Informationspjece Modtagelse af flygtningefamilier i daginstitutionen Forfattere Modtagehuset & Egholmgaard
Forord 3 Nyttige pædagogiske arbejdsredskaber 4 STROF-MODELLEN 4 STRUKTUR 4 TALE OG TID 4 RITUALER 4 ORGANISERET LEG 4 FORÆLDRESAMARBEJDE 4 ICDP PROGRAMMET 4 DE OTTE SAMSPILSTEMAER 5 Sprogstimulering 5 DIALOGISK LÆSNING 5 METODE 1. 5 METODE 2. 6 METODE 3. 6 FORSLAG TIL SPIL OG LEG SOM SPROGSTIMULERING 6 VENDESPIL 6 RIM OG REMSER 7 SAMLING 7 BOARDMAKER 7 APPS TIL SPROGSTIMULERING 7 I forhold til forældrene 7 HENTE OG AFLEVERE 7 OPDRAGELSE 7 KØNSROLLER 8 STRUKTUR 8 MADPAKKER 8 OPSTARTSSAMTALE 9 PRÆSENTATION AF MODTAGEHUSET 9 PRAKTISK 9 FAMILIEN 9 SPROGBARRIEREN 9 TEMAER TIL MØDER MED FORÆLDRENE 10 Samarbejdspartnere 10 Tolkebistand 11 Afslutning 11 Anvendt litteratur 12 Andre gode links 12 2
Forord Denne pjece er tænkt som en hjælp til de daginstitutioner i Odder Kommune, der modtager flygtningebørn. Det er et forsøg på at samle nogle af de emner, der er vigtige at tage højde for, når man arbejder med disse familier. Familier fra ikke vestlige lande er lige så forskellige som danske familier. Derfor er det også grundlæggende de samme pædagogiske principper, man arbejder med. Der er selvfølgelig fælles træk for og erfaringer med arbejdet med flygtningefamilier, som vi håber i kan drage nytte af. Det er intentionen, at pjecen skal kunne anvendes som et lille opslagsværk, der kan hjælpe med at kaste lys over nogle af de udfordringer, der er i forbindelse med arbejdet. Der er taget udgangspunkt i de erfaringer medarbejderne i Modtagehuset har gjort sig i deres arbejde indtil videre. Derudover er der hentet information fra bl.a. Dansk Flygtninge Hjælp og forskellige hjemmesider. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end ham, men dog først og fremmest forstå det han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståelse ham slet ikke. Søren Kirkegaard 1859 3
Nyttige pædagogiske arbejdsredskaber Det er ikke nogen overraskelse, at det er vigtigt at lære det enkelte barn og den enkelte familie at kende. Dette er en selvfølge i alt pædagogisk arbejde. Hvis ikke man opnår en god relation til både børn og forældre, vanskeliggøres det pædagogiske arbejde markant. I Modtagehuset anvendes STROF-modellen og ICDP programmet, som redskaber til opnå netop dette. STROF-modellen STROF-modellen er en model, der er udviklet for det pædagogiske arbejde af den svenske børnelæge Lars Gustafsson. Modellen har vist sig nyttig i arbejdet med traumatiserede flygtningefamilier. Struktur Mange flygtningebørn i traumatiserede flygtningefamilier er ramt af kaos og uforudsigelighed. En fast struktur skaber genkendelighed, og derfor hjælper den med til at modvirke dette kaos, og give ro til læring og udvikling. Strukturen kan både skabes gennem faste rammer, forudsigelighed og orden, og gennem organisering af pædagogikken og indretning af institutionen. Det er også vigtigt, at barnet er omgivet af faste voksne, så barnet har mulighed for at skabe gode relationer til dem, der skal passe ham/hende. Tale og tid Der skal gives plads til at lytte til det enkelte barn. Den voksne skal være anerkendende ved at anvende et positivt sprog overfor barnet. Det er vigtigt, at samtalen foregår på barnets præmisser, at man er forstående og lyttende og møder barnet der, hvor det er. Grib fat i det barnet siger, og hjælp med at sætte ord på. Barnet skal dog selv have lyst til at tale og må ikke presses. Ritualer Ritualer er en del af strukturen. De er med til at skabe genkendelighed og tryghed. Ritualer kan lægges ind i løbet af dagen, hvor man har faste sove-, spise- og legetider. Det kan også være i forbindelse med jul, ramadan osv. Organiseret leg Når legen er organiseret og støttet af en voksen, hjælper det børnene til at bryde forvirring og rastløshed. På et tidspunkt vil børnene selv være i stand til at varetage legen. Forældresamarbejde Støt forældrene i at genvinde og genopbygge forældrerollen, ved at skabe et godt forældresamarbejde. ICDP programmet De fleste pædagoger i Odder kommune er bekendt med ICDP. Derfor kommer her kun en kort gennemgang. ICDP står for International Child Development Program. ICDP lægger vægt på den følelsesmæssige side af samspillet mellem mennesker, og bliver anvendt med henblik på, at optimere udsatte børns udviklingsbetingelser i dagtilbud og skole. Det er meningen at ICDP skal være mere faciliterende end instruerende. Gennem den faciliterende tilgang respekteres der samtidig med, at der gives plads til omsorgsgiverens egne initiativer og aktiviteter. 4
De otte samspilstemaer Gennem de otte samspilstemaer skabes nogle holdepunkter, der kan bruges som udgangspunkt for refleksion over egne relationelle kompetencer. Den følelsesmæssige dialog 1. Vis positive følelser og vis du er glad for barnet. 2. Juster dit forhold til barnet og følg hans/hendes udspil og initiativer. 3. Tal med barnet om de ting, han/hun er optaget af, og prøv at få gang i en følelsesmæssig samtale. 4. Vis anerkendelse og ros barnet for de ting, han/hun er god til. Den meningsskabende dialog 5. Hjælp barnet med at få samlet sin opmærksomhed, således at i får en fælles oplevelse i forhold til omgivelserne. 6. Giv mening til barnet oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme. 7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet. Den vejledende/guidende dialog 8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser på en posetiv måde ved at vejlede, vise positive alternativer, og ved at planlægge sammen. Sprogstimulering Dialogisk læsning I Modtagehuset anvendes dialogisk læsning som sprogstimulering. Dialogisk læsning er en sjov og effektfuld måde at lære børn sprog. De lærer nye ord, får lyst til at bruge sproget og bliver bedre til at huske ordene. Dialogisk læsning handler om at inddrage børnene i historien, så de er aktive deltagere i stedet for kun at lytte. Der findes flere forskellige metoder til dialogisk læsning, flere informationer kan bl.a. findes på www.sprogpakken.dk eller www-læseleg.dk. Metode 1. I den første metode der er valgt er der tre dele: 1. Før læsning, 2. Under læsning, 3. Efter læsning. Før læsning I før læsnings- delen handler mest om din forberedelse. Find en bog du kender, og tænk over hvad I skal snakke om, og hvilke ord du vil fremhæve. Du starter med at snakke med børnene om forsiden og bagsiden, hvad er der tegnet, hvad hedder bogen, hvem har skrevet den osv. Stil åbne spørgsmål så børnene bliver inddraget mest muligt. Det er vigtigt at skabe en stemning der gør, at bogen lyder spændende, og børnene får lyst til at høre mere. Under læsning Denne del handler om selve læsningen af bogen. Mens du læser, stiller du spørgsmål til de forskellige ting, der sker i bogen, eller de tegninger der er. Du skal også være åben for børnenes spørgsmål, og lade dem være deltagende i historien. Hvis I har læst bogen før, er det en god ide, at lade børnene fortælle det, de husker på udvalgte steder. 5
Efter læsning I efter læsnings-delen taler I om bogen, og de ord du har udvalgt, som børnene skal lære. I kan fortsat anvende disse ord i løbet af dagen, jo flere gange børnene siger dem, jo nemmere bliver de for dem at huske. Metode 2. I den anden metode læser man samme bog tre gange. Forberedelsen fra din side er dog den samme: hvilke ord vil du fremhæve, og hvad skal i snakke om? Første gennemlæsning Foregår så vidt muligt uden afbrydelse, hvor børnene bare lytter, så godt de kan. Bagefter taler I om bogens handling Anden gennemlæsning Kan børnene stille spørgsmål, og I snakker om bogen under læsningen. Tredje gennemlæsning Her er børnene endnu mere deltagende. De fortæller, hvad de kan huske fra sidst, og hvad de synes om de forskellige ting, der sker i bogen. Evt. hvad de har lært en form for morale i bogen. Den følgende tid anvender I de ord, du har udvalgt, og laver forskellige kreative ting fx tegner og maler ting de kan huske fra bogen, eller leger et tema fra bogen. Metode 3. Den tredje mulighed, hvis tiden er lidt knap, er, at man spontant laver en form for dialogisk læsning med et eller flere børn. Tag helst en bog både du og børnene kender, læs den sammen og snak om den samtidig. Det vigtigste er, at børnene får brugt deres sprog og ord så meget så muligt. Forslag til spil og leg som sprogstimulering Spil er også en fantastisk måde, for børn at lære sprog. Det er sjovt og udfordrende, og man lærer samtidig med man leger. Vendespil Vendespil er en rigtig god måde, at lære både at sige og huske ord. Man kan spille det på helt almindelig vis, hvor børnene siger, hvad der er på billedet, hver gang de vender et kort. Hvis de ikke kan så mange ord, er det den voksne, der siger, hvad det er, og børnene siger det bagefter så godt de kan, og hvis de vil. De skal ikke presses til noget. Det er en god ide, at starte med få stik, og så sætte flere og flere på. Det er også en god ide at starte med brikker, hvor der er billeder af konkrete ting, som børnene kender fx en kat, en sko, en banan osv. Spillet kan efterhånden gøres sværere. En anden variant af vendespil er Fluesmækkerspil. Her lægger man den ene halvdel af stikkene på bordet med bagsiden op og den anden halvdel på gulvet med billedsiden op. Den voksne vender en brik på bordet og siger hvad det er. Det gælder nu om for barnet at finde den brik, der passer til og slå på den med fluesmækkeren. I denne version er børnene mere aktive og deltagende, og den er god til børn, der har svært ved at sidde stille. Vendespil kan også inddeles i forskellige emner som fx mad, dyr, tøj, redskaber osv. 6
Modtagehuset har også haft succes med Hr. Skæg vendespil til at øve bogstaver, lydvendespil (kan købes hos AV Form), ballonspil til at øve farver og billedlotteri. Rim og remser At rime er vigtigt at kunne, når man skal lære sprog. Rim er nemme at huske og hjælper til forståelsen af ordene. Man kan bruge remser fra bøger som fx Halfdans ABC eller Min mormors gebis. Man kan også selv lave rim, hvor man spørger børnene, hvad rimer på lår og så pege på sit hår osv. Samling Til samling er der også en oplagt mulighed, for at lære sprog. Børnene lærer ord igennem sang, og hvis man bruger en kuffert med legetøj, der repræsenterer en sang, giver man samtidig børnene noget konkret at forholde sig til. I Modtagehuset bruges der også laminerede sedler, hvor børnenes navne står på. Børnene skal så finde deres navn og fortælle hvor gamle de er, og hvor de bor. Her øver børnene både ord og bogstaver. Boardmaker Boardmaker er et program med billeder, der repræsenterer et sted, en ting eller en handling. Boardmaker bliver ofte anvendt i arbejdet med børn med fx ADHD eller autisme. De kan dog også anvendes, når man arbejder med børn, der har svært ved eller slet ikke kan tale dansk. Boardmaker programmet er et godt redskab, til at kommunikere med børnene på, og det kan også hjælpe med at skabe overskuelighed og struktur. Hvis man fx laver et skema til barnet, hvor der er billeder af, hvordan dagen skal forløbe, vil barnet nemmere kunne navigere i dagligdagen, fordi de ved, hvad der foregår omkring dem. I gennem Anette Knudsen (tosprogskonsulent) kan man få boardmaker brikker, hvor der under billedet står, hvad det er på billedet på både dansk og arabisk. De er derfor også en hjælp, til at lære sproget både for børn og forældre. Apps til sprogstimulering - Foto Huskespillet - Peter puslespil - Huske Spillet - Lille Læser I forhold til forældrene Hente og aflevere Specielt aflevering af børnene kan være svær. Sprogbarrieren gør, at det er svært for pædagogerne at forklare barnet, at forældrene kommer tilbage igen, når de går. Derfor bliver børnene tit bange og utrygge, når deres forældre går. Det er vigtigt at give sig tid, og være anerkendende overfor børnene i den situation, fordi tryghed for de her børn, er altafgørende. Hjælp også forældrene til at komme ud af døren på en god måde. Aftal gerne inden, hvordan I skal gøre det, og forsøg at gør det samme hver dag. Sørg for, at forældrene forbereder børnene grundigt, når de går. Mange forældre vil helst undgå gråd, og gå mens børnene ikke ser det. Opdragelse Der er stor forskel på, hvordan man opdrager børn i Danmark og i ikke vestlige lande. I Danmark starter man med meget struktur og opdragelse, fra børnene er helt små. Jo ældre de 7
bliver, og jo mere de kan selv, jo mere slækker forældrene på tøjlerne, og lader børnene bestemme selv. I ikke vestlige lande er det ofte lige omvendt. Når børnene er små, er der ikke meget opdragelse eller struktur. Der er ikke rigtig faste sove- og spisetider, og børnene får, i mange tilfælde, lov til selv at bestemme hvad de vil. Jo ældre de bliver, jo mere strammes tøjlerne, og der kommer flere regler og mere opdragelse. Det er meget vigtigt, at sørge for, at børnene ikke gør noget, der kan reflektere dårligt tilbage på familien. Der er et meget tæt sammenhold familierne imellem, og hvis børnene ikke opfører sig ordentligt, er det et problem og meget flovt for hele familien. Man skal selvfølgelig have for øje, at disse to beskrivelser ligger i hver sin ende af spektret. De fleste både danske og ikke vestlige familier ligger et sted midt i mellem. Det kan være svært at forstå denne måde at opdrage på, fordi den er så markant anderledes end den danske. Men det er som pædagog vigtigt, at man ikke prøver at tvinge forældrene, til at gøre, som vi gør i Danmark. Man skal derimod forsøge, at hjælpe forældrene til at forstå, hvorfor vi gør som vi gør. Derudover er det vigtigt at huske på, at både forældre og børn kan have traumer, PTSD eller lignende der yderligere kan vanskeliggøre denne proces. Yderligere information herom i DFH s pjece. Det vi som pædagoger også skal være opmærksomme på er, at i familier fra ikke vestlige lande opfattes familien som en helhed og ikke som enkelte individer. Derfor er det vigtigt, at arbejde med børnenes selvstændighed og individualitet, på en respektfuld og positiv måde. Fx med øvelser i selvhjulpenhed der giver børnene en følelse af, at være aktører i eget liv og giver selvværdet et vigtigt skub opad. Kønsroller I kan komme til at opleve, at forældrene lytter mere til mandlige medarbejdere end kvindelige. Det er ikke et tegn på respektløshed, men en del af deres kultur. Hvis I oplever dette, kan det være en fordel, at lade en mandlig medarbejder klare kommunikationen til at begynde med, for at få en god opstart. Nogle familier dyrker også det "drengede". En dreng skal være vild og stærk, og bliver opmundret til dette. Modsat skal en pige helst være sød og stille. Det er en god ide, at være opmærksom på dette, for det kan være en svær omvæltning for børnene at være hjemme og i daginstitution. Struktur Struktur og forudsigelighed er vigtigt for alle børn, men måske specielt for børnene i flygtningefamilier. De er, som tidligere nævnt, ikke vant til faste sove- og spisetider og skal guides til at forstå, hvordan en hverdag i en dansk daginstitution forløber. Børnene kommer ofte sent i seng og står sent op, er måske plaget af mareridt, og har svært ved at sove om natten. Det er vigtigt at forklare forældrene, at forudsigelighed bl.a. giver deres børn mere overskud til at deltage i hverdagen i daginstitutionen. At struktur i sovetider også giver en bedre nattesøvn osv. Madpakker Et af de emner, der også kan give udfordringer, er maden. Hvad er godt at have med i madpakken? Igen er det kulturforskelle der gør, at der kan opstå udfordringer for forældre og personale. I Danmark synes mange, at rugbrød er det bedste at spise til frokost. Det er sundt og nærende, og det mætter godt. Men ikke ret mange spiser rugbrød ud over danskerne. Derfor er det en god ide at indgå et kompromis med forældrene, hvor man siger:, "Det er fint 8
at have fx toastbrød med i madpakken, men pålægget skal være sundt". Derudover kan det være en god ide at komme med gode alternativer til snacks med kunstig sukker, som fx rosiner, majssnacks, figenstænger osv. Opstartssamtale Mange af de foregående punkter kan være en god ide, at have med i jeres opstartssamtale. I Modtagehuset vil en opstartssamtale bestå af følgende: Præsentation af Modtagehuset - Hvem er vi de ansatte - Hvem kan I ellers møde i huset samarbejdspartnere - Hvorfor Modtagehuset, hvad er formålet - Hvor længe skal i være her og hvad skal i bagefter - Dagligdagens rytme Praktisk - Tøj, skifte tøj, ude tøj - Madpakke, mad til småbørn - Søvn - i barnevogn, sove udenfor - Procedure ved sygdom Familien - Hvem består familien af? - Hvornår er i kommet til Danmark og hvordan? - Har i boet i asylcenter? - Har familien været adskilt og hvor længe? - Hvor længe har i været undervejs? - For at kunne hjælpe jer og jeres børn bedst muligt, vil vi gerne høre lidt om, de oplevelser I evt. har været igennem i jeres hjemland. Har der været oplevelser i forbindelse med flugten eller krigen i jeres hjemland, som I synes vi skal kende til? - Har i familie i Danmark? Hvor og hvem? - Hvilket sprog taler i derhjemme? - Hvor meget sprog har jeres barn? - Kan i noget dansk? Det er en rigtig god ide at lave en forventningsafstemning mellem institution og forældre. Her kan forældrene få lov at fortælle, hvad de forventer af institutionen og omvendt. Institutionen kan fx fortælle om selvhjulpenhed at det forventes at børnene selv tager tøj af og på, rydder op efter sig, hælder vand op osv. Der vil også være dage, hvor barnet måske har slået sig eller kommer hjem med beskidt tøj. Ikke fordi der ikke er blevet passet på barnet, men fordi vi i Danmark lader børnene opleve og udforske på egen hånd, som en del af deres læring. Samtidig er det rart for personalet at vide, hvad forældrene forventer af institutionen, så man kan få en bedre forståelse for, den undren forældrene måske har, i forhold til deres børns dagligdag. Sprogbarrieren Den største udfordring ved forældresamarbejdet er sprogbarrieren. Det kan være utrolig svært at forklare helt almindelige dagligdags ting, når man taler to vidt forskellige sprog. I Modtagehuset bruger pædagogerne: 9
- Forskrevet sms - det kan være en sms på dansk om at, barnet er syg og ikke kommer i dag, som forældrene kan have liggende på deres telefon. Det kan også være en sms på fx arabisk, hvor der står at barnet er blevet syg i løbet af dagen og skal hentes, som institutionen kan have på sin telefon. - Apps til oversættelse - fx google translate eller Snak og oversæt. - Andre forældre eller medarbejdere der kan sproget - måske er der nogle forældre der har været i Danmark længere der kan hjælpe. - Boardmaker - som tidligere beskrevet kan man få boardmaker brikker, hvor det både står på dansk og arabisk, hvad der er på billedet. Det kan være en god ide at hænge billeder op, fx af det tøj der skal være i garderoben og indholdet i en sund madpakke. - Billeder/fim på Ipad - hvis man skal på tur, kan man måske finde et billede af stedet på nettet og vise til forældrene. Man kan også optage små film af de gode stunder, som kan vises til bekymrede forældre. Fx så forældrene kan se, at børnene har det godt, selvom de græder når de bliver afleveret. Eller når de spiser selv og tager tøj på selv, så forældrene kan se ideen med at øve selvhjulpenhed. - Kropssprog og tegnsprog - sidste udvej, men absolut anvendelig, er kropssprog og tegnsprog. Temaer til møder med forældrene I Modtagehuset bliver der afholdt formiddage, hvor forældrene kan komme og få informationer om forskellige emner. Det er en god måde at få formidlet de forskellige ting ud, som måske er ens for mange af flygtningefamilierne. Temaerne kan fx være: - Hvorfor det er vigtigt at møde til tiden. - Hvorfor det er vigtigt med struktur. - Gode ideer til mad og madpakker. - Selvhjulpenhed. - Sygdom hvornår er dit barn sygt? - Sprog. Samarbejdspartnere - Integrationsteamet Suuban Rashid Abdi-Guraa er mentor og Karina Beltoft Jørgensen er familiekonsulent - To-sprogskonsulent/talepædagog Anette Knudsen, Trine Bugge Nielsen - BFC medarbejder og psykolog Lars Henriksen, yder supervision og vejledning. - Forældrenes praktik i fx institutionerne Leila Dueholm - Job center Lone Andersen, Lene Skov, står for sprogskole og praktik til forældrene - Sundhedsplejeske Helle Houlbjerg, kommer i Modtagehuset og måler og vejer børnene og svare på spørgsmål fra forældrene. Det kan være meget grænseoverskridende for forældrene, hvis I vurdere, at deres barn har brug for fx talepædagog eller psykolog, og der kan komme en voldsom reaktion. Mange forældre er bange for, at deres børn bliver fjernet, fordi de måske er vandt til, at børn der er anderledes behandles dårligt. Det er vigtigt, at I holder et møde, hvor der er tolk med, og hvor I får forklaret situationen ordentligt. 10
Tolkebistand Oversigt over hvem der betaler for tolk. - Startsamtale/stamkort. Hvis familien er under integrationsteamet, deltager de og har en tolk med. Integrationsteamet følger familien i 3 år. - Ved forældresamtale efterfølgende skal institutionen selv bestille og betale for tolk. - Ved forældremøder skal institutionen selv bestille og betale for tolk. - Ved de forældresamtaler hvor integrationsteamet deltager fx netværksmøder, sørger integrationsteamet for tolk. Aarhus tolkeservice tlf.: 71993843 hjemmeside www.aarhustolkservice.dk Tolkeservice i Horsens tlf.: 75623623 hjemmeside www.tolkecentret.dk Afslutning Som afslutning vil vi prøve at samle op på nogle af de vigtigste pointer i pjecen. De kan måske virke selvfølgelige, og som noget I allerede har tænkt over, hvilket jo kun er godt! I en travl hverdag kan det dog nemt blive glemt, så derfor vil vi gerne fremhæve disse vigtige pointer en ekstra gang. Ikke som en løftet pegefinger, men som en reminder i en travl hverdag. Man skal vælge sine kampe. Tænkt over, hvornår det er vigtigt, at stå fast på jeres måde at gøre tingene på, og hvornår det er okay at slække lidt på reglerne. De familier, der kommer til Danmark, har været meget igennem, før de er nået hertil. De har forladt alt det de kender, og skal starte op i et helt nyt land med en meget anderledes kultur. Samtidig taler vi her om deres kæreste eje nemlig deres børn. Derfor kan det være en stor fordel i samarbejdet med disse forældre ikke altid at stå 100 % fast, på det man selv synes er rigtig, men indgå kompromisser. Forsøg på at indgå kompromiser som begge parter kan stå inde for. Fx som tidligere nævnt i forhold til madpakker. Det er måske ikke så vigtigt, om der er toastbrød eller rugbrød i madpakken, men mere vigtigt hvad, der er på brødet. Der er til gengæld andre steder hvor det er vigtigt at så fast. Der er en grund til, at vi gør som vi gør i Danmark, og det skal forældrene selvfølelig indordne sig under ligesom alle andre. Fx i forhold til kønsrollemønstre, at børnene bliver beskidte, at man skal overholde aftaler osv. Der skal ikke slækkes på det pædagogiske, så forsøg at finde en god mellemvej. Det kan være en rigtig god ide, at få informeret forældrene om baggrunden for, hvorfor vi gør, som vi gør. Det gør at forældrene føler sig inddraget, og ikke tvunget til noget, som måske for dem virker ulogisk. Fx i forhold til hvornår forældrene skal aflevere børnene om morgenen. I stedet for at sige, de skal komme før kl. 9, fordi det gør vi her, kan man fortælle, at de fleste legerelationer dannes om morgenen, og det kan være svært at komme ind i legen, hvis man først kommer op ad formiddagen. Brug alle de resurser I har til rådighed i institutionen, specielt til at skabe en god og tryg start for børnene. Når først de føler sig trygge, vil de bedre kunne klare forskellige udfordringer. Hvis I fx har en i institutionen, der taler barnets sprog, så lad vedkommende tale med barnet i starten. Selvom det er vigtigt at barnet lære at tale og forstå dansk, er det lige så vigtigt, at han/hun oplever noget trygt og kendt i opstarten. 11
Vis vejen for børnene og fortæl hvilke muligheder der er i institutionen. Børnene er ikke vandt til at gå i daginstitution, og kender ikke de forskellige rum. Selvom de kommer fra Modtagehuset, vil det være en stor omvæltning for dem. Derfor går de måske ikke selv på opdagelse for at finde ud af, hvad der er af muligheder. De har brug for en voksen til at vise dem vejen. Afstem forventninger, så I så vidt muligt undgår misforståelser. Mange danske forældre, der selv er opvokset i et land, hvor det er helt normalt at sende sine børn i daginstitution, har svært ved at aflevere deres børn. Så forestil jer, hvor grænseoverskridende det er for forældre, der er opvokset i lande, hvor der ikke er tradition for daginstitutioner, at skulle aflevere sine børn til fremmede mennesker. Hvis I ved, hvad forældrene forventer af jer, vil det være nemmere at navigere i de forskellige udfordringer, der uden tvivl opstår under vejs. Det samme gælder hvis forældrene ved, hvad der forventes af dem. Anvendt litteratur - Dansk Flygtninge Hjælp, www.flygtninge.dk: Flygtningebørn i daginstitutioner en guide til modtagelse af flygtningebørn og deres familier. - www.sprogpakken.dk: Dialogisk læsning - www.læsehjælp.dk: Dialogisk læsning - www.traume.dk: STROF modellen - www.icdp-dk.dk: ICDP programmet Andre gode links - www.multidansk.dk - www.ltk.dk skriv sprog er en gave i søgefeltet. - www.aarhus.dk skriv tal sproget frem i søgefeltet. 12