Miljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008

Relaterede dokumenter
Københavns Miljøregnskab

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

Interviewundersøgelse i Faaborg

Trivselsundersøgelse 2012

NaturErhvervstyrelsen

CYKLING OG DETAILHANDEL

Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være

Klimabarometeret Januar 2012

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

IDAs befolkningsundersøgelse i 2009 & Hovedresultater

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Det siger medlemmer af FOA om job i udlandet

Ejendomsmægler-undersøgelse BETYDNINGEN AF VEDLIGEHOLD OG RENOVERING FOR KØBSPRIS OG KØBERS OVERVEJELSER

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

Spørgeskema Arkitekturpolitik Dataopsamling

Klimabarometeret. Oktober 2010

Undersøgelse af visionen At lege er at leve Odense Kommune Juli 2009

Værd at vide om Åben Dialog

Kommunal træning af ældre 2013

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Holdninger til plejehjem 2012 Kommenteret grafikrapport udarbejdet for Ældre Sagen

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Danskerne har reduceret deres madspild

forslag til indsatsområder

ASE ANALYSE November 2012

EU's borgmesteraftale om klima.

understøtte Herning Kommunes planer

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Carlsberg - rammelokalplan

Kommunal træning af ældre 2012

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

VIRKSOMHEDSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2014 OPSAMLING SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

Carlsberg - rammelokalplan

BORGERPANELET VORES ODENSE

Handling uden Hænder.

Cykelstiplan Indledning

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Det sammenhængende børne- og ungeliv

MTU og Psykisk APV 2012

Finanstilsynets Direktørkontrakt 2008

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Analyse af fraflytningsmønstre og -årsager blandt unge mellem 18 og 25 år i Halsnæs Kommune

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er:

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Cykelparkeringsplan for Århus

Alm. Brand Stop cykeltyven

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September Capacent. Capacent

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Borger Monitor 2011 Borgernes mening om Ringsted Kommune. Borgerpanelmåling, april 2011 Promonitor. Telefon

Puls, sjæl og samarbejde

Kompetencebevis og forløbsplan

JAGT & GAMEFAIR. Jagt - fiskeri - hunde - heste - outdoor

DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN

Cykel klima test. Benchmarking. supported by

Tilfredshedsmåling - Pårørende til plejehjemsbeboere Aarhus Friplejehjem

Tilfredshedsmåling - Pårørende til plejehjemsbeboere Kløvervangen

Kendte til Lokaludvalget i forvejen

Århus Kommune. Undersøgelse på tilsynsområdet. Telefonundersøgelse foretaget november respondenter

BORGERPANELET VORES ODENSE

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Brugerundersøgelsen 2014

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

Tvis Skoles trafikpolitik

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010

Undersøgelse af hæleri danskernes viden, holdning og adfærd

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

TNS Gallup - Public Næstved Kommune

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary

Speciallægers kontakt med den private sektor

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den

Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer

NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2015

Uddannelsesevaluering Fora r 2017

Landsforeningen af Menighedsråd og Den Danske Præsteforening. Præsteboligfaktagruppen. Præsteboligfakta 2008 Delrapport 3

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje.

Transkript:

Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008

Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense

Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik i 2008. I rapporten kommenteres de samlede frekvensresultater for undersøgelsen. Til rapporten hører et tabelsæt med grafer, samt fritekstbesvarelser Undersøgelsen er gennemført på baggrund af en repræsentativ stikprøve blandt borgerne i Odense kommune 3

Metode Miljøpolitik I Odense

Metode Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra d. 28 april til d. 8. maj 2008 Respondenterne er medlemmer af Odense kommunes borgerpanel, der er opbygget repræsentativt i forhold til kommunens fordelingen på køn, alder og postnummer 1900 respondenter er inviteret og i alt 1242 respondenter gennemførte undersøgelsen, hvilket giver en ganske tilfredsstillende svarprocent på 65 5

Resultater Miljøpolitik I Odense

Miljøprofil Respondenterne mener ikke at Odense kommune er specielt kendt for at gøre noget aktivt for miljøet. Et gennemsnitstal på 4,53 i denne sammenhæng, viser en tendens til at man hverken er specielt enige eller uenige i udsagnet Antageligt viser resultatet at Odense kommune i højere grad mangler en miljøprofil end at de har en dårligt miljøprofil 7

Udmærkelse 4 ud af 5 respondenter mener Odense kommune gør meget for cyklisterne Over halvdelen mener at kommunen udmærker sig omkring kvaliteten af drikkevandet, affaldssorteringen og udnyttelsen af energien i fjernvarmesystemet Så godt som ingen oplever, at der gøres noget specielt for den vedvarende energi, miljørigtige bygninger eller kollektiv trafik 8

Positiv oplevelse af indsats Der er en overordnet enighed blandt respondenterne om at Odense kommune har gjort meget for at fremme cyklismen og også for at sikre rent drikkevand Der er også en vis enighed om at kommunen har gjort en del for rensning af spildevand og for at skabe rekreative områder, selv om enigheden på dette område er mere begrænset og efterlader plads til forbedring 9

Negativ oplevelse af indsats Respondenterne er helt overordnet uenige i at Odense kommune gør meget for at modvirke klimapåvirkningerne Der er generelt en både/og holdning omkring udsagnene om at Odense kommune gør en indsats for borgerne i forbindelse med miljøsager, miljøhensyn i forbindelse med politiske beslutninger og føre tilsyn med at landbrug og virksomheder overholder miljøkrav 10

Bæredygtighed 2/3 af Respondenterne forstår primært bæredygtighed som en samlet hensyntagen til miljø, økonomi og sociale hensyn Halvdelen mener bæredygtighed handler om at sikre vilkårene for de fremtidige generationer Alle valgmuligheder under spørgsmålet lader i en eller anden udstrækning til at være relevante definitioner af bæredygtighed, 11

Målsætningen Der er med et gennemsnitstal på 6,27, en meget høj grad af enighed i udsagnet om at målsætningen om Odense som den mest bæredygtige by, generelt er en rigtig målsætning Der er en gennemsnitlig enighed på 6,20 i at det er en god målsætning for Odense specifikt. Selv om udsagnene er nemme at melde sig enig i er det alligevel usædvanligt at 59 henholdsvis 52 % svarer Meget enig 12

Hvorfor en god målsætning? Alle svarmuligheder, der begrunder hvorfor Odense skal være landets mest bæredygtige by, virker relevante som forklaring, for respondenterne Målsætningen virker primært relevant for respondenterne idet bæredygtig i deres øjne skaber udvikling, nye løsninger og profilerer byen udadtil 13

Hvorfor en dårlig målsætning? Også alle de mulige begrundelser for hvorfor det ikke opleves som en god målsætning er blevet brugt som forklaring på respondenternes vurdering af målsætningen Når målsætningen ikke opleves som en god målsætning er det oftest fordi det virker urealistisk og ukonkret 14

Primært fokus for fremtidens miljøpolitik Primære Respondenterne prioriterer især indsatsområdet Danmarks grønneste storby Sekundære Alle de mulige indsatsområder lader til at være relevante for respondenterne, da de alle er blevet valgt ud i nogenlunde samme grad 15

Fremtidigt fokus for den attraktive by Primære Respondenterne vægter især at kommunen skal vægte vedvarende energi, energibesparelser, kollektiv trafik mm samt styrkelsen af det bæredygtige samarbejde Af mindre vigtighed Selv om de fleste temaer igen har været valgt viser Flere grønne job og Grønne indkøb sig mindre vigtige for respondenterne 16

Fremtidigt fokus for miljøområdet generelt Primære Respondenterne vægter især at kommunen skal vægte skoleveje, cyklister og fodgængere, samt adgang til offentlig transport Af mindre vigtighed Selv om de fleste temaer igen har været valgt viser temaerne Hjemmehjælper med miljøvenlige rengøringsmidler og Økologisk mad til de ældre sig som mindre vigtige 17

Konklusion og opsamling Odense kommune lader ikke umiddelbart til at have en stærk miljøprofil i borgernes bevidsthed, dette behøver dog ikke skyldes manglende indsats, men kan være grundet ringe markedsføring eller manglende kommunikation omkring eventuelle egne succeser De fleste mener der gøres meget for cyklisterne, men for lidt for den offentlige transport i Odense kommune. På samme tid efterspørges fokus på vilkårene for cyklisterne, samt på fodgængere og offentligt transport i fremtiden. Tilsyneladende har en fokuseret indsats til fordel for cyklisterne ramt et behov, der er værd at holde fast i, og en lignende indsats er relevant omkring fodgængere og offentlig transport Respondenterne mener oftere at der gøres en god indsats på konkrete indsatsområder som cyklisme, vand, spildevand og rekreative områder, og at der leveres en ringere indsats på de mere abstrakte områder som klima, miljøsager, politiske beslutninger og miljøopsyn Respondenterne oplever at der er gjort en del for at sikre rekreative områder selv om holdningen er at der kan gøres mere på dette område. Prioriteringen af at fremtidens miljøpolitik skal fokusere på Odense som Danmarks grønneste storby viser at der på dette område er et stort oplevet behov blandt respondenterne Bæredygtighed opleves i høj grad som en god målsætning, både generelt og for Odense kommune, fordi det skaber udvikling og opmærksomhed til byen, en generel fastholdelse af denne målsætning, lader til at ville afspejle borgernes holdninger og prioriteringer 18