NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME

Til Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 HØJE TAASTRUP FJERNVARME A.M.B.A. NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME

HØJE TAASTRUP FJERNVARME A.M.B.A. NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME Revision 03 Dato 2012-02-27 Udarbejdet af Klaus Fafner Kontrolleret af Karl Erik Hansen Godkendt af Karl Erik Hansen Ref. 11693137

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME INDHOLD 1. Indledning 1 2. Områder og Varmegrundlag 2 3. Forudsætninger ved fjernvarmekonvertering 5 3.1 Tilslutningstakt og tilslutningsniveau 5 3.2 Fjernvarmebehov 5 3.3 Udlægning af ledningsnet 6 3.4 Udlægning af fjernvarmesystemet 6 3.5 Anlægsoverslag 7 3.6 Kompensation til HMN Naturgas 8 3.7 Energisparepoint 9 4. Samfundsøkonomiske vurderinger 10 4.1 Samfundsøkonomisk sammenligning 10 4.2 Anlægsomkostningernes indflydelse 11 4.3 Usikkerheder på samfundsøkonomien 11 5. Selskabsøkonomiske vurderinger 12 6. Tidsplan 14 7. Konklusion 16 TABELLER OG FIGURER Tabel 1 Forsyningsområdernes nøgletal.... 2 Tabel 2 Områdernes varmebehov fordelt på bebyggelsesstruktur.... 3 Tabel 3 Områdernes varmebehov fordelt på varmeforsyningsformer.... 3 Tabel 4 Nøgletal for konverteringsegnethed.... 4 Tabel 5 Nøgletal ved fuld fjernvarmetilslutning.... 6 Tabel 6 Stiklængder i forhold til bygningers effektbehov.... 6 Tabel 7 Anlægsoverslag for fjernvarmekonvertering.... 8 Tabel 8 Samfundsøkonomi ved hhv. 5 % og 3,5 % kalkulationsrente... 10 Tabel 9 Udbygningsplanens selskabsøkonomiske resultat, dels pr. år og dels som akkumuleret værdi efter hhv. 10, 15 og 20 år.... 13 Figur 1 Forudsat tilslutningsprofil.... 5 Figur 2 Anlægsudgifter til brugeranlæg ift. kapacitet... 8 Figur 3 Samfundsøkonomien opdelt på anlægsdelen og den øvrige del... 11 Figur 4 Prisfremskrivning i faste priser.... 12 Figur 5 HTFs investeringstakt i henhold til den foreløbige tidsplan.... 15 Figur 6 HTFs forøgelse af varmesalget i henhold til den foreløbige tidsplan. 15

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME BILAG Bilag 1 Oversigtskort med distrikter og ledningstracé

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 1 1. INDLEDNING Nærværende udbygningsplan er udarbejdet for Høje Taastrup Fjernvarme (HTF) på baggrund i et brev fra Høje-Taastrup Kommune af 10. oktober 2011, hvor HTF anmodes om at udarbejde en ny udbygningsplan for fjernvarme, der imødekommer ønsket om en markant og hurtig konvertering i de områder, der er økonomisk og miljømæssigt mulige at konvertere til fjernvarme. Den nye udbygningsplan skal således erstatte udbygningsplanen fra maj 2009. Mens områderne i den gamle udbygningsplan var udvalgt og afgrænset af VEKS, indbefatter den nye udbygningsplan stort set alle de byområder i kommunen, der kan være relevante for konvertering til fjernvarme, herunder Sengeløse og Reerslev-området. Til ovennævnte brev fra kommunen fulgte en redegørelse af 4. oktober 2011, hvor der peges på en række forudsætninger, som er ændret siden den første undersøgelse i maj 2009. De ændrede forudsætninger, som begrunder en ny udbygningsplan, er: Danmark skal være fri for fossile brændsler i 2050. Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente blev i april 2011 nedsat fra 6 % til 5 %. Udfasning af oliefyr i nye boliger fra 2015 og i eksisterende boliger fra 2017. HTFs fusion med Hedehusene Fjernvarmeværk muliggør flere konverteringer. Virksomheder og boligejere skal kunne gøre de rette investeringer. Det skal her tilføjes, at der med baggrund i Klimakommissionens analyser er en bred politisk vision i Danmark om, at el- og varmesektoren skal være fri for fossile brændsler allerede i år 2030. Bl.a. som følge heraf har varmeselskaberne VEKS, CTR og Københavns Energi i fællesskab gennemført analyser af en omstilling af det fælles storkøbenhavnske fjernvarmesystem til en CO 2 - neutral varmeforsyning inden 2025. Den seneste analyse er udmøntet i rapporten Varmeplan Hovedstaden 2 fra sept. 2011, hvori det bl.a. er forudsat, at Amagerværket blok 3 (AMV3) og Avedøreværket blok 1 (AVV1) omstilles til biomasse, og det er en forventning, at omstillinger sker inden år 2015. Fjernvarmens fremme vil således blive et vigtigt middel for Hovedstadsområdets kommuner, herunder Høje-Taastrup Kommune, til at opnå deres klima- og energipolitiske mål. I analyserne er der taget udgangspunkt i BBR mht. arealer og varmebehov. Varmebehovene er dog justeret ift. oplysninger fra HMN naturgas om naturgasforbruget. Ud fra dette er der foretaget en helt overordnet dimensionering af nye fjernvarmenet og produktionsanlæg inkl. tilslutning til det eksisterende fjernvarmesystem, og der er udført et anlægsoverslag samt en varmetabsvurdering. På denne baggrund er der udført økonomiske analyser med henblik på at kunne foretage en prioritering af områderne. Det skal bemærkes, at der er tale om overordnede analyser, som skal følges op af egentlige projektforslag til varmeplanmyndigheden for udvalgte områder. I forbindelse med udarbejdelse af projektforslag skal der rettes kontakt til de potentielle fjernvarmekunder for at afklare/verificere de aktuelle varmebehov samt interessen for at konvertere til fjernvarme. Desuden skal der i denne fase overvejes incitamentstilbud til nye kunder for at sikre en hurtig tilslutningstakt, mens anmodning om tilslutningspligt skal sikre et højt tilslutningsniveau. En konvertering fra især olie og naturgas til fjernvarme vil medføre en CO 2 -besparelse og vil desuden kunne indregnes som en energibesparelse iht. den gældende lovgivning. I overensstemmelse med afgørelser af Energiklagenævnet regnes der i forhold til HNG Naturgas ikke med kompensationsbetaling for mistede distributionsindtægter. I de samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger regnes der til gengæld med en meromkostning for afkobling fra naturgasnettet.

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 2 2. OMRÅDER OG VARMEGRUNDLAG De områder, hvor konvertering til fjernvarme vurderes i den nye udbygningsplan, er vist på oversigtskortet i bilag 1, og områdernes nøgletal fremgår af tabel 1. Af gengangere fra den tidligere udbygningsplan er der Bygaden i Høje Taastrup samt følgende områder i Hedehusene: Baldersbuen og Charlottegård, der slås sammen til et fællesområde med navnet Hedehusene Øst samt Guldalder, Rockwool, Hedehusene Syd, der slås sammen til et fællesområde med navnet Hedehusene Vest. Området Baldersbuen er i øvrigt udvidet markant og er nu inklusive landsbyen Baldersbrønde og erhvervsområdet ved Rundageren. Endvidere indgår Sengeløse, der også var med i den tidligere udbygningsplan. Af nye byområder indgår småbyerne Reerslev og Stærkende, der også kan betragtes som ét område, samt et område i Hedehusene, som her benævnes Stenalder. Dette område ligger syd for Guldalder, øst for Vesterled og nord for jernbanen. Tæt op ad kommunegrænsen til Roskilde og lige nord for Hovedgaden planlægger DSV et større byggeri. I Lokalplan nr. 4.40 for Jasonsminde erhvervsområde er der i dette område, der i dag er ubebygget, allokeret rammer for nyt erhvervsbyggeri på 65.000 m 2. Det behandles ikke i den nye udbygningsplan, men der forudsættes udlagt en hovedforsyningsledning til fjernvarmeforsyning af området. Da ledningen vil passere en række af de øvrige områder, forudsættes det, at disse områder også kan få fjernvarmeforsyning fra ledningen ved en marginal merinvestering. Hvad angår kommunens øvrige byområder, er de enten allerede omlagt til fjernvarme, eller der foreligger planer for konvertering, hvorfor de ikke indgår i den nye udbygningsplan. Det gælder områderne: Fløng, Helgeshøj, Malervej og Kuldyssen, hvor der allerede er udarbejdet projektforslag for konvertering til fjernvarme. Der kan endvidere nævnes bebyggelserne Driftsbyen og KU LIFE v/højbakkegård Allé, hvor der også pågår planer om omstilling til fjernvarmeforsyning. Område Antal Antal Etage- Enheds- Nettovarme bygninger ejen- areal behov behov domme m2 kwh/m2 MWh/år Hedehusene Øst 390 373 134.133 126 16.860 Hedehusene Vest 492 432 141.142 107 15.172 Bygaden 111 105 23.182 116 2.687 Sengeløse 554 529 98.084 122 11.948 Stenalder 144 144 18.180 127 2.310 Reerslev 212 195 31.978 117 3.749 Stærkende 56 55 8.109 98 791 Sum/gennemsnit 1.959 1.833 454.808 118 53.518 Tabel 1 Forsyningsområdernes nøgletal. I tabel 1 er angivet både antal bygninger (dvs. kun bygninger med varmeforsyningsanlæg) og antal ejendomme iht. udtræk fra BBR. I forbindelse med varmeforsyning gælder der generelt følgende: For enfamiliehuse er der normalt tale om en bolig, der er én bygning med eget varmeanlæg på egen matrikel. For rækkehuse og lignende repræsenterer hver bolig normalt én bygning med eget varmeanlæg på egen matrikel, selvom bygningerne er koblet sammen i et bygningskompleks. For etagebyggeri, kontor og erhverv mv. kan forholdene være mere komplekse: Der kan være flere opvarmede bygninger på samme matrikel, og en bygning kan blive opvarmet af flere varmeanlæg eller et varmeanlæg kan forsyne flere bygninger på ejendommen.

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 3 For at simplificere analyserne antages det ved en fjernvarmekonvertering, at hver opvarmet bygning får eget fjernvarmeforsyningsanlæg. Til estimering af nettovarmebehovet er der taget udgangspunkt i energistatistik for, hvad det typiske specifikke varmeforbrug for tilsvarende bygninger med samme anvendelse og bygningsalder er i Danmark. For hvert område er det krydstjekket med HMN Naturgas, at de ejendomme, der ifølge BBR forsynes med naturgas, er i overensstemmelse med HMNs kunderegister, ligesom det estimerede varmebehov for naturgasforsynede bygninger i området er sammenlignet med det tilsvarende naturgasforbrug, som HMN Naturgas har registreret. Det har ført til en række korrektioner både hvad angår antallet af bygninger med naturgasforsyning, hvor BBR ikke er opdateret, og af estimatet for det samlede varmebehov. I tabel 2 er områdernes varmebehov fordelt efter bebyggelsesstrukturer. Stenalder, Reerslev og Stærkende er således helt overvejende boligområder med en høj andel af åben/lav bebyggelse (dvs. villakvarterer). Hedehusene Øst og Vest er derimod domineret af erhvervsområder. Mens det overvejende er attraktivt at få konverteret erhvervsområder til fjernvarme, er det mere vanskeligt med villaområderne. Det gælder både samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk. Område Åben/lav Tæt/lav Kontor og Andet Netto Boligog etage erhverv i alt andel MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år Hedehusene Øst 5.592 263 10.428 576 16.860 35% Hedehusene Vest 4.947 1.486 8.357 382 15.172 42% Bygaden 1.544 117 896 130 2.687 62% Sengeløse 8.241 813 2.035 859 11.948 76% Stenalder 1.612 626 0 71 2.310 97% Reerslev 2.850 255 380 264 3.749 83% Stærkende 635 67 40 49 791 89% Sum 25.423 3.627 22.136 2.332 53.518 54% Tabel 2 Områdernes varmebehov fordelt på bebyggelsesstruktur. I tabel 3 er nettovarmebehovet opdelt på eksisterende varmeforsyningsformer. Det ses af tabellen, at naturgas er dominerende i områderne Hedehusene Øst og Hedehusene Vest og til dels i Bygaden, mens der i Sengeløse, der også er et naturgasområde, er en relativ stor andel med oliefyring. I området Stenalder udgør elvarme knap halvdelen af varmebehovet, og der er også en del elvarme i Reerslev og Stærkende. De to sidstnævnte områder er i øvrigt ikke naturgasområder, hvorfor oliefyring er den fremherskende varmeforsyningsform. Område Blok- Naturgas Olie Elvarme Andet Netto varme i alt MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år Hedehusene Øst 515 12.333 2.776 1.148 88 16.860 Hedehusene Vest 355 13.237 678 841 62 15.172 Bygaden 62 2.170 187 224 45 2.687 Sengeløse 144 8.456 2.543 659 147 11.948 Stenalder 59 852 230 1.138 31 2.310 Reerslev 0 0 2.665 716 368 3.749 Stærkende 0 0 315 259 217 791 Sum 1.135 37.048 9.392 4.985 958 53.518 Andel 2% 69% 18% 9% 2% 100% Tabel 3 Områdernes varmebehov fordelt på varmeforsyningsformer.

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 4 Gennemgående må det antages, at der i områder med meget oliefyring vil være en særlig stor interesse for fjernvarme, specielt nu med de politiske udmeldinger om udfasning af oliefyring. Også forbrugere med elvarme må formodes at have stor interesse i at konverterer til fjernvarme, om end der vil være en økonomisk barriere i forbindelse med at skifte elpanelerne i bygningen ud til et vandbårent varmesystem. I tabel 4 er udtrukket en række nøgletal for områdernes umiddelbare konverteringsegnethed til fjernvarme. Områder med en lille andel af åben/lav, højt varmebehov pr. bygning, høj varmetæthed og en stor andel af oliefyring har således generelt en høj konverteringsegnethed og omvendt. Inden for et område kan der ydermere være delområder med forskellige nøgletal. Det kan i en senere mere detaljeret analyse tages i anvendelse til at udvælge de bedst egnede delområder, dersom hele området viser sig at være svært at konvertere til fjernvarme. Område Andel Nettovarme Varme- Olieåben/lav pr bygning tæthed andel MWh/bygn. MWh/ha Hedehusene Øst 33% 43 168 16% Hedehusene Vest 33% 31 141 4% Bygaden 57% 24 141 7% Sengeløse 69% 22 102 21% Stenalder 70% 16 113 10% Reerslev 76% 18 70 71% Stærkende 80% 14 70 40% Sum 48% 27 125 18% Tabel 4 Nøgletal for konverteringsegnethed.

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 5 3. FORUDSÆTNINGER VED FJERNVARMEKONVERTERING 3.1 Tilslutningstakt og tilslutningsniveau I forbindelse med Byrådets godkendelse af projektforslag for fjernvarmekonvertering af de enkelte områder, antages der indført tilslutningspligt til fjernvarme Det sker med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (Tilslutningsbekendtgørelsen) og forudsættes at indebære følgende påbud: Eksisterende bebyggelse skal skifte til fjernvarme inden for en frist på 9 år fra det tidspunkt, hvor byrådet har truffet beslutningen. Tilslutning til fjernvarme skal realiseres, dersom væsentlige varmeinstallationer i ejendommen udskiftes. Ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme som betingelse for ibrugtagelse. Givet tilslutningspligt antages det, efter aftale med HTF, at der i analyserne benyttes en tilslutningsprofil som vist i figur 1, hvor tilslutningsniveauet når op på 95 % efter 9 år. For at simplificere de økonomiske analyser antages det, at alle områderne konverteres i perioden 2013-2021. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 5 10 15 20 År Figur 1 Forudsat tilslutningsprofil. Som incitament til hurtig tilslutning til fjernvarme antages varmeforbrugerne at få tilbudt tilslutningsrabat på stiklednings- og investeringsbidrag af HTF. Rabatten antages at være 60 % første kampagneår, 40 % i andet og 20 % i tredje. Dette indregnes i de selskabsøkonomiske vurderinger. Som yderligere incitament kan der regnes med, at de nye kunder vil kunne få et favorabelt VEKS-lån til ombygning eller forbedring af egne varmeanlæg. Dette benyttes dog ikke i nærværende analyser. Brugerøkonomi belyses ikke i nærværende analyser. 3.2 Fjernvarmebehov Med forudsætningen om 95 % tilslutningsniveau er områdernes nøgletal ved fuld fjernvarmeudbygning vist i tabel 5. Tabellen viser desuden det estimerede varmetab i det lokale fjernvarmenet (gade- og stikledninger) samt tillægsvarmetab ved forstærkning af hovedforsyningsnettet. Sidstnævnte gælder områderne Hedehusene Øst og Vest og Stenalder. For Sengeløse vil der også være et varmetab i en hovedledning, hvis forsyningen forudsættes at foregå fra VEKS-ledningen ved Lervangen. Alternativt kan området forsynes via en lokal produktion. I tabellen er tilføjet varmetabet i procent. Det ses, at varmetabet i områder domineret af villakvarterer antages at ligge på 17-20 %, mens det kommer ned på 11-13 % i områder med meget erhvervsbyggeri.

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 6 Område Antal Etage- Netto Varmetab Prod.- Varmetilslut- areal behov Hovednet Lokalnet behov tab ninger m2 MWh/år MWh/år MWh/år MWh/år i pct. Hedehusene Øst 370 127.426 16.017 229 1.711 17.958 11% Hedehusene Vest 467 134.085 14.414 80 1.819 16.313 12% Bygaden 105 22.023 2.553 0 398 2.951 13% Sengeløse 526 93.180 11.351 313*) 1.865 13.529 16% Stenalder 137 17.271 2.195 23 486 2.704 19% Reerslev 201 30.379 3.562 0 752 4.314 17% Stærkende 53 7.704 751 0 192 944 20% Sum 1.859 432.068 50.842 645 7.225 58.712 13% *) I tilfælde af lokal produktion er der ingen hovedledning m/varmetab og det samlede varmetab bliver 14% Tabel 5 Nøgletal ved fuld fjernvarmetilslutning. 3.3 Udlægning af ledningsnet I de enkelte områder er der foretaget en foreløbig dimensionering af et fjernvarmehovedledningsnet, ligesom varmetabet er vurderet på hhv. hovedledninger, gadenet og stikledninger. I denne forbindelse er anvendt følgende forudsætninger: Ledningstyper op til og med DN 150: Twin med serie 2 isolering Større ledninger: Enkeltrør med serie 3 isolering Afkøling ved spidslast: 40 grader For stikledninger er foretaget en dimensionering ud fra de enkelte bygningernes effektbehov. Desuden er forudsat stiklængder i forhold til bygningernes effektbehov som vist i tabel 6. Effektbehov kw Længde stikledning m >200 50 25-200 25 <25 15 (parcelhuse) <25 10 (rækkehuse) Tabel 6 Stiklængder i forhold til bygningers effektbehov. Ved beregning af bygningernes effektbehov er der forudsat en benyttelsestid på 1.800 for åben/lav og tæt/lav beboelse, men der for alle øvrige bygninger benyttes 1.500 timer. 3.4 Udlægning af fjernvarmesystemet I områderne ved Hedehusene findes i dag 2 netsystemer. Dels det nye 10 bars-net, der blev etableret omkring 1990, da VEKS etablerede kraftvarmeforsyning til området og dels det ældre 4 bars net, som blev etableret af Hedehusene Fjernvarmeværk, og som i dag er en del af Høje Taastrup Fjernvarme. Overvejelserne har mundet ud i et forslag, hvor der tages udgangspunkt i 10- bars nettet. Dette har baggrund i, at et 10 bars net er mere økonomisk at etablere, idet der kan tillades et højere tryk, hvorved det bliver væsentlig lettere, at etablere en forsyning over længere afstande. De valgte traceer er angivet på vedlagte i bilag 1, som også indeholder energidistriktsgrænser for de energidistrikter, der indgår i udbygningsplanen. For de enkelte områder kan følgende bemærkes:

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 7 Hedehusene Øst (dvs. Baldersbuen og Charlottegård) forsynes fra den eksisterende 10 bars ledning lige efter, at denne har passeret under jernbanen. Fra denne position trækkes forsyningsledninger til begge områder. Fløng forsynes fra eksisterende 10 bars ledning i Hedetoften. Denne forsyning kan ikke alene klare den samlede forsyning ved spidslast til Fløng, hvor der påregnes et spidslastbehov på 6,9 MW. Det er vurderet, at der kan leveres 5.3 MW uden yderligere netforstærkninger. Netforstærkninger kan etableres, når behovet opstår ved at etablere en boosterpumpestation ved varmecentralen eller ved indgangen til Fløng eller ved at opdimensionere ledningen eller dele af ledningen i Kallerupvej. Forsyning kan foregå fra vekslerstationen ved Hedehusene og kan eventuelt suppleres med spidslast fra den eksisterende spidslastcentral i Hedehusene, hvis denne central på et senere tidspunkt moderniseres og udvides, således at der kan eksporteres fra centralen til 10 bars nettet. Forsyning til Hedehusene Vest (dvs. Rockwool, Hedehusene Syd og Guldalder) og DSV forudsættes at foregå via en ledning, som udgår direkte fra vekslerstationen ved Hedehusene. Ledningen er forudsat at gå gennem Hedehusene Syd, hvilket på et senere tidspunkt skal vurderes nærmere i forhold til traceringsmulighederne i de forskellige gader i Hedehusene Syd. Ved de økonomiske beregninger forudsættes, at ledningen til DSV-grunden skal etableres under alle omstændigheder, hvorved alene udgifter til opdimensionering af ledningen pålægges de øvrige områder. Med hensyn til effektbehov til DSV-grunden er dette pt. usikkert, da der for nærværende ikke er modtaget nærmere oplysninger om det planlagte byggeri. Vekslerstationen ved Hedehusene skal udvides, for at kunne forsyne til de nye områder. Der er tale om en relativ stor bygning, hvor det er sandsynligt, at der kan etableres ekstra kapacitet indenfor de bygningsmæssige rammer. Foruden ekstra vekslerkapacitet skal der etableres den fornødne ekstra pumpekapacitet. Ved vurdering af vekslerudvidelse er der anvendt et nøgletal for investeringer på 0,3 mio. kr./mw. Denne investering er pålagt de enkelte energidistrikter. Denne forudsætning skal efterfølgende drøftes med VEKS, idet der som alternativ til 100 %`s forsyning fra vekslerstationen skal etableres spidslast i området. Dette kan være udvidelse af den eksisterende central i Hedehusene, således at denne kan forsyne til 10 bars nettet samt placering af en central i området ved Rockwool, hvilket vil medføre, at ledningen mod vest kan reduceres i dimension, idet den ikke skal udlægges for 100%`s forsyning, men alene for grundlastforsyning. Forsyning til Sengeløse forudsættes at foregå fra VEKS-ledningen ved Lervangen. Alternativt kan området forsynes via en lokal produktion. Forsyning til Bygaden forudsættes at foregå direkte fra 10-bars nettet i området. Forsyning til Reerslev og Stærkende forudsættes i denne udbygningsplan ikke tilsluttet det fælles fjernvarmesystem, men forudsættes forsynet via en lokal produktion. 3.5 Anlægsoverslag I tabel 7 er vist et anlægsoverslag for konvertering af de enkelte områder. Omkostningerne er vist i 1000 kr. ekskl. moms, prisniveau primo 2012. Anlægsprisniveauet er aftalt med HTF gældende for større entrepriseopgaver. For området Hedehusene Øst er der tilføjet investeringer på 12,6 mio.kr. til hovedforsyningsnettet inkl. afgreninger. For området Hedehusene Vest er der tilføjet investeringer for i alt 8,2 mio. kr. til hovedforsyningsnettet og med afgreninger til områderne. For Sengeløse er der vist et anlægsoverslaget på 10,2 mio. kr. for en ny hovedforsyningsledning fra HTFs fjernvarmesystem. Som alternativ for Sengeløse er der vurderet etablering af et lokalt flisfyret kedelanlæg til ca. 6,0 mio. kr.

Anlægsudgifter i 1000 kr. NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 8 For Reerslev og Stærkende antages der etableret et lokalt fælles flis- eller halmfyret kedelanlæg til i alt 3,5 mio.kr., idet etablering af en hovedforsyningsledning vil være for omkostningstungt set i forhold det lokale varmegrundlag. Område Prod. og Gade- Stikled- Fjv.system Bruger- Samlet forsyning net ninger i alt anlæg invest. mio.kr. mio.kr. mio.kr. mio.kr. mio.kr. mio.kr. Hedehusene Øst 12,55 20,59 13,10 46,24 15,35 61,59 Hedehusene Vest 8,17 20,84 14,92 43,94 17,24 61,18 Bygaden 0,00 4,71 3,12 7,84 3,13 10,96 Sengeløse *) 10,20 21,71 15,00 46,91 15,37 62,28 Stenalder 2,00 6,17 3,42 11,59 3,39 14,98 Reerslev 3,50 9,05 5,77 18,31 5,61 23,93 Stærkende 0,00 2,39 1,41 3,79 1,33 5,12 Sum 36,42 85,45 56,74 178,61 61,42 240,03 *) I alternativet med lokal produktion indgår i stedet en omkostning på 6,0 mio.kr til det lokal anlæg Tabel 7 Anlægsoverslag for fjernvarmekonvertering. For alle områder regnes simplificeret, at investeringerne til produktionsanlæg og hovedledningsnettet foretages i 2012, gadenettet udbygges over perioden 2012-15 og stikledningerne etableres i takt med kundetilslutningen over perioden 2013-2022. Hvad angår udgifterne for at konvertere kedelanlæg over til fjernvarmebrugeranlæg, antages de at følge den priskurve, som er vist i figur 2. For de små anlæg til almindelige villaer og rækkehus er sat et minimum på 24.000 kr. pr. anlæg. 300 250 200 150 100 50 0 0 100 200 300 400 500 600 Anlægskapapcitet i KW Figur 2 Anlægsudgifter til brugeranlæg ift. kapacitet. I selskabsøkonomien antages det, at VEKS yder et anlægsbidrag på 50.000 kr. pr. tilsluttet TJ. 3.6 Kompensation til HMN Naturgas Der antages ikke kompensation til HMN Naturgas for mistede distributionsindtægter, idet Energiklagenævnet i tidligere lignende afgørelser har fastslået, at mistede distributionsindtægter ikke i sig selv medfører en væsentlig forrykkelse af forsyningsselskabets økonomi. I samfunds- og selskabsøkonomien regnes til gengæld med HMNs omkostninger for afkobling fra naturgasnettet på omkring 6.000 kr. ekskl. moms pr. naturgaskunde.

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 9 3.7 Energisparepoint Med baggrund i Folketingets energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indføres et system med såkaldte energisparepoint, hvor der ud fra en standardiseret metode kan registreres gennemførte energibesparelser. Det betyder, at konverteres f.eks. en naturgas- eller olieforsynet bygning til fjernvarme, kan fjernvarmeselskaber fra 2011 godskrives for energibesparelsen på første års energiforbrug. Det er inklusive sparet elforbrug til brænder. Der er forudsat, at en gennemsnitlig energibesparelse på 33 % af det første års energiforbrug kan indgå som energisparepoint, og at energisparepointene har en markedsværdi på 350 kr./mwh (30-50 øre/kwh). Denne gevinst indgår i selskabsøkonomien fordelt over hele konverteringsperioden. Det skal noteres, at hvis der kommer efterspørgsel på energibesparelser grundet stadige skrappere krav, kan markedsværdien af en konvertering godt vise sig at blive presset op på et højere beløb i fremtiden.

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 10 4. SAMFUNDSØKONOMISKE VURDERINGER 4.1 Samfundsøkonomisk sammenligning De samfundsøkonomiske vurderinger er gennemført efter Energistyrelsens forskrifter dvs. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2005 samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april 2011. Driftsperioden er sat til 20 år, idet den for alle områder antages at stække sig fra år 2013 til år 2032. Initiale investeringer i forsyningssystemet antages foretaget allerede i 2012, så fjernvarmekonverteringen kan påbegyndes fra primo 2013. Forskelle i forventet tekniske levetid er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i år 2032. Det antages, at fjernvarmeledninger har en teknisk levetid på 40 år, men levetiden for de øvrige fjernvarmeinstallationer er sat til 25 år. For referencen antages den nuværende forsyningsstruktur bevaret, dog med behov for årlige reinvesteringer for at vedligeholde de individuelle anlæg. Disse reinvesteringer differeres efter forsyningsform og anlægsstørrelse. Som udgangspunkt benyttes reinvesteringer i små individuelle naturgaskedler på 24.000 kr. med en levetid på 15 år. Da de individuelle anlægs tekniske tilstand ikke er kendt, antages reinvesteringerne at ske jævnt fordelt hen over de 20 års tidshorisont. Kalkulationsrenten er sat til 5 % i overensstemmelse med Energistyrelsens forskrifter, men samfundsøkonomien er tillige vurderet ved en kalkulationsrente på 3,5 %, idet det er et niveau, der anbefales fra flere sider, bl.a. i Varmeplan Danmark. Resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger er samlet i tabel 7 nedenfor. Samfundsøkonomi 5 % kalkulationsrente 3,5 % kalkulationsrente Nuværdi over 20 år Refe- Fjernvarmeprojekt Refe- Fjernvarmeprojekt Enhed: mio.kr. rence HTF-net Lokalnet rence HTF-net Lokalnet Hedehusene Øst 130,34 118,31 0 148,49 122,43 0 Hedehusene Vest 110,77 109,15 0 126,2 112,86 0 Bygaden 20,18 19,49 0 22,99 20,19 0 Sengeløse 95,09 101,14 117,77 108,3 103,48 124,87 Stenalder 19,56 22,19 0 22,32 22,51 0 Reerslev 37,92 0 44,19 43,2 0 46,09 Stærkende 7,7 0 9,16 8,78 0 9,56 Tabel 8 Samfundsøkonomi ved hhv. 5 % og 3,5 % kalkulationsrente. Det ses af tabel 8, at: Områder hvor fjernvarme er samfundsøkonomisk ved 5 %: Hedehusene Øst, Hedehusene Vest og Bygaden. Områder hvor fjernvarme er samfundsøkonomisk ved 3,5 %: Hedehusene Øst, Hedehusene Vest, Bygaden og Sengeløse. Hvad angår Sengeløse anbefales det at revurdere områdeafgrænsningen, så kun de mest velegnede forbrugere inkluderes i et fjernvarmeprojekt. Af speciel interesse kan nævnes Sengeløse Skole og erhvervsområdet mod SV. Der skal dog fortsat være et rimeligt stort varmeopland for at det kan betales sig at anlægge en hovedledning op til Sengeløse fra HTFs fjernvarmenet. Hvad angår Reerslev og Stærkende anbefales det, at der satses på at etablere et mindre lokalt fjernvarmenet baseret på et lokal halm- eller fliskedelanlæg. Da der ikke er naturgas i disse byer, vil der givetvis være en stor lokal interesse, specielt blandt ejendomsejere med oliefyr. Der skal dog foretages en nærmere områdeafgrænsning af forsyningsområdet for at sikre, at fjernvarmeprojektet bliver samfundsøkonomisk.

Nuværdi i mio.kr. NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 11 4.2 Anlægsomkostningernes indflydelse I figur 3 er samfundsøkonomien for fjernvarme opdelt på en anlægsdel og de øvrige poster (dvs. energi, drift, miljø og skatteforvridningstab). Figuren illustrerer, at anlægsomkostninger er en væsentlig faktor, idet den udgør ca. halvdelen af de samfundsøkonomiske omkostninger. Til sammenligningen udgør anlægsomkostninger i referencen mindre end 10 %. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på, hvordan anlægsomkostningerne ved fjernvarmekonvertering kan minimeres. 140 120 100 80 Anlægsdel Øvrige del 60 40 20 0 Figur 3 Samfundsøkonomien opdelt på anlægsdelen og den øvrige del. 4.3 Usikkerheder på samfundsøkonomien Da flere af områdernes samfundsøkonomi ligger tæt på referencen, er det vigtigt i hvilken retning samfundsøkonomien bevæger sig ved fremtidige opdateringer. Af betydning er Energistyrelsens årlige opdateringer af brændselsprisfremskrivningerne og den anvendte diskonteringsrente. Væsentligt er også, hvordan den samfundsøkonomiske marginale varmepris for VEKS bliver alt efter, hvordan planerne for omstillingen af AMV3 og AVV1 til biomasse aftales indregnet i den samfundsøkonomiske model for VEKS, ligesom andre markante omstillinger kan få indflydelse. Der må derfor påpeges den usikkerhed, at samfundsøkonomien kan have ændret sig måske til ugunst for fjernvarme, når der på et tidspunkt i fremtiden skal udarbejdes et projektforslag. Også ændringer af afgifter og afgiftsstrukturer kan komme til at påvirke både samfundsøkonomien såvel som selskabs- og brugerøkonomien.

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 1000 kr. ekskl. moms VEKS samlede tarif kr./mwh NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 12 5. SELSKABSØKONOMISKE VURDERINGER Ved tariffremskrivning antages HTFs tariffer for 2012 forholdsmæssigt at følge VEKS tarifprognose jf. VEKS budget af 9. juni 2011. I figur 4 er illustreret den forudsatte tariffremskrivning ved angivelse af de årlige varmeudgifter (blå søjler) for en standardforbruger (18,1 MWh/år, 130 m 2 ) med HTFs tariffer. I figuren er der tillige vist (rød kurve) den tilsvarende prisudvikling på VEKS samlede tarif (fast + variabelt bidrag). Standardforbrugers fjernvarmeudgift og prisudviklingen for varme fra VEKS 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 600 500 400 300 200 2,0 0,0 100 0 Figur 4 Prisfremskrivning i faste priser. Selskabsøkonomien er vurderet for hvert område ved opstilling af en årlig balance for indtægter og udgifter: Engangsindtægter ved kundetilslutning, dvs. investeringsbidrag, stikledningsbidrag og energisparepoint. Årlige indtægter: Abonnementsafgift, effektafgift og ved varmesalg. Anlægsudgifterne der tillægges hvert område. Køb af varme fra VEKS. Fast afgiftsbetaling til VEKS, dog med 5 års fritagelse for den faste afgift for nye kunder. Anlægsbidrag fra VEKS på 50.000 kr. pr. tilsluttet TJ varme. Afkoblingsafgift til HMN for de naturgaskunder, der konverteres til fjernvarme. Drift og vedligehold af systemet på 10 kr./mwh. Realrenteudgift på 2 % af akkumuleret underskud (i tilfælde af underskud). Ved kundetilslutning antages varmeforbrugerne at få tilbudt tilslutningsrabat på stiklednings- og investeringsbidrag for at gøre det attraktivt at foretage en hurtig tilslutning til fjernvarme. Rabatten forudsættes at være 60 % første kampagneår (2013), 40 % i andet (2014) og 20 % i tredje (2015). I tabel 9 er vist det selskabsøkonomiske resultat illustreret ved 3 parametre: Projektets tilbagebetalingsår Det årlige resultat efter hhv. 10, 15 og 20 år Det akkumulerede resultat efter hhv. 10, 15 og 20 år

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 13 Tilbage Udbygningsplanen resultat pr. år Udbygningsplanens akk. resultat betalt Efter 10 år Efter 15 år Efter 20 år Efter 10 år Efter 15 år Efter 20 år år 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr. Hedehusene Øst 16 3.511 2.317 2.635-13.950-1.543 10.823 Hedehusene Vest 13 3.794 2.550 2.904-8.417 4.951 18.600 Bygaden 14 622 416 460-1.434 747 2.932 Sengeløse 22 2.580 1.538 1.900-20.163-12.124-3.485 Stenalder 30 540 236 298-5.830-4.568-3.228 Tabel 9 Udbygningsplanens selskabsøkonomiske resultat, dels pr. år og dels som akkumuleret værdi efter hhv. 10, 15 og 20 år. De valgte områder har meget forskellige tilbagebetalingstider. I den bedste ende ligger Hedehusene Øst og Hedehusene Vest, der har tilbagebetalingstider på hhv. 16 og 13 år, samt Bygaden med 14 år. Tilbagebetalingstiden for Sengeløse ligger på over 20 år, hvorfor projektet må anses for selskabsøkonomisk yderst usikkert, og Stenalder tangerer den øvre afskrivningsgrænse på 30 år.

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 14 6. TIDSPLAN For at realisere udbygningsplanen skal der i næste fase udarbejdes projektforslag for de områder, som HTF vil udbygge med fjernvarme. Her planlægger HTF med en opdeling af områder, som ønskes realiseret indenfor de nærmeste år samt områder, som ønskes undersøgt nærmere, inden der træffes beslutning om en eventuel udbygning med fjernvarme. HTF planlægger således med at udarbejde to projektforslag i løbet af 2012 og 2013. Disse to projektforslag skal omfatte hhv. Hedehusene Vest og Hedehusene Øst. Det er p.t. ikke besluttet, hvilket område der tages først, men det vil være naturligt at tage Hedehusene Vest først, da der under alle omstændigheder skal etableres en ledning til DSV-grunden. Med hensyn til de resterende områder, dvs. Bygaden, Stenalder, Sengeløse, Reerslev og Stærkende, foreslås disse områder udskudt til en nærmere vurdering på et senere tidspunkt. Ved udarbejdelse af projektforslag vil tidsplanforhold blive vurderet nærmere. I det følgende er skitseret en foreløbig tidsplan, som alene skal betragtes som et foreløbigt oplæg. Her kan til indledning nævnes områder, hvor anlægsarbejder er besluttet og områder, hvor planlægningen er i projektforslagsfasen. Her kan nævnes: Helgeshøj: Anlægsarbejde er sat i gang 2010 og fortsættes i 2012. Malervej / Kuldyssen: Projektforslag er indsendt til behandling ved Høje-Taastrup kommune. Her forventes kundehenvendelser og anlægsarbejder at kunne igangsættes i 2012. Fløng: Projektforslag er indsendt til behandling ved Høje-Taastrup Kommune. Her forventes kundehenvendelser og anlægsarbejder at kunne igangsættes i 2012. Driftsbyen: Projektforslag er under behandling ved Høje-Taastrup Kommune. Anlægsarbejder forventes udført i 2012. Forsyning til KU LIFE: Projektforslag forventes fremsendt til Høje-Taastrup Kommune primo 2012. Anlægsarbejder forventes udført i 2012. Etablering af ny varmecentral ved Hørskætten 22 24: Projektforslag forventes fremsendt til Høje-Taastrup Kommune primo 2012. Anlægsarbejder forventes udført i 2012. Vekslerstation ved Lindevangshusene: Projektforslag er godkendt af Høje-Taastrup Kommune. Forprojekt/projektering forventes igangsat i starten af 2012. For områder omfattet af udbygningsplanen kan der ud fra selskabsøkonomien anføres en prioriteret udbygning som følger: Ledningen til DSV-grunden skal etableres af hensyn til lokalplanbestemmelse og i forhold til tidsplanen for dette byggeri. Her må planlægges med en udbygning i 2012/2013. Når ledningen til DSV-grunden er etableret, kan området Hedehusene Vest påbegyndes: Det er naturligt at prioritere en udbygning i Rockwool-området og samtidig undersøge, hvorledes der kan etableres en forbindelse under jernbanen til området Guldalder. Her foreslås planlægning i 2012 med start af kundehenvendelser og udbygning i 2013. Guldalder: Med start af planlægningen i forbindelse med undersøgelser ved Rockwool foreslås, at dette område prioriteres med kundehenvendelser og start af udbygning i 2013. Endelig udestår område Hedehusene Syd, som foreslås planlagt sammen med Rockwool, men til udførelse i 2015 For området Hedehusene Øst foreslås følgende tidsplan: For Baldersbuen foreslå planlægning i 2013 med start af kundehenvendelser og udbygning i 2014. Charlottegård foreslås planlagt sammen med Baldersbuen, men til udførelse i 2016. Vekslerstationen i Hedehusene skal bygges om, således at der i første omgang kan forsynes til DSV-grunden og i øvrigt til de øvrige områder mod vest. Det skal endvidere overvejes muligheder for placering af en spidslastcentral i forbindelse med Rockwool. Disse forhold skal af-

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varmesalg i MWh 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Investering i mio.kr. NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 15 tales med VEKS. Hvis der placeres en spidslastcentral i dette område, kan ledningen fra vekslerstationen til DSV-grunden reduceres, idet der så alene skal leveres grundlast fra vekslerstationen. Disse forhold bør afklares i vinteren 2012. Spidslastcentralen i Hedehusene skal undersøges for ombygning til eksport til 10 bars nettet. Tidsplan for denne undersøgelse skal aftales med VEKS i vinteren 2012. Forholdet hænger sammen med forsyning til Fløng. For at realisere den beskrevne tidsplan er der i figur 5 vist en vurdering af investeringstakten ud fra det anlægsoverslag for konvertering af de enkelte områder, der fremgår af tabel 6. Over perioden 2013-2026 vil HTFs samlede investeringer i fjernvarmesystemet således beløbe sig i alt 90 mio.kr (i 2012-priser), ekskl. brugeranlæg. Det bemærkes, at Bygaden, Sengeløse, Stenalder, Reerslev og Stærkende ikke er indregnet i figur 5 og 6. 25 20 Hedehusene Øst Hedehusene Vest 15 10 5 0 Figur 5 HTFs investeringstakt i henhold til den foreløbige tidsplan. Med den beskrevne tidsplan og investeringstakt vil HTFs varmesalg blive forøget med ca. 30.000 MWh/år som vist i figur 6. Den tilhørende varmeproduktion vil komme op på ca. 35.000 MWh/år svarende til et gennemsnitligt varmetab på ca. 11 %. 35.000 30.000 25.000 Hedehusene Øst Hedehusene Vest 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Figur 6 HTFs forøgelse af varmesalget i henhold til den foreløbige tidsplan.

NY UDBYGNINGSPLAN FOR HØJE TAASTRUP FJERNVARME 16 7. KONKLUSION Det er forudsat at sammenlægge naboområderne Baldersbuen og Charlottegård til et fællesområde, der i denne udbygningsplan benævnes Hedehusene Øst. Fællesområdet vil være samfundsøkonomisk ved 5 % og det vil være selskabsøkonomisk med en tilbagebetalingstid på 16 år. Det kan overvejes, at drøfte områdeafgrænsningen med HMN. Der planlægges udarbejdelse af projektforslag i 2013. Det er tillige forudsat at sammenlægge naboområderne Guldalder, Rockwool og Hedehusene Syd til et fællesområde, der i denne udbygningsplan benævnes Hedehusene Vest. Fællesområdet vil være samfundsøkonomisk ved 5 % og det vil være selskabsøkonomisk med en tilbagebetalingstid på 13 år. Evt. kan det naboområdet Stenalder tilføjes dette fællesområde. Stenalder vil imidlertid trække den fælles samfunds- og selskabsøkonomi ned og specielt bevirke, at samfundsøkonomien bliver kritisk. Derfor kan der kun blive plads til at tilføje Stenalder, hvis de samlede anlægsomkostninger kan reduceres i forhold til det, der er estimeret i denne udbygningsplan. Det kan tilsvarende her overvejes, at drøfte områdeafgrænsningen med HMN. Der planlægges udarbejdelse af projektforslag i 2012. Det er forudsat for begge ovennævnte områder, at der indføres tilslutningspligt med 9 års frist og et forventet tilslutningsniveauet på 95 % ved fuld udbygning (efter de 9 år). Hvad angår Sengeløse vil fjernvarme ikke være samfundsøkonomisk ved 5 %. Heller ikke i det bedste alternativ, hvor der etableres en forsyningsledning til området fra det øvrige HTF-net. Det anbefales derfor at revurdere områdeafgrænsningen i Sengeløse, så kun de mest velegnede forbrugere inkluderes i et kommende fjernvarmeprojekt. Af speciel interesse kan nævnes Sengeløse Skole og erhvervsområdet mod SV. Der skal dog fortsat være et rimeligt stort varmeopland for at det kan betales sig at anlægge en hovedledning op til Sengeløse fra HTFs fjernvarmenet. Da Bygaden består af en ældre bygningsmasse foreslås, at dette område vurderes nærmere inden der igangsættes et projektforslag for dette område. Hvad angår Reerslev og Stærkende anbefales det, at der satses på at etablere et mindre lokalt fjernvarmenet baseret på et lokal halm- eller fliskedelanlæg. Da der ikke er naturgas i disse byer, vil der givetvis være en stor lokal interesse, specielt blandt ejendomsejere med oliefyr. Der skal dog foretages en nærmere områdeafgrænsning af forsyningsområdet for at sikre, at fjernvarmeprojektet bliver såvel samfundsøkonomisk som selskabsøkonomisk rentabelt. Den i afsnit 6 skitserede foreløbige tidsplan for realisering af udbygningsplanen omfatter områderne: Hedehusene Øst og Hedehusene Vest. Med hensyn til Bygaden, Sengeløse, Stenalder, Reerslev og Stærkende foreslås disse udskudt til en nærmere vurdering på et senere tidspunkt. Ved realisering af tidsplanen vil HTFs varmesalg blive forøget med ca. 30.000 MWh/år, idet der foretages investeringer i HTFs fjernvarmesystem for i alt 90 mio.kr (i 2012-priser) over perioden 2013-2026. Med den omfattende udbygning vil der opstå behov for, at VEKS etablerer ekstra spidslastkapacitet, som ikke nødvendigvis skal placeres i lokalområdet. Disse omkostninger er ikke indregnet i udbygningsplanen, hvor der er forudsat, at al varme leveres fra vekslerstationen i Hedehusene. Det kan alternativt antages, at den eksisterende central i Hedehusene udvides så meget som muligt og ombygges til omvendt drift til 10 bars-nettet. Ydermere kan der overvejes at finde en eksisterende varmecentral ved Rockwool, som eventuelt kan indgå som en spidslast i det vestlige Hedehusene. Disse forhold skal drøftes med VEKS inden der udarbejdes projektforslag for de områder, der er behandlet i denne udbygningsplan.

1-1 BILAG 1 OVERSIGTSKORT MED DISTRIKTER OG LEDNINGSTRACÉ (Kort vedlagt som separat pdf-fil)