Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Relaterede dokumenter
En ny vej - Statusrapport juli 2013

Børne- og Ungetelefonen

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Ældre- og Handicapudvalget

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Ensomhed i ældreplejen

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

2. Generation frivilligt offentligt partnerskab

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

PENDLING I NORDJYLLAND I

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Jobfremgang på tværs af landet

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

Spørgeskemaundersøgelse

Stigende pendling i Danmark

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

temaanalyse ulykker med unge teenagere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Evaluering Opland Netværkssted

Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

temaanalyse

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

Interviewundersøgelse i Faaborg

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn Strandmarkshave med Torndalshave

Det sorte danmarkskort:

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

ASE ANALYSE November 2012

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

PenSam's førtidspensioner2009

5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere

Resultatrapport 4/2012

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC Sagsnr.: T Side 1 af 15

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

Kønsfordeling i de største danske virksomheder

ANALYSE. Revisorbranchen i tal.

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Hjemmehjælp til ældre

Madkulturen - Madindeks Rammer for danskernes måltider

Sags nr / Dok. nr Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

De ældres boligforhold 2014

6. Børn i sundhedsvæsenet

Hjemmehjælp til ældre

Kampagne og analyse 21. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Projekt 2 Tidlig opsporing af fysisk svage ældre

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Transkript:

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S www.sst.dk Notat udarbejdet for Socialstyrelsen, nu Sundhedsstyrelsen af: Rambøll Management, januar 2016. Version: 1,0 Versionsdato: 18. marts 2016 Format: pdf Elektronisk ISBN: 978-87-7104-753-0 Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts 2016.

3 INDHOLD 1. BAGGRUND OG FORMÅL 4 1.1 De udvalgte plejecentre 4 2. HOVEDKONKLUSIONER 5 3. KORT OM EFTERMÅLINGEN 6 4. EFTERMÅLINGEN 6 4.1 Antal gennemførte aktiviteter 6 4.2 Aktiviteternes varighed 8 4.3 Hvem deltager i de frivillige aktiviteter? 10 4.3.1 Beboere, der deltager i frivilligaktiviteterne 10 4.3.2 Frivillige, der deltager i frivilligaktiviteterne 12 4.3.3 Medarbejdere, der deltager i frivilligaktiviteterne 13 4.4 De frivilliges tilknytning 15 BILAG Bilag 1 Registreringsskema

4 1. BAGGRUND OG FORMÅL I dette notat præsenteres resultaterne af den opfølgende måling af frivilligaktiviteter på plejecentre, som Rambøll har gennemført for Socialstyrelsen (nu Sundhedsstyrelsen) i efteråret 2015. Målingen følger op på den kortlægning af frivilligaktiviteter, som Rambøll gennemførte i forbindelse med projektet Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre projektkommuner. Afdækningen foregik i maj 2014, hvor der i en seks-ugers registreringsperiode blev registreret 744 unikke frivilligaktiviteter på tværs af 30 deltagende plejecentre i tre kommuner (3 i Glostrup, 16 i Horsens og 11 i Odense). Afdækningen viste en betydelig diversitet i antallet af aktiviteter mellem kommunerne og på tværs af de enkelte plejecentre. De medvirkende kommuner valgte efterfølgende at iværksætte aktiviteter på i alt 7 plejecentre i regi af projektet. Det er kun de 7 plejecentre og en tværgående enhed i Odense (se nedenfor), der har medvirket i den opfølgende måling. Når tallene for hhv. før- og eftermålingen sammenlignes, er der taget højde for det ændrede antal plejecentre. Formålet med denne opfølgende måling (herefter eftermålingen) er toleddet: Dels at kortlægge antallet og karakteren af frivilligaktiviteter på udvalgte plejecentre i Glostrup, Horsens og Odense. Dels at sammenligne plejecentrenes nuværende aktiviteter med aktiviteter fra den tidligere måling. 1.1 De udvalgte plejecentre I alt deltager syv plejecentre på tværs af de tre kommuner i eftermålingen. De syv plejecentre er udvalgt til at indgå i eftermålingen, fordi de arbejder med et særligt strategisk fokus på at øge udbuddet af frivilligaktiviteter til gavn for plejecentrets beboere. Eftermålingen inddrager desuden Aktiviteter i Plejebolig, som er en tværgående enhed i Odense Kommune, der tilbyder omsorgs- og aktivitetstilbud til beboerne på de 21 kommunale plejecentre. Aktiviteter i Plejebolig er inddraget i eftermålingen, fordi enheden arbejder tæt sammen med de frivillige på plejecentrene og udgør et centralt bindeled mellem plejecentrene og de frivillige. Tabellen herunder viser, hvilke plejecentre der har deltaget i eftermålingen fordelt på kommuner. Tabel 1-1: Plejecentre i eftermålingen Kommune Plejecentre i eftermåling Antal beboere 1 Glostrup Kommune Ældrecenter 100 Horsens Kommune Lindehøj demensafsnit Vesterled beboerafdeling 33 24 25 Odense Kommune Aktiviteter i Plejebolig (tværgående enhed) 130 52 36 Ovenstående centre arbejder fokuseret på at øge inddragelsen af frivillige med tilknytning til centrene, så beboernes livskvalitet øges. Flere af centrene har venneforeninger, frivilligcafeer, klubber el.lign. tilknyttet, hvilket skaber liv på centrene og mindsker beboernes ensomhed. 1 Antallet af beboere er hentet fra plejecentrets hjemmeside og er derfor et udtryk for plejecentrets kapacitet, og ikke nødvendigvis udtryk for det præcise antal beboere på et givent tidspunkt

5 2. HOVEDKONKLUSIONER I nedenstående boks opsummeres hovedkonklusionerne for eftermålingen, herunder hvordan antallet og karakteren af frivilligaktiviteter på de udvalgte plejecentre har udviklet sig fra før- til eftermåling. Boks 2-1: Opsummering af konklusioner Hovedkonklusioner for eftermålingen: Antallet af aktiviteter pr. beboer er steget for alle tre kommuner. Stigningen ses, når eftermålingen sammenlignes med førmålingen jf. Tabel 4-1 & Tabel 4-2. Eftermålingen viser, at de frivilliges tilknytning fordeler sig mellem det pågældende plejecenter og udvalgte frivilligorganisationer. Dette skal ses ift. førmålingen, hvor næsten alle frivilligaktiviteterne blev udført på vegne af det pågældende plejecenter. Hovedparten af de beboere, der deltager i aktiviteterne, er kvinder. Dette kan sandsynligvis forklares med, at der generelt er flere kvinder på danske plejecentre end mænd (66 pct. kvinder og 34 pct. mænd jf. tal fra Danmarks Statistik). Det er tendensen, at frivilligaktiviteterne i Horsens udføres af én frivillig, mens frivilligaktiviteterne i Odense og Glostrup udføres af flere frivillige. For samtlige af de udvalgte plejecentre gælder, at størstedelen af frivilligaktiviteterne udføres af kvindelige frivillige. Medarbejderne inddrages i flere frivilligaktiviteter. Dette ses af eftermålingen. Dog har Vesterled (Horsens) og (Glostrup) færre aktiviteter, hvor medarbejdere involveres.

6 3. KORT OM EFTERMÅLINGEN Data i eftermålingen er indsamlet over en fire-ugers registreringsperiode, hvor der på de udvalgte plejecentre er registreret alle afholdte frivilligaktiviteter i Rambøll Results. Registreringen er sket efter princippet én aktivitet, én registrering, hvor frivillige på plejecentrene har registreret type, tidsmæssigt omfang og antal involverede beboere for hver afholdt aktivitet mv. I eftermålingen er der udelukkende registreret de aktiviteter, frivillige har været del af. Dette skal ses i modsætning til førmålingen, hvor både medarbejdere og frivillige registrerede aktiviteter, uanset om der var en frivillig involveret eller ej. Registreringen af frivilligaktiviteter er sket i perioden 14. september til 9. oktober 2015. Det er som udgangspunkt de frivillige, der har registreret aktiviteterne, om end registreringen i flere tilfælde er understøttet af aktivitetsmedarbejderen på plejecenteret. Registreringsperioden har været på fire uger i modsætning til førmålingens seks uger. Vi har vurderet, at dette var mest hensigtsmæssigt for at sikre engagement og opbakning til registrering blandt de frivillige og involverede medarbejdere i perioden. Vilkårene for hhv. før- og eftermåling har altså været forskellige, men i sammenligningen mellem målingerne er resultaterne standardiseret, så de er sammenlignelige. De samlede resultater afspejler altså den reelle udvikling i antallet af frivilligaktiviteter for de plejecentre, som har deltaget i begge målinger. Som supplement til førmålingen indeholder eftermålingen information om den kønsmæssige fordeling af beboere og frivillige, der har været involveret i aktiviteterne. 4. EFTERMÅLINGEN I afsnittet redegør vi for resultaterne af eftermålingen i forhold til antallet og karakteren af de gennemførte aktiviteter på de udvalgte plejecentre i de tre kommuner. I det omfang, det er muligt, sammenligner vi med tal fra førmålingen. Hertil skal nævnes, at data fra førmålingen for Lindehøj Demensafdeling mangler, hvorfor en sammenligning ikke er mulig. Det er ikke muligt at sammenligne antallet af aktiviteter i før- og eftermålingen for Aktiviteter i Plejebolig. Dette skyldes, at registreringen af aktiviteter i regi af Aktiviteter i Plejebolig i førmålingen er fordelt på de forskellige plejecentre i Odense Kommune. Som tidligere nævnt forløb førmålingen over seks uger, mens eftermålingen er forløbet over fire uger. Vi har for sammenligningens skyld angivet førmålingens tal svarende til en fire-ugers periode. Yderligere skal det bemærkes, at førmålingen er sket i foråret, mens eftermålingen er sket i efteråret. Dette kan naturligvis have betydning for datas sammenlignelighed. 4.1 Antal gennemførte aktiviteter Først og fremmest er det interessant at se på, hvor mange aktiviteter der er afholdt på de udvalgte centre i eftermålingens registreringsperiode. Der er i eftermålingen registreret 145 unikke frivilligaktiviteter på tværs af de udvalgte plejecentre i de tre kommuner. Tabellen nedenfor giver et overblik over fordelingen af aktiviteter på tværs af kommuner for de udvalgte plejecentre. Bemærk, at der for Odense yderligere er Aktiviteter i Plejebolig, der ikke er et selvstændigt plejecenter, men en tværgående og centralt forankret enhed, der forestår aktiviteter på samtlige af kommunens 21 plejecentre.

7 Tabel 4-1: Antal unikke aktiviteter pr. kommune og plejecenter i eftermålingen (2015) Kommune Plejecenter Antal aktiviteter Antal aktiviteter pr. plejecenter (inden for kommune) Glostrup 21 21 21 Antal aktiviteter pr. beboer på plejecentre 0,21 0,21 Horsens Lindehøj demensafsnit Vesterled beboerafdeling 21 10 44 75 25 0,64 0,42 1,76 0,94 Odense 29 15 5 49 16 0,22 0,29 0,14 0,22 Aktiviteter i Plejebolig 29 Som det fremgår af tabellen, er der gennemført 21 unikke aktiviteter i Glostrup, 75 i Horsens og 49 i Odense. Tager vi højde for antallet af deltagende plejecentre, er der i Horsens gennemsnitligt gennemført 25 aktiviteter pr. plejecenter blandt de tre deltagende plejecentre, mens plejecentrene i Odense og Glostrup gennemsnitligt har gennemført henholdsvis 16 og 21 aktiviteter pr. plejecenter. Bryder vi ned på plejecenterniveau, ser vi, at Vesterled gennemfører betydeligt flere frivilligaktiviteter end de andre centre, om end ligeledes ligger i den høje ende. Aktiviteter i Plejebolig placerer sig med 29 aktiviteter på linje med. og Lindehøj beboerafdeling gennemfører hver omkring 20 frivilligaktiviteter, mens Lindehøj demensafsnit og placerer sig i den lavere ende med henholdsvis 10 og 5 afholdte frivilligaktiviteter i projektperioden. Ser vi på antallet af aktiviteter pr. beboer på de deltagende plejecentre, er der i Horsens i gennemsnit gennemført 0,94 aktiviteter pr. beboer, mens der i Odense og Glostrup i gennemsnit er gennemført 0,22 og 0,21 aktiviteter pr. beboer. Plejecentrene i Horsens producerer således flere aktiviteter pr. beboer end Glostrup og Odense. Sammenligner vi disse tal med tallene fra førmålingen, ser vi, at både Glostrup og Odense har øget det gennemsnitlige antal af aktiviteter på de udvalgte plejecentre, mens der for Horsens gælder en svag reduktion i antallet af aktiviteter pr. plejecenter. Dette billede ændres dog, når vi fokuserer på aktiviteter pr. beboer, idet antallet af aktiviteter pr. beboer stiger for alle tre kommuner i eftermålingen sammenlignet med førmålingen. Ved at opgøre frivilligaktiviteter pr. beboer fremstår det tydeligere, hvilken betydning udviklingen i frivilligaktiviteter har for den enkelte beboer. Nedenstående tabel viser tallene fra førmålingen. Tabel 4-2: Tal fra førmålingen, 2014 Kommune Antal aktiviteter Antal aktiviteter pr. plejecenter Antal aktiviteter pr. beboer over fire uger over fire uger Glostrup 19 6 0,09 Horsens 375 23 0,68 Odense 102 9 0,18 Kilde: Førmålingens aktivitetsopgørelse, 2014 Note: Tallene i ovenstående tabel er sammenlignelige med eftermålingen. Der er således taget højde for, at førmålingens registreringsperiode var seks uger. I eftermålingens registreringsperiode er antallet af aktiviteter pr. beboer steget med 0,12 i Glostrup, 0,26 i Horsens og 0,04 i Odense. På tværs af de tre kommuner er der altså tale om et øget udbud af frivilligaktiviteter pr. beboer på de udvalgte plejecentre. Nedenstående graf illustrerer udviklingen for de tre kommuner.

8 Figur 4-1: Udviklingen i antallet af frivilligaktiviteter på kommuneniveau fra før- til eftermåling 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 0,94 0,68 0,22 0,18 0,21 0,09 Førmåling - 2014 Eftermåling - 2015 Antal aktiviteter pr. beboer Glostrup Horsens Odense Eftermålingen tillader ikke at konkludere omkring antal aktiviteter for kommunernes øvrige plejecentre. 4.2 Aktiviteternes varighed I følgende afsnit stiller vi skarpt på aktiviteternes varighed på tværs af de udvalgte plejecentre. Aktiviteternes varighed er opstillet separat for de udvalgte plejecentre. Varigheden af aktiviteten er uafhængig af antallet af deltagende beboere og frivillige på plejecentrene. Fx udgør bankospil på to timers varighed og sang på én times varighed tilsammen tre timers varighed uanset antal deltagere og frivillige involveret i indsatsen. Figur 4-2: Aktiviteternes varighed i Glostrup Under ½ time 19% 29% 24% 29% Mellem ½ til 1 time Mellem 1 til 1½ time Mellem 1½ til 2 timer 2 timer eller mere 2 4 6 8 10 Som det fremgår af ovenstående figur, fordeler aktiviteterne på sig jævnt mellem en varighed af en halv til én time og to timer eller mere. På har der altså ikke været gennemført aktiviteter i perioden på under en halv times varighed. Dette hænger formentlig sammen med, at mange af aktiviteterne har karakter af at være fælles beboeraktiviteter, fx sang, dans og cafe, som oftest har en længere varighed end fx en gåtur med en enkelt beboer.

9 Figur 4-3: Aktiviteternes varighed i Horsens Vesterled 2% 46% 27% 14% 11% Under ½ time Lindehøj demensafsnit 9 1 Mellem ½ til 1 time Mellem 1 til 1½ time Mellem 1½ til 2 timer 2 timer eller mere 10 2 4 6 8 10 I Horsens tegner sig et andet billede. For Lindehøj demensafsnit og har aktiviteterne overvejende en varighed mellem én og halvanden time. Dette hænger formentlig sammen med aktiviteternes indhold nemlig besøgshunde, gåture, højtlæsning og brætspil. I Vesterled er der en større andel (46 pct.) af aktiviteterne, hvis varighed ligger mellem en halv og én time, mens der samtidig er flere aktiviteter (hhv. 14 og 11 pct.), som har en varighed over halvanden time. At aktiviteternes varighed varierer mere for Vesterled end for Lindehøj demensafsnit og, er ikke overraskende, da aktiviteternes karakter ligeledes varierer. I modsætning til Lindehøj demensafsnit og, hvor aktiviteterne centrerer sig om få forskellige aktiviteter, spænder aktiviteterne i Vesterled sig bredt fra besøgshund til gymnastik til øl-smagning. Tilsvarende er der for alle de tre plejecentre i Horsens et begrænset antal af aktiviteter, der har en varighed under en halv time. Figur 4-4: Aktiviteternes varighed i Odense Aktiviteter i Plejebolig 35% 66% 4 2 4 Under ½ time Mellem ½ til 1 time Mellem 1 til 1½ time 2 27% 2 33% Mellem 1½ til 2 timer 2 timer eller mere 7% 17% 66% 1 2 4 6 8 10 Aktiviteterne på plejecentrene i Odense har generelt en længere varighed end aktiviteterne på plejecentrene i Glostrup og Horsens. Omkring halvdelen af alle aktiviteter på de tre plejecentre og den tværgående enhed i Odense har en varighed på mere end halvanden time. På samme vis

10 som i Glostrup og Horsens, er der ingen af aktiviteterne på plejecentrene i Odense, der har en varighed under en halv time. 4.3 Hvem deltager i de frivillige aktiviteter? Med afsæt i eftermålingens registrering er det ligeledes muligt at tegne et billede af, hvem og hvor mange, der deltager i frivilligaktiviteterne. I de følgende afsnit retter vi fokus mod hhv. beboere, frivillige og medarbejdere involveret i frivilligaktiviteterne. 4.3.1 Beboere, der deltager i frivilligaktiviteterne Først ser vi på, hvor mange beboere, der deltager i aktiviteterne, samt hvordan den kønsmæssige fordeling af de involverede beboere ser ud. Nedenstående figur viser, hvor mange beboere, der i gennemsnit er involveret i aktiviteterne fordelt pr. plejecenter. Figur 4-5: Gennemsnitlige antal beboere pr. aktivitet pr. plejecenter Aktiviteter i Plejebolig 1 12 16 16 Vesterled 8 Lindehøj demensafsnit 4 4 11 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 Figuren illustrerer overordnet, at størstedelen af frivilligaktiviteterne retter sig mod flere beboere på samme tid. Brudt ned på plejecenterniveau ser vi, at aktiviteterne på, i, og generelt inkluderer flere beboere pr. aktivitet end aktiviteterne på Lindehøj demensafsnit og. Som det ses af ovenstående figur adskiller Aktiviteter i Plejebolig sig fra de syv udvalgte plejecentre, idet der her kun er én beboer involveret pr. aktivitet. Dette kan forklares med, at Aktiviteter i Plejebolig indgår i projektet Cykling uden alder, der har til formål at give de ældre frisk luft og et afbræk i hverdagen. Aktiviteten består af en cykeltur til byen, til skoven eller vandet. Der er med andre ord tale om en 1-til-1-aktivitet, hvor en frivillig cykler en tur med en beboer fra kommunens plejecentre. Nedenstående figur viser det gennemsnitlige antal af involverede beboere i før- og eftermålingen fordelt på de udvalgte plejecentre i de tre kommuner.

11 Figur 4-6: Førmåling og eftermåling: Gennemsnitlige antal beboere pr. aktivitet pr. plejecenter 12 12 16 16 16 30 Førmåling Vesterled 8 20 Eftermåling 3 4 12 11 0 5 10 15 20 25 30 Kilde: Før- og eftermåling Ovenstående figur viser, at det gennemsnitlige antal af involverede beboere i aktiviteterne er faldet væsentligt for og Vesterled. For og gælder, at antallet af involverede beboere er enslydende i både før og eftermålingen, mens har oplevet en mindre stigning i involverede beboere. I modsætning til førmålingen har vi ved eftermålingen mulighed for at afdække de involverede beboeres køn. Nedenstående figur viser den kønsmæssige fordeling hos de involverede beboere, der deltager i frivilligaktiviteterne. Figur 4-7: Den kønsmæssige fordeling af beboere involveret i aktiviteterne Aktiviteter i Plejebolig 45% 55% 15% 85% 17% 83% 41% 59% Mænd Vesterled 18% 82% Kvinder Lindehøj demensafsnit 45% 55% 43% 57% 19% 81% 2 4 6 8 10

12 Som det fremgår af figuren, er der en klar overvægt af kvindelige beboere, som deltager i frivilligaktiviteterne. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med, at der generelt bor flere kvinder end mænd på plejecentre 2. 4.3.2 Frivillige, der deltager i frivilligaktiviteterne Fokuserer vi herefter på, hvor mange frivillige, der er involveret i aktiviteterne, viser figuren herunder fordelingen af aktiviteter gennemført af kun én frivillig eller med flere frivillige på tværs af de udvalgte plejecentre. Figur 4-8: Aktiviteterne opdelt efter om mere end én frivillig er involveret i gennemførsel af aktiviteten Aktiviteter i Plejeboliger Vesterled Beboerafdeling Mere end én frivillig Én frivillig Lindehøj Demens Lindehøj Beboerafdeling 2 4 6 8 10 Af figuren fremgår det, at aktiviteterne i Vesterled samt Lindehøj demensafsnit og overvejende gennemføres af kun én frivillig, mens aktiviteterne i,, og gennemføres med to eller flere frivillige. Der tegner sig med andre ord en overordnet tendens til, at aktiviteterne i Horsens gennemføres af én frivillig, mens aktiviteterne i Odense og Glostrup gennemføres af mere end én frivillig. Figuren viser også, at aktiviteterne i Aktiviteter i Plejebolig kun gennemføres af én frivillig. Dette skyldes igen karakteren af aktiviteten nemlig 1-til-1-cykelaktiviteten, hvor én frivillig cykler én beboer rundt i byen, til vandet eller skoven. Retter vi herefter fokus mod den kønsmæssige fordeling af de frivillige, fordeler de frivillige sig i overensstemmelse med de involverede beboere. Nedenstående tabel viser andelen af aktiviteter, der er gennemført af mandlige, kvindelige eller en blanding af frivillige. 2 For alle plejecentre under ét gælder, at 66 pct. af beboerne er kvinder, mens 34 pct. af beboerne er mænd (Danmarks Statistik).

13 Figur 4-9: Aktiviteter fordelt for frivilliges køn Aktiviteter i Plejebolig 45% 45% 1 2 6 2 6 4 31% 69% Mænd Vesterled 11% 84% 5% Kvinder Lindehøj demensafsnit 1 9 Blandet 29% 71% 19% 81% 2 4 6 8 10 Figuren illustrerer, at overvægten af aktiviteterne gennemføres af mindst én kvindelig frivillig. Enkelte af aktiviteterne udføres af både mandlige og kvindelige frivillige, mens kun ganske få af aktiviteterne udføres af alene mandlige frivillige. Endnu en gang adskiller Aktiviteter i Plejebolig sig. Denne gang ved en væsentlig mere ligelig kønsfordeling mellem de frivillige, der har gennemført aktiviteterne, idet 45 pct. af aktiviteterne gennemføres af en mandlig frivillig. Dette hænger med stor sandsynlighed sammen med indholdet af aktiviteten - nemlig cykling. Bemærk dog, at der for Aktiviteter i Plejebolig tilsyneladende er en uoverensstemmelse i den måde de har indberettet data på, idet de har angivet, at alle deres aktiviteter i eftermålingen er gennemført af kun én frivillig, men at 10 pct. af aktiviteterne allivel er gennemført af frivillige af begge køn. Det ser i data ud som om, at uoverensstemmelsen skyldes, at de frivillige har haft svært ved at vurdere, om en cykeltur, hvor flere frivillige cykler med hver deres borger/-e tæller som én eller flere aktiviteter i målingen. For plejecentrene, Vesterled, Lindehøj demensafsnit, og er kvindelige frivillige involveret i aktiviteterne i 80 pct. eller flere af tilfældene. Her består aktiviteterne primært af banko, gymnastik, højtlæsning, besøgsvenner mm. På og Lindehøj beboerafdeling fylder de mandlige frivillige mere i billedet. Her er aktiviteterne bl.a. snedkerværksted, herreklub, Qi Gong, cykling og sang. 4.3.3 Medarbejdere, der deltager i frivilligaktiviteterne Retter vi efterfølgende blikket mod antallet af medarbejdere involveret i aktiviteterne, ses nedenstående. Af figuren fremgår det, hvor mange procent af aktiviteterne, der gennemføres med ansatte på de udvalgte plejecentre.

14 Figur 4-10: Aktiviteter gennemført med/uden medarbejdere Aktiviteter i Plejebolig 10 2 8 93% 7% 52% 48% Medarbejder deltager Vesterled 18% 82% Medarbejder deltager ikke Lindehøj demensafsnit 2 8 43% 57% 38% 62% 2 4 6 8 10 Som det ses af figuren, er det primært på og i, at medarbejdere inddrages i frivilligaktiviteterne. På, i Vesterled og er det overvejende frivillige selv, der gennemfører aktiviteterne. For Aktiviteter i Plejebolig gælder, at de frivillige konsekvent udfører aktiviteten alene. Sammenholder vi eftermålingen med førmålingen, får vi nedenstående figur. Figuren viser, at der på tværs af de udvalgte plejecentre i eftermålingen er en tendens til i højere grad at inddrage medarbejderne i frivilligaktiviteterne. Det er kun Vesterled og, der i mindre grad end tidligere inddrager medarbejdere i frivilligaktiviteterne. Figur 4-11: Aktiviteter gennemført med medarbejdere 3% 2 61% 93% Vesterled 43% 52% 35% 18% Førmåling Eftermåling 27% 43% 38% 62% Kilde: Før- og eftermåling 2 4 6 8 10

15 4.4 De frivilliges tilknytning Foruden at have viden om, hvor mange frivilligaktiviteter, der afholdes, og hvem der deltager i aktiviteterne, er det relevant at fokusere på, hvor de frivillige er tilknyttet. Nedenstående figur illustrerer de frivilliges tilknytning hos enten plejecenteret, en frivilligorganisation, en virksomhed eller en pårørende. Figur 4-12: De frivilliges tilknytning Aktiviteter i Plejebolig 10 8 2 93% 7% 38% 62% Plejecenteret Frivilligorganisation Vesterled 18% 34% 36% 11% Virksomhed Pårørende Lindehøj demensafsnit 9 1 Andet 62% 38% 33% 62% 5% 2 4 6 8 10 Som det fremgår af figuren, udføres hovedparten af frivilligaktiviteterne på vegne af plejecenteret. Det gælder især og samt Lindehøj demensafsnit og. Herudover er der forholdsvis markant spredning i de frivilliges tilknytning. For og udføres størstedelen af frivilligaktiviteterne på vegne af en frivilligorganisation, mens alle aktiviteterne i Aktiviteter i Plejebolig gennemføres på vegne af den frivilligorganisation, der står for projektet Cykling Uden Alder. Vesterled adskiller sig en anelse fra de andre plejecentre, idet 36 pct. af aktiviteterne gennemføres af frivillige, som er eller har været pårørende på plejecentret. Her skal det fremhæves, at frivilligaktiviteter ikke omfatter individuelle aktiviteter for den pårørende. Hvis en pårørende udfører en aktivitet, der omfatter andre beboere end den pårørendes familiemedlem, er aktiviteten medtaget i eftermålingen. Udfører den pårørende en aktivitet, der kun omfatter den pårørendes familiemedlem, er aktiviteten ikke medtaget i eftermålingen.

BILAG 1 REGISTRERINGSSKEMA 16

1 Registreringsskema til efterfølgende måling: Frivillige aktiviteter på plejecentre Dette registreringsskema anvendes til at registrere én frivillig aktivitet. Har du som frivillig gennemført mere end én aktivitet, skal denne aktivitet registreres i et nyt registreringsskema. Det vil sige én aktivitet = ét registreringsskema. Du bedes så vidt muligt besvare alle spørgsmål nedenfor, da det er afgørende for at få et dækkende billede af de frivilliges indsats på plejehjemmet. Din registrering er anonym. Dine initialer: Du er: mand / kvinde Navnet på plejehjemmet: Dato for gennemførelse af den frivillige aktivitet: Tidspunkt på dagen for begyndelse af den frivillige aktivitet? (sæt kryds) Evt. titel / navn på aktiviteten: Formiddag, Middag, Eftermiddag, Aften Kan du kort beskrive indholdet eller typen af den frivillige aktivitet, du har gennemført? (max 5-10 linjer) Hvor har du gennemført den frivillige aktivitet? (sæt kryds) På plejehjemmet, På et aktivitetscenter, I byen, Andet Har du gennemført den frivillige aktivitet i samarbejde med Ansatte på plejehjemmet: Ja hvor mange, Nej andre? (sæt kryds) Andre frivillige: Ja hvor mange, Nej [Hvis ja] Hvor mange af de involverede frivillige var mænd? Hvor mange beboere fra plejehjemmet var involveret i den Angiv antal: frivillige aktivitet? Hvor mange af de involverede beboere var mænd: Antal mænd: Hvor lang tid varede den frivillige aktivitet (uden at medregne planlægning)? (sæt kryds) Under ½ time, Mellem ½ til 1 time, Mellem 1 til 1½ time, Mellem 1½ til 2 timer, 2 timer eller mere Gennemførte du den frivillige aktivitet: (sæt kryds) På vegne af plejehjemmet, På vegne af en frivillig organisation, som du er medlem af, På vegne af en virksomhed, som du arbejder for, Fordi du er pårørende til en beboer på plejehjemmet, Andet