københavns Kommune fortsat stigende. 8% 7% Altid Ofte En gang i mellem Sjældent Aldrig 15% 2006 70% 12% 5% 7% 6% Registrerede stjålne cykler Kilde: Danmarks Statistik 100000 80000 60000 40000 20000 Hele landet København Frederiksberg 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012
18 cyklisters adfærd Frederiksberg Kommune cykelregnskab Cyklisters adfærd Dårlig cykeladfærd er til størst gene for både cyklister og ikke-cyklister Cyklister på Frederiksberg føler sig primært generet af andre cyklister. På spørgsmålet hvad føler du dig som cyklist mest generet af i trafikken?, svarer en markant stor del af cyklisterne, nemlig 63%, at de føler sig generet af andre cyklister, mens kun 37% svarer, at de føler sig generet af bilister eller stop og trængsel. Hvad føler du dig som cyklist mest generet af i trafikken? Andre cyklister Bilister Stop og trængsel Knallerter Farlige kryds Manglende cykelstier Busser Lastbiler Forurening Dårlig vedligeholdelse af cykelstier og veje Fodgængere Andet, uddyb: Jeg oplever ingen gener i trafikken 2% 6% 28% 27% 24% 23% 21% 18% 16% 14% 37% 37% 63% På den baggrund har Frederiksberg Kommune gennemført, og vil fortsat udvikle og gennemføre, en række kampagner, som har til formål at belønne og fremme hensynsfuld cykeladfærd. Hvad er god og hensynsfuld cykeladfærd? Brug sanserne Giv tegn Stå af og træk på fortov og pladser Stop for rødt Sæt farten ned Husk vigepligt ved stoppesteder Husk lygter
19
20 Cykelregnskab 2012 er udgivet i september 2013 af: Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Tlf: 3821 4220 Email: vejogpark@frederiksberg.dk Udarbejdet i samarbejde med VEKSØ Mobility Layout: Weltklasse reklame + pr Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Fotos: Frederiksberg Kommune og Cykelsuperstisekretariatet (foto s. 7 øverst t.h.)