Sundhedspraksis. Studiehåndbog for Akademiuddannelse i



Relaterede dokumenter
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

Savner du personlige og faglige udfordringer i din sundhedspraksis?

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Savner du personlige og faglige udfordringer i din pædagogiske eller sundhedsfaglige praksis?

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modulbeskrivelse Modul 5

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Studiehåndbog for Akademiuddannelse i Sundhedspraksis på SOSU Nord

Studiehåndbog for Akademiuddannelse i Sundhedspraksis på SOSU Nord

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Børne- og ungdomslitteratur

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Modulbeskrivelse for modul 11

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Fortællinger og genrer

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

12. Modulbeskrivelse

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Beskrivelse af prøven efter modul 9

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

AT på Aalborg Katedralskole

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

M e n t o r. Diplomuddannelsen

Velfærdsteknologi i praksis

Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter Trin 1. Revideret maj 2014

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Skriftsprogsvanskeligheder klasse

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:

Modulbeskrivelse for modul 11

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Vejledning til prøven i idræt

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

ledelse Diplomuddannelsen i

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Radiologisk studieretning

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Praktiklærer til læreruddannelsen

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Studieordning del

11.12 Specialpædagogik

Administrationsbacheloruddannelsen

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Modulbeskrivelse professionsuddannelsen i tandpleje

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Vejledning til prøven i idræt

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Transkript:

/ Sundhedspraksis Studiehåndbog for Akademiuddannelse i

Velkomst til nye studerende... 3 At studere på SOSU Fyn... 4 Begyndervanskeligheder... 4 Sådan er undervisningen tilrettelagt... 4 Uddannelsens formål... 5 Uddannelsens titel... 5 Uddannelsens varighed... 5 Reception og uddeling af eksamensbevis... 5 Akademiuddannelse i Sundhedspraksis... 6 Mål for Akademiuddannelse i Sundhedspraksis... 6 Viden og forståelse... 6 Færdigheder... 6 Kompetencer... 6 Uddannelsens struktur... 7 Uddannelsens indhold... 8 Modulbeskrivelse: Professionel praksis (obligatorisk modul) 10 ECTS... 8 Modulbeskrivelse: Kvalitetsudvikling og dokumentation (obligatorisk modul) 10 ECTS... 10 Modulbeskrivelse: Sammenhængende forløb (valgfrit modul) 10 ECTS... 12 Modulbeskrivelse: Tværfaglige indsatsområder (valgfrit modul) 10 ECTS... 14 Modulbeskrivelse: Pædagogik og kommunikation (valgfrit modul) 10 ECTS... 16 Modulbeskrivelse: Socialpædagogik og psykiatri (valgfrit modul) 5 ECTS... 18 Modulbeskrivelse: Omsorgs- og relationsarbejde (valgfrit modul) 5 ECTS... 19 Modulbeskrivelse: Afgangsprojekt 10 ECTS... 20 Formelle krav til opgaver... 21 Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlige opgaver... 21 A: Mundtlig prøve med udgangspunkt i et kort og langt projekt... 21 B: Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis... 22 Afgangsprojektet... 23 Krav til det skriftlige produkt, hvis der skrives i gruppe... 24 Bedømmelse... 24 Formelt om vejledning ved opgaveskrivning... 24 Klager... 24 Sygeeksamen... 25 Praktiske oplysninger... 26 Adresse og telefon nummer... 26 Administration... 26 Alkohol- og rygepolitik... 26 Bibliotek... 26 Åbningstider:... 26 Hvem kan låne?... 26 1

Evalueringer... 26 Forsikringsforhold... 26 IT-faciliteter... 26 Kantine... 27 Åbningstider... 27 Køleskab... 27 Kopiering... 27 Lærebøger... 27 Studievejledningen... 27 SVU... 27 Udmeldelse... 27 Undervisere... 27 WEB adresse... 27 2

Velkomst til nye studerende Velkommen som ny studerende på Akademiuddannelsen ved SOSU Fyn. SOSU Fyn tilbyder akademiuddannelse i henholdsvis Sundhedspraksis eller Socialpædagogik. Studierne udbydes af Erhvervsakademi Lillebælt og University College Lillebælt og gennemføres på SOSU Fyn. Du kan designe din egen individuelle akademiuddannelse ved at kombinere moduler fra forskellige akademiuddannelser. I så fald laver du, i samarbejde med uddannelsesvejledere, en uddannelsesplan, som er skræddersyet til dine ønsker og jobprofil. Vi håber, du bliver glad for dit studie, og at denne studiehåndbog vil gøre dit arbejde på studiet nemmere for dig. Vi håber, at du vil opleve glæden ved at fordybe dig i spændende emner, der udvikler dig fagligt og personligt og giver dig passende udfordringer. Resultatet skulle gerne være, at du føler dig endnu bedre klædt på til et arbejdsliv, hvor der sker forandringer, som til stadighed stiller nye krav men som samtidig også åbner nye muligheder for den enkelte medarbejder. Studiet har rammerne for en proces, hvor undervisningens form og indhold i høj grad vil tilgodese både samfundets, erhvervslivets og de studerendes behov og krav til en moderne akademiuddannelse. På studiet er det den enkeltes kompetencer og udvikling af disse, der er i centrum. Vi vil hele tiden arbejde målrettet på at forbedre og udvikle studiet. Målet er at styrke samspillet med de fynske arbejdspladser, sådan at uddannelsens relevans hele tiden er opdateret. Derfor er undervisningen planlagt med projekter og rettet mod konkrete problemstillinger fra arbejdslivet. Studiehåndbogen er underordnet den til enhver tid gældende studieordning, lov og bekendtgørelse. Studiehåndbogen vil med mellemrum blive revideret i samspil med de studerende og som følge af nye krav til studiet, ændrede ressourcer, nye tværfaglige samarbejdspartnere, udvikling i læringsstrategier, de løbende evalueringer og andre forhold, der kræver studieplansændringer i de kommende år. Studiet kan tilbyde dig faglige, teoretiske og praktiske rammer for din erhvervsakademiuddannelse, og det er vores håb, at vi i fællesskab kan udfylde disse rammer på en sådan måde, at du kan mærke, at du har fået et kompetenceløft, der gavner dig og dine omgivelser i årene frem. 3

At studere på SOSU Fyn At begynde på en akademiuddannelse ved SOSU Fyn betyder, at du beslutter dig for at leve som studerende, måske i flere år al afhængig af, hvor mange moduler du vælger. For mange betyder det, at de, efter en tid i erhvervslivet, igen skal vænne sig til at sidde på skolebænken og lære at tilrettelægge deres tid, således at der bliver et rimeligt forhold mellem studierne og andre gøremål. På SOSU Fyn tilstræber vi at have et åbent og kreativt miljø, der er præget af samarbejde og fleksibilitet. SOSU Fyn har en målsætning om at skabe mulighed for, at den studerende uddanner sig til at arbejde i - samt udvikle social- og sundhedsområdet og det socialpædagogiske område til gavn for brugerne. Desuden er SOSU Fyns målsætning at skabe et højt kvalitativt uddannelsesmiljø, hvor den studerende har mulighed for at erhverve sig et højt erhvervsfagligt kompetenceniveau med udgangspunkt i målene for de enkelte uddannelser. Begyndervanskeligheder Hvis man gennem flere år har været vant til et job, hvor man bevæger sig meget omkring, tager det tid at vænne sig til at sidde stille og tilegne sig teoretisk stof. Giv ikke for hurtigt op - problemet kendes af mange og det løser sig som regel efter nogle uger. I begyndelsen kan uddannelsen forekomme uoverskuelig, men man vil gradvis få udvidet sit kendskab til modulerne, teorierne og arbejdsmetoderne. Man bliver bedre til at prioritere, hvordan man anvender sin tid bedst muligt i undervisningen og hjemme. Sådan er undervisningen tilrettelagt Det kræver en selvstændig og engageret indsats at gennemføre en akademiuddannelse. En stor del af undervisningen er projektarbejde. Projektarbejdet indebærer, at man har mulighed for selv at påvirke indholdet af sin uddannelse ved valg af emner til de skriftlige arbejder. Men det indebærer også, at man selv skal søge oplysninger og strukturere sit arbejde. De skriftlige arbejder udarbejdes enten individuelt eller i grupper. Gennem gruppearbejdet udvikler den enkelte studerende sine evner til at samarbejde og udnytte sine evner bedst muligt. Én er måske bedst til det praktiske og kan føre an her, mens en anden står for det teoretiske overblik. Imidlertid er det vigtigt, at alle deltager aktivt i hele processen. Det er almindeligt at føle sig frustreret i perioder i løbet af studiet: Har jeg valgt den rigtige uddannelse? Jeg kan ikke nå at læse, det jeg bør. Kan jeg bestå? Kan jeg få arbejde, når jeg er færdig? Det kan falde sammen med ekstra belastninger i privatlivet: Sygdom i familien, flytning eller lignende. I sådan en situation kan det være en god idé at tage en snak med studievejlederen og/eller en af lærerne. 4

Uddannelsens formål Formålet med Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis eller Socialpædagogik er at videreuddanne den studerende til at fungere som kompetent fagperson inden for kvalitets- og udviklingsarbejde i henholdsvis social- og sundhedssektoren eller den socialpædagogiske sektor. Desuden opnår den studerende kompetence til at dokumentere og prioritere handlemuligheder med forståelse for områdets faglige og teoretiske perspektiver og dets samfundsmæssige placering og forankring. Den studerende opnår kompetencer til på et fagligt og metodisk grundlag at analysere og vurdere praksisnære problemstillinger inden for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Formålet med uddannelsen er at forbedre såvel den studerendes erhvervskompetence som den personlige kompetence. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen: AU i Sundhedspraksis, hvor den engelske betegnelse er; Academy Profession (AP) Degree in Health Practise jf. Bekendtgørelse for Videregående Voksenuddannelser. Uddannelsens varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser. Reception og uddeling af eksamensbevis SOSU Fyn vil gerne anerkende de studerendes indsats på studiet. For os er enhver bestået eksamen efter et modul et udtryk for et stort personligt og fagligt engagement, som vi synes, skal markeres. I dén anledning er SOSU Fyn vært ved en reception for de studerende og evt. deres nærmeste pårørende. Her serveres lidt snacks, skåles og ønskes tillykke med de udleverede eksamensbeviser. Ved receptionen efterstræber vi, at de respektive undervisere fra uddannelsen deltager, i det omfang, det er praktisk muligt. Tilmelding til receptionen skal foregå til underviseren. 5

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Formålet med Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis er at videreuddanne den studerende til at fungere som kompetent fagperson inden for kvalitets- og udviklingsarbejde i social- og sundhedssektoren. Desuden opnår den studerende kompetence til at dokumentere og prioritere handlemuligheder med forståelse for områdets faglige og teoretiske perspektiver, og dets samfundsmæssige placering og forankring. Uddannelsen er opbygget af to obligatoriske moduler af hver 10 ECTS point, og fem valgmoduler hvor de tre har et omfang af 10 ECTS og de to et omfang af 5 ECTS hver. Den studerende vælger selv valgmoduler der tilsammen skal udgøre 30 ECTS point. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt med et omfang af 10 ECTS point. Mål for Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Viden og forståelse Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren. Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for erhvervets og fagområdets praksis og centralt anvendt teori og metode. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og teorier i relation til at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i forhold til praksisnære problemstillinger inden for social- og sundhedsvæsenet, i en forståelse for områdets samfundsmæssige placering og forankring. Den studerende skal kunne beskrive, vurdere og bearbejde praksisrelaterede problemstillinger med fokus på at dokumentere og prioritere handlemuligheder på et systematisk analytisk grundlag med inddragelse af centrale teoretiske perspektiver, samt på baggrund af disse opstille og vælge løsningsmuligheder. Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere udviklingssituationer inden for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren. Den studerende skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Den studerende skal kunne udvikle egen praksis i forhold til at arbejde i social- og sundhedsvæsenet og handle med udgangspunkt i borgerens situation, muligheder og behov. 6

Uddannelsens struktur Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis er bygget op af 6 moduler: 2 obligatoriske, 3 valgfrie samt et afgangsprojekt. Obligatoriske moduler: Professionel praksis - 10 ECTS Kvalitetsudvikling og dokumentation - 10 ECTS Valgfrie moduler: Sammenhængende forløb - 10 ECTS Tværfaglige indsatsområder - 10 ECTS Pædagogik og kommunikation - 10 ECTS Socialpædagogik og psykiatri - 5 ECTS Omsorgs- og relationsarbejde - 5 ECTS De obligatoriske moduler og valgmoduler skal gennemføres og bestås før prøven i afgangsprojektet. Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 15 ECTSpoint. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. 7

Uddannelsens indhold Modulbeskrivelse: Professionel praksis (obligatorisk modul) 10 ECTS Den studerende opnår færdigheder i og kompetencer til at kunne beskrive og vurdere praksisnære problemstillinger i social- og sundhedspraksis, ud fra viden om og forståelse for social - og sundhedsvæsenets samfundsmæssige, kulturelle og organisatoriske rammer. Modulet har primært fokus på den betydning samfundet, organisationen og kulturen har for den professionelles muligheder for at styrke samarbejdet med borgeren. Indhold Politiske og administrative styringsformer samt organisatoriske rammer og vilkår, og disses betydning for borgere og medarbejdere i social- og sundhedsvæsenet. Borgerens situation som bruger af social- og sundhedsvæsenet, herunder begreber som syg, sund, livsformer, levevilkår og kultur. Magt og etiske dilemmaer i relation til samarbejdet med borgeren og dennes pårørende. Organisations- og kulturforståelse i forhold til mødet mellem borger og den professionelle. Konfliktforståelse i forhold til situationer, der kan opstå i mødet mellem professionelle borgere, pårørende og/eller kollegaer. Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for politiske og administrative styringsformer samt organisatoriske rammer og vilkårs betydning for borgere og medarbejdere i social- og sundhedsvæsenet. Den studerende skal have viden om og forståelse for organisationers og kulturers betydning for samarbejde mellem de professionelle og borgerne. Den studerende skal have viden om og forståelse for menneskets eksistens og borgerens muligheder og begrænsninger ved forskellige levevilkår, livsformer, sundhedstilstand og kulturelle baggrund. Den studerende skal have viden om og forståelse for dilemmaer og konflikter i mellemmenneskelige relationer i forhold til såvel borgere, pårørende som kollegaer. Den studerende skal have viden om og forståelse for konfliktsituationer der kan opstå i mødet mellem professionelle, borgere, pårørende og/eller kollegaer. Færdigheder Den studerende skal kunne vurdere, hvilken betydning de samfundsmæssige, kulturelle og organisatoriske rammer har for praksisudøvelse i social- og sundhedsvæsenet. Den studerende skal kunne vurdere etiske problemstillinger i tilknytning til magtforhold i social- og sundhedsarbejdet. 8

Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere praksisnære problemstillinger og opstille samt vælge relevante handlemuligheder knyttet hertil. Den studerende skal kunne håndtere forskellige perspektiver på professionel praksis i social- og sundhedssektoren og agere herudfra. Den studerende skal kunne indgå i og varetage samarbejde med borgeren ud fra borgerens behov og situation som bruger af social- og sundhedsvæsenet. Den studerende skal kunne håndtere konfliktsituationer der kan opstå i samarbejdet mellem professionelle, borgere, pårørende og/eller kollegaer. Bedømmelse Mundtlig prøve på baggrund af et kort oplæg. Ekstern censur. 7-trinsskala. 9

Modulbeskrivelse: Kvalitetsudvikling og dokumentation (obligatorisk modul) 10 ECTS Den studerende opnår færdigheder i og kompetencer til at vurdere konkrete praksisnære problemstillinger, samt opstille konkrete, innovative og prioriterede løsningsforslag i samarbejde med borgeren, pårørende og samarbejdspartnere. Modulet har fokus på dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af social- og sundhedspraksis med henblik på at sikre kontinuitet, sikkerhed og kvalitet. Indhold Dokumentations- og evalueringsmetoder og modeller. Evalueringskultur, herunder etiske aspekter ved dokumentation og evaluering, eksempelvis Medicinsk Teknologi Vurdering. Kvalitetssikring, herunder Den Danske Kvalitetsmodel. Læring og handlekompetence i praksisfællesskaber. Innovation af praksisfeltet. Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for kvalitetsmodeller og sådannes betydning for udviklingen af det danske social- og sundhedsvæsen. Den studerende skal have viden om og forståelse for kvalitetsstyring og udvikling af modeller og redskaber, der kan sikre kvaliteten af social- og sundhedsvæsenets ydelser. Den studerende skal have viden om og forståelse for læring som en del af kvalitetsudviklingen af praksis. Den studerende skal have viden om og forståelse for handlekompetence som forudsætning for professionelt arbejde i social- og sundhedsvæsenet. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til brug for kvalitetssikring og dokumentation af praksis i social- og sundhedsvæsenet. Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og redskaber til i konkrete praksissituationer, at foretage nuancerede beskrivelser af praksis ud fra forskellige perspektiver med afsæt i relevant viden. Den studerende skal kunne formidle ny viden om dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af praksisnære problemstillinger til borgere, pårørende og kollegaer. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling af sundhedspraksis. Den studerende skal have handlekompetence til fagligt og tværfagligt aktivt at deltage i et 10

professionelt samarbejde. Den studerende skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis. Bedømmelse Mundtlig prøve på baggrund af et kort oplæg. Ekstern censur. 7-trinsskala. 11

Modulbeskrivelse: Sammenhængende forløb (valgfrit modul) 10 ECTS Den studerende skal opnå færdigheder og kompetencer til at koordinere indsatser og indgå i et samarbejde om det sammenhængende forløb. Modulet har primært fokus på fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese for derigennem at kunne medvirke til at skabe sammenhæng i borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet. Modulet har primært fokus på borgerens oplevelse af sammenhæng i forløbet, sekundært på den professionelles og organisationens oplevelse af sammenhæng. Indhold Etik og menneskesyn i forhold til pleje og omsorg inden for fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese. Kommunikationens betydning som metode til at fremme samarbejde og til at forebygge og løse konfliktsituationer. Oplevelse af sammenhæng og redskaber til at understøtte sammenhæng. Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for begreber og metoder, der knytter sig til plejen og omsorg i relation til faget. Den studerende skal have viden om og forståelse for de faglige og etiske problemstillinger, som knytter sig til fagområderne gerontologi, patientologi og salutogenese. Den studerende skal have viden om og forståelse for menneskesyn og konsekvenser for udøvelsen af pleje og omsorg. Den studerende skal have viden om det kommunikative aspekt i det tværfaglige samarbejde i sammenhængende forløb og forståelse for konflikthåndtering i forbindelse med samme. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende teorier og metoder der fremmer oplevelsen af sammenhæng hos borger, professionel og organisation. Den studerende skal kunne vurdere planlægning og koordineringen af det sammenhængende forløb. Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsninger til borgere og samarbejdspartnere. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer i forhold til sammenhængende forløb. Den studerende skal kunne koordinere indsatser og formidle praksisnære problemstillinger 12

til relevante borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Den studerende skal kunne håndtere eventuelle konfliktsituationer opstået i forbindelse med samarbejde om det sammenhængende forløb. Bedømmelse Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Intern bedømmelse. 7-trinsskala. 13

Modulbeskrivelse: Tværfaglige indsatsområder (valgfrit modul) 10 ECTS Den studerende opnår færdigheder og kompetencer til professionelt at kunne indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde på baggrund af viden om særlige indsatsområder i social- og sundhedsvæsenet. Modulet har fokus på at udvikle og være innovativ i forhold til aktuelle indsatsområder i de forskellige sektorer. Modulets formål er fordybelse i et særligt udvalgt indsatsområde inden for eget praksisfelt, som for eksempel sundhedsfremme, rehabilitering, sundhedsinnovation, recovery eller lignende. Indhold Teori og metode der knytter sig til pleje og omsorg i relation til indsatsområdet. Teori og metode om motivation og innovation. Etiske dilemmaer i relation til indsatsområdet, herunder perspektiver på den professionelle og private magt. Teoretisk og praktisk formidling i forhold til at kunne varetage særlige opgaver inden for indsatsområdet med afsæt i love og rammer. Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde i et forpligtende arbejdsfællesskab med afsæt i egne og andres kompetencer. Evaluering af egen og andres indsats. Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for teorier, begreber og metoder af betydning for pleje og omsorgssituationer i relation til det særlige indsatsområde. Den studerende skal have viden om og forståelse for de faglige og etiske problemstillinger, som knytter sig til det særlige indsatsområde. Den studerende skal have viden om og forståelse for de love og rammer, der knytter sig til det særlige indsatsområde. Den studerende skal have viden om og forståelse for forskellige perspektiver på den professionelle og private magt i forhold til det særlige indsatsområde. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende begreber og metoder af betydning for pleje og omsorg i relation til det særlige indsatsområde. Den studerende skal kunne formidle central teori relateret til det særlige indsatsområde. Den studerende skal kunne anvende motivations- og innovationsteorier med henblik på at styrke borgerens ønske om forandring. 14

Kompetencer Den studerende skal kunne deltage i udviklingsorienteret arbejde i forhold til det særlige indsatsområde. Den studerende skal kunne deltage i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i relation til indsatsområdet ud fra kendskab til egne og andres kompetencer. Den studerende skal kunne varetage særlige funktioner og opgaver i relation til det særlige indsatsområde. Bedømmelse Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Intern bedømmelse. 7-trinsskala. 15

Modulbeskrivelse: Pædagogik og kommunikation (valgfrit modul) 10 ECTS Den studerende opnår pædagogiske og kommunikative færdigheder i og kompetencer til professionelt at indgå i samarbejde med elever, borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Modulet fokuserer på viden, analyse, teoriforståelse og brugen af hhv. pædagogiske og kommunikative teorier og metoder koblet til det social- og sundhedspraktiske område. Med udgangspunkt i erfaringsbaseret praksis, styrkes den studerendes kompetence til at identificere, bearbejde og løse pædagogiske og kommunikative problemstillinger i det social- og sundhedsfaglige felt. Indhold Teori og metode i relation til pædagogik og kommunikation i forhold til det social- og sundhedsfaglige felt. Voksenlæring og erfaringspædagogik. Didaktiske overvejelser i relation til pædagogisk praksis i det social- og sundhedsfaglige felt, eksempelvis i forhold til borgergrupper med særlige forudsætninger, pårørende, elever eller samarbejdspartnere. Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for teori og metode i relation til pædagogik og kommunikation i social- og sundhedsvæsenet, eksempelvis supervision og samtaleteknik. Den studerende skal have viden om og forståelse for voksenlæring og erfaringspædagogik, eksempelvis i forhold til planlægning, afholdelse og evaluering af lærerprocesser. Den studerende skal have viden om og forståelse for didaktiske overvejelser i relation til pædagogisk praksis i det social- og sundhedsfaglige felt. Den studerende skal have viden om og forståelse for innovative læringsprocesser. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende kommunikative færdigheder i relation til faglige og etiske problemstillinger. Den studerende skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger i forhold til kommunikation og pædagogik i læreprocesser. Den studerende skal kunne formidle pædagogiske og kommunikative overvejelser til borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere pædagogiske og kommunikative udviklingsorienterede situationer. 16

Den studerende skal kunne indgå i pædagogiske og kommunikative overvejelser i et professionelt samarbejde. Den studerende skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle, planlægge, udføre og evaluere kommunikative og pædagogiske processer. Bedømmelse Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Intern bedømmelse. 7-trinsskala. 17

Modulbeskrivelse: Socialpædagogik og psykiatri (valgfrit modul) 5 ECTS Den studerende opnår færdigheder i og kompetencer til professionelt at deltage i samarbejdet i det socialpædagogiske og psykiatriske arbejdsområde. Modulet har fokus på teorier og metoder i relation til det socialpædagogiske og psykiatriske felt. Indhold Systemisk tilgang i mødet med hhv. borger, pårørende og samarbejdspartnere. Recovery, rehabilitering og empowerment som tilgange til arbejdet i feltet. Socialpædagogiske indsatsformer. Arbejdsmiljø i forhold til arbejdet inden for dette felt. Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for det borgernære omsorgs- og relationsarbejde i det socialpædagogiske og psykiatriske felt. Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for centralt anvendt teori og metode i tilknytning til socialpædagogik og psykiatri. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og redskaber, herunder forskellige tilgange til arbejdet. Den studerende skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger i relation til socialpædagogisk og psykiatrisk arbejde og kunne opstille samt vælge løsningsmuligheder, der giver kvalitet for borgerne. Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger vedrørende socialpædagogiske og psykiatriske tilgange i det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren og kunne formidle løsningsmuligheder til borgere og samarbejdspartnere. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere situationer i det praksisnære socialpædagogiske og psykiatriske arbejde. Den studerende skal kunne deltage i et professionelt samarbejde med henblik på at sikre kvalitet i det socialpædagogiske og psykiatriske arbejde. Den studerende skal i en struktureret sammenhæng kunne vurdere konkrete situationer med henblik på at kunne tage vare på sig selv og sikre professionel tilgang. Bedømmelse Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Intern bedømmelse. 7-trinsskala. 18

Modulbeskrivelse: Omsorgs- og relationsarbejde (valgfrit modul) 5 ECTS Den studerende skal opnå øgede færdigheder og kompetencer inden for professionelt omsorgs- og relationsarbejde. Dette inkluderer viden om den samfundsmæssige, kulturelle og faglige udvikling, og hvordan udviklingen har påvirket feltet. Modulet har fokus på omsorgs- og relationsarbejde og på, hvordan dette arbejde defineres, udføres, og hvilke mål der kan sættes for det. Indhold Omsorgsteori, omsorgsidentitet samt omsorgssystemer. Definition af relationsarbejde og dets nuancer. Vidensformer i relation til omsorgs- og relationsarbejde. Samfundsmæssig, kulturel og faglig udvikling af feltet. Samspil imellem faget, sagen og det personlige plan for omsorgs- og relationsarbejdet. Arbejdsmiljø set i forhold til omsorgs- og relationsarbejde. Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for det praksisnære omsorgs- og relationsarbejde. Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for centralt anvendt teori og metode i tilknytning til omsorgs- og relationsarbejde. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metoder til professionelt at udføre omsorgsog relationsarbejde. Den studerende skal kunne vurdere arbejdsvilkår inden for omsorgs- og relationsarbejde. Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger i relation til omsorgs- og relationsarbejde og kunne opstille samt vælge løsningsmuligheder, der giver kvalitet for borgerne. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer set i relation til det borgernære omsorgs- og relationsarbejde. Den studerende skal kunne deltage professionelt i samarbejdsrelationer inden for omsorgsog relationsarbejde. Bedømmelse Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Intern bedømmelse. 7-trinsskala. 19

Modulbeskrivelse: Afgangsprojekt - 10 ECTS Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår: Viden og forståelse Den studerende skal have viden om og forståelse for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren. Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for erhvervets og fagområdets praksis og centralt anvendt teori og metode. Færdigheder Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og teorier i relation til at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i forhold til praksisnære problemstillinger inden for socialog sundhedsvæsenet i en forståelse for områdets samfundsmæssige placering og forankring. Den studerende skal kunne beskrive, vurdere og bearbejde praksisrelaterede problemstillinger med fokus på at opstille samt vælge handlemuligheder på et systematisk grundlag med inddragelse af centrale teoretiske perspektiver, samt på baggrund af disse opstille og vælge løsningsmuligheder. Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den studerende skal kunne håndtere udviklingssituationer inden for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren. Den studerende skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Den studerende skal udvikle egen praksis i forhold til at arbejde i social- og sundhedsvæsenet og handle med udgangspunkt i borgerens situation, muligheder og behov. Bedømmelse Mundtlig prøve med udgang i projekt. Ekstern censur. 7-trinsskala. Bemærk: For at kunne afslutte afgangseksamen, skal alle øvrige prøver være bestået. 20

Formelle krav til opgaver Til alle opgaver skal benyttes et standardtitelblad, som skal indeholde følgende oplysninger: 1. Retning og fagets navn 2. Titel og evt. undertitel 3. Den studerendes fulde navn 4. Vejlederens navn 5. Uddannelsesinstitutionens navn 6. Måned og år 7. Eventuel påtegning hvis materialet skal håndteres fortroligt 8. Antal tegn inklusiv mellemrum Opgaven skal have en læsevenlig struktur og være skrevet på korrekt dansk. Kan dog i særlige tilfælde, i følge aftale med vejleder/uddannelsesinstitutionen skrives på engelsk. Opgaven afleveres efter aftale. Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlige opgaver Den mundtlige prøve er individuel og med ekstern censur. Den har form af et mundtligt forsvar med udgangspunkt i dit projekt. Til eksaminationen er afsat i alt 40 minutter pr. studerende (oplæg samt eksamination og votering). Eksaminationen forløber efter den studerendes oplæg som en dialog. Den studerende skal derfor ikke forberede at "tale hele tiden", men tværtimod være åben overfor de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang samt sikre, at den studerende får præsenteret sine hovedbudskaber. I eksaminationssamtalen indgår projektets perspektivering og den studerendes læring. Overordnet er den mundtlige prøve tredelt som følger: 1/4 til et mundtligt oplæg. 2/4 til eksaminationssamtale. 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Bemærk: For at kunne afslutte afgangseksamen, skal alle øvrige prøver være bestået. A: Mundtlig prøve med udgangspunkt i et kort og langt projekt Det er en mundtlig prøve, hvor den studerende får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination. Det korte projekt er et obligatorisk oplæg til og udgangspunkt for den mundtlige prøve. Det er karakteriseret af: 21

At den studerende selv formulerer prøvespørgsmål ved at lave en problemformulering eller hypotese. At den studerende selv vælger teorigrundlag for det korte projekt. At det skriftlige materiale præsenterer eksaminator og censor for teori- og empirivalg i forbindelse med én eller anden form for tematiseret fremstilling. Det korte projekt skal minimum indeholde følgende elementer: Problemstilling Problemformulering/hypotese Empirisk data Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde indsatsen i praksis. I det korte projekt kan indgå materiale f.eks. i form af videooptagelser, radioprogrammer, interviewoptagelser, nyhedsbreve evt. som bilag. Det korte projekt må samlet set være på maksimum 8 normalsider svarende til 8x2400 tegn inkl. mellemrum. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori det korte projekt indgår som en del af bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg. 2/4 til eksaminationssamtalen. 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. B: Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis Prøveformen er en mundtlig eksamen på baggrund af en synopsis, hvor den studerende får en karakter på baggrund af den mundtlige eksamination. Prøveformen adskiller sig fra den traditionelle mundtlige prøve ved: At den studerende selv formulerer prøvespørgsmålet gennem sin problemformulering eller hypotese. At den studerende selv vælger metodemæssige overvejelser, herunder både teori- og datagrundlaget for eksaminationen og præsenterer. Synopsen skal indeholde følgende elementer: Indledning. Hovedemne, problemstilling, problemformulering samt evt. afgrænsning. Metodevalg og teori som kan skabe belæg for og begrunde forandring i praksis. 22

Hvilke empiriske data skal indsamles. Hvordan skal de analyseres og hvilke kritiske overvejelser bør indgå. Litteraturliste. Fremgangsmåden i forbindelse med en synopsis kan skitseres ud fra følgende spørgsmål: 1. Det er et problem at (udgangspunktet, "undren"). 2. Det er især et problem for... (hvem angår det?). 3. Det skal kunne bruges af... til at... (hvem skal kunne bruge det til hvad i hvilke situationer). 4. Problemet skyldes... (mulige årsager). 5. Vi vil derfor... (jeres hensigt). 6. Vi vil undersøge problemet på denne måde (metode). 7. Vi har tænkt os at forstå problemet ud fra (teorier). 8. Nogle vigtige ord og begreber er... (begrebsdefinitioner). 9. Vi vil kun beskæftige os med fordi... (afgrænsning). 10. Foreløbig forestiller vi os disse afsnit i denne rækkefølge... (indhold og disposition). Disse spørgsmål kan endvidere danne grundlag for en diskussion og fortolkning til eksamen, samt hvilken læring det har givet. I en synopsis kan der eventuelt indgå andet materiale f. eks. billedmateriale, avisartikel, statistik og undersøgelse etc. Synopsen skal være på 4 sider og må maksimalt have et omfang af 2400 tegn inkl. mellemrum. Synopsen skal forholde sig kritisk og refleksivt til genstandsfelt samt metode og teori. Synopsen er problematiserende og perspektiverende, således at synopsen lægger op til at diskutere, hvorfor det er relevant/fornuftigt at stille netop de spørgsmål synopsen stiller inden for den givne afgrænsning. Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen. Den mundtlige eksamen er på 30 minutter i alt, hvori det korte projekt indgår som en del af bedømmelsen. Eksaminationen har følgende fordeling: 1/4 til et mundtligt oplæg. 2/4 til eksaminationssamtalen. 1/4 til eksaminatorens og censorens votering samt en tilbagemelding til den studerende. Afgangsprojektet Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere den studerende til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig, praksisorienteret problemstilling og angive løsninger og handlemuligheder ved at anvende teorier, strategier og metoder. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. 23

Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for uddannelsens faglige område, inddrages. Krav til det skriftlige produkt, hvis der skrives i gruppe Det fremgår af prøve- og eksamensbekendtgørelsens 37, stk. 1, at grundlaget for bedømmelsen er den individuelle præstation. Det betyder, at det alene er det individuelt præsterede/fremstillede, der kan gøres til genstand for den individuelle bedømmelse. Derfor er det alene den studerendes egen udarbejdet del af produktet, der kan bedømmes. Det vil sige, at når et gruppefremstillet produkt indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en mundtlig prøve, skal det fremgå, hvilke dele de enkelte gruppemedlemmer selv har udarbejdet. De dele af opgaven, som den studerende har udarbejdet, danner grundlag for bedømmelse af den samlede præstation. Der kan med fordel skrives den enkeltes udarbejdelse ind i opgavens indholdsfortegnelse. Bedømmelse Der gives karakterer efter 7-trinsskalaen. I bedømmelsesgrundlaget indgår det skriftlige produkt med 2/3 af den samlede karakter. Afgangsprojektet er med ekstern censur. Formelt om vejledning ved opgaveskrivning Vejledning er udelukkende procesvejledning. Det vil sige, at det ikke kan forventes, at vejlederen har detailkendskab til emnet. Men den studerende og vejleder kan efter behov drøfte problemformulering, problemafgrænsning og valg af analysemetoder og lignende. Vejledningen er delt op i individuel vejledning og en seance, hvor der gives sparring på hinandens opgaver. Der tildeles fra 60 minutter til 120 minutter til individuel vejledning alt efter projektstørrelse. På skemaet er der fastsat tre-fire vejledningsdage - én til opponent grupper og to til individuel vejledning. Der ud over er det muligt at stille konkrete spørgsmål til vejleder pr. mail. Det er ikke muligt at fremsende udkast til en problemformulering eller til et tekstafsnit og spørge, om man er på rette spor. Vejlederen kan og skal ikke give forhåndsgodkendelse af dele af opgavebesvarelsen, men alene optræde i rollen som proceskonsulent og sparringspartner. Vejledning er et tilbud i forbindelse med opgaveskrivningen. Det er ikke krav om, at den studerende skal tage imod vejledningen. Klager Klager over prøver indgives skriftligt til SOSU Fyn inden for en frist af 14 dage efter, at bedømmelsen af prøven er meddelt. Klager behandles i øvrigt efter reglerne i Bekendtgørelse om Prøver og Eksamen i Erhvervsrettede Uddannelser. Klager over øvrige forhold indgives til SOSU Fyn. 24

SOSU Fyn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af SOSU Fyn, når det er begrundet i særlige forhold. Sygeeksamen SOSU Fyn udbyder mulighed for sygeeksamen, såfremt den studerende kan fremvise lægeerklæring. Regler om sygeeksamen følger reglerne i Bekendtgørelse om Prøver og Eksamen i Erhvervsrettede Uddannelser. 25

Praktiske oplysninger Adresse og telefon nummer Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon: 6310 2700 Administration Har du spørgsmål i forhold til administration af studiet er du velkommen til at rette henvendelse til teamleder Mads Skou Møller-Sørensen mamo@sosufyn.dk. Telefon: 5123 4750. Alkohol- og rygepolitik Øl og spiritus må ikke nydes på SOSU Fyn. Ved særlige arrangementer kan der dispenseres for reglerne. SOSU Fyn er røgfrit, der må derfor kun ryges udenfor. Bibliotek SOSU Fyn har et bibliotek på skolen i city, Vestre Stationsvej 8-10. På biblioteket findes der bøger, film, pjecer og tidsskrifter, der dækker emner, som er relevante for uddannelsen. På biblioteket er der mulighed for at få hjælp af bibliotekaren samt søge på internettet. Åbningstider: Biblioteket er åbent hver dag inden for skolens åbningstid. Hvem kan låne? Alle skolens studerende, elever, kursister og personale kan låne bibliotekets materialer. Lånerkortet er dit sygesikringsbevis. Lånetid for bøger og tidsskrifter; 14 dage, eller efter nærmere aftale med en bibliotekar. Lånetid for film; 1 dag, eller efter nærmere aftale med en bibliotekar. I begyndelsen af uddannelsesforløbet vil der være en introduktion til bibliotekets faciliteter. Evalueringer Studerende og undervisere evaluerer løbende den afholdte undervisning. På den sidste undervisningsdag, evalueres i øvrigt elektronisk på Fronter. Forsikringsforhold Studerende ved Akademiuddannelsen SOSU Fyn er ikke dækket af ting- og personskade opstået i forbindelse med undervisningen på Akademiuddannelsen SOSU Fyn, med mindre det kan dokumenteres, at disse skyldes grov uagtsomhed fra Akademiuddannelse SOSU Fyns side. IT-faciliteter Ved uddannelsens start oprettes automatisk en e-mailliste de studerende til intern kommunikation. Skolen tilbyder ikke lån af bærbar computer, hvorfor vi anbefaler, at de studerende medbringer deres egen. Der vil være vejledning i opkobling til skolens netværk. 26

HUSK altid at have sikkerhedskopi af vigtige opgaver på f.eks. et USB stik. Kantine SOSU Fyn har egen kantine med et udvalg af forskellige tilbud. Åbningstider Kantinen er åben alle hverdage fra 8.00-14.00 med undtagelse af fredag: 8.00-13.00. Køleskab Der er køleskab, hvor du kan opbevare din madpakke. Du er velkommen til at spise din madpakke i kantinen. Kopiering De studerende betaler 50 kr. for fri kopiering af materialer i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Lærebøger Inden modulets start oplyses det, hvilke bøger og andre materialer, der anvendes på det enkelte modul. Studievejledningen Har man brug for studievejledning er man velkommen til at kontakte uddannelsesvejledere på hhv. Erhvervsakademiet Lillebælt eller UCL eller kontakte teamleder Mads Skou Møller-Sørensen. SVU Studerende på heltidsuddannelse har mulighed for at søge SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) www.svu.dk. Udmeldelse Ønsker en studerende at afbryde uddannelsen, meddeles dette skriftligt til SOSU Fyns sekretær Anni Hedager, Vestre Stationsvej 8-10, 5000 Odense C e-mail: anhe@sosufyn.dk. Undervisere Navne på underviserene vil fremgå af uddannelsesprogrammet for det enkelte modul. WEB adresse www.sosufyn.dk - hvor man kan finde oplysningerne om studiet. 27