Syre-basebalancen i Krop & Kost I kroppens blod og c findes en svagt varierende balancen mellem svage syrer og deres korresponderende baser, og denne balance mellem syrer og baser har stor betydning for vor sundhed og vort velbefindende. Syre-basebalancen er en meget følsom kemisk balance, som styres af kroppens evne til at omsætte og udskille syrer og baser, og den påvirkes af mange forskellige ting, bl.a. vores psykiske tilstand (stress, overfølsomhed, dårligt kredsløb og anden belastning) og vor fysiske tilstand (belastende arbejde/bevægelser, stille siddende arbejde, manglende motion m.v.). Kosten har en stor indvirkning på kroppens syre-basebalance. Det er vigtigt, at det rette forhold er til stede mellem de syredannende fødevarer (kød, fisk, æg, ost, bælgplanter, korn, fedtstoffer m.v.) og de basedannende (grønsager, kartofler, frugt, mælk m.v.). Hos det moderne velfærdsmenneske udskilles syrerne ofte ikke tilstrækkeligt. Det kan som sagt skyldes belastninger, men også dårlige arbejdsstillinger, mangel på hvile og søvn, stramtsiddende tøj og en kost, der ofte indeholder flere syredannende produkter end basedannende. Når syrerne ophobes i kroppen, kan det udløse forskellige ubehag sygdomme som væskeansamlinger, hovedpine, træthed, hedeture, infiltrationer, appelsinhud, eksem og andre hudproblemer (tør uren hud). Et godt almenbefindende er stærkt forbundet med den rigtige syre-basebalance, men det er desværre ikke en tilstand man får forærende, og man må arbejde med sig selv på flere felter for at opnå et fysisk og psykisk velvære. Man må lære at lytte til sin krop, og man må lære at bruge sig selv rigtigt i forhold til kærlighed, seksualitet, familie, venner, arbejde og samfund. Man må også lære at være bevidst med sin kost og undgå sprøjtede fødevarer, tilsætningsstoffer og anden forurening, men også forbruget af medicin, spiritus og nikotin har indflydelse på helbredet. Sammen med interessen for syre-basebalancen kommer uvægerligt også interessen for en sund kost og hermed omsorgen for kroppen, dens behov og funktioner. Ved at arbejde med syre-basebalancen kan man lære sin krop bedre at kende. At lytte til sin krop er en evne, som må opøves, fordi den i vores samfund i meget høj grad er blevet ignoreret og dermed ødelagt. Er denne evne imidlertid til stede, vil det næsten altid være ensbetydende med, at kroppen holdes i balance såvel fysisk og psykisk, og det er langt vigtigere end at følge enkelte råd til punkt og prikke. Hvad fortalte kroppen? Ved reumatiske lidelser er der set fine resultater ved at lægge vægten på basedannende kost. Der er sket ændringer med smertetærskelen i positiv retning, og bevægeligheden er blevet øget. Ved anvendelse af faste i forbindelse med reumatiske lidelser er der set relativ hurtig lindring af smerter samt øget bevægelighed; dette gælder både ægtegigt, slidgigt og leddegigt. Ved allergiske reaktioner er der set en positiv ændring i de allergiske anfald samt øget modstandskraft. Ved polypper, vejrtrækningsproblemer, slimdannelser, svien i maven, og smerter er der set en ændring i løbet af få dage. Meget tyder også på, at forskellige typiske kvinde gener herunder uregelmæssig mens., PMS gener, hedeture og hede stigninger kan mindskes ved at reducere indtagelsen af animalsk proteiner, sukker og alkohol. Med hensyn til stendannelser viser undersøgelser, at urinens ph-værdi (surhedsgrad) har indflydelse på stenenes opløselighed, og det anbefales, at urinens phværdi ligger på 6,4-6,8. Dette kan ske ved at tage hensyn til purin indholdet i kosten (se også side 48) indirekte til proteinmængden, da purinerne ofte følger med proteiner i kød, fisk, fjerkræ, indmad og enkelte grønsager. Særlig anbefales det at spise citroner og drikke kartoffelvand, der påvirker urinen i basisk retning.
Væskeansamlinger kan fjernes formindskes i løbet af 1-2 måneder, medmindre de hænger sammen med anatomiske fysiologiske sygdomme. Ved at ændre kosten til mere råkost, let dampede grønsagsretter, begrænse saltforbruget (evt. helt undgå salt), motionere og anvende venepumpeøvelser, kan der udskilles mere væske på en naturlig måde. Ændringerne i kroppens væskebalance viser sig hurtigt ved, at brillerne glider ned på næsen, skoene bliver for store, og fingerringene glider lettere. Oppustethed forsvinder, og det bliver lettere at trække vejret. Samtidig sker der en kraftig ændring i vægten. Ved at tage hensyn til syre-basebalancen sker der mange nye ting i kroppen, og omsorgen for helbredet bliver ofte større, ligesom opmærksomheden omkring kosten, råvarerne og tilberedningen øges. Almindeligt grønsagsvand er baseholdigt og godt at drikke i forbindelse med måltiderne og bør derfor ikke blandes med purinholdigt kogevand. Da purinerne som sagt har stor indflydelse på gigt, er det klogt ikke blot at tage hensyn til kostens syredannende effekt men også dens indhold af purinforbindelser. I den purinfattige diæt deles fødevarerne op i tre grupper (fra Vermehren: Ernæringslære og diætetik) Fødemidler med stort purinindhold brissel, lever, nyre, kråse, hjerne, knoglemarv, kødsuppe, kødekstrakt, bouillon - vær opm. på at alle slag bouillon indeholder puriner! små sild, sardiner, ansjoser ærter, svampe alle øl sorter, gær Syre-basebalancen og urinsyreforbindelser Maden indeholder naturlige purinforbindelser, og det er min erfaring at puriner fra den animalske kost synes at være langt mere gigt fremkaldende end puriner fra den vegetariske kost, men det kan varierer fra person til person, man må prøve sig frem. Purinerne danner basis for kroppens dannelse af urinsyrekrystaller, der kan give ledsmerter og med årene udvikle sig til ægtegigt. Hos mennesker, der er disponeret for gigt slidgigt, sætter urinsyren sig som små krystaller i leddene og fremkalder smerter og nedsat bevægelsesfrihed. Enkelte basedannende grønsager indeholder purinforbindelser, der kan give gigtsmerter. Ved tilberedning af grønsager, f.eks. kogning, vil nogle purinforbindelser frigøres i kogevandet. Kog derfor purinholdige grønsager separat og smid vandet væk. Fødemidler med middelstort purinindhold kød af: agerhøne, and, duer, får, fasan, gås, hest, kalkun, kalv, kanin, kylling, okse, svin, vildt, tunge af kalv, okse, svin ål, aborre, gedde, hellefisk, hornfisk, klipfisk, laks, makrel, rødspætte, sild, torsk, tun, ørred, hummer, krabbe, musling, rejer, østers samt de vegetabilske produkter: asparges, blomkål, spinat Fødemidler med ringe purinindhold sødmælk, kærnemælk, fløde, smør, ost, æg fedt, levertran brød, gryn, mel, sago, majs, cornflakes, makaroni, spaghetti, nødder sukker, honning frugter som: æble, pære, bær, appelsin, citron, grapefrugt, melon, rabarber artiskok, agurk, asie, græskar, gulerod, grønkål, hvidkål, kartoffel, karse, løg,
jordskok, majroe, persille, porre, radise, rosenkål, rødkål, salat, si, skorzonerrod, snittebønner, tomat te, kaffe, chokolade, kakao, mineralvand, akvavit At der er nogen uoverensstemmelser i opfattelsen af purinindholdet i grønsager ses af, at pjecen "Vår Mat" nævner følgende grønsager som purinholdige: Asparges, blomkål, champignon, porrer, grønkål, persille, rosenkål, savojkål, spinat og løvetandsblade. Purinindholdet i disse grønsager varierer, og så længe; der ikke foreligger samstemmende beregninger må man selv vurdere forbruget, og som sagt begrænses Purinindholdet, hvis grønsagerne koges. Der må også tages hensyn til, at f eks. persille og grønkål er vigtige vitamin leverandører, og mængderne der indtages er ofte små. Purinindholdet hænger ofte sammen med et højt animalsk proteinindhold. Grønsagerne er fine proteinleverandører, og en grønsagskost suppleret med fuldkornsbrød, gryn, ris, magre mælkeprodukter, æg og en passende mængde frugt kan nemt dække dagsbehovet for protein. Det vigtigste er, at kosten i de enkelte måltider sammensættes bredt, d.v.s. at der indgår fødevarer fra de forskellige grupper i små mængder. Tørrede bælgplanter - proteinkilder og kvalitet Eksempler på bønner, linser og kikærter - der findes mange forskellige de har fælles næringsindhold: *Sortøjede bønner *Lima bønner *Linser, bio *Linser dall - røde gule flækket *Kikærter *Kidney bønner mfl. Undersøgelser viser at de vegetabilske proteiner fra bælgplanter har mange kvaliteter: * Vegetabilske proteiner (bønner og linser) øger nyrernes evne til at udskillelse affaldsstoffer. * Vegetabilske proteiner giver ikke alle ledsmerter, skønt tørrede bælgplanter indeholder puriner. * Vegetabilske proteinkilder indeholder vigtige opløselige fibre F.O.S., der fremmer tarmens daglige arbejde, sundhed, forebygge træg mave forstoppelse. * Vegetabilske proteiner forebygger væskeansamlinger. * Vegetabilske proteinkilder stabiliserer kroppens blodsukker. * Vegetabilske proteinkilder indeholder komplekse kulhydrater, der giver en langsom mavetømning, balancerer blodsukker og mætter. * Vegetabilske proteiner indeholder ikke fedt. * Vegetabilske proteinkilder forebygger tyktarmskræft, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. * Betegnelsen vegetabilske proteinkilde; dækker hele råvarens samlede indhold af opløselige fibre, kulhydrater og vegetabilske proteiner, vitaminer, mineraler og sekundære - stoffer mv. Et paradoks! Vegetabilske proteiner er nok syredannende i forhold til kroppens kemi. Men disse vegetabilske proteiner, giver ikke syreophobninger syregener f.eks. ledsmerter, tør hud, træt bindevæv andet. Hvis du udvikler overfølsomhed allergi overfor bælgplanter, kan du opleve, at kroppen vil reagerer modsat ovenstående, idet kroppen kan binder affaldsstoffer - der kan give ledsmerter.
Basedannende kostsammensætning Basedannende kostsammensætning henvender sig specielt til den, der ønsker at give kroppen en sund og kraftig udrensning. Inden man påbegynder en sådan kostomlægning må man gøre sig klar, hvad man ønsker med en basedannende kostsammensætning over 8-10-12 dage mere? Ønsker man at give kroppen en tiltrængt kur? Ønsker man at tabe sig? Ønske man at teste kroppen for overfølsomhed/intolerance? Ønsker man at minimerer led og muskelsmerter? Ønsker man, at se hvad en øgning af grønt og frugt betyder for kroppens syre-basebalance? For at forebygge diverse udrensning gener og symptomer bør man lave en langsom nedtrapning fra den traditionelle kost - kort sagt spis mere frugt og grønt over 3-4-5 dage og nedsæt tilsvarende forbruget af kaffe, te, brød og kødprodukter. Vælger man at tage en hestekur - hvor man starter fra den ene dag til den anden, kan det give mange gerne og ubehag bl.a.; kvalme, hovedpine, opkastning og led- og muskelsmerter mv. Grundregler for en basedannende kost: Spis mange danske rodfrugter Spis mange danske kål Spis mange danske kartofler Spis mange grønne danske grønsager Spis mange danske frugter Spis ris, hirse og majs i passende mængder Basedannende råvarer Kartofler - gerne gamle sorter; King Edward, Webbers, Dessirè m.fl. Rodfrugter - si, rodpersille, pastinak, rødbeder, gulerod, jordskokker, skorzonerrod mfl. Andet grønt - porrer, løg, squash, aubergine, fennikel, sølvbeder, ræddiker Kål - aspargeskål/broccoli, spidskål, blomkål, hvidkål, rødkål, rosenkål, grønkål, glaskål, savojkål Græskar - squash, hokaido, grønne græskar, melongræskar mfl. Mælkesyregærede grønsager, surkål, blandede grønsager, rødbedesaft blandet grønsagsaft osv. Løg; hvidløg, salatløg, skalotteløg, sitauer, lange skalotteløg, rødløg mfl. Pyntegrønt i sæson: agurk, tomat, peber, chili, paprika, sød peber, radiser Salat: hjertesalt, icebergsalat, egeløvsalat, feldsalat, julesalat, pluksalat, krussalat, hovedsalat mfl. Krydderurter: timian, Løvstikke, estragon, basilikum, purløg, persille, laurbærblade Tørrede krydderier: karry, paprika, chili, kanel, anis, fennikel, stjernanis, kardemomme, ingefær Andre spændende urter: galankarod, ingefær, limegrass, limeblade mfl. Spiselige vilde urter: bellis, brændenælde, skvalderkål, fuglegræs, vejbred, løvetand - rod og friske skud mfl. Frugt - vælg dansk frugt: Æbler - Ananas, Filippa, Skovfoged, Bodil Nedergaard, gråsten, rød, Bell de Boskop Pærer - Clara Friis, Conference Bær - solbær, ribs, hindbær, brombær, blåbær Blommer - svenske blommer, Victoria, Opal Vilde bær - Blåbær, Mose-bære, Rønnebær, Tyttebær, Brombær, Multebær Mælkesyregærede grønsager samt alle surmælksprodukter er basedannende, men det betyder ikke, at man kan få sin syrebasebalance i orden ved at indtage f.eks. store mængder surmælksprodukter; det er nødvendigt at vælge mange forskellige råprodukter.
Basedannende mad Maden vil være basedannende, når den vægtmæssigt består af: 80 % basedannende og 20 % syredannende fødevarer, eksempel: Basedannende morgenmad 1 portion hirse-majsgrød kog med æblemost og vand + frisk frugt efter årstiden 1 portion råkost med dressing 1 stk. frugt ½ liter - Mavete 1 portion kartoffelmos med ½ hakket æg + det grønne drys 1 portion råkost med dressing 1 stk. frugt ½ liter - Balancete 1 portion ris vandgrød med æbler og rosiner 1 glas gedemælk økologiskmælk 1 glas rødbedesaft - mælkesyregæret 1 portion råkost med dressing 1 stk. frugt ½ liter - Balancete Sukker Vær opmærksom på, at der ved omsætning af de raffinerede kulhydrater (sukker, farin, sirup, m.v.) sker en forøgelse af kalkudskillelsen. Det vil sige, at sukker og sukkerholdige produkter fjerner kalken fra organismen. Afkalkning/osteoporose af organismen ses hos ca. 50 % af alle ældre kvinder og medfører ofte sammenfald i rygsøjlen, knoglebrud, muskelkramper, hjertebanken, træthed og manglende evne til fysisk udfoldelse. Sukker giver, ligesom de øvrige kulhydrater, en neutral reaktion i urinen, men sukker er indirekte syredannende, fordi det fjerner den basiske kalk fra organismen. Alkohol Alkohol er sammensat af kul, ilt og brint. Ved omsætning af alkohol dannes energi, kuldioxid og vand. Indtages der mere end leveren kan omsætte, opstår der "tømmermænd". Alkohol giver en neutral reaktion i urinen, men tilsætningsstoffer i drikkevarerne kan give en sur reaktion. Syredannende råvare Råvarernes indhold af protein og fedtstoffer bevirker at disse råvarer er syredannende i forhold til urinens surhedsgrad. Den sure urin forebygger blærebetændelse, men hvis urinen er stærk sur gennem længere tid kan der udvikles nyresten - uratsten. Nyrerne er en del af kroppens udskillelsesorganer med en naturlig udrensning af affaldsstoffer der gør urinen sure - den sure urin regulerer bl.a urinblærens ph-værdi, så der opretholdes en sund balance. der forebygger blærebetændelse. Syre-dannende råvarer: Kornprodukter: hvede, rug, byg, havre mfl. Gryn: havregryn, boghvede, ris mfl. Ærter og majs: friske, frosne og tørret Bælgplanter: friske og tørret kikærter, hestebønner, linser, bønner mfl. Kerner: nødder, paranødder, mfl. Ost: fede- og magre oste Fedtstoffer: smør, fedt, margarine, olie Fjerkræ: kylling, høne, (æg) kalkun, vildt Fisk: fede- og magre fisk Kød: okse-, svine-, heste-, lamme mfl. Indmad: lever, nyrer, tunge, brisler mfl.
Syredannende morgenmad, givet som eksempel på mange danskers morgenmad! Ristet bacon med spejlæg, rugbrød med fedtstof 1 stk. franskbrød med ost 1 kop kaffe 1 stk. franskbrød med ost 1 stk. franskbrød med honning 1 glas mælk 1 kop kaffe 1 portion tykmælk med mysli 1 bolle med marmelade og ost 1 kop kaffe te Balancedannende kostsammensætning; Måltidet vil være balance-dannende, hvis det vægtmæssigt består af 65-70 % basedannende og 30-35 % syredannende fødevarer!! Balancedannende morgenmad: 1 portion hirse-majsgrød kog med 1 tsk. rapsolie, æblemost og vand + frisk frugt efter årstiden ½ skive grahamsbrød med grønsagspostej 1 portion råkost 1 stk. frugt ½ liter Mavete 1 portion kartoffelmos med ½ hakket æg + det grønne drys ½ skive rugbrød med feta skørost + tomat 1 portion råkost 1 stk. frugt ½ liter Balancete 1 portion ris vandgrød med, 1 tsk. rapsolie, æbler og rosiner 1 glas gedemælk økologiskmælk ½ skive grahamsbrød med hybenmarmelade 1 glas rødbedesaft - mælkesyregæret 1 portion råkost 1 stk. frugt ½ liter Balancete
Grundkostplan Morgenmad 1 glas juice grønsagssaft 1 blandet portion frugt (pærer og æbler) 1 portion havregryn kogte kolde ris ½ spsk. Græskarkerner 1 portion grahamsbrød rugbrød ½ portion feta Hakket persille presset hvidløg andre urter Urtete - Lys Jave grønte Frokost 2 portioner rugbrød 1 portion hvidkål, revet til salat 1 portion si, revet til salat frisk timian 1 portion olivenolie ½ portion sorte oliven 1 portion fed fisk, makrel, ørred, røget sild andet 1 portion humus bønnecreme 1 portion økologisk kærnemælk urtete + maser af vand Eftermiddag: 1 portion appelsin 1 portion rugknækbrød Middag: 2 portioner kartofler 1 portion brød 1 portion kogte hvide bønner - eks. "sorte øjne" 1 portion blandet grønt - løg, porrer, broccoli, savojkål, spinat mv. 1 portion råkost - rødbede, jordskokker. Timian, pinjekerner ½ portion oliven ½ portion olivenolie Den sunde morgenmad, sådan kan det gøres: 1 portion havregrød med rismælk, frisk frugt i tern, 5 mandler + 1 tsk. rapsolie rå havregryn med rismælk, frisk frugt i tern, 5 mandler + 1 tsk. rapsolie + 1 glas juice gulerodssaft 1 stk. fuldkornsrugbrød med pålæg efter eget valg + 1 stk. frugt - hvis man ikke valgte frugt til grøden cornflakes ½ liter Mavete