1 En ny folkeskole i Esbjerg Kommune Den åbne skole Siden folkeskolens etablering ved lov for 200 år siden, har der fundet et samarbejde sted mellem kirken, skolen og det lokale foreningsliv. Det er i dag meget forskelligt fra sted til sted hvordan dette samarbejde udfolder sig: På nogle skoler er det næsten ikke eksisterende og begrænser sig til blot et lokalefællesskab. Andre steder er det udviklet, således at skolen står som en markant medspiller i det lokale idræts- og kulturliv og faktisk er et lokalt kulturcenter. Formål Med folkeskolereformen skal skolen åbne sig - og det skal ske begge veje: Vi skal have virkeligheden ind i skolen og vi skal have skolens elever ud i virkeligheden. Her ligger kirke, idræt-, kultur- og foreningsliv lige for. Åbningen af skolen skal ses i forhold til, at reformen har til hensigt at give et fagligt løft af såvel de dygtigste som de svageste elever, samtidig med at tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes. Den åbne skole - hvorfor det? Formålet med den åbne skole er bl.a. - At øge elevernes læring og trivsel - At give eleverne en varieret og motiverende skoledag - At styrke den lokale sammenhængskraft - Bidrage til at eleverne stifter bekendtskab med forenings- og kulturlivet - At etablere og inddrage alternative læringsmiljøer Det er arbejdsgruppens vurdering at der kan opnås gunstige effekter både hvad angår læringsmål og motivation ved at åbne skolen op. Vi kan lære af hinanden Folkeskolen og (elite-)idrætten har rigtig meget at lære af hinanden. Skolen kan lære meget om, hvor langt man kan nå med konsekvent og målrettet arbejde med de dygtigste. (Elite-) idrætten kan til gengæld lære meget om pædagogik og rummelighed - og om hvordan man skaber flere vindere uden at skabe tilsvarende flere tabere. Forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen ved professionshøjskolen VIA University College udtaler: Intet tyder på, at man ved at gøre noget ekstra for dem, der ligger i toppen, vil opnå dårligere resultater for dem, der ligger i bunden. - Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke også kan gøre mere for at fejre, at nogle er særligt dygtige til at læse og regne, så længe vi med en afbalanceret pædagogik sikrer os, at hele klassen skal være et fællesskab, ikke en taberfabrik. (citat) Med en analogi til idrættens verden kunne man måske sige, at Folkeskolen bør være en holdsport, hvor alle på holdet (læs klassen/personalet) hjælper hinanden med at skaffe holdet de bedste resultater og den bedste trivsel.
2 EKSEMPLER PÅ SAMARBEJDE I det følgende præsenteres - til inspiration - nogle eksempler på samarbejde, hvorefter arbejdsgruppen giver nogle anbefalinger/ideer. Konfirmationsforberedelse Præst, menighedsråd Der bør tages stilling til, om konfirmationsforberedelsen kan ligge inden for skoletiden som en del af den understøttende undervisning. Minikonfirmander Præst, menighedsråd Der bør tages stilling til, om minikonfirmandundervisningen (normalt 3. kl.) kan ligge inden for skoletiden, som en del af den understøttende undervisning. Luciaoptog Ældrecenter eller anden lokal forening En skoleklasse og en musiklærer forbereder og gennemfører Luciaoptog Teater Skolescenen Ønskes bevaret/udviklet Teaterforeninger Spinning/fitness Lokal idrætsklub Valgfagstilbud til elever i 8. + 9. klasse. Skolen låner den lokale idrætsklubs faciliteter. Det er skolens lærere, som forestår undervisningen efter at have modtaget forudgående instruktion i brug af maskiner og cykler. Foreningskontor Lokale foreninger På Tjæreborg skole blev foreningskontoret etableret i et lokale i skolens administrationsfløj i 1994 i et samarbejde mellem Idrætsforeningen, Gymnastikforeningen og FDF. Kontoret er bemandet med ansatte i løntilskud eller seniorjob. Kontoret er sekretariat for Lokalrådet og foreningerne, og har ansvar for udgivelse af Grøn Fritid, sportsfestprogram, skolemesterprogram m.v.
Samarbejde om brug af faciliteter og indkøb af fælles aktivitetsredskaber. Lokale foreninger og Fritidsog ungdomsklubber. Etablering af fælles legeog bevægelsesfaciliteter Lokal idrætsklub 3 Airtrack, GPS, store nedfaldsmadrasser, skumredskaber o.lign., bander til indendørs fodbold. På Tjæreborg skole har man etableret et aktivitetsstrøg på nordsiden af skolen - mellem skolen og fodboldbanerne. Dette aktivitetsstrøg med multibane, klatreskulptur, hoppepude samt styrketræningsbane kan anvendes i såvel skole- som fritid. Hoppepude og multibane er finansieret af fonds- og puljemidler, ansøgt af TIF. Anlæggene er foræret til skolen til fremtidig drift og vedligehold. Resten er den del af SPACEprojektet. Minisport (fase 1) Sjov motion (fase 2 + 3) DGI-certificeret SFO Idræts-SFO`er i DIF-regi Lokale foreninger, Idrætsorganisationer, Fritids og ungdomsklubber DGI DIF Den lokale skole samarbejder med de lokale foreninger om at tilbyde minisport eller sjov motion, hvor forskellige idrætsgrene præsenteres. SFO-personalet bliver certificeret til at blive bevægelsesinstruktører. Der udarbejdes en bevægelsespolitik for SFO`en. Leg, bevægelse og motion indtænkes i dagligdagen. Der henvises til DGI og DIF`s hjemmeside samt Hjerting Skoles SFO.
Kom ud af pom-fritten -brug bolden Fysiske læringsmiljøer Afprøvning af forskellige idrætsgrene Formidling/præsentation af fritidstilbud Udnytte faciliteter og kompetencer Højtlæsning/historiefortæll ing/gamle dage Projekt på vej: YOUTH GAMES Den lokale fodboldklub, DBU og lokal fritids- og ungdomsklub Spejdere FDF Idrætsforeninger Fritids- og ungdomsklubber Sport- og Event Park Esbjerg Foreninger Esbjerg Kommunes fritidsog ungdomsklubber Ældrecenter/Områdecenter /Dagcenter Et samarbejde mellem kommuner fra 2 forskellige lande, idrætsaktiviteter og konkurrencer for skoleelever En endags event for børn i alderen 6-9 år, hvor DBU stiller materiale til rådighed samt 1 instruktør. Og hvor fodboldklubben stiller med instruktører/trænere. Evt. med hjælpere fra fritids- og ungdomsklubben. Der henvises til Hjerting skoles SFO og DBU`s hjemmeside. Skolen låner: Bålsted, bålhytte, weekendhytte, lejrplads, fodboldbaner, tennisbaner, kroketbaner, petanquebaner, lokale klubhuse, multibane, værksteder, musikfaciliteter m.v.. Se hjemmeside (evt. link) Bør gøres økonomisk attraktivt for skolerne - både m.h.t. deltagerpris og transport. Foreninger gives adgang til at præsentere deres tilbud for eleverne efter aftale med skolen. Skolen, SFO-en og klubben inspirerer eleverne til et aktivt fritidsliv. Der henvises til Klub Ringgården 4 Der laves en besøgsaftale, hvor en klasse besøger de ældre og læser højt for dem. Og de ældre fortæller om gamle dage. En pakke løsning med forskellige idrætsdicipliner. Yderligere information fås hos Åse Jensen (20 33 65 52) Esbjerg Kommune Samarbejdsmodeller DGI DIF DGI og DIF har i fællesskab udarbejdet en oversigt over forskellige samarbejds-modeller: Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration (evt. link)
Udeskole på plejehjemmet Lokalt ældrecenter og og i parken nærliggende park Ideen er opstået i et samarbejde mellem en landskabsarkitekt, fysioterapeut på Områdecenter Hjerting, Majbrit Tranberg Skovgaard og pædagogisk konsulent Dorte Vind, PU. Der er opstillet: skolemål, plejehjemsmål og parkmål. Hjerting Skole deltager med to 1.klasser. 5 ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER Skolen indkalder relevante lokale foreninger til et møde om Den åbne Skole. Alle skoler får adgang (link) til en oversigt over foreninger i Esbjerg Kommune. Foreningsportalen (kontaktperson, oversigt over aktivitetstilbud). Tilskudsberettigede foreninger i Esbjerg Kommune opfordres til at indtænke den åbne skole. Skolens ledelse, eller en udpeget kontaktperson på skolen, har kontakten og formidler samarbejdet mellem foreningslivet og skolens ansatte. Arbejdsgruppen hilser ordningen med 4 x gratis transport årligt pr. elev i 4. - 8. klasse velkommen. Det vil øge brugen af de mange fremragende natur- og kulturtilbud i kommunen. Information herom bør være klar ca. 1/6 a.h.t. planlægning af næste skoleår. Det bør afklares om konfirmationsforberedelsen fortsat kan ligge inden for undervisningstiden - som en del af den understøttende undervisning.