Ændringsforslag til ændringsforslag. Frihed i fællesskab Politisk kongresoplæg DSU s 41. kongres

sforslag til ændringsforslag Frihed i fællesskab Politisk kongresoplæg DSU s 41. kongres

sforslag til ændringsforslag nr. 1 sforslag nr. 10 som fx sløjd, motorlære og håndarbejde ændres til som fx håndværk og design Motivation: I mener vi ikke at sløjd, motorlære og håndarbejde er retvisende, da det blev afskaffet og ændret til håndværk og design ved sidste folkeskolereform. sforslag til ændringsforslag nr. 2 sforslag nr. 10 Derudover så og håndarbejde ændres til Derudover så vi også gerne, at der udbydes flere timer i de fag, der ikke er boglige som fx sløjd, håndværk og design, madkunskab og håndarbejdere. Motivation: Vi i er enige i, at der i dag udbydes for lidt timer i praktiske fag. Vi tror også på, at vi ved at udbyde flere timer i fag som sløjd, håndværk og design kan øge interessen for erhvervsuddannelserne og gøre op med den skæve fordeling af unge på ungdomsuddannelserne. Men efter folkeskolereformen ændrede mange af disse fag navne, så derfor vil vi gerne ændre navnene, så de er korrekte. sforslag til ændringsforslag nr. 3 sforslag nr. 19 Efter åbne veje ind på de tilføjes korte og Motivation: Vi mener det er et rigtig godt forslag DSU Sjælland og København stiller, vi mener dog de mangler at nævne de korte videregående uddannelser, som de gymnasiale uddannelser også åbner op til. sforslag til ændringsforslag nr. 4 sforslag nr. 19 efter " veje ind på de tilføjes "korte eller" DSU Københavns Omegn Motivation: Det er også vigtigt folk bliver fortalt om mulighederne for de korte videregående uddannelser. sforslag til ændringsforslag nr. 5 sforslag nr. 21 mod gymnasiet eller universitetet ændres til mod de gymnasiale uddannelser og universitet Motivation: Vi mener, at det er vigtigt at lægge fokus på, at vi skal vejlede unge mod alle slags gymnasiale uddannelser.

sforslag til ændringsforslag nr. 6 sforslag nr. 32 Taxameter-tilskud... høj arbejdsløshed. ændres til " Taxameter-tilskud ud fra studerendes beskæftigelsesfrekvens Hvis ikke vores uddannelsessystem kan gøre unge klar til arbejdsmarkedet, har det ingen betydningsfuld værdi. Derfor ønsker DSU at indføre en ny taxameterordning, som belønner de videregående uddannelser for deres evne til at få dimittender i arbejde frem for at belønne de videregående uddannelser evne til at få de studerende igennem. Beskæftigelsesfrekvensen måles på, hvorvidt de færdiguddannede er i arbejde fem år efter endt uddannelse. Taxameteret udregnes efter en procentsats, som er konjunktur-reguleret, så de videregående uddannelser ikke straffes, når der generelt er høj arbejdsløshed. DSU Københavns Omegn Motivation: Vi ser rigtig gode takter i forslaget og mener derfor det bor gælde alle videregående uddannelser og ikke kun for universiteterne. sforslag til ændringsforslag nr. 7 sforslag nr. 32 Taxameter-tilskud ud høj arbejdsløshed ændres til Taxameter-tilskud ud fra studerendes beskæftigelsesfrekvens. Hvis ikke vores uddannelsessystem kan gøre unge klar til arbejdsmarkedet, har det ingen betydningsfuld værdi. Derfor ønsker DSU at indføre en ny taxameterordning, som belønner alle videregående uddannelser samt alle ungdomsuddannelser for deres evne til at få dimittender, studerende og elever i arbejde eller uddannelse frem for at belønne institutionernes evne til at få dem igennem. Beskæftigelsesfrekvensen måles på, hvorvidt de færdiguddannede er i arbejde fem år efter endt uddannelse eller er på en videregående uddannelse. Taxameteret udregnes efter en procentsats, som er konjunktur-reguleret, så institutionerne ikke straffes, når der generelt er høj arbejdsløshed. Motivation: I bakker vi fuldt op om idéen med en beskæftigelsesfrekvens på universiteterne. Vi synes dog, at det er lige så vigtigt, at få ungdomsuddanelserne og de resterende videregående uddannelser til at blive mere påpasselige og omhyggelige, når de skal udvide deres studiepladser, så vi kan sikre os, at der jobmuligheder til alle efterfølgende. Ikke kun de universitetstuderende. sforslag til ændringsforslag nr. 8 sforslag nr. 33 Vi ønsker til en lærlingeløn ændres til Vi ønsker at alle studerende, der er i SKP-forløb skal modtage en ydelse svarende til en lærlingeløn. Alle studerende der er i praktik i virksomheder i forbindelse med deres uddannelse, dette værende eksempelvis på professionsbacheloruddannelser eller på universitetsuddannelser, skal modtage løn svarende til en lærlingeløn fra deres arbejdsgiver. Motivation: Med denne ændring lægges det fast, at der skal udbetales lige løn uanset om du er lærling i en virksomhed eller i SKP-forløb. Samtidig vil vi gerne sikre, at man ikke kun får udbetalt SU når man er i virksomhedspraktik under uddannelse, og dermed arbejder 37 timer om ugen - og ofte samtidig følger et ekstra fag ved siden af - og ikke reelt har mulighed for at varetage et andet lønnet arbejde ved siden af.

sforslag til ændringsforslag nr. 9 sforslag nr. 38 Det mener DSU er frihedsberøvelse, ændres til Det er vi i DSU grundlæggende imod, Motivation: Vi ønsker at fjerne ordet frihedsberøvelse, da vi ikke mener at der er tale om frihedsberøvelse, men i stedet tale om et eksempel på uretfærdig behandling af unge på SU. til ændringsforslag nr. 10 sforslag nr. 38 Det mener af forældreforhold. ændres til: DSU mener, at vurderingen af, om den enkelte er berettiget til en udeboende SU, på trods af 20/20 reglen skal foretages af den tilknyttede studievejleder. Studievejlederne kender den enkeltes situation og kan derfor vurdere, om der er behov for udeboende SU. På den måde giver vi flere muligheder for at den enkelte kan blive selvstændig og uafhængig af sine forældre. DSU Midtjylland Motivation: I DSU Midtjylland stoler vi på ungdomsuddannelsernes studievejledere, og vi mener, at de har kompetencerne og kendskabet til situationen til at kunne foretage denne vurdering. Desuden mener vi ikke, at alle på ungdomsuddannelserne skal kunne opnå den udeboende SU, da de vil kunne presse unge fra socialt udsatte hjem til at flytte hjemmefra før de har lyst. sforslag til ændringsforslag nr. 11 sforslag nr. 51 Vi mener at og havearbejde ændres til Den kommunale hjemmepleje skal, på samme måde som de private leverandører, kunne tilbyde borgeren at tilkøbe ekstra ydelser. Kommunerne skal tilbyde en grundlæggende ordentlig service som rengøring og personlig pleje. Tilkøbsydelser skal forstås som ydelser uden for velfærdssamfundets kerneydelser, dette kan fx være havearbejde. DSU København Motivation: Vi mener, at det er fuldstændig afgørende, at kommunerne ikke kan bruge dette, som en undskyldning for at rykke kernevelfærdsopgaver over som ekstraydelser. Vi er enige med Fyn i intentionen, men ønsker bare at lave en tydeliggørelse af, at vi forventer at fx rengøring er en del af den grundlæggende service, men at ydelser udenfor velfærdssamfundets kerneydelser kan være ekstra ydelser. sforslag til ændringsforslag nr. 12 sforslag nr. 51 Efter frit valg. tilføjes Vi mener at borgeren skal have mulighed for at tilkøbe ekstraydelser gennem det offentlige såsom havearbejde, ekstra rengøring/afstøvning og vinduespudsning. Kan ikke behandles Motivation: Grundlæggende tror vi at en del af de borgere der vælger at benytte sig af private selskaber, gør det brug af det private, fordi de ønsker at få de ekstra ydelser, som det private har mulighed for at tilbyde, for at øge deres livskvalitet. Dog mener vi at sætningen samt ordet rengøring er for upræcist.

sforslag til ændringsforslag nr. 13 sforslag nr. 62 Udflytning af at udflytte. ændres til Udflytning af statslige arbejdspladser må ikke blive symbolpolitik I DSU vil vi altid gerne arbejde for at modarbejde den stigende centralisering og have statslige arbejdspladser tæt på borgerne. Vi mener dog, at det er afgørende at udflytning af statslige arbejdspladser aldrig må blive symbolpolitik, hvor man blot rykker arbejdspladser ud uden at tage højde for, hvad der vil skabe mest vækst. Hvis vi ønsker at skabe en bedre balance mellem København og Udkanten kræver det, at vi sammenholder udflytning af statslige arbejdspladser med de regionale vækstcentre. Dette vil sikre, at man sammenholder efterspørgslen i udkantsområderne med de arbejdspladser, man udflytter., Motivation: Vi har gjort forslaget mindre aktuelt og mere principielt. sforslag til ændringsforslag nr. 14 sforslag nr. 72 Lige muligheder lige dele af husarbejdet. ændres til Derfor foreslår DSU at ansatte i de traditionelle kvindefag som fx sosu-assistenter, får bedre mulighed for at kunne arbejde fuldtid. Samtidig vil DSU gå forrest i kampen for at sikre, at kvinder og mænd udfører lige dele af husarbejdet. Indstillet til Motivation: Med ændringen fra typiske til traditionelle kvindefag lægger DSU vægt på den historiske kønsfordeling, der stadig gør sig gældende i dag, snarere end at kalde nogle fag typiske kvindefag og dermed reproducere den forestilling, der gør sig gældende i samfundet om at nogle fag er netop kvindefag. derudover har vi rettet deltid til fuldtid, således at sætningens mening følger resten af indholdet. sforslag til ændringsforslag nr. 15 sforslag nr. 72, får bedre muligheder for at arbejde deltid ændres til, får bedre muligheder for at arbejde fuldtid. Motivation: Vi vil selvfølgelig ikke kæmpe for, at de skal have bedre mulighed for deltid, men FULDTID. sforslag til ændringsforslag nr. 16 Sletning sforslag nr. 72 Samtidig vil af husarbejdet. slettes. Indstillet til vedtagelse Motivation: Vi er ikke blevet uenige i målsætningen, men det er lidt meningsforstyrrende. sforslag til ændringsforslag nr. 17 sforslag nr. 73 Efter Lønmodtagerne tilføjes og fagbevægelsen

Motivation: Vi mener som omegnen heller ikke Hovedorganisationer er dækkene, og vil også gerne sætte fokus på lønmodtagerne, men vi mener også dette er et problem for fagbevægelsen. sforslag til ændringsforslag nr. 18 sforslag nr. 74 DSU ønsker at afskaffe det frie forefindes på alle hospitaler. ændres til DSU ønsker at reformere det frie sygehusvalg som det kendes i dag. Da det frie sygehusvalg i dag betyder, at det offentliges evne til at planlægge langsigtede investeringer ødelægges, og at det fælles sygehusvæsen drænes for personalemæssige- og økonomiske ressourcer. Vi mener at et reformeret frit sygehusvalg, skal give patienterne muligheder og handlefrihed i det offentlige sundhedsvæsen. Sådan at patienter frit kan vælge hospital til f.eks. ambulantbesøg, der forefindes på alle hospitaler. Et reformeret frit sygehusvalg, må aldrig indbefatte muligheden for at til vælge privathospitaler. Motivation: Vores tidligere formulering var bl.a. selvmodsigende, dette er et forsøg på at gøre det skarpere, så det tydligt forstås hvad vi mener. sforslag til ændringsforslag nr. 19 sforslag nr. 87 Efter brilleglas tilføjes og kontaktlinser Motivation: Så længe prisen er svarende til værdien af et standardglas, synes vi også at kontaktlinser skal være en del af det. sforslag til ændringsforslag nr. 20 sforslag nr. 98 Efter retfærdiggør tilføjes ufinansierede Motivation: Det er vigtigt at understrege, at vi ikke principielt imod skattelettelser generelt, men særligt fokus på de ufinansierede af slagsen. sforslag til sforslag nr. 21 sforslag nr. 106 "motorring 3 ved Husum i København" ændres til "motorring 3 på Københavns Omegn" DSU Københavns omegn Motivation: motorring 3 ligger på Københavns omegn, så rettelsen er lavet for præcisionen i oplægget sforslag til ændringsforslag nr. 22 Sletning sforslag nr. 112 bundskatten slettes.

Motivation: Det sikrer en bedre omfordeling at hæve bundfradraget og sammenholde det med en hævning af indkomstgrænsen for topskatten. Vi mener, at vi altid skal have omfordelingen for øje, når vi laver skattelettelser, og derfor mener vi, at det er tilstrækkeligt at hæve bundfradraget, fordi man skal være opmærksom på, at både en sænkning af bundskatten og en hævning af bundfradraget også kommer de rigeste til gavn. Derfor må de så betale i den anden ende, hvorfor vi opfordrer til at I stemmer for ÆF108 og ÆF112, sådan sikrer vi den bedste omfordeling. sforslag til ændringsforslag nr. 22A sforslag nr. 112 Derfor foreslår bundfradraget hæves ændres til Derfor foreslår DSU, at bundfradraget hæves. Udvalget Motivation: Det oprindelige forslag giver ikke sprogligt mening, men vi er i udvalget enige i hensigten fra forslagsstillerne. sforslag til ændringsforslag nr. 23 sforslag nr. 117 Disse måneder enlige forsørgere. ændres til Disse måneder skal dog ikke forsvinde fra puljen i tilfælde, hvor der aldrig har været en mandlig forælder, f.eks. hvor enlige kvinder vælger at få et barn alene." Motivation: Det er vigtigt, at vi sikrer at der ikke forsvinder tid fra barnet i tilfælde af, at der ikke er en mandlig forælder til at tage den del af barslen der er øremærket til far. Den samlede pulje af tid, som barnet går hjemme hos sine forældre skal være konstant og må ikke være påvirket af familieform. sforslag til ændringsforslag nr. 24 sforslag nr. 118 Derfor går den samlede pulje. ændres til Derfor går vi ind for, at der øremærkes 3 måneder af den fælles barselsorlov, til hver forælder. Vælger den ene forældre ikke at tage denne orlov, falder disse måneder bort fra den samlede pulje. Motivation: Vi synes at det giver rigtig god mening at øremærkning er kønsneutralt, og at forældre af begge køn får øremærket tre måneders barsel. Naturligvis kan kvinder også vælge ikke at bruge de tre måneder, og i disse tilfælde vil barselsmånederne også frafalde. sforslag til ændringsforslag nr. 25 sforslag nr. 121 alle forældre. ændres til begge forældre. Motivation: Vi mener ikke at alle forældre er en seriøs betegnelse. Hvem er alle forældre? Det skal være barnets to forældre, uanset om det så er mor og far, mor og mor eller far og far. Det skal ikke være flere

forskellige papforældre eller bofæller. Fællesskabet skal finanserne det for de to som er barnets forældre, og ikke andre. sforslag til ændringsforslag nr. 26 sforslag nr. 122 Der skal unisex toiletter. ændres til I forbindelse med alle offentlige byggerier skal forældre uanset køn sikres mulighed for at pusle deres børn. Dette enten ved opførsel af unisextoiletter med puslefaciliteter eller pusleborde på både kønsspecifikke toiletter og handicaptoiletter. Motivation: Vi synes også at der i bygninger uden unisextoiletter skal sikres ligestilling ved at sørge for at alle kan pusle deres babyer - uanset hvilket toilet de ønsker at benytte. sforslag til ændringsforslag nr. 26A sforslag nr. 122 Der skal unisex toiletter. ændres til Toiletter i det offentlige rum, f.eks på stationer, shopping centre, biografer, restauranter og lignende, skal i fremtiden udstyres med muligheden for at pusle børn, uanset om der er tale om unisextoiletter, kønsspecifikke toiletter eller handicaptoiletter. Udvalget Motivation: Vi synes også at der i bygninger uden unisextoiletter skal sikres ligestilling ved at sørge for at alle kan pusle deres babyer - uanset hvilket toilet de ønsker at benytte. sforslag til ændringsforslag nr. 27 Sletning sforslag nr. 122 offentlige slettes. Motivation: Der er ingen grund til, at det kun skal gælde de offentlige toiletter. sforslag til ændringsforslag nr. 28 sforslag nr. 129 Kondomer og slikkelapper ændres til al prævention, der stopper kønssygdomme for både kvinder og mænd samt give tilskud til fx. p-piller, p-stave og hormonspiraler, så der dermed ikke er en økonomisk belastning ved at anskaffe sig prævention Motivation: I DSU s kongresoplæg er det ikke meningsfuldt at nævne specifikke typer af prævention som kondomer og slikkelapper. Det bør uddybes, at formålet er at hindre spredning af kønssygdomme, og samtidig give mulighed for at undgå uønsket graviditet. sforslag til ændringsforslag nr. 29 sforslag nr. 164 Adskil stat i Danmark. ændres til Fjern folkekirken og indfør religionsskat

I Danmark har vi religionsfrihed, men ikke religionslighed. I dag får den danske folkekirke statsstøtte, hvilket betyder at kristendommen er den eneste religion, der bliver finansieret gennem staten. I DSU mener vi, at det er forkert at forfordele en religion frem for andre. Vi mener derfor, at folkekirken skal fjernes og vi i stedet skal indføre en religionsskat. Derved vælger hver borger, hvilken religion de ønsker, at deres religionsskat skal gå til. Borgerne kan derved igennem staten enten støtte kristendom, islam, buddhisme eller noget helt fjerde. Religion skal forstås så bredt, at det også er muligt at oprette et trossamfund, hvor ikke religiøse føler, at de hører til. DSU København Motivation: I DSU tror vi på religionslighed og derfor vil vi indføre en religionsskat. Det er med inspiration fra Norge og Island, hvor hver borger vælger, hvilken religion deres skat skal gå til. På den måde sikrer vi, at alle religioner er anerkendt af samfundet og samfundet samtidig kan have en smule hånd i hanke med religionerne. sforslag til ændringsforslag nr. 30 sforslag nr. 187 socialt belastede områder ændres til særligt udsatte områder Motivation: Socialt belastede områder har en ligeså negativ klang som ghettoområder. Derfor foreslår vi at ændre begrebet, til det begreb der rent faktisk bruges også i forskellige andre sammenhænge. sforslag til ændringsforslag nr. 31 sforslag nr. 188 Det er ikke alle steder, det er muligt (eller klogt) at nedrive bebyggelserne. ændres til Det er ikke alle steder, det hverken er klogt eller muligt, at nedrive bebyggelserne. Motivation: Vi synes, forslaget fra Midtjylland er godt. Det er bare ærgerligt, at der er parenteser i DSU s ellers rigtig flotte politiske oplæg. sforslag til ændringsforslag 32 sforslag nr. 189 samt et statsligt i alment boligbyggeri. ændres til samt øge det tilskud staten nu giver til at sikre både midlertidige og permanente boliger til flygtninge. Motivation: Regeringen og KL har med topartsaftalen allerede forhandlet to puljer på plads, den ene sikre 640 mio. Kr. til nye almene boliger til flygtninge og den anden på 150 mio. kr. sikre tilskud til midlertidige boliger. Derfor giver det mening at det er her vi ønsker flere penge. http://www.kl.dk/beskaftigelse/kommuner-far-okonomisk-hjalp-til-at-etablere-flygtningeboliger-id199983/ sforslag til ændringsforslag nr. 33 sforslag nr. 202 Herfra kan der søges om tilladelse om sammenføring ændres til Når den umyndige part fylder 18, kan der søges om familiesammenføring.

Motivation: I Danmark kan man kun vies når man er under 18 år ved specielle tilladelser. Som udgangspunkt kan man ikke være viet, hvis man er under 18 år. For at beskytte disse børn, skal man selvfølgelig ikke kunne søge sammenføring som ægtepar, før man er vielsesberettiget. sforslag til ændringsforslag nr. 34 sforslag nr. 203 Få styr på lovgivningen I dag er der ufattelig mange lovgivninger, som lapper over hinanden og tvinger mennesker i forskellige både og kasser. Derfor mener DSU, at vi skal have ryddet op i lovgivningen for integration. ændres til Få styr på udlændingeloven I dag er der ufattelig mange paragraffer i udlændingeloven, som lapper over hinanden og tvinger mennesker i forskellige både og kasser. Derfor mener DSU, at vi skal have ryddet op i udlændingelovgivningen. Motivation: Vi kan godt se at forslaget ikke var velskrevet nok. Derfor har vi tilføjet denne rettelse. Problemet er, at man i mange år har lavet hurtige og hovsa lapper på udlændinge området. Derfor skal vi have forsimplet hele området. Vi skal have sikret at vores sagsbehandlere ikke skal være jurister og bruge for meget af deres til på at læse paragraffer, men på at hjælpe mennesker. sforslag til ændringsforslag nr. 35 sforslag nr. 226 nedbryde ændres til udfase Motivation: Det vil have store konsekvenser blot at nedbryde dem fra den ene dag til den anden. Derfor ønsker vi, at udfase. sforslag til ændringsforslag nr. 36 Sletning sforslag 243 som bl.a. skal være noget befolkningen kan relatere til. slettes DSU København Motivation: Vi synes det er en enormt god ide, at der skal være mere EU-stof i de statsstøttede medier, da EU er vigtigt. Men vi synes det virker meget overflødigt og ganske flyvsk at sige, at det skal være noget befolkningen kan relatere til. For hvilken del af befolkningen og i hvilket omfang. sforslag til ændringsforslag nr. 37 sforslag nr. 243 Statslige støttede relatere til ændres til Det skal være en selvstændig public service forpligtelse, at bringe EU-stof Motivation: I mener vi at pressen i Danmark er fri. Alle danske medier er statsstøttede gennem

mediestøtteordningen, og det er meget vidtgående at begynde at stille specifikke krav til stofområder med mediestøtten. Derfor foreslår vi i stedet at det gøres endnu mere klart, end det er i dag, at Danmarks Radio skal have det som en særskilt public service forpligtelse at bringe EU-stof. sforslag til ændringsforslag nr. 38 sforslag nr. 248 Det indebærer en bekæmpelse af price gouging fra multinationale medicinalvirksomheder ændres til Det indebærer en bekæmpelse af multinationale medicinalvirksomheders udnyttelse af det frie marked, og den 3. verdens situation til at presse medicinpriserne på himmelflugt. Motivation: I var vi i tvivl om hvad ordet price gouging betyder, ingen havde nogen forklaring og vi måtte google os frem. Vi mener ikke et oplæg i DSU skal være umulig at forstå betydningen af uden en fremmedordbog.