Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Relaterede dokumenter
Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Principper for inklusion

Pædagogisk udviklingsplan

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Inklusion i Dagplejen

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Lær det er din fremtid

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

I Assens Kommune lykkes alle børn

Dagtilbudspolitik

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

Pædagogiske læreplaner isfo

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Velkommen i skole 2011

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Skole. Politik for Herning Kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Retningslinjer for at arbejde med mobning

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

Inklusion i Hadsten Børnehave

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

SKOLESTART 2016 Klar, parat... start!

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Barnets alsidige personlige udvikling

Mobbepolitik Der skal være plads til alle

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

velkommen i skole 2015

Inklusion. hvad er det????

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Sammen om De Yngste - SYNG

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Transkript:

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre

Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag for alle børn og unge. INDLEDNING Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion er, hvorfor inklusion er vigtigt, hvorfor der er udarbejdet en ny kommunal inklusionsstrategi og sidst men ikke mindst, hvorfor I som forældre skal inddrages i inklusionsarbejdet. I Herning Kommune arbejder vi med en inklusionsforståelse, der i høj grad omfatter alle børns psykiske og fysiske velbefindende. I vores optik, er det ikke inklusion, hvis blot barnet fysisk flyttes fra fx et specialtilbud til et almentilbud - Det er først inklusion når barnet trives og ser sin tilværelse som meningsfuld.

Inklusion er i sig selv en vision om, at ingen skubbes ud, men hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet. Et fællesskab, der giver plads til, at børn og unge bidrager på forskellige måder med forskellige afsæt. Det er rent faktisk kvaliteten i forskelligheden, der er begrundelsen for, at der skal inkluderes mere. Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag for alle børn og unge. Desuden viser forskning, at elever, der går i et specialtilbud har sværere ved at bestå folkeskolens afgangsprøve end eleverne på almenområdet, og der er efterfølgende langt færre, der går i gang med en ungdomsuddannelse. Modsat viser undersøgelser, at når en elev inkluderes i en normalklasse, så trives de generelt rigtig godt i skolen og deltager både fagligt og socialt i klassen. Inklusion er derfor en vigtig pædagogisk opgave, der skal håndteres i dagtilbud, fritidshjem, folkeskoler og SFO en. En af de vigtigste forudsætninger for trivsel og succesfuld inklusion i dagtilbud og skole er, at I som forældre inddrages i at styrke fællesskabet. Dette fordi, I som forældre kender jeres børn bedst, men også fordi I møder jeres barns venner og ser dem i andre sammenhænge end pædagoger og lærere gør. SIDE 3

HVORFOR EN NY KOMMUNAL INKLUSIONSSTRATEGI? Inklusion er et begreb, der de sidste 10 år har fyldt meget både i de politiske debatter og i hverdagen i dagtilbud og skoler. Begrebet er blevet italesat i så mange sammenhænge, at det i dag har fået tildelt mange forskellige betydninger. I Herning Kommune ønsker vi at alle, der arbejder med børn og unge tilegner sig et fælles sprog og en fælles forståelse af inklusionsbegrebet. Strategien opstiller rammer for inklusionsarbjedet og det vil få den betydning, at alle dagtilbud og skoler i perioden 2016-2020 vil arbejde med at implementere strategiens kerneelementer. Som nævnt i indledningen forstår vi inklusion på den måde, at alle børn og unge er en del af fællesskabet, at de trives og ser sin tilværelse som meningsfuld. Fundamentet i Inklusionsstrategien Alle børn og unge er en del af fællesskabet er et mindset, der overordnet står i relation til den kommunale Børn og Ungepolitik og tager afsæt i FN s børnekonvention og Salamancaerklæringen. Mindsettet skal forankres i alle dagtilbud og skoler og omfatter følgende kerneelementer: Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet. Inklusionsarbjedet er for alle børn og unge ikke blot de børn og unge, der kommer fra et specialtilbud til almenområdet. Der er en respekt for forskelligheder og en anerkendelse af, at forskelligheder er en kvalitet. Forældre er en ressource både ift. det enkelte barn og børnegruppens trivsel. SIDE 4

Mindsettet sætter fokus på, at det ikke er en iboende egenskab ved barnet, der afgør om det kan inkluderes eller ej det er en egenskab ved fællesskabet. Det betyder, at det er de voksne, der har det overordnede ansvar for barnets inklusionsmuligheder. Inklusionsarbejdet er et net, der bredes ud under alle børn og unge og ikke blot de børn og unge, der kommer fra et specialtilbud til almenområdet. Dette fordi inklusionen netop handler om at alle børn og unges trives i et fællesskab. Respekt for forskelligheder kan måske virke som en selvfølge, men vi voksne er rollemodeller for vores børn og det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at både pædagoger, lærere og forældre går forrest ift. at anerkende forskellighederne som en ressource og dette skal være tydeligt for alle børn og unge. SIDE 5

FORÆLDRES ROLLE I INKLUSIONSARBEJDET I som forældre er en meget stærk ressource ift. at understøtte jeres barns trivsel, men også resten af børnegruppens trivsel. Undersøgelser har vist, at forældres forståelse af og opbakning til det, der sker i dagtilbuddet eller skolen, er afgørende for barnets trivsel og læring. Denne forståelse af og opbakning til har nemmere ved at opstå, når I som forældre inddrages i dagtilbuddets og skolens værdier, visioner mm. I bliver derfor som forældre inddraget ved dagtilbudsog skolestarten bl.a. ift. at drøfte og klargøre hvilke forventninger, der er til jer som forældre og hvilke forventninger I kan have til dagtilbuddet og skolen. Også ift. inklusionsarbejdet er det vigtigt, at I som forældre inddrages fordi meget af det, der foregår i dagtilbud, fritidshjem, skole eller SFO påvirkes af, hvordan der tales om det derhjemme og hvad forældre bekymrer sig om og glædes over. Alt i alt handler det om at fokusere på, at dagtilbuddene, skolerne og I som forældre har ét fælles mål, nemlig at sikre jeres børns trivsel, udvikling og læring. GODE INKLUSIONSFORÆLDRETIPS: 1. Støt dit barn i at indgå legeaftaler på kryds og tværs i børnegruppen både i dagtilbuddet/skolen og fritiden. 2. Tal ikke dårligt om de andre børn i dagtilbuddet eller skolen, deres forældre, lærere eller pædagoger. 3. Indfør social fødselsdagspolitik. 4. Giv dit barn opmuntring til at sige fra og til at støtte og forsvare kammerater. 5. Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer. SIDE 6

Ønsker du at vide mere om inklusion, kan du kontakte: Dagtilbuddet eller skolen Dagtilbuds- eller skolebestyrelsen Inklusionskoordinator i Center for Børn og Læring Kommunens PPR Gå ind på følgende hjemmeside, der beskriver inklusionsarbejdet, evidensindsatser og Herningmodellen: www.herning modellen.herning.dk Orienter dig i de bagvedliggende hensigter om inklusion ved at læse om Salamancaerklæringen og Handicaperklæringen eventuelt på ministeriernes hjemmesider GODE TRIVSELSMATERIALER: Fri for Mobberi (dagtilbud+indskoling) Mobningens ABC (mellemtrinnet) Den usynlige klassekammerat (Indgribende indsats ift. mobning i skolen) Inklusion og forældresamarbejde YouTube klip Forældrefiduser.dk DCUM sammen mod mobning Inklusionsklar.dk Sikkerchat.dk SIDE 7

IMPLEMENTERINGSPERIODE 2016-2020