FORFATNINGSDISKUSSIONEN Styreformer gennem tiderne. Fra Herodot til moderne forfatninger. 1 Deltagende fag : Historie og old, evt. AT-forløb (historie har jo "et ben" i både hum. og samf-fakulteterne), ellers kan man jo koble samf på. Placering : 2.g, evt. 3.g, hvis det er et AT-forløb Formål : At undersøge styreformerne gennem tiderne. Forløbet skal gøre eleverne bevidste om, at man siden oldtiden har diskuteret styreformer, hvilken styreform, der er den bedste, og hvordan denne diskussion har påvirket de moderne forfatninger. Beskrivelse : Som optakt til forløbet har man læst og kort diskuteret de relevante tekster i henholdsvis historie og old, desuden gives en kort indføring / oversigt over de relevante historiske perioder. På denne baggrund opstiller / opregner eleverne definitionerne på de forskellige styreformer. Eleverne finder herefter frem til relevante diskussionsemner / punkter, det kunne f.eks. være : a) Polybs indflydelse på moderne forfatninger. B) Ligheder / forskelle antikken - moderne tider. C). Forløb og materialer : Tekster : Herodot III,80-87 Smerdesdialogen - old Thukydid II,34-46 Perikles' gravtale - old Polyb VI,1-19 Styreformernes kredsløb - old 1776 Den am. Uafhængighedserklæring - historie 1788 Den am. Forfatning - historie 1791 Den franske Forfatning - historie 1849 Grundloven - historie (evt. samf) Afslutning : lærerstyret opsamling på de valgte diskussionsemner, samt en overordnet konklusion. Først på nuværende tidspunkt udleveres de 4 siders "Forfatningsperspektivering". Arbejdsformer : Læreroplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde med given opgave, brug af IT (gruppekonferencer til indlæg, diskussion etc), aflevering af indlæg, spørgekonference etc.). Tidsforbrug : Et bud kan være at hvert fag (old og historie) bidrager med 7-10 lektioner (á 45 min.).
Andre forslag til forløb : ANTIK - RECEPTION 2 1) Politisk teoridannelse Fra antikken til i dag. Samarbejde : Old, historie, filosofi, evt. AT-forløb Tekster : se p.5 i "Forfatningsdiskussionen m. kilder" Diskussionspunkter/emner : Definition af begreber Den ideelle forfatning Hvorfor diskuterer man op gennem tiderne spørgsmålet om den ideelle / bedste forfatning? 2) Demokrati gennem tiderne Demokratiets udvikling fra oldtiden til i dag. Samarbejde : Old, historie, evt. AT-forløb Tekster : Herodot III,80-87 Smerdesdialogen Thukydid II,34-46 Perikles' gravtale Platon : Apologien 1215 Magna Carta 1282 Erik Klippings håndfæstning 1791 Den franske Forfatning 1849 Grundloven Diskussionspunkter/emner : Definition af begreber bl.a. isonomia og eleutheria Hvilke elementer skal indgå, for at vi taler om et demokrati 3) Den gode hersker / herskerideologier Herskeropfattelelser gennem tiderne. Samarbejde : Old, historie, religion, filosofi, dansk - evt. flere/andre, evt. AT-forløb Tekster : Xenofon : Kyrupædien. Middelalderlige "fyrstespejl" (har ikke lige nogle kildesamlinger ved hånden) Nicolo Machiavelli : Fyrsten. 1665 Kongeloven desuden : Erik Rasmussen : Det gode samfund. Diskussionspunkter/emner : Opfattelse af herskeren gennem tiderne - fra oldtidens gudekonger til vore dages monarker. Hvilken titel har konger brugt gennem tiderne? ex. "Kongerne konge", middelalderens og enevældens konger "af Guds Nåde" etc. - hvilken titel har dronning Margrethe? Er hun -stadig- "konge / dronning af Guds Nåde"? (hendes titel er "af Guds Nåde Danmarks dronning"!) Billeder : Herskerportrætter : Ex.: Augustus - Prima porta-statuen Ludvig XIV - Rigauds maleri fra 1701
3 Napoleon - (Gérards maleri. En gengivelse er bl.a. i Octave Aubry: Kongen af Rom. (1933). Som titlen antyder, handler den om Napoleons søn, som Napoleon fra fødslen af gav titel af konge af Rom, hvilket understreger Napoleons projekt om at genskabe Romerriget! Dette ses også af kroningsmaleriet, hvor Napoleon har laurbærkrans om hovedet. Symboler : Ex.: Regalier - Christian IV's (åbne) krone Christian V's (lukkede) krone Bilag : Forfatningsperspektivering Preben Skovgaard Andersen og Lisbeth Vedel-Smith (lisbeth.vedel-smith@mail.dk) Århus d. 20. april 2006
4 FORFATNINGSDISKUSSION - PERSPEKTIVERING HERODOT (ca.485-425) fra Halikarnassos. Historiens fader. III, 80-87 Forfatningsdiskussion - Smerdesdialog. Første gang vi møder opdelingen i de 6 forfatningstyper - nemlig en god og en dårlig udgave af de 3 : monarki oligarki (ved de bedste = aristoi = aristokrati) demokrati PLATON (427-347) filosof Idealstaten : Politeia ( Staten ) - Kongerne være filosoffer og filosofferne konger. Nomoi ( Lovene ) Lovstaten - den næstbedste stat. Idealstaten Timokrati - personlig ære Oligarki = plutokrati - penge, rigdom Demokrati = pøbelvælde Tyranni En nedadgående bevægelse. ARISTOTELES (384-322) filosof Født i Stagira, græsk polis, kom 367 til Athen til Platons Akademi. 347 rejser i Lilleasien. 342 lærer for Alexander ( født 356, makedonsk konge 336-324, kaldet den Store ). Skrev 2 (tabte) skrifter til Alexander én om kongemagt og én om anlæggelse af kolonier. 335 tilbage til Athen, grundlægger sin skole Lykaion, normalt kaldet Peripatos efter en overdækket søjlehal, hvor eleverne = peripatikerne holdt til.
323 (efter Alexanders død) flytter til Khalkis, bl.a. p.g.a. rygter om at anklage ham for ugudelighed. Systematiker. Samlede, sammen med sine elever, 158 statsforfatninger for at lave en komparativ analyse, inden han skrev sin Statslære = Politika. Kun Athenaion Politeia er bevaret af de 158 statsforfatninger. Den er sandsynlig-vis skrevet af Aristoteles selv. I Politika stiller Aristoteles de 3 gode forfatninger op over for de 3 dårlige, nemlig styre ved én, styre ved få og styre ved mange. 5 GODE monarki aristokrati demokrati DÅRLIGE tyranni oligarki demokrati Gode forfatninger : baseret på lovene Dårlige forfatninger : baseret på magt Modstander af cyklusteorien => vidste den ikke var sand ud fra historien. Tilhænger af blandingsforfatninge => jo flere, jo bedre og jo længere ville den vare. Gik ind for et mådeholdent aristokratisk styre. Brød sig ikke om det athenske demokrati. POLYB (POLYBIOS) (ca.200-120) historiker og politiker Fortsætter Aristoteles tanker om de 6 forfatningstyper, men i stedet for at stille de gode over for de dårlige, gør han dem til en cyklus, hvor hver god forfatning afløses af sin dårlige form. monarki ochlokrati tyranni demokrati aristokrati oligarki
6 Polyb den første der bruger ordet ochlokrati = pøbelvælde om det dårlige folkesty-re. Mikte politeia = blandingsforfatning Den ideale blanding af de 3 gode elementer : monarki + aristokrati + demokrati. Gør forfatningen stabil. En stabil forfatning er en forudsætning for at kunne opret-holde statens sikkerhed og uafhængighed i forholdet til andre stater. Blandingsforfatningen er også underkastet loven om vækst, blomstring, forandring og forfald. Blandingen kan forlænge cyklussen = en ellipse, men ikke stoppe den. Vi : tænker i liniære baner - der vil ske fremskridt / udvikling, evt. svagt opadgåen-de tendens. CICERO (106-43 f.kr.) filosof og politiker Overtager Polybs opfattelse af den oprindelige romerske forfatning som den ideale blanding af de 3 gode elementer. De re publica ( Staten ) skrevet mellem 54 og 51 f. Kr. Samtale mellem Scipio d.y. (185/4-129) og nogle venner om den bedste statsform => Polybs cyklus. MACHIAVELLI, NICOLO (1469-1527) italiensk statsfilosof og historiker
7 1513 Diskussioner om Livius 10 første bøger - Roms samling af Italien bru-ges som model for hans egen tid => starter med en næsten ordret gengivel-se af Polybs cyklusteori. Heri er den balance, en hersker har brug for til frem-me af sin magt. Il Principe ( Fyrsten ) - Hvilke krav må stilles til en effektiv regent, d.v. s. hvilke midler er nødvendige. CALVIN, JEAN (1509-1564) fransk-schweizisk reformator og politiker Bruger Polyb som argument for den antikke aristokratiske republiks fortrin, fremfor samtidens kongedømme af Guds Nåde eller samtidige demokratiske strøm-ninger. MONTESQUIEU (1689-1755) oplysningsfilosof Inspireret af Polybs blandingsteori til sin egne ideer / teorier om den lovgivende, den dømmende og den udøvende magts fordeling og indbyrdes kontrol. Magttredelingen og magtadskillelsen. Den udøvende magt : kongen / præsidenten Den lovgivende magt : parlamentet Den dømmende magt : domstolene 1776 Uafhængighedserklæringen + den nordamerikanske forfatnings fædre 1791 Den franske Forfatning 1849 Grundloven Polybs fremstilling er meget forenklet, ikke dybtgående. Polyb har haft indflydelse på den politiske liberalisme. Han har haft større betyd-ning for nyere tids europæiske og amerikanske politiske teorier og praksis end Pla-tons og Aristoteles dybtgående analyser.
8 KILDER Herodot III,80-87 - "Smerdesdialogen" Thukydid II,34-46 - "Perikles' gravtale" Platon "Politeia" - bl.a. 5.bog (473B) Filosoffer = konger 8.bog (555B-566D) Oligarki-demokrati-tyranni "Politikos" (Statsmanden) (302C-303A) De seks styreformer Aristoteles "Athenernes statsforfatning" "Politika" (Statslære) - bl.a. 3.bog IV,5-V,7 (1279a-1280a) De seks styreformer 3.bog VI,1-VIII,7 (1281a-1284b) For og imod de enkelte styreformer Polyb VI,1-19 Cicero "De re publica" - I,42-70 - Den ideelle blanding Augustin (354-430) "De ciuitate Dei" (Guds stat) 22 bøger, udg. 413-426 bl.a. 19.bog Machiavelli "Diskussioner " "Fyrsten" - bl.a. i ER - Frihed gennem magtdeling og magtbalance 1776 Den amerikanske Uafhængighedserklæring - i JN 1788 Den amerikanske Forfatning - i H & K 1791 Den franske Forfatning - i TJ 1849 Grundloven - i JBS KILDESAMLINGER Erik Christiansen : Antikkens styreformer til debat. (Gyldendal 1974) Erik Rasmussen : Det gode samfund. (Gyldendal 1973) (forkortet ER) Aksel Damsgaard-Madsen : Det athenske demokrati. (Gjellerup 1970) Erik Christiansen : Den romerske republiks sidste hundrede år.( Gjellerup 1971) Ole Halding : Renæssancens Firenze. (Gjellerup 1970) Karl-Johann Hemmersam & Kirsten Kristoffersen : USA før borgerkrigen. (1978, 1.udg.,5.opl.1982) (forkortet H&K) Johs. Nielsen : Den amerikanske revolution. (Gyldendal 1975)(forkortet JN) Torben Juncker : Den store revolution dag for dag. (Gjellerup?)(forkortet TJ) J. Boisen Schmidt : Fra Danehof til Folketing. (1963) (forkortet JBS)
9 LITTERATUR Erik Christiansen : Politisk teoridannelse i antikken. (Berlingske Leksikon Bibliotek 1974) Lund, Pihl & Sløk : De europæiske ideers historie. (Gyldendal 7, opl., 1968) Preben Skovgaard Andersen og Lisbeth Vedel-Smith (lisbeth.vedel-smith@mail.dk)