Fra papir til BIM Værdiskabende forandringsprocesser for byg- ogg driftsherrer Bind I - Guide IDENTIFICERING AF BEHOV OG VÆRDI ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER DATALEDELSE TILRETTELÆGGELSE AF DATAFANGST
Denne guide er udarbejdet ifm. Bygherreforeningens projekt: Fra papir til BIM fra dokumenter til modelbaseret digitalisering. Til guiden hører et Bind II case stories. Begge publikationer kan findes på www.bygherrebim..dk og www..bygherreforeningen.dk. Projektet er finansielt støttet af Klima-, ningsministeriet. Energi- og Byg- Projektejer Bygherreforeningen Fagligt/administrativt sekretariat Nina Koch og Peter Hauch Faglige konsulenter Stig Brinck, Thorsten Falk Jensen og Morten Stig Nielsen København, februar 2013
Indhold Indledning... 1 Guide og case stories... 1 Målgruppe... 2 Metode for udvikling af anbefalinger... 2 Sammenhæng med BIM-modelstrategi for FM -projektet... 2 FM-enheden i konstant forandring... 3 Identificering af behov og værdi... 4 1. Identificering af forretningskritiske data... 4 2. Prioriter data need to have vs. nice to have... 5 3. Behov før løsning data går forud for systemer... 5 Tilrettelæggelse af datafangst... 6 4. Definer og brug standarder... 6 5. Fokus på hurtig værdi digitalisering i små bidder... 6 6. Tag ejerskab for dine data systemer forgår, data består... 7 Dataledelse... 8 7. Etabler dataledelse i din organisation... 8 8. Stil data til rådighed udbud skaber efterspørgsel... 8 9. Skab datarelationer 1+1=3... 8 Ændrede forudsætninger?... 9 Eksterne forhold... 9 Interne forhold... 9 Begrebsliste... 10 Deltagere i projektet... 13
Indledning Guiden her skal hjælpe byg- og driftsherrer med at implementere digitalisering, der giver mening i relation til organisationen eller virksomhedens strategiske målsætninger. Udgangspunktet er, at digitalisering kan finde sted på mange forskellige måder og med forskellige ambitionsniveauer lige fra den simple indscanning af papirbaserede tegninger til den altomfattende BIM-model til brug for facilities management (FM) i den samlede ejendomsportefølje. Fælles for alle niveauer af digitalisering er behovet for, at det sker med udgangspunkt i identificerede behov og værdiskabelse. Behovet for digitalisering på FM-områder bunder i en bredere samfundsudvikling, hvor digitalisering er i konstant bevægelse og synes at have en næsten ustoppelig udbredelse. Vi møder konstant nye digitale tilbud inden for alle grene af vores arbejds-, fritids- og privatliv. De nye generationer forventer at have online adgang til alle informationer med en holdning om, at findes det ikke online, findes det slet ikke. På nationalt plan ses en række markante effektiviseringsinitiativer både blandt private og offentlige instanser, heriblandt Digitaliseringsstyrelsens Digitaliseringsstrategi, som stiler mod en løbende digitalisering af bl.a. den offentlige administration for at skabe øget velfærd for borgerne i Danmark. Digitalisering ændrer vores livstil og herunder måden, hvorpå vi udbreder, tilgår og kommunikerer informationer. Det er helt oplagt, at professionelle byg- og driftsherrer nu tager stilling til, hvordan digitalisering kan anvendes strategisk i FM-enheder til værdiskabelse, og hvordan man kan stille relevante driftsdata til rådighed digitalt ud fra behovene i den enkelte organisation eller virksomhed. Denne guide giver svar på, hvordan man griber denne indsats an. Guide og case stories Projektet Fra papir til BIM fra dokumenter til modelbaseret digitalisering har resulteret i denne guide samt en samling case stories. Guiden er tænkt anvendt som et dialogværktøj mellem direktionen/beslutningstagerne og FM-ledelsen for løbende at tilpasse FM-enhedens datastrategi til bedst muligt at understøtte organisationens primære aktiviteter. Guiden indeholder 9 anbefalinger grupperet under tre overskrifter: Identificering af behov og værdi 1. Identificering af forretningskritiske data 2. Prioriter data Need to have vs. Nice to have 3. Behov før løsning data går forud for systemer Tilrettelæggelse af datafangst 4. Definer og brug standarder 5. Fokus på hurtig værdi digitalisering i små bidder 6. Tag ejerskab for dine data systemer forgår, data består Dataledelse 7. Etabler dataledelse i din organisation 8. Stil data til rådighed udbud skaber efterspørgsel 9. Skab datarelationer 1+1=3 Guidens anbefalinger eksemplificeres med en række case stories, der giver konkrete anvisninger på, hvordan digitalisering af FM-enheden kan gennemføres, og viser den værdi digitalisering kan tilføre organisationen. Casene tager afsæt i tre organisationers erfaringer og forskellige tilgange til digitalisering. Hver case story repræsenterer et særligt perspektiv inden for guidens anbefalinger og beskriver således et udsnit af den enkelte organisations samlede digitaliseringsproces. Vi håber, at casene kan give inspiration til såvel FM-ledelsen som medarbejderne, der skal i gang med et digitaliseringsprojekt. Bagerst i guiden findes en begrebsliste, hvor de primære FM- og BIM-relaterede begreber er definerede. Både guide, case stories og et udvidet begrebskatalog kan findes på www.bygherrebim.dk. side 1 af 13
Målgruppe Dettee projekt henvender sig primært til FM-ledelsen i en byg- og driftsherrevirksomhed. Det er vigtigt, at FM-ledelsen går i dialog med virksomhedsledelsen om sammenhængen mellem virksomhedenss overordnede aktiviteter, målsætning og strategi, og de aktiviteter, som s FM-enheden udfører. Dettee projektmateriale består af to bind; denne guide og en samling case stories, og henvender sig til alle byg- og driftsherreorganisationer, uanset hvor langt eller hvor ambitiøs FM-enheden er i sin digita- lisering. Metode for udvikling aff anbefalinger Illustration af projektets målgruppe og hvorledes guide og case stories henvenderr sig til forskel- lige niveauer i virksomheden. Guidens 9 anbefaleringer er baseret på inputs fra interviews og workshops med en række danske og udenlandske byg- og driftsherreorganisationer se deltagerliste bagerst. I bindd II er anbefalingerne eksemplificeret gennem konkrete case stories fra tre byg- og driftsherrer. Samlingen af case stories findes på www.bygherrebim.dk. Sammenhæng med BIM-modelstrategi for FM -projektet Sideløbende med dette projekt har Bygherreforeningen gennemført projektet Modelstrategi for BIM objekter og egenskaber i FM, som har haft til formål at styrke byg- og driftsherrer, når de skal stille præcise og velovervejede krav til data ifm. digital aflevering. Projektet har resulteret i guiden BIM- som modelstrategi for FM samt en database over relaterede egenskaber, bygningsdele og processer, kan benyttes som analyseværktøj til udvikling af IKT-specifikationer og IDM er.. Hvor nærværendee guide omhandler det mere overordnede spørgsmål hvad skal jeg fokusere på, når jeg skal understøtte mine driftsaktiviteter digitalt? giver BIM-modelstrategkan stille kravv til sine driftsdata. for FM -projektet et meree detaljeret værktøj til, hvordan man helt konkret side 2 af 13
FM-enheden i konstant forandring Projektets grundlæggende erfaring er, at digitaliseringen i FM-enhedeværdi, over tilrettelæggelse af datafangst til im- plementering i form af dataledelse. Anbefalinger i nærværende e guide er derfor opbygget omkring denne forståelsesramme. err en kontinuerlig iterativ proces, som spænder fra identificering af behov og IDENTIFICERING AF BEHOV OG VÆRDI ÆNDREDE FORUDSÆTNINGER DATALEDELSE TILRETTELÆGGELSE AF DATAFANGST Den iterative digitaliseringsproces. Ændrede forudsætninger medfører, at datagrundlaget bliver utilstrækkeligt, hvorved der opstår et behov for at gentage processen med behovsidentificering, datafangst og dataledelse Enhver FM-enhed er under konstant udvikling, og der er en tendens til, at ændrede forudsætninger så som organisationsændringer, nye teknologier eller ændrede markedsvilkårr over tid gør organisa- tionens datasamling utilstrækkelig, hvilket sætter nye digitaliseringsprocesser i gang. Den cirkulære digitaliseringsproces, som den er illustreret ovenfor, er således i virkeligheden er spiralproces, der er under konstant påvirkning af,, at de grundlæggende forudsætning ger ændrer sig. Hver gang en forud- sætning ændrer sig, gentages digitaliseringsprocessen på et højere og højere niveau. Det er derfor vigtigt, at virksomheden ogg FM-enhedens ledelse er e opmærksom på forhold, eksternee såvell som interne, der påvirker virksomheden og dermed FM-enhedenny dataopsamling eller justere eksisterende Ikke mindst for f at kunne vurdere, hvornår det er nødvendigt at igangsætte en data. side 3 af 13
Identificering af behov og værdi i 1. Identificering af forretningskritiske dataa Behovet for digitalisering afhænger af organisationenn og de fokusområder, denne har. Det kan være en udfordrende proces for ledelsen og FM-organisationen at udvælge, hvilkee data der err vigtige eller forretningskritiske at forvalte. Hvilken datakvalitet skal opfyldes for at understøtte organisationenss primære aktiviteter? Denne fastlæggelse af behov, datastrategi ogg succeskriterier for et givent digitali- seringsprojekt kræver samarbejde og interaktion mellem ledelse og FM-afdelingen. Vi må vide, hvad vi gør, før vi gør det Diderik Haug, Statsbygg, Norge For at finde frem til, hvad der er forretningskritiske data, må man udlede essensen af forretningens overordnede strategi. Dette kan ske ved struktureret at gennemgå virksomhedens strategiplaner eller organisationens overordnede målsætninger i form af formuleredee værdier eller mission/vision. Udfor- dringen er at identificere indsatsområder, hvor digitalisering giver øget værdi,, og sammenfatte disse i en enkelt sætning eller nogle få ord. En sådan fokusering illustrerer også, hvor vigtigt det er kun at indsamle og forvalte data, derr giver mening for organisationen. Hvilke aktiviteter underr de enkelte forvaltningsområ- understøttee organisatio- nens primære aktiviteter? der er essentielle for att FM-opgaver i en større virksomhed. Jensen,, P.A. (2011) Håndbog i Facilities Management (3. udgave). side 4 af 13
Forskellige driftsorganisationer, som alle har ejendomsdrift til fælles, vil ofte have forskelige fokusområder og dermed forskellige forretningskritiske data: Den kommunale driftsherre: m² = kr. Ejendomsporteføljens arealer vil typisk være en styrende parameter, da der er en direkte sammenhæng mellem antal m 2 og økonomiske bevillinger. Det vil således være forretningskritisk at have styr på data om arealer, deres anvendelse, sammensætning, udlejningsgrad m.m. Hospitals driftsorganisation: patientsikkerhed Her vil der også være fokus på arealer, men de er ikke i samme grad styrende og kritiske for driften. Driftssvigt på udstyr kan være livstruende for patienter, hvorfor driftsinformationer om disse er forretningskritiske. Lufthavns driftsorganisation: funktionel infrastruktur og flow Københavns Lufthavne indsamler, opbevarer, udstiller og udleverer alle former for tekniske data, såsom tegninger, oplysninger om ledninger i terræn m.m., der bidrager til at opretholde flysikkerheden og lufthavnens 24-timers drift. 2. Prioriter data need to have vs. nice to have Tilliden til, at data er korrekte og afspejler virkeligheden, er essentiel for anvendelsen og udbredelsen i organisationen. Et system kan indeholde uendelige mængder af informationer, men sandsynligheden for at mængden af data i sig selv giver værdi, er relativt lille. Populært sagt er forkerte data værre end ingen data, både fordi de er misvisende, og fordi der er risiko for information overload. Information er et ledelsesansvar Mats Broman, FI2, Sverige Vær derfor kritisk i indsamlingen og vurder nøje, hvad der er nødvendigt i forhold til forretningskritiske data, og hvad der blot er nice to have. Indsaml kun de data, organisationen har ressourcer til at vedligeholde. Er der ikke afsat de nødvendige ressourcer til vedholdende at indsamle, vedligeholde og drive nye data, vil datakvaliteten blive reduceret drastisk over tid med risiko for, at brugere selv indsamler og vedligeholder data i egne autonome systemer, eller at ledelsesmæssige beslutninger træffes på forkerte beslutningsgrundlag. De afsatte ressourcer skal derfor afstemmes med ambitionsniveauet for organisationens datastrategi. 3. Behov før løsning data går forud for systemer Der er en tendens til, at softwaresystemer ofte indkøbes, inden der er taget stilling til organisationens forretningskritiske data eller udarbejdet en strategi for dataledelse. Det kan synes mere håndgribeligt at springe direkte til valg af softwareløsninger ud fra en forventning om, at et FM-systems foruddefinerede felter er et udtryk for, hvilke data en FM-organisation skal indsamle og vedligeholde. Dermed bliver det softwaresystemet, der definerer databehovet, og det øger risikoen for, at der over tid akkumuleres store mængder data, der hverken giver mening eller værdi for organisationen. Vi anbefaler, at der gennemføres en behovsanalyse, som kortlægger forretningskritiske data, og at ledelsen tager stilling til, hvordan disse data skal implementeres i organisationen. Resultatet af denne indsats vil være en kravspecifikation til anskaffelse og implementering af en løsning, der afspejler organisationens behov og de afsatte ressourcer. side 5 af 13
Tilrettelæggelse af datafangst Tilrettelæggelse af datafangsten kan være en lige så stor opgave, som selve den praktiske udførelse. Det er derfor vigtigt, at organisationen afsætter de nødvendige ressourcer til tilrettelæggelsen, da den er af afgørende betydning for kvaliteten og anvendeligheden af det endelige digitale materiale. For at optimere processen og kvalitetssikre materialet anbefales det, at der udføres et pilotprojekt for en eller flere ejendomme, hvor den planlagte digitalisering gennemføres. Dette giver dels erfaringer og mulighed for at justere den videre proces, dels en referenceramme for den resterende digitalisering. Under pilotprojektet skal det testes, om de indsamlede data opfylder de behov, som indledningsvist blev identificeret. Dette er især væsentligt, hvis organisationen vælger at outsource opgaven gennem et nøje tilrettelagt udbud. Endelig er det nødvendigt at skabe sig et overblik over eksisterende datasamlinger for at undgå indsamling af data, der allerede findes i organisationen. Overblik over eksisterende datasamlinger bidrager også til at vurdere datastrukturer, processer og systemer ud fra den kontekst, de allerede indgår i, og som måske yderligere kan kvalificeres eller komplementeres ved gennemførsel af et nyt dataprojekt. 4. Definer og brug standarder Indsamling af information skaber først for alvor værdi, når data er strukturerede. En forudsætning for strukturerede data er en konsekvent brug af standarder. Indlæsning af data i form af eksempelvis As built dokumentation fra projekterende rådgivere giver først værdi, når der igennem standarder er enighed om alt fra værdilister, informationsniveauer og egenskaber til ensartede aftaleforhold om krav til digitale leverancer. Hedder det et Mødelokale eller Møderum? Hvilke egenskaber skal bygningsdele kodes med, og hvad hedder egenskaben? Skal bygningsdelskortet afleveres i PDF, Excel eller indtastes direkte i FM-systemet? Driftsherren er ofte modtager af data fra både interne og eksterne leverandører. Entydighed er særdeles vigtig, for at de indsamlede data kan anvendes på tværs af ejendomsporteføljen. Det er vores erfaring at standardisering udgør en væsentlig del af ressourceforbruget i forbindelse med tilrettelæggelse af datafangsten. Derfor er det også vigtigt at afsætte ressourcer til opfølgning og kontrol af, at de data, man modtager, stemmer overens med de krav, man har stillet. 5. Fokus på hurtig værdi digitalisering i små bidder Digitaliseringsprojekter strækker sig typisk over længere perioder. Fra start til slut skal der normalt tælles måneder fremfor uger, hvis ikke år. Vælg derfor fokusområder, der kan give umiddelbar værdi, så der inden for en overskuelig tidshorisont ses et resultat af indsatsen. Overvej om en digitaliseringsprocessen kan opdeles, så der undervejs til det endelige mål eksponeres delresultater, der giver værdi i organisationen. Det anbefales, at tilrettelægge processen, så materialet deles op i forvaltningsområder, geografiske områder eller tilsvarende. Ved at få afsluttet et helt område ad gangen opnås der en umiddelbar gevinst, der kan ses i organisationen. Gennemførelsen af et sammenhængende område kan, ligesom ved et pilotprojekt, give mulighed for evaluering og eventuel justering af processen. Dette er vigtigt for at komme godt fra start og dermed fastholde organisationens opbakning til at gennemføre projektet. side 6 af 13
6. Tag ejerskab for dine data systemer forgår, data består Det er vigtigt, at driftsherren tager ejerskab for sine data, så de til enhver tid kan eksporteres fra eksisterende systemer og importeres til andre systemer. Vi anbefaler, at der tænkes i og stilles krav om åbne, strukturerede formater, der kan importeres i andre systemer. Dette forhold bør overvejes allerede indledningsvis ved tilrettelæggelsen af et nyt digitaliseringsprojekt. Er systemer og data ikke adskilte, vil der være risiko for, at driftsherren ikke kan skifte til andre systemer og dermed er bundet til en bestemt leverandør eller mister værdifulde data, hvis systemet ophører med at eksistere. side 7 af 13
Dataledelse 7. Etabler dataledelse i din organisation Dataledelse indebærer først og fremmest en tydelig definition af ansvarsfordeling herunder etablering af et datacenter, en datadirektør, en datastrategi og implementering af standarder. Derudover skal dataledelsen implementeres i organisationen. Alle medarbejdere skal kende deres forpligtigelser i forhold til at anvende og vedligeholde organisationens data. Dette betyder for eksempel, at en projektleder skal vide, hvilke aftaleforhold der er gældende i forhold til rådgiveres digitale leverancer og digital aflevering, og hvordan driftsdata overleveres fra projektorganisationen til driftsorganisationen. Dette forudsætter, at FM-enheden har kortlagt systemer, datastrukturer, processer m.m. I hvilke systemer opbevares for eksempel energidata? Hvor tit opdateres data af hvem, hvordan, og hvad er proceduren herfor? Spørgsmål som disse er essentielle at kunne besvare. 8. Stil data til rådighed udbud skaber efterspørgsel Når der stilles digitale data til rådighed i organisationen, stiger efterspørgslen efter nye og flere data, som igen udløser nye værdiskabende digitaliserings-processer. Det digitaliserede materiale kan med fordel stilles til rådighed for bygningernes daglige brugere, så de med deres kendskab til bygningerne aktivt kan inddrages i valideringen af de faktiske forhold. Dette kræver dog, at det digitale materiale bidrager til løsningen af brugernes arbejdsopgaver, eller på anden måde skaber værdi for at have en reel effekt. Endelig er det vigtigt, at FM-enheden formidler udbuddet af de data, man råder over, til organisationens forskellige afdelinger, for at skabe størst mulig værdi og opbakning i organisationen. I modsat fald kan det hænde, at samme data bliver skabt ad flere omgange, fordi medarbejdere et andet sted i organisationen ikke anede, at disse data allerede var til rådighed. Det skal understreges, at et utilstrækkeligt datagrundlag når behovene ikke matches af de data, der er til rådighed ikke er ensbetydende med dårlig dataledelse, men blot at forudsætningerne har ændret sig og skabt nye behov. 9. Skab datarelationer 1+1=3 Når relevante data kobles til hinanden, sker der ofte en eksponentiel stigning i værdien af data én plus én bliver til tre da det ofte er i relationerne mellem data, værdien ligger. Vi hæfter oplysninger om, hvem der er lejeren af et rum. Det vil sige vi har koblet et rum op på vores AD-system, som styrer, hvem der er hvem i hele kommunen. Det svarer rent faktisk til 40.000 medarbejdere, som vi derved kan placere i en bygning eller en ejendom. En anden kobling er vores digitale kort, hvor rum- og ejendomsoplysninger er koblet til Københavns Geodatabank. Her kan vi se en bygning i relation til andre bygninger og deres anvendelse, f.eks. hvad der ligger tæt på, og hvilken funktion det har. Dette giver os unikke fordele i forbindelse med planlægning af f.eks. et nyt byggeri. Bryan Morillo Karlqvist, Københavns Ejendomme Samme datasamling kan altså med fordel relateres til flere databasesystemer. Men det er afgørende, at dataledelsen ved, hvor data ligger og skal opdateres fra. Mange driftsorganisationer har adskillige IT-systemer fra små Excel ark til større softwareapplikationer. At have mange systemer kan i mange tilfælde være mere fordelagtigt fremfor ét stort system, der skal opfylde utallige behov. Denne tilgang underbygger behovet for datarelationer og vigtigheden af at få systemer til arbejde sammen for at realisere styrken og værdien ved datarelationer. side 8 af 13
Ændrede forudsætninger? Påvirkninger eller ændrede forudsætninger kræver en justering af FM-enhedens datastrategi for at fastholde konsistensen mellem virksomhedens mål og strategi, og det arbejde som FM-enheden udfører. Forudsætninger, der kan ændre sig og således medføre behov for en ny digitaliseringsproces kan både være eksterne og interne. Eksterne forhold Eksterne forhold er dem, der knytter sig til organisationens omverden dvs. alle tænkelige faktorer, der har indflydelse på virksomhedens og FM-enhedens værdiskabelse, herunder: Politiske forhold - f.eks. nye IKT-bekendtgørelser, der stiller krav om digitalisering i det offentlige og almene byggeri Økonomiske forhold - f.eks. krav om besparelser, der sætter øget fokus på omkostningsminimering og bedre udnyttelse af eksisterende bygninger og arealer Sociokulturelle- og Teknologiske forhold - f.eks. ændrede brugerkulturer i forhold til teknologianvendelse samt krav om gennemsigtighed og indflydelse. Eller nye teknologier som f.eks. intelligente bygninger, internettet, webtjenester, data i skyen (cloud of data), smartphones, tablets og apps. Interne forhold Eksempler på interne forhold, der kan påvirke FM-enhedens, kan være frasalg, opkøb, sammenlægninger af afdelinger, ændret organisationsstruktur, ændret strategi eller fokusområder. side 9 af 13
Begrebsliste Nedenstående begrebsdefinitioner er udarbejdet af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a, MANUAL NEW med henblik på at sikre entydighed i materialet for de to digitaliseringsprojekter (dette og BIMmodelstrategi for FM -projektet) samt at tilgodese læsbarheden hos målgruppen. For en række begrebers vedkommende er der tale om genbrug eller bearbejdning af materiale fra Forvaltnings Klassifikation, Begrebskatalog, version 2.1 udarbejdet af Landsbyggefonden. På www.bygherrebim.dk findes to begrebskataloger, der er en udvidelse af denne begrebsliste. Det ene katalog indeholder udover definitioner også nyttige bemærkninger hertil. Det andet begrebskatalog indeholder yderligere referencer til betydningen af begreberne i de anvendte kilder. 2D (digital) 3D (digital) Beskrivelse af dataobjekters geometri ved hjælp af rastergrafik eller (x,y) vektorgrafik. Beskrivelse af dataobjekters geometri ved hjælp af en rumlig (x,y,z) vektorgrafik. BIM BIM-model BIM open (open BIM) Bygning Bygningsdel Cloud of data Core Business Data Database Dataobjekt, geometri Data relationer Datastyring Data Governance Bygnings Informations Modellering er en proces, der tilsigter at opbygge digitale objektbaserede bygningsmodeller med sikre relationer mellem dataobjekterne samt mellem objekternes grafiske og alfanumeriske egenskabsdata. Digital bygningsmodel opbygget af objekter med relationer mellem objekterne samt mellem objekternes grafiske og alfanumeriske egenskabsdata. BIM og BIM-model baseret på åbne standarder. En eller flere konstruktioner, der udgør en rumlig helhed, og som skærmer mod vejrliget (en klimaskærm). Et objekt i bygning eller terræn som i sig selv eller i kombination med andre objekter opfylder en karakteristisk funktion. En samling relaterede data tilgængelige for brugerne via internettet. Går også under betegnelsen skyen. En organisations eller virksomheds kerneforretning. Begrebet anvendes i projekterne i sammensætningen: Data Governance, database, datamodelling, datarelationer, datasamlinger og datastyring, men er som selvstændigt begreb ikke defineret. En samling data etableret med et eller flere bestemte formål og ordnet i en begrebsmæssig struktur, der er opbygget på grundlag af disse datas karakteristika og indbyrdes relationer. (*ISO/IEC 2382-1:1993) En matematisk beskrivelse af de af dataobjektets egenskabsdata, der omhandler form, størrelse og placering i rummet. Datarelationer betyder, at data i en datamængde henviser til eller har samme værdi som data i en anden datamængde. Administrativ proces ved hvilken data fanges, valideres, lagres, sikres samt opdateres, og deres tilgængelighed sikres med henblik på at tilfredsstille brugernes behov. Dataledelse i en organisation med henblik på at kvalitetssikre de processer og metoder, der knytter sig til håndtering af data hos såvel dataansvarlige som medarbejdere. side 10 af 13
Dokument Samling af informationer på et datamedium. (DS/EN 62023:2003) Dokumentation Samling af dokumenter, der vedrører et givent emne. (DS/EN 62023:2003) Drift (bygnings- /ejendomsdrift) Egenskab (property) Egenskabsdata Ejendom Ejendomsforvaltning Fællesbetegnelse for planlægning, styring og gennemførelse af de aktiviteter, som sikrer, at bygninger og terræn både med hensyn til kvalitet og anvendelighed fastholdes på et fastsat niveau. Et byggeobjekts karakteristika samt relationer til andre objekter. Data om byggeobjekters karakteristika samt relationer til andre objekter. Areal og bebyggelse, der tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed. Kan bestå af samlet fast ejendom, umatrikuleret ejendom, ejerlejlighed, bygning på lejet grund, bygning på søterritorium, fraskilt andel i fælleslod. (Selvstændig fast ejendom eller Vurderingsejendom) 1. Organisation som forestår de forvaltningsmæssige aktiviteter af ejendomme. 2. Forvaltningsmæssige aktiviteter relateret til ejendomme. Aktiviteterne kan ligge inden for områderne: Investeringsforvaltning, finansiel/administrativ forvaltning, byggeopgaver, arealforvaltning og driftsforvaltning. Facility Management Fase FM FM informationer FM-system Funktion Information Klasse (byggeobjekter) Klassifikation (byggeobjekter) Klassifikationssystem Krav Kritiske data Model Objekt Den integrerede planlægning, gennemførelse og ledelse af ejendomme samt serviceforanstaltninger og hjælpemidler, som bidrager til en effektiv indarbejdelse af virksomhedens mål. En periode defineret ved karakteren af processen i bygningens levetid fra program til bortskaffelse. Forkortelse af Facility Management, se denne. Informationer der anvendes som grundlag for Facility Management. IT-system til anvendelse i forbindelse med Facility Management. Formålsbestemt opgave eller aktivitet. Generel betegnelse for meningsfuldt indhold. Gruppe af objekter med samme egenskaber. 1. At placere objekter i klasser efter deres egenskaber. 2. En struktur bestående af klasser, i hvilken objekter kan placeres efter deres egenskaber. Et system bestående af klassifikationstabeller med indbyrdes sammenhæng. Noget der skal opfyldes. Data som er essentielle for udøvelsen af centrale funktioner i en organisation. Beskrivelse af et system. 1. En forekomst med alle dens iboende egenskaber. (fysisk objekt i byggeri) 2. En repræsentation af en fysisk forekomst eller tænkt fysisk forekomst med iboende og relaterede egenskaber. (dataobjekt i bygningsmodel) side 11 af 13
Proces Rum Rumdata Rumkategorier Software Stamdata Sæt af indbyrdes forbundne eller samspillende aktiviteter, der gennemføres med det formål at opnå et bestemt resultat. Et rumligt sammenhængende og fysisk helt eller delvist afgrænset volumen etableret med henblik på at opfylde et eller flere formål. Egenskabsdata for dataobjektet rum. En opdeling af rum efter egenskaber, f.eks. funktion, indeklima eller placering. Generel betegnelse for computerprogrammer og applikationer. De af objekters egenskabsdata, der er konstante gennem hele objektets levetid. Strukturerede informationer System Tegning Tegningsmateriale Vedligehold (bygnings) Informationer hvis indhold følger en fastlagt struktur. Indbyrdes forbundne eller sammenhængende dele der fungerer som en helhed. Grafisk repræsentation af byggeobjekter. En samlet mængde tegninger, der udgør en helhed i relation til et projekt, en konstruktion, en entreprise el. lign. Vedligehold omfatter planlægning, styring og gennemførelse af aktiviteter på bygningsdele. Aktiviteter som har til formål at imødegå nedslidning og dermed kvalitetsforringelse som følge af slitage ved brug samt påvirkning af vejrliget. Vedligehold opdeles i forebyggende, afhjælpende og oprettende. side 12 af 13
Deltagere i projektet Danske organisationer Deltagere Gruppe 1 Region Syddanmark, Kolding Sygehus Bispebjerg Hospital DNV Gødstrup Thomas Jelling Thomas Graversen Mads Bo Bojesen Allan Næsager Finn Spicker Brødbæk Gruppe 2 Gentofte Ejendomme Københavns Ejendomme Kolding Kommune Bygningsstyrelsen (UBST/ SES) UllaBrit Lissner Bryan Morillo Karlqvist Carsten Gotborg Clars Danvold Gruppe 3 KAB Københavns Universitet Torben Trampe Benny Mulbjerg Gruppe 4 Københavns Lufthavne DTU Campus service Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Udenlandske organisationer Brian H. Jørgensen Michael Friis Ørsted Markus Lampe Astrid M. Hall Tue Strøm Jensen Deltagere Norske Statsbygg St. Olav Forsvarsbygg BuildingSmart SIV Helse Sør-Øst tfsk Forsvarsbygg Bjørne Grimsrud (delvis) Øystein Graffer Mads Lohne Resty Garcia Diderik Haug Tor Asmund Evjen Sigurd Wirstad Steen Sunesen Inge Aarseth Birger Stamso Eystein Tom Hermansen, Svenske FI2 Stockholms Havn Cad-Q Bo Tyrefors Bo Johanson Mats Broman Madeleine Lilja Peder Weitoft Anders Moberg Monica Svensson side 13 af 13