KOMMUNEPLAN STRATEGI 2018-30

KOMMUNEPLAN STRATEGI 2018-30 BAGGRUNDSRAPPORT Foto: Torben Meyer / Esbjerg Byhistoriske Arkiv Maj 2015

Indhold Arbejdet frem mod Kommuneplan 2018-2030 Arbejdet frem mod Kommuneplan 2018-2030 3 Storbyregion Esbjerg 5 Storbyliv og bymidter 7 Erhvervsudvikling 9 Det åbne land 11 Infrastruktur 13 Turisme 15 Levende lokalsamfund 17 Revision af den samlede kommuneplan 19 Ændringer i planperioden 27 Planloven foreskriver, at Byrådet skal offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen inden for den første halvdel af hver byrådsperiode. Kommuneplanstrategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden seneste revision samt Byrådets vurdering og strategi for udviklingen. I Esbjerg Kommune præsenteres strategien i to publikationer. Et debathæfte og en baggrundsrapport. Debathæfte fremlægger i kort form Byrådets strategi for udvikling af kommunen med fokus på seks aktuelle temaer. I baggrundsrapporten redegøres der for baggrunden for debathæftets fokus ligesom der redegøres nærmere for den øvrige revision af kommuneplanen. Esbjerg Kommune har udarbejdet to overordnede visionspapirer Vision 2020 og Vækststrategi 2020. Visioner, mål, indsatser og vækstskabere herfra tænkes indarbejdet i alle dele af det kommunale arbejde også inden for planlægningen. 2020-planerne har været rammesættende for kommuneplanstrategien og vil også fungere som sådan i forhold til kommuneplanen. På den baggrund har Byrådet besluttet at revidere Esbjergs Kommuneplan i sin helhed. I slutningen af debathæftet gennemgås de væsentligste arbejdsopgaver for hvert af kommuneplanens kapitler. Gennemgangen påviser tydeligt behovet for at gennemføre en fuld revision. Byrådet har i kommuneplanstrategiens debathæfte valgt at fokusere på seks temaer som retningsgivende for kommunens fremtidige fysiske udvikling: Storbyliv og bymidter Erhvervsudvikling Det åbne land Infrastruktur Turisme Levende lokalsamfund Som et overordnet strategisk samarbejde findes Storbyregion Esbjerg, der også præsenteres både i debathæftet og i baggrundsrapporten med et fælles planstrategisk grundlag for et samarbejde. Dette samarbejde præger, som 2020-planerne, også kommuneplanstrategien blandt andet i forhold til emnevalget. Foto: Torben Meyer / Esbjerg Byhistoriske Arkiv 2 3

Storbyregion Esbjerg Storbyregion Esbjerg. Byrådene i Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner ønsker at styrke vores område ved at samarbejde om fælles udfordringer i den fysiske planlægning. For at forankre samarbejdet politisk og planstrategisk optræder det følgende som en fælles formuleret platform i alle tre kommuneplanstrategier. Infrastruktur Infrastruktur omfatter forskellige transportformer for varer og mennesker, men også infrastruktur for data, energi, vand og spildevand. Infrastruktur giver samarbejde, udvikling og vækst og er det element, som rent fysisk binder vores tre kommuner sammen. Vi har allerede en række etablerede samarbejder på infrastrukturområdet. Det gælder f.eks. forsyningen af el, varme, vand og spildevand. Vi har et af de mest fiberintensive områder i EU, fordi SE har gjort en stor indsats for at udbygge lynhurtige bredbånd hos os. I Storbyregion Esbjerg fokuserer vi på transporten af varer og mennesker. Her er det vores mål, at infrastrukturen skal være udbygget, så de forskellige transportformer fungerer hurtigt, let, sikkert og billigt. Den største transportterminal i området er Esbjerg Havn. Infrastruktur er dermed en del af Esbjerg Havns DNA. Esbjerg Havn er den væsentligste dynamo for vækst og udvikling i vore tre kommuner. En havn af den kaliber har behov og sætter krav f.eks. om en effektiv og opdateret baglandsinfrastruktur. Det er i vores fælles interesse at understøtte den dynamiske udvikling af Esbjerg Havn maksimalt på alle parametre. De mange virksomheder, som er knyttet til udviklingen af Esbjerg Havn, har behov for at få flyttet gods hertil og herfra. Og de har det samme behov for at få flyttet mennesker. Vi arbejder for at vores område fremstår som lettilgængeligt og godt koblet op på det nationale bane- og vejnet. Med elektrificeringen af jernbanen på plads, er det vores næste mål at få koblet Esbjerg hurtigst muligt på timemodellen. Timemodellen indebærer, at rejsetiden mellem Danmarks største byer reduceres. For Esbjergs vedkommende vil det give en times transport til Odense. Vi ønsker at etablere en nærbaneforbindelse fra Oksbøl, over Varde og Esbjerg til Ribe. Nærbanen vil udbrede fordelene ved de forbedrede fjernforbindelser til hele oplandet omkring Esbjerg. Derudover vil nærbanen binde området sammen som en attraktiv kollektiv transportform også for pendlerne i dagligdagen. Områdets væsentligste langsgående vej er rute 11. Vejen er vigtig for pendlerne, men også og måske især for de mange turister sydfra samt for vindmølletransporter og anden godstrafik. Staten er i gang med at undersøge mulighederne for en forbedring af forholdene omkring Ribe. Vi arbejder for en udbygning af vejen, da den, især på strækningen mellem Ribe og Varde, savner kapacitet til den nuværende belastning. Færgen til Fanø er en livsnerve for øen. Uden en stabil forbindelse med en hyppig frekvens kan øen ikke fastholde sin position som et attraktivt bosætningsområde. For storbyen Esbjerg giver færgen herudover en direkte cykelforbindelse til en af Danmarks bedste badestrande. Vi arbejder for en stabil færgedrift med overkommelige priser og gode parkeringsforhold for både biler og cykler. Bosætning Den store vækst i arbejdspladser relateret til energi og offshore skaber et stadig stigende behov for at fremme initiativer, der kan øge bosætningen i Storbyregion Esbjerg. Vi vil sikre et bredt udbud af forskellige boformer, og vi vil styrke de mange attraktive bosætningsmuligheder, som allerede findes i området. I Esbjerg by arbejdes der med byens storbykvaliteter ved bl.a. at fokusere på fortætning og højhusbyggeri. I de ældre købstæder og skipperbyer handler det om at sikre en høj kvalitet i de velbevarede byrum for at gøre dem fristende at besøge og bosætte sig i. På landet arbejder vi i alle tre kommuner med tiltag, der understøtter og fremmer velfungerende lokalsamfund med et stort lokalt engagement. Udad til vil vi tydeligere markere de meget alsidige bosætningstilbud i Storbyregion Esbjerg. Vi vil synliggøre, at her tilbydes en palet af muligheder fra storbymiljø, velbevarede bykerner med historiens vingesus, trygge bynære boligområder, attraktive stationsbyer, aktive lokalsamfund med fællesskab og foreningsliv samt åbne landskaber, der både har plads til begejstring og til ro. Vi har noget for enhver smag. De tre kommuner arbejder hver især med en egen bosætningsindsats, men ved at fremme det tværkommunale samarbejde om bosætning kan vi gøre indsatsen bredere og dybere. For der skal gennemslagskraft til for at få vakt interessen for det vestjyske i Danmarks universitets- og uddannelsesbyer. Vi viser verden, at vi når vores resultater og at vi gør det ved at samarbejde her er højt til loftet og stærke netværk. Jobbet er ofte den faktor, som vender blikket vestpå. Vi ønsker at sikre en større tilflytning af borgere, ved at toppe jobbet, og det attraktive boligudbud, op med en hel købmandskurv fuld af gode sager. Købmandskurven indeholder gode daginstitutioner, de bedste uddannelsesmiljøer, spændende og afvekslende kultur- og byliv, unik natur, interessante og udfordrende fritidsoplevelser, opdateret infrastruktur og ikke mindst stor imødekommenhed både fra kommunens og nærmiljøets side. Vi vil udfordre os selv og hinanden til at skærpe profilen og blive endnu bedre til det, vi allerede gør. Ved fælles hjælp kan vi sikre det gode hverdagsliv og skræddersy vores tilbud efter moderne familiers behov. Vi vil arbejde for, at de som allerede bor her husker at fortælle om de store kvaliteter i Storbyregion Esbjerg, der hvor de kommer frem. Stedets identitet og særlige karakteristika skal altså ikke kun formidles til vores gæster, men i høj grad også til vore borgere. Det sikrer, at de bliver boende og, at de bliver ambassadører for storbyregionen. Når den gode ambassadør står ansigt til ansigt med en besøgende eller med én, der burde besøge os, er det en uvurderlig mulighed for at give personligt tilpasset og helt nøjagtig information om området. Den mulighed skal ikke forpasses, for mund til mund metoden og den personlige anbefaling virker især på det lange stræk. Turisme Storbyregion Esbjerg ligger i noget af Danmarks smukkeste natur området er anerkendt nationalt og globalt for dets høje og helt unikke kvaliteter. I det storslåede landskab er strøet en perlerække af byer, der i deres velbevarede bymiljøer, hver for sig giver blik tilbage i en svunden tid. Ribes middelalderlige bykerne med domkirkens klokker i ørerne, det rene 1800-tals snit i Vardes solide købstadsmiljø og udlængslens kald i de kringlede små gyder i Sønderho og Nordby. For en kender kan alene placeringen af bebyggelsen oppe på det tørre f.eks. langs Varde Ådal eller de mange fine landsbyer på geestkanten være et besøg værd. Men for de allerfleste er det nu Vesterhavet og den åbne strand med plads til alle, der opfordrer til genbesøg år efter år. Havet, klitterne og stranden tiltrækker hver sommer tusindvis af gæster til de store sommerhusområder ved Blåvand, Henne og på Fanø. Vi ønsker at udvikle og modernisere kystturismen, så kystbyerne og de bynære strande i endnu højere grad opfylder behovet for en integreret oplevelse af strand- og byliv. Herudover vil vi arbejde for at tilbyde gæsterne et stort udbud af naturoplevelser. I vores unikke naturområder skal der være plads til både fordybelse og aktivitet på havet, i terrænet og skoven. Vi vil i samarbejde sikre, at områdets gæster tilbydes et bredt udvalg af overnatningstilbud og gøres opmærksomme på de byoplevelser, som Esbjerg, Varde, Ribe og Nordby tilbyder inden for f.eks. shopping, sightseeing og museumsbesøg. Esbjergs største målgruppe er erhvervsfolk, der besøger byen i professionelt øjemed. De er her for at deltage i møder eller konferencer og de efterspørger gode hoteller, udbyggede og varierede restaurant- og kulturtilbud og et interessant byliv, der opfordrer til ophold. Vores satsning på mødeturisme giver hotelbyggeri i midtbyen og fremmer generelt Esbjergs udvikling af storbyatmosfæren i bymidten. Den udvikling forstærker tilbuddet til kystturisternes shoppingture. Storbyprofilen gavner samtidig variationen i områdets boligudbud og bosætningen generelt fordi unge og højt uddannede tiltrækkes af storbyer. Platformen for udvikling med landskabet, havet, stranden og bymidterne er således til stede. Vi har herudover det bedst tænkelige udgangspunkt for samarbejde, fordi vi kan supplere hinanden med vores turistprodukter. Når vi skal arbejde med udvikling og med markedsføring, gør det os stærkere sammen end hver for sig. Ved fælles hjælp vil vi derfor hæve barren og gøre produktet endnu mere indbydende og markedsføringen endnu skarpere. Vi ønsker, at det udbyggede samarbejde henover kommunegrænserne også inddrager nationale og internationale samarbejdspartnere, når det giver mening ligesom både små og store erhvervsvirksomheder relateret til turistsektoren er naturlige samarbejdspartnere for en udviklingsindsats. 4 5

Storbyliv og bymidter Her er vores mål» Vi fremmer levende bymidter med fokus på fællesskab og medborgerskab» Vi understøtter storbylivet og esbjergensernes opfattelse af Energimetropol Esbjerg som en central spiller regionalt, nationalt og internationalt» Vi prioriterer bymidternes gode handelsliv og store udbud af mange forskellige slags butikker» Vi går foran med klimavenlige og bæredygtige bymiljøer Byrummet Esbjerg har med sin baggrund som pionérby en meget varieret bygningsstruktur og en vej- og karréstruktur, som er unik i Danmark. Midtbyens kendetegn er gridnettet, skalaspringene og variationen samt de fremherskende byggestilarter, historicisme og funkis. I de hurtige byggeår omkring år 1900, hvor Esbjerg voksede stærkest, var det effektivitet, rationalitet og virkelyst, som var på dagsordenen. Esbjerg er udviklet samtidigt med bilismen, hvilket forklarer de gode, brede veje kombineret med mange pladser til parkering. Positionering Opgaven med at løfte Esbjergs navn og omdømme op på dagsordenen nationalt og internationalt er en vigtig og uomgængelig opgave. En af grundpillerne i dette arbejde handler om at fremme selvforståelsen hos Esbjergs borgere. Målet er at borgerne stolte fortæller, hvor de kommer fra og glade anbefaler at besøge byen. Når de fortæller positivt om byen og inviterer gæster på besøg, er det en uvurderlig hjælp til at styrke byens gennemslagskraft og anerkendelse. Borgerne er vore vigtigste ambassadører. Levende bymidter Kommunen ønsker at øge bosætningen i Esbjerg ved at videreudvikle kulturliv, infrastruktur og attraktive bomuligheder. Det er en forudsætning for en levende storby, at mennesker bor og udfører deres daglige gøremål i byen. Esbjergs bymidte har fra 1960 erne og op til midten af 1980 erne oplevet en befolkningstilbagegang til fordel for nye parcelhusområder og boligområder i udkanten af byen. Bymidten blev på den måde i højere grad et sted man besøgte, og ikke et sted man boede. Denne udvikling har man også set i andre større danske byer, men Esbjerg er blevet særligt ramt af denne tendens. I sammenligning med andre byer har Esbjerg ikke formået at indhente nær så meget af bymidtens tabte indbyggertal, som det ses på grafen nedenfor. Esbjergs bymidte skal være konkurrencedygtig med andre attraktive danske storbyers bymidter, når det kommer til byliv hele døgnet rundt be- 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 folkningstætheden i Esbjergs indre by bør derfor øges. Her spiller især studie- og ungdomsboliger en vigtig rolle, men også lejligheder til familier i bymidten er en trend, der skal understøttes. Beboere i bymidten giver basis for lokal borgerinvolvering i udviklingen af bylivet. Efter at have påbegyndt omdannelsen af Kongensgade til borgernes gade en gade med mange flere muligheder for ophold, leg og aktiviteter er det nu byens tur til at blive borgernes by. Nøgleordene er medborgerskab, medskabelse, medindflydelse og engagement i relevante fællesskaber. Når Esbjerg Kommune benytter borgerinvolvering som strategisk redskab giver det mulighed for at etablere fællesskaber omkring bylivs- og byrumsudviklingen. Med borgernes engagement som værdiskabende faktorer for udviklingen bliver innovation, brugerdreven udvikling og medskabelse de næste naturlige skridt henimod en kommune, der ser sig selv som en del af et lokalt fællesskab, der understøtter udvikling nedefra. 4.000 1976 1994 1999 2004 2009 2014 Aalborg Odense Esbjerg Med ønsket om at skabe storbykvaliteter i Esbjergs midtby skal byens gader og torve nytænkes. Bymæssighed i form af rum til ophold og aktivitet, gadetræer, boulevarder og grønne byrum opbygger en oplevelse af urbanitet. En rå og upoleret udformning af det nye, kan blandt andet bidrage til at skabe en storbyatmosfære, som knytter an til Esbjergs etablering og pionértid stedets ånd. I en dansk sammenhæng er Esbjergs historie unik og har en vigtig rolle at spille i industrialiseringen og opbygningen af velfærdssamfundet i Danmark. Esbjergs byrum giver gode muligheder for at imødekomme en ny udvikling samtidig med at byens karakteristika og helt særlige historie bevares og tydeliggøres. Arbejdet med byrummene i Ribe og Bramming byder på andre udfordringer. I Ribe handler det i meget høj grad om at fremme middelalderbyens udtryk og detaljer ved at have et fokus på oprindelighed og autenticitet. Udvikling skal her altid holdes op mod de bevaringsmæssige og fredede elementer i byrummet. Bramming er som Esbjerg en ny, men meget mindre by, hvor stationspræget og de grønne strøg er fremtrædende. Bymidten i Bramming skal kunne byde på trygge og gode opholdspladser og forbindelseslinier, der gør det muligt at bevæge sig rundt mellem bymidtens tilbud på cykel eller som gående. Klimavenlige og bæredygtige bymiljøer For at sikre mange boliger centralt placeret i Esbjergs bymidte arbejdes der med udvikling af højt, tæt og markant byggeri som muligheder, der giver plads til mange nye borgere på et lille areal. Tæt byggeri styrker storbyatmosfæren og er, grundet den centrale placering og det tætte byggeris forholdsvis lille overflade, både infrastrukturelt og energimæssigt en gevinst for kommunens CO2- regnskab. Esbjerg Kommune har også som institution muligheder for f.eks. i samarbejdsprojekter, i events, i byrumsudviklingen og i den måde borgerne involveres i udviklingen, at markere kommunen som igangsættende og nytænkende. En holdningsændring opnås kun ved at arbejde fokuseret og fra mange sider på én gang. Handelslivet Esbjerg og Esbjerg Kommune står stærkt som et væsentligt indkøbssted for borgerne i den sydvestlige del af Jylland. For at kunne fastholde denne position skal bymidtens detailhandel løbende udvikles. Kunderne er mobile de kører efter det mest spændende udbud eller handler på nettet. For at kunne tiltrække oplandet skal bymidterne kunne tilbyde byliv med et stort udvalg af forskellige butikker, spændende byrum, opholdssteder, kultur og events, spisesteder, cafeer og meget mere. Synergien mellem de mange forskellige funktioner og her ikke mindst samspillet mellem handelslivet og midtbyens kultur- og servicefunktioner som bibliotek, museer, restauranter og wellness-udbydere er værdifuld. I Esbjerg er der påvist et ønske om mere caféliv og udeservering som et udtryk for storbyliv. Tilsammen sætter det fokus på behovet for at undersøge sammenhængen mellem serviceerhvervene og handelslivet, og betydningen af denne sammenhæng for handelslivets og bymidtens samlede attraktion. I alle kommunens tre bymidter er den største planlægningsmæssige udfordring, at detailhandelen søger mod indfaldsveje med megen gennemkørende trafik og billigere huslejer end i bymidterne. Den enkelte butiksejers muligheder for lavere omkostninger skal således hele tiden vejes op imod den fælles interesse i at opretholde et levende handelsliv i bymidterne, der kan spille sammen med bymidtens øvrige tilbud. Det kræver et stort og vedholdende politisk arbejde at fastholde og prioritere en koncentration af detailhandelen i bymidterne. Udviklingen i antal indbyggere pr. m 6 2 i udvalgte danske byers bymidtesogne. 7

Erhvervsudvikling Her er vores mål» Vi understøtter erhvervslivets muligheder for at udvikle sig gennem fremsynet fysisk planlægning» Vi fremmer udviklingen mod en større andel af vidensbaserede erhverv» Vi øger antallet af energivirksomheder og energiarbejdspladser i Esbjerg Kommune Erhvervslivets udviklingsmuligheder I planlægningsmæssige sammenhænge begynder der nationalt at tegne sig et billede af Danmark med to vækstcentre omkring henholdsvis København og Aarhus. Men for at bevare og udbygge Danmarks position inden for energi i bred forstand, er det afgørende, at Esbjerg-området ses som et tredje vækstcenter. Kommunens mål er, at Esbjergs eksisterende status som EnergiMetropol skal være med til at danne grundlag for, at hele Esbjerg-området i stigende grad indtager positionen som Danmarks tredje vækstcenter. Øvrige brancher prioriteres også i planlægningen, og det store fokus på udviklingspotentialet inden for energi og offshore skal bidrage til at styrke erhvervslivet i kommunen som helhed. Kommuneplanlægningen er med til at give investeringssikkerhed, når der skal investeres i nye anlæg i erhvervsområderne. Sikre rammer om kommuneplanen giver et bedre grundlag for erhvervslivet, til gavn for vækst og udvikling i kommunen. Ved planlægning af erhvervsområder, lægges der fra statens side vægt på, at det undersøges, om eksisterende erhvervsområder kan byfornyes eller udnyttes bedre. Et generelt servicetjek af kommunens erhvervsområder skal bidrage til at danne overblik over, hvor der gennem planlægningen skal sættes ind for at skabe optimale vilkår for erhvervets udvikling i kommunen. Vidensbaserede erhverv Esbjerg skal være førende inden for praksisnær innovation og anvendt forskning, og der skal sikres en tæt kobling mellem erhvervslivet og videns-» Vi fremmer bæredygtige erhvervsområder med en grøn profil» Vi tiltrækker virksomheder og arbejdskraft fra hele verden ved at have attraktive erhvervsog boligområder» Vi udbygger samarbejdet med erhvervslivet, andre kommuner og internationale samarbejdspartnere miljøerne fra universiteterne og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. I den fysiske planlægning gøres det ved at give mulighed for erhvervsformål i forbindelse med forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Kommunen ønsker at målrette udbuddet af uddannelsestilbud, så erhvervslivet kan få den efterspurgte arbejdskraft, og så beskæftigelsen for nyuddannede kan sikres. Sammen med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv ønsker kommunen at garantere studiejobs, der øger chancerne for ansættelse efterfølgende. Esbjerg har som uddannelsesby et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem med åbne grænser mellem uddannelsesinstitutioner og -niveauer. Der fokuseres på science, entrepreneurship og innovation i uddannelsessystemet lige fra børnehave til ph.d. Esbjerg Kommune sikrer at der opbygges et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, de studerende og erhvervslivet. Energierhverv Byens position som EnergiMetropol skal fastholdes og udbygges. Erhvervsmæssigt er Esbjergs vækst i høj grad drevet frem af energi og offshore. Det er også indenfor disse erhverv at den fremtidige vækst først og fremmest forventes at ske. Væksten i energi og offshore genererer vækst i en lang række supporterhverv, men også i mange andre dele af erhvervslivet. Esbjerg er blevet medlem af World Energy Cities Partnership, der forener verdenseliten i energisektoren. Det medlemskab skal udnyttes til at trække arbejdskraft og virksomheder fra hele verden hertil. Bæredygtige erhvervsområder Kommunen skal gennem sin planlægning gå foran med at skabe bæredygtig udvikling i erhvervsområderne. Det er vigtigt at erhvervslivet og vidensmiljøerne er aktive medspillere, men det sker kun, hvis det er en god investering at være med. Derfor skal løsningerne der skabes i fællesskab kunne ses på bundlinjen både for de der udvikler løsningerne, men også for dem der skal bruge dem. Esbjerg Kommune vil facilitere samarbejde om konkrete udviklingsprojekter og ny anvendelse af eksisterende løsninger. Dermed bygger Esbjerg Kommune videre på erhvervslivets styrkepositioner og bidrager til at skabe en vækst, som medvirker til løse kommunens klima- og energiudfordringer. Attraktive erhvervsområder Når Esbjergs erhvervsmæssige vækst udvikles med offshore og energiområderne som drivkraft, forventes det at have en afsmittende effekt på de øvrige erhverv. Kommunen samarbejder tæt med Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Havn. Fra erhvervslivets side er der et ønske om at sikre attraktive erhvervsområder gennem zonering. Zonering sikrer virksomhedernes muligheder for at udfolde sig i de områder, der er udlagt til erhvervsformål, mens støjfølsomme anvendelser, som boliger og institutioner, udlægges andre steder eller med god afstand til områder med erhverv. Denne zonering er især vigtigt for områder til erhverv i de høje miljøklasser og risikoerhverv. Erhverv i høje miljøklasser stiller høje beliggenhedskrav, fordi de belaster omgivelserne støjmæssigt eller på anden vis. Specielt for områder til risikoerhverv bør det undersøges, hvilke muligheder der er for at placere disse områder fjernt fra støjfølsomme anvendelser. Staten har en særlig interesse i havnearealer som Esbjergs, der har en betydning, der rækker ud over kommunegrænsen. Derfor er det en statslig interesse at kommunen, gennem zonering og lignende tiltag, forebygger miljøkonflikter og forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder. Det er et krav fra staten, at byudvikling i havneområdernes naboarealer ikke er i modstrid med havnens udviklingsmuligheder på lang sigt. Derfor opfordres kommunen til at skabe en bufferzone omkring havnen ved hjælp af zonering. En vigtig forudsætning for erhvervsområdernes attraktivitet er infrastrukturen. Det er helt afgørende med en placering, der muliggør at gods, kunder og ansatte let og sikkert kan komme til og fra. Esbjerg Kommune har flere sporbetjente erhvervsområder og har også fokus på cykelstiforbindelser og kollektiv trafikbetjening af erhvervsområderne. Det er et krav fra staten, at erhvervsarealer langs motorvejen primært reserveres til transporttunge erhverv. I mindre lokalbyer og landsbyer er der et ønske om at skabe mulighed for mindre erhvervsvirksomheder, f.eks. smede- og tømrervirksomheder. Muligheden for at planlægge for dette i boligområder tæt ved de mest befærdede veje undersøges. En anden afgørende faktor for erhvervslivets udvikling i kommunen er muligheden for at tiltrække den fornødne arbejdskraft. Esbjergs internationale profil kombineret med den globale orientering i energi og offshoreerhverv betyder at hele verden er et potentielt jobmarked. Esbjerg Kommune arbejder målrettet med kommunebranding, der sikrer et positivt og retvisende image af kommunen. Kommunebrandingen skal også udbrede budskabet om de mange muligheder for både karriere og familieliv i kommunen. Esbjerg skal være en attraktiv mulighed for folk fra hele verden, der ønsker at booste deres karriere inden for energi og offshore. Samarbejde på tværs Der er fokus på at udbygge samspillet mellem kommune og erhverv, gerne med en god kontakt og inddragelse af de lokale vidensinstitutioner. Esbjerg Kommune indgår løbende i dialog med de mange aktører for til stadighed at være opdateret på, hvad der efterspørges af hvilke interessenter, for derigennem at opnå de bedst mulige løsninger. Esbjerg Kommune er primusmotor i det konstruktive samarbejde med vores nabokommuner om fælles interesser inden for eksempelvis erhvervsservice, turisme, rekruttering, byplanlægning og infrastruktur. Ambitionen for Energimetropol Esbjerg og for medlemskabet af World Energy Cities Partnership er at samarbejdet med ligesindede energibyer over hele verdenen udbygges. I Danmark og globalt skal Esbjerg skal være stedet for konferencer og events, der fokuserer på energi i erhvervsfaglige sammenhænge. 8 9

Det åbne land Her er vores mål» Vi fremmer borgernes adgang til naturen og sikrer dens kvalitet og udbredelse» Vi fremmer alsidig skovrejsning ved at udpege skovarealer, der kan bruges til flere formål» Vi genopretter vådområder for at reducere kvælstofudledningen og skabe nye naturområder Et Grønt Danmarkskort Kommunerne er forpligtet til at udpege eksisterende og potentiel natur, som skal indgå i et nationalt naturnetværk Det Grønne Danmarkskort. Indsatsen er en del af opfølgningen på Naturplan Danmark, som skal sikre, at vi får mere og bedre natur. Det er et statsligt krav, at kommunens eksisterende Natura 2000-områder indgår i udpegningen af Det Grønne Danmarkskort. Herudover stilles der krav om, at kommunerne prioriterer eksisterende, værdifulde naturområder, områder, der kan udvide eksisterende naturområder eller skabe sammenhæng, samt områder, der kan bidrage til andre formål eksempelvis rekreation, grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning. Udpegningen skal sikre, at der ligger en prioritering til grund for, hvor kommunale midler anvendes til naturgenopretning og -pleje. Der skal fokuseres på kvalitet frem for kvantitet i udpegningsprocessen, fordi der er pres på arealressourcerne i det åbne land. Naturstyrelsen stiller et digitalt biodiversitetskort til rådighed for kommunerne. Kortet vil blive anvendt til at sikre, at vi udpeger de arealer, hvor vi får mest natur for pengene. Stier Med Naturplan Danmark har staten sat fokus på adgangen til naturen og landskabet. Esbjerg Kommune ønsker at sikre og forbedre adgangen gennem planlægning for et rekreativt stinet. Med den gældende kommuneplan skelnes der mellem hovedstier og lokalstier. Hovedstierne er defineret som stier, der betjener den overordnede gang- og cykeltrafik. Hovedstier er markeret i kommuneplanens kort. Det er lokalstier og rekreative stier» Vi bevarer og udvikler de værdifulde og særegne landskaber for at imødekomme forskellige muligheder for brug» Vi sikrer udviklingsmuligheder og forbedrer investeringssikkerheden for eksisterende landbrug i kommunen Jordbrugserhvervet i Esbjerg Kommune er primært relateret til landbrug, skovbrug og gartneri, hvoraf landbruget er den største aktør i forhold til både beskæftigelse og arealudstrækning. Jordikke. Ved at inddrage denne type stier i planlægningen, kommer der fokus på eksisterende stier og potentielle udbygningsmuligheder. Det vil bidrage til at gøre de mange værdier i landområderne bl.a. naturen, landskabet og kulturhistorien mere tilgængelige og dermed forbedre kommunens attraktivitet som bosætningsområde og feriemål. Skovrejsning Staten har et nationalt mål om at øge skovarealet fra de nuværende 13 % til 20-25 %. Esbjerg Kommunes skovareal ligger under det nationale niveau til dels pga. det vestjyske klima og landskab. Men der er fortsat mange egnede lokaliteter til skovrejsning. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for positive og negative skovrejsningsområder. I de positive områder er det muligt at søge økonomisk tilskud fra staten til skovrejsning. Modsat er det i udgangspunktet ikke tilladt at plante skov i negativområderne. Dette er typisk begrundet i landskabelige vurderinger, byudviklingsinteresser m.m. For at fremme mulighederne for privat og offentlig skovrejsning, skal der udlægges flere positivområder. Revisionen af skovrejsningsområder skal ske med øje for landskabskarakteren og de nyligt opdaterede kulturmiljøudpegninger. Esbjerg Kommunes værdifulde og velbevarede udstykningsstrukturer skal sikres friholdt for skovrejsning. Det samme gælder for ådale og marskområder. Udpegningen af potentielle skovrejsningsområder bør tænkes sammen med udpegningen af Det Grønne Danmarkskort. Forskning viser, at det er i skoven, at vi i Danmark kan opnå den største biologiske mangfoldighed. Udpegningen af positive skovrejsningsområder er ikke begrænsende for den nuværende eller fremtidige udnyttelse af områderne. Vådområder Gennem kommuneplanen sikres lavbundsarealer mod opførsel af ny bebyggelse. Udpegningen er foretaget af amterne, og kommunerne har efterfølgende overtaget ansvaret for at vedligeholde og håndhæve udpegningen. Genopretning af vådområder på lavbundsarealer er et vigtigt redskab til gennemførelse af vandplanerne. Her medvirker det til nedsættelse af kvælstof- og okkerudledningen. Herudover kan genskabte vådområder rumme store naturværdier. Udpegningen kan begrænse arealanvendelsen for den enkelte lodsejer. Det er derfor af stor betydning, at bindingen er opdateret. Derfor skal der foretages et servicetjek af lavbundsarealerne med udgangspunkt i den nyeste model af terrænet. Der vil være særlig fokus på at sikre og genoprette vådområder, der ligger inden for eller i tilknytning til Det Grønne Danmarkskort. Landskabet Esbjerg Kommune rummer særdeles værdifulde og karakteristiske landskaber, som skal bevares. Landskaberne skaber attraktive bosætningsmuligheder og grundlag for turisme. At det sydvestjyske landskab er noget særligt, blev understreget, da området blev udpeget som dansk nationalpark og senere som verdensarv af UNESCO. Endvidere er det et statsligt krav, at kommunerne varetager beskyttelsen af landskaberne. Det sikres gennem tre landskabsudpegninger store sammenhængende landskaber, store uforstyrrede landskaber og værdifulde landskaber. Landskaberne er dog dynamiske. Mange små vindmøller tages ned, mens enkelte store sættes op. Der planlægges for nye tekniske anlæg eksempelvis biogasanlæg og transformatorstationer, mens mange elledninger med tiden er blevet lagt i jorden. Samtidig sker der løbende en strukturudvikling i landbruget, hvor ejendommene bliver færre men større. Derfor er der et behov for at revidere de eksisterende landskabsudpegninger. Der arbejdes videre med landskabskarakteranalysen med fokus på at gøre resultatet mere tilgængeligt og anvendeligt for både borgere og forvaltning. Analysen skal tydeliggøre, hvor landskabet er særligt sårbart overfor store byggerier og tekniske anlæg, men også, hvor der er gode udvidelsesmuligheder for eksempelvis landbrugsbyggerier. Landbruget brugserhvervene er væsentlige spillere i forhold til for bosætning og beskæftigelse i landdistrikterne. Ifølge landbrugets brancheorganisation er 8,3 % af arbejdspladserne i Esbjerg Kommune relateret til jordbrugserhvervet. For at sikre landbrugets udvikling blev der, ved den seneste kommuneplanrevision, udpeget værdifulde og særligt værdifulde landbrugsområder i kommunen samt områder til store husdyrbrug. Udpegningerne vil blive evalueret i samarbejde med landbruget for at sikre, at de har den ønskede effekt. Der vil være fokus på at sikre udvidelsesmuligheder og forbedre investeringssikkerheden for eksisterende landbrug frem for at understøtte nye anlægsprojekter. Udpegningen til store husdyrbrug skal anvendes mere strategisk, så den indikerer, hvor Esbjerg Kommune i fremtiden vil prioritere landbrugets interesser højt. Interesseafvejning og samarbejde Med Naturplan Danmark har staten sat fokus på kommunernes samarbejde med lokale aktører og nabokommuner. Esbjerg Kommune indgår i et plansamarbejde med nabokommunerne. Plansamarbejdet søges styrket gennem nedsættelse af en undergruppe, der skal arbejde specifikt med udpegningen af Det Grønne Danmarkskort samt revision af landskabsudpegningerne. Et godt samarbejde på tværs af kommunegrænserne er væsentligt for kvaliteten af udpegningerne, da natur og landskaber ofte går på tværs af administrative skel. Det forventes, at miljøministeren vil fastlægge regler for oprettelse af lokale naturråd. Naturrådene vil blive sammensat af lokale interessenter og vil skulle bistå kommunerne i udpegningen af Det Grønne Kort. Ved at samarbejde med interessenter sikres en større lokal opbakning og kvaliteten af udpegningerne højnes. Interesserne i det åbne land spænder vidt og omfatter bl.a. landbrug, skovrejsning, vindmøller, bosætning, natur og rekreation. For at få interesser og potentielle konflikter belyst lægges der vægt på at inddrage så bred en vifte af interessenter som muligt i samarbejdet. I planlægningen arbejdes der primært med to typer af arealanvendelser i det åbne land: jordbrugsområder og naturnetværket. Det er politisk prioriteret, at produktionsinteresserne skal sikres inden for jordbrugsområderne, mens natur, miljø og rekreation m.m. prioriteres højest inden for naturnetværket. Denne prioritering søges styrket gennem samarbejdet med interessenterne. 10 11

Infrastruktur Her er vores mål» Vi fremmer og sikrer udviklingen af Esbjerg Havn» Vi udvikler infrastrukturen mellem kommunens større byer» Vi udvikler tilgængeligheden til Energimetropol Esbjerg Esbjerg Havn Esbjerg Havn er helt central for Esbjergs position som Danmarks Energimetropol og tredje vækstcenter. Esbjerg Havn har fået den store betydning inden for offshore olie, gas og vind på grund af sin geografiske placering som den store industrihavn, der er tættest placeret ved aktiviteterne i Nordsøen. Placeringen er i øvrigt også den bedste i Danmark, når det handler om godstransport fra Danmark til hele Vesteuropa og de oversøiske lande. Offshore- og godsaktiviteterne sætter krav til havnen om store arealer og en god baglandsinfrastruktur. Esbjerg Havns største konkurrenter er alle placeret i udlandet. Ved statslige investeringer i Esbjerg Havns udvikling skal der således ses udover Danmarks grænser for at vurdere det felt som Esbjerg Havn er oppe imod. Det sætter et internationalt perspektiv ned over Esbjergs placering i det danske transportnetværk. Udfordringen for Esbjerg Kommune består derfor i at benytte denne internationalt orienterede position som løftestang til at få de nationale forbindelser til og fra Esbjerg prioriteret højere på den nationale trafikpolitiske dagsorden. Det tætte samarbejde mellem kommunen og havnen skal fortsættes for at sikre de bedste løsninger lokalt, men også for at stå stærkere nationalt. Tværkommunale samarbejder som Storbyregion Esbjerg og Business Region Esbjerg er væsentlige som understøttende aktiver i forhold til den gennemslagskraft som Esbjerg Havns interesser har nationalt. Den nære infrastruktur» Vi positionerer Esbjerg som regional storby i den nationale struktur» Vi fremmer bæredygtige transportformer i Esbjerg Kommune en god og sikker forbindelse til det tyske vejnet og dermed til Hamborg, arbejdes der for en udbygning af vejen. Hamborg er en interessant samarbejdspartner for Esbjerg Kommune, ikke kun i forhold til det tunge erhvervsliv på Esbjerg Havn, men også i forhold til den potentielle mængde af turister, som bor i området fra grænsen og ned til og med Hamborg. Det drejer sig om op imod to millioner mennesker, som vil kunne udnytte en bedre tilgængelighed til den danske vadehavskyst, Nationalpark Vadehavet og Ribe, og dermed vil kunne øge væksten i hele destinationens turisterhverv. Nærbanen sammenbinder de tre banestrækninger Ribe-Bramming-Esbjerg, Esbjerg-Varde og Varde-Oksbøl. Byerne har samlet over 100.000 indbyggere og et stort antal arbejdspladser. Det understøtter behovet for en nærbane, der øger mobiliteten og kan fungere som oplandsinfrastruktur til det nationale banenet. Nærbanedriften indledes med etableringen af en ny station i Jerne samt halvtimes drift på strækningen Ribe-Esbjerg- Varde. Som følge af udbygningen af SDU i Jerne forventes der en stigning i passagerantallet på 30 procent. Ved at prioritere stationsnær boligudbygning i nærbanens stationsbyer understøttes nærbanedriften og brugen af toget til pendling. Færgerne til Fanø har en betydning for turismen, for Esbjergs attraktivitet som by samt for indpendling af arbejdskraft til især Esbjerg. Fanø har en af Danmarks bedste badestrande. Den bliver med en billig og hyppig færgeforbindelse til en bystrand i cykelafstand fra Esbjergs bymidte. Fanø Kommune og Esbjerg Kommune har en fælles interesse i at få forhold omkring færgen, og trafikken til og fra færgen, løst på bedst mulig måde. Tilgængelighed med timemodellen Esbjergs vækst i arbejdspladser øger kravene om gode og effektive forbindelser for pendlere til Esbjerg. Elektrificeringen er væsentlig og muliggør ikke mindst Esbjergs opkobling til timemodellen. Timemodellen er en vision for det fremtidige danske jernbanenet, der oprindelig blev foreslået af 6-by-samarbejdet, men i dag nyder bred politisk opbakning. Modellen indebærer, at rejsetiden mellem Danmarks største byer reduceres, så der vil være en times rejsetid mellem København Odense, Odense Århus, Odense Esbjerg, Århus Aalborg. Senere forestilles modellen udvidet til andre større danske byer. En rejsetid på præcis en time vil gøre det muligt, at togenes afgangstider ligger på faste minuttal i Danmarks største byer. Elektrificering er en forudsætning for at gennemføre timemodellen, men andre investeringer i signalsystemer og genopretning af banestrækninger er også nødvendige, da togene på mange strækninger skal kunne køre 200 km/t. Bæredygtige transportformer Esbjerg Kommune har i sin Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg 2013-2030 opstillet en række mål på både kort og lang sigt, der skal sikre en effektiv og bæredygtig mobilitet for trafikanter af enhver art. Der arbejdes med tiltag indenfor infrastrukturforbedringer, kollektiv trafik, bymiljø og bystruktur, transportadfærdsændringer, lette trafikanter og energieffektiv transport. Det gennemgående element er at få flyttet pendleren over i andre transportformer end bilen. Hermed ligger Trafikog Mobilitetsplanen i tråd med kommunens øvrige politikker samt de nationale klimamål og intentionerne i planloven. Infrastruktur med havn, lufthavn og overordnede veje Vejforbindelsen fra Esbjerg mod syd til Tyskland ad Rute 11 har kapacitetsproblemer. For at skabe Nærbane og Esbjerg på timemodellen 12 13

Turisme Her er vores mål» Vi fremmer udviklingen af turisme- og oplevelsesvirksomheder gennem fremsynet fysisk planlægning» Vi understøtter Energimetropolens værtsskab og placerer Esbjerg på verdenskortet som et internationalt og nationalt mødested Turismeplanlægning Esbjerg Kommune udarbejdede i forbindelse med Kommuneplan 2014-26 sammenhængende turistpolitiske overvejelser for at få overblik over de planlægningsmæssige opgaver og udfordringer på turistområdet i planperioden. Der blev i den forbindelse udarbejdet en graf over turismeforbruget i millioner kroner i vadehavskommunerne fordelt på overnatningsformer i 2008. Grafen illustrerer den markante forskel, der er mellem overnatningsformerne i Esbjerg Kommune og i de tre turismeorienterede nabokommuner. I Esbjerg overnattes der forretningsrelateret på hotel, mens der i nabokommunerne overnattes ferierelateret i lejet feriehus eller på camping. Der skal ske en opdatering af disse data til Kommuneplan 2018-2030, der er dog ingen tvivl om, at forskelligheden mellem kommunerne stadig er der. I Esbjerg Kommune arbejdes der målrettet på at skærpe og forfine kommunens helt særlige turistmæssige profil så den på bedst mulig måde tiltaler vore egne gæster og gæsterne i vore nabokommuner. Esbjerg Kommunes turistprodukt adskiller sig fra turistprodukterne i vore nabokommuner på en måde, hvor de to typer produkter supplerer hinanden. Dermed bliver turisme meget relevant som et tværkommunalt samarbejdstema også i den fysiske planlægning. I kommmuneplansammenhæng efterspørger staten en sammenhængende turistpolitik. Det sætter en ambition op om på sigt at kunne præstere sammenhængende turistpolitiske overvejelser, der gælder for hele vadehavsområdet. Bæredygtig turisme Der er blevet udarbejdet en trilateral turismestrategi: Bæredygtig Turisme. Verdensarvsområdet Vadehavet. Denne strategi stræber efter at op-» Vi udbygger bæredygtig og lokalt forankret turisme i vore unikke landskaber» Vi fremmer samarbejder om turisme tværkommunalt, regionalt og trilateralt Anslået fordeling af turisme på forskellige typer. 1 1 13 21 910 Fanø 244 1 1 59 49 Varde 66 150 101 4 7 1 15 36 22 310 Hotel ferierelateret Hotel forretningsrelateret Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Fes val Feriecentre Bondegårde Krydstogt Optagelsen af EnergiMetropol Esbjerg Kommune i World Energy Cities Partnership placerer Esbjerg i en international virkelighed, der giver Esbjerg potentialet for at være byen, man mødes i når det handler om energi og offshore. For at gøre udvistille en langsigtet grænseoverskridende ramme for udviklingen af bæredygtig turisme i verdensarvsområdet Vadehavet. Verdensarvsområdet i Vadehavet er udpeget af UNESCO. I den trilaterale strategi for verdensarvsområde Vadehavet følges UNESCO s definition af bæredygtig turisme som turisme, der respekterer både de lokale beboere og de rejsende, kulturarven og miljøet. Verdensarvssteder er tit vigtige rejsemål som giver gode muligheder for lokal økonomisk vækst og langsigtet bæredygtighed, hvis de forvaltes på 49 Esbjerg 2 1 23 9 55 309 Tønder 58 73 6 rette vis. Middelalderbyen i Ribe og vore formel 1 landsbyer langs marsken har de bymæssige profiler, som tiltaler den type gæster, der vil besøge verdensarven. Potentialet kan udnyttes i forhold til overnatning, spisesteder og lignende. Visionen bag UNESCO s program for verdensarven og bæredygtig turisme er: Verdensarvs- og turismeaktører deler ansvaret for at beskytte vores fælles kultur- og naturarv af enestående universel værdi samt for bæredygtig udvikling gennem passende turismeforvaltning. Bæredygtig udvikling udgør en rettesnor for positioneringen af den trilaterale strategi. Bæredygtighedsbegrebet er hentet fra Brundtland-kommissionens: Our Common Future (1987), hvor begrebet bæredygtig udvikling defineres som det, der opfylder den nuværende generations behov uden at skade muligheden for, at fremtidige generationer kan opfylde deres behov. Udfordringen for vadehavskommunernes planlægning bliver at integrere denne trilaterale strategi med nationale og regionale strategier for turismeudvikling samt de ønsker og behov som turistaktørerne spiller ind med i dagligdagen. Den bæredygtige turisme har udmøntet sig i en række rekreative faciliteter som til dels er lokalt initierede. Det er faciliteter som f.eks. stier, shelters, grillpladser og havkajakfaciliteter, der henvender sig til den gæst, som vil opleve Nationalpark Vadehavet og Verdensarv Vadehavet tæt på og på naturens vilkår. Ved at få kortlagt de rekreative faciliteter kan de indgå i Esbjerg Kommunes sammenhængende turistpolitiske overvejelser og dermed styrke det turismestrategiske arbejde på området. Esbjergs rolle Esbjerg er Danmarks Energimetropol og tredje vækstcenter. Den position underbygges og understøttes ved at Esbjerg udfylder sin regionale og nationale rolle og tager lederskabet i udviklingen af det sydvestjyske område. Positioneringen af Esbjerg gælder også på turistområdet f.eks. i partnerskaber som Partnerskabet for Vestkystturisme og i brandingfællesskaber som Legoland Billund Resort og Vadehavskysten. Når Esbjerg Kommune er projektstarter og/eller lead partner benyttes Vision 2020 og Vækststrategi 2020 som platform for arbejdet. delsen og professionaliseringen af mødemarkedet mulig, er det nødvendigt at forøge hotelkapaciteten i Esbjerg. Boligbyggeri i bymidten og spændende byrum, der inviterer til ophold, kan tilsammen tilføre bymidten det liv og de mennesker, der gør det trygt og spændende for gæsten at bevæge sig ud til byens restauranter og øvrige tilbud. Ribe spiller en vigtig rolle som besøgssted og kontrast til den moderne storby og markedsføres som sådan. Udviklingen af Esbjerg som et internationalt og nationalt mødested kræver et samspil mellem den fysiske planlægning, turistarbejdet, kommunens internationaliseringsstrategi, bosætningsarbejde og den store viden og det oplysningsarbejde som kommunen har på bevaringsområdet. Kvalitet På grund af Esbjerg Kommunes helt særlige turismemæssige profil skal der arbejdes både meget bredt, men også meget professionelt med den turistmæssige indsats. Kvalitet er den bærende værdi både i forhold til mødeturismen, igennem initiativet Meet & More, og i forhold til natur- og kulturturisten eller endagsturisten, der besøger Ribe eller Esbjerg for byrumsoplevelsen og shoppingen. Grundlæggende handler det om at tilbyde turisten et kvalitetsprodukt som det er værd at køre efter. Oplevelsen skal være anderledes, unik og kvalitetsmæssig helt i top. I Ribe holdes kvaliteten i top med et aktivt bevaringsarbejde. Ribe skal som Porten til Vadehavet have gode stiforbindelser mellem byen og vandet. Vadehavet er stort og helt unikt, men formidlingsindsatsen og tilgængeligheden er kvalitetsfaktorer som der til stadighed arbejdes med. Esbjerg har som værtsby for Meet & More værtsskabet i fokus. Turisten skal mødes professionelt både mandskabs- og formidlingsmæssigt, men også af byrum og anlæg med høj kvalitet, der inviterer til ophold og genbesøg. Værtsskabet, udvikling af samarbejdsmuligheder og kvalitet igennem hele den fødekæde som også omfatter den fysiske planlægning og bevaringsarbejdet forventes at blive nøgleopgaverne i den reviderede udgave af de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i Esbjerg Kommune. 14 15

Levende lokalsamfund Her er vores mål» Vi fremmer mangfoldigheden af lokalsamfund» Vi understøtter medborgerskabet og den lokale identitet» Vi sikrer adgang til naturen fra det enkelte lokalsamfund Mangfoldigheden Esbjerg Kommune fremhæver i Vision 2020 nærdemokrati, frivillighed og medinddragelse som elementer, der giver kvalitet og livskvalitet. Nærdemokratiet i Esbjerg Kommune udvikles og understøttes af lokalråd som er aktive medspillere i udviklingen af Esbjerg Kommunes landdistrikter. Lokalrådene repræsenterer mangfoldigheden af lokalsamfund i Esbjerg Kommune. Den lokale repræsentation er baseret på frivillighed fra lokalområdernes side. Lokalråd er samlebetegnelsen for de lokale organisationer, der på et formaliseret grundlag mødes med det politiske system. Lokalområderne definerer som udgangspunkt selv, hvordan lokalområdet afgrænses. Der afholdes årligt seks geografisk orienterede fællesmøder, hvor Økonomiudvalget mødes med repræsentanter fra områdets lokalråd. Der er udarbejdet landsby- og mellembyplaner for de fleste lokalsamfund. Disse planer giver et godt billede på mangfoldigheden. Ved at understøtte denne mangfoldighed kan det sikres at de løbende projekter, som sættes i værk, udvikler lokalsamfundets identitet og det fælles bedste. Mange dele af Esbjerg Kommune er involveret i lokalsamfundenes forskellige projekter og initiativer både i forhold til at undersøge og analysere muligheder, at udvikle planer og projekter, at søge penge, at sikre borgerdialog, at give de nødvendige tilladelser, men også i forhold til at gennemføre og drifte de valgte løsninger. Intern koordinering kan sikre synergi mellem de forskellige projekter og kan sikre at hvert enkelt projekt bringer lokalsamfundet i den rigtige retning. Definitioner I kommuneplanen er lokalbyer bysamfund i det» Vi tilbyder attraktive boligmuligheder i byer af alle størrelser» Vi fremmer bæredygtige og klimarigtige løsninger i lokalsamfundene åbne land, hvor der er sket en funktionsopdeling. Det vil sige, at der i lokalbyerne er udpeget områder til center-, bolig-, erhvervs-, eller offentligt område. Lokalbyer er planlagt som byzone. I kommuneplanen er landsbyer bysamfund i det åbne land, hvor der ikke er sket en funktionsopdeling, da der her især lægges vægt på boligfunktionen, mens andre funktioner forventes at være i så lille skala, at de ikke er til gene eller i konflikt med boligbebyggelserne. Landsbyer ligger i landzone. Kommuneplanen opererer herudover med begrebet sammenhængende bebyggelse i det åbne land. Begrebet benyttes i områder, hvor der inden for en afstand af 200 m ligger seks beboede huse. I Esbjerg Kommunes anvendes også begreberne mellembyer, der i kommuneplanmæssig forstand er det samme som lokalbyer. Esbjerg Kommunes landsbyplaner henvender sig for størstedelens vedkommende til kommuneplanens lokalbyer, men der er også enkelte ikke funktionsopdelte landsbyer imellem. Landdistrikter, landsbyer, lokalbyer og mellembyer er alle vigtige elementer i forståelsen af Esbjerg Kommune som en helhed, hvor de forskellige områder indgår i et samspil med de større byer. Dette samspil sikrer kommunens mængde og udvalg af attraktive og forskelligartede boliger og boligområder. Medborgerskabet og den lokale identitet Fra kommunens side er medborgerskabet og den lokale identitet i fokus. Identiteten formes af de mennesker, som bor og lever i lokalsamfundet, men har sin rod i bebyggelsen og det givne landskab med den kulturhistorie og tradition, der knytter sig til det. Lokalsamfundene i Esbjerg Kommune har meget forskellig baggrund, og dermed også et helt forskelligt identitetsmæssigt udgangspunkt for de initiativer, der sættes i værk. I den fysiske udvikling udgør lokalsamfundenes kulturhistoriske identitet en ramme for kommunens dialog med lokalrådene. Det lokale engagement er, sammen med den lokale identitet og stoltheden over at høre til, vigtige elementer i lokalsamfundet. Det er elementer, som gør lokalsamfundet tilgængeligt for nytilflyttere og interessant for dem, der allerede bor der. En stærk lokal identitet gavner det lokale fællesskab og er et godt afsæt for udvikling af det lokale erhvervsliv. Adgang til naturen fra lokalsamfundet De mange værdier i landområderne, bl.a. i form af natur, landskab, bevaringsværdige bygninger og karakteristiske landsbyer, skal gøres langt mere tilgængelige. Sammenhængende markveje og stier gør en forskel for den tilrejsende gæst, men også i hverdagen for dem der bor der. Netop anlæggelse af stier og etablering af adgang til den lokale natur er et gennemgående element i alle landsby- og mellembyplaner. Der foreligger derfor et helt konkret stykke arbejde i forhold til anlæggelse af stier og åbning af adgangsforhold for at skabe sammenhæng mellem nærliggende landsbyer, mellem landsbyen og det omliggende landskab og/eller mellem landsbyen og den nærmest liggende større by. I stiprojekter er kommunen ofte involveret helt fra den første tanke til og med at belægning og skilte bliver etableret. Medinddragelse giver både kvalitet og livskvalitet, derfor ønsker Esbjerg Kommune at sikre gode processer, hvor alle også den lodsejer, der skal lægge jord til et stiforløb er blevet hørt og bakker op om ideen. Her især for at sikre, at adgangen ender med at ligge det rigtige sted; der hvor flest muligt får mest mulig gavn af den. Det kan f.eks. være væsentligt at arbejde med muligheder, hvor en lokal rekreativ sti placeres så den kan kobles til hovedstinettet og blive en del af et sammenhængende cykelstinet. Dermed bliver den lokale sti også et tilbud, der henvender sig til den forbipasserende cykelturist. Attraktive boligmuligheder Esbjerg Kommune planlægger efter en vækst af indbyggere frem mod 2020. De nye borgere skal kunne tilbydes et bredt udbud af attraktive boliger og byggemuligheder i kommunen. Her kan Esbjerg Kommunes levende og dynamiske landsbyer og lokalbyer spille ind med et bredt udvalg af kvalitetsboliger med plads, ro, lokalt fællesskab og foreningsliv. Udviklingsmuligheder for lokalsamfundene relateres altid til lokalsamfundets særlige kvaliteter og karakteristika. Ved at fokusere på lokalsamfundets identitet og udtryk er det muligt at skabe udvikling, hvor stedets særlige kvaliteter fastholdes og måske endda udvikles. Det er til gavn for huspriserne i hele lokalsamfundet og for selvforståelsen hos borgerne. Det er også en udviklingsmulighed at rive faldefærdige bygninger ned, da ganske få faldefærdige bygninger kan skæmme et helt gadestrøg og et helt mindre samfund. Men der er stor forskel på lokalsamfund; nogle steder kan der ske udbygning med helt nye kvarterer og nedrivning af alle faldefærdige bygninger, mens andre mindre bysamfund er langt mere sårbare. Her ligger fokus i stedet på at vedligeholde den eksisterende by- og bygningsstruktur. I de fleste lokalsamfund findes der eksisterende bo- og byggemuligheder, som kan bringes i spil inden det kommer på tale at stykke ud til ny bebyggelse. Esbjerg Kommune har valgt, at udbygning med nye boligområder på landet især skal ske stationsnært i bysamfund langs banen. En sådan byudvikling vil understøtte planlægningen og den senere drift af nærbanen mellem Ribe og Esbjerg. Bæredygtige og klimarigtige løsninger Gensidigt forpligtende aftaler og borgerinvolvering er væsentlige redskaber for kommunens klimaarbejde i lokalsamfundene. Esbjerg Kommune skal gå foran med det gode eksempel. Det gælder f.eks. ved udnyttelsen af offentlige bygninger i lokalsamfundene. Her er det en helt konkret indsats at sikre en øget anvendelse af bygningernes areal ved at sammentænke fælles funktioner og institutioner med samme formål ind i den samme bygning. Det understøttes af ønsket i Esbjerg Kommunes Landdistriktspolitik om at prioritere samlings- og aktivitetssteder i lokalsamfundene for alle aldersgrupper. Samlings- og aktivitetssteder kan give synergi i det lokale foreningsliv og kan understøtte samarbejder mellem flere lokalsamfund i de tilfælde, hvor det er nødvendigt at tænke udover sognegrænsen for at etablere og opretholde bæredygtige samlings- og aktivitetssteder. Esbjerg Kommune har i sit arbejde med energilandsbyer et godt erfaringsgrundlag for en klimaindsats bredt i mange flere af kommunens landsbyer. Der kan arbejdes videre med emner som transport, energirenoveringer og energiforsyning. 16 17

Revision af den samlede kommuneplan Der er foretaget et eftersyn for at få klarlagt, hvor der ønskes foretaget revision af Kommuneplan 2014-2026. Ud over temaerne i debatoplægget, er der ikke temaer til revision, der er så omfattende, at det i henhold til planloven er nødvendigt med en forudgående debat. De ændringer, der påtænkes ud over debatoplæggets temaer, er mindre omfattende ofte tekniske ændringer, der følger planens hovedprincipper. Disse ændringer vil kun kunne give anledning til mindre væsentlige ændringer i planens hovedstruktur. Kommuneplan 2018-2030 følger skabelonen i den gældende kommuneplan og bliver som denne en netbaseret og interaktiv plan. Planens opbygning bliver tidssvarende og opdateret i forhold til den virkelighed som kommuneplanen skal fungere i. Alle kommuneplanens afsnit og kort vil blive gennemgået og revideret. Her nedenfor gennemgås de dele af kommuneplanen, hvor der vil blive foretaget større revideringer. De større revideringer kan skyldes ændrede lovkrav, ønsket om at indarbejde Vision 2020 og Vækststrategi 2020 som en ramme for den fysiske planlægning eller det kan være en nødvendig opdatering af data, der kan medvirke til at understøtte kommuneplanens hovedprincipper. Storbyregion Esbjerg Der arbejdes tværkommunalt med de tre emner infrastruktur, bosætning og turisme. I alle tre tilfælde betyder den tværkommunale og planstrategiske tilgang, at emnerne bliver målsættende for en tværkommunal indsats i de relevante kapitler af kommuneplanen. Vision 2020 og Vækststrategi 2020 Kapitlet vil relatere kommuneplanen til de rammesættende 2020-planer, der vil påvirke de fleste af kommuneplanens kapitler. I dette indledende kapitel vil de overordnede elementer i 2020-planerne blive forholdt til de øvrige overordnede elementer som kommuneplanen skal fungere i forhold til. Det gælder her især de statslige interesser i kommuneplanlægningen og arbejdet i storbyregionsregi. De overordnede rammer vil indeholde til dels overlappende temaer, der i forskellig grad vil fungere som tværgående temaer for kommuneplanen. Disse temaer introduceres i kapitlet og forholdes til den kommuneplanmæssige sammenhæng. Kapitlet vil herudover præsentere de planorienterede samarbejder som Esbjerg Kommune indgår i. Bystruktur Kapitlet introducerer og beskriver det byhierarki som benyttes i Kommuneplan 2018-2030. Herunder præsenteres også Esbjerg Kommunes arbejde med lokalområdebeskrivelser. Beskrivelserne af lokalområderne blev udviklet og taget i brug i forbindelse med Kommuneplan 2014-2026. Beskrivelserne skaber overblik over de enkelte byers kvarterer og giver herudover en samlet status for disse. I Kommuneplan 2018-2030 fortsættes arbejdet med lokalområdebeskrivelserne. Målet er at opnå beskrivelser af alle kommunens lokalområder. Hensigten med lokalområdebeskrivelserne er, at de skal fungere som en samlet beskrivelse, der kan supplere de gældende rammer i området med stedets ånd. På denne måde kan beskrivelserne være til hjælp ved lokalplanlægning og anden sagsbehandling. Lokalområdebeskrivelserne giver herudover borgerne mulighed for at tilgå kommuneplanen gennem deres lokalområde. Arealanvendelse Centerområder Visionerne og vækstskaberne fra Vision 2020 og Vækststrategi 2020 udgør rammerne for arbejdet med centerstrukturen i Esbjerg Kommune. Et landsdelscenter af Esbjergs størrelse og betydning har behov for til stadighed at kunne udbyde et godt og varieret udbud af store udvalgsvarebutikker, der kan opfylde forbrugernes forventninger til dybde og bredde i udvalget af varer. Esbjerg Kommunes detailhandelsanalyser fra 2009 og 2012 peger netop på de store udvalgsvarebutikker i Esbjerg som en af årsagerne til, at Esbjerg betragtes som et godt sted at handle. Der arbejdes for udarbejdelse af en analyse af servicefunktionerne i Esbjerg midtby og disses betydning for detailhandelen og midtbyens samlede attraktivitet. Esbjerg Kommune planlægger for tre store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m2 i Landsdelscenter Esbjerg i den næste planperiode. Landsdelscenter Esbjerg består af Esbjerg bymidte og Esbjerg Nord. De største udvalgsvarebutikker kan normalt ikke passes ind i midtbyens bygnings- og vejstruktur og -volumen og placeres derfor i Esbjerg Nord. I Esbjerg Nord er det eksisterende aflastningscenter fyldt. I stedet placeres nye store udvalgsvarebutikker i Kjersing Erhvervsområde, men i direkte sammenhæng med den eksisterende detailhandel i Esbjerg Nord. Naturstyrelsen har peget på behovet for at revidere centerstrukturen i Esbjerg by. Koncentrationen af detailhandelen skal understøtte bymidtens handelsliv. Revisionen af centerstrukturen omfatter en nedgradering af et antal bydelscentre til lokalcentre. Denne nedgradering skal ske på baggrund af en analyse af centerområdernes sammenhæng med og betydning for Esbjergs bydele. Der foretages revision af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i centerområderne i det omfang, der vurderes at være behov for det. Der arbejdes for et servicetjek af områder til pladskrævende varer for at sikre at områderne ligger rigtigt og har den rette størrelse. Boligområder I forbindelse med revisionen af kommuneplanen vurderes behov og efterspørgsel efter flere eller større boligområder. Behovet dokumenteres ud fra behovsanalyser og i forhold til skolekapaciteter med videre. Boligområder, som er foreslået i landsbyplanerne, gennemgås og vurderes i forhold til det totale behov for boligområder i kommunen. Mulighederne for begrænset byggeri ved landsbyer skal understøttes. Der arbejdes for klimatilpasning af boligområder. Der arbejdes for hensigtsmæssig indpasning af solenergianlæg i boligområder. Der arbejdes for præcisering og udvikling af bestemmelser om byfortætning i boligområder. Der er specielt behov for at arbejde for fortætning i Esbjergs centrale boligområder. Der arbejdes fortløbende på at tilføje flere kvalitetsskabende bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Det er et statsligt mål, at boligområder skal udlægges til helårsboliger. Der arbejdes for at sikre at boligområder placeres med adgang til grønne kiler. Erhvervsområder Der skal udlægges erhvervsarealer, så de svarer til behovet i planperioden. Behov og beliggenhed vurderes. Der vil blive foretaget justering i henhold til behov, men ingen forandringer i den overordnede struktur. Der foretages en hensigtsmæssig inddeling af miljøklasser, det vil sige, at erhvervsområder lokaliseres så miljøkonflikter mellem anvendelser generelt mindskes. Inden for erhvervsområder skal der sikres arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Risikoen for større uheld i forbindelse med risikovirksomheder skal inddrages i planlægningen og arealanvendelsen. Erhvervsarealer ved motorveje skal primært reserves til transporttunge virksomheder. Nyudlæg langs motorvejen skal begrænses. Det er et statsligt mål, at planlægningen ikke hindrer udviklingsmuligheder for trafikforbindelser og håndtering af godstyper, som er af national betydning for godstransporten eller erhvervslivets vækstbetingelser. Der skal være tilstrækkeligt areal til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport. Det er et statsligt mål, at planlægning sikrer havnekapacitet til søtransport og forskellige havnerelaterede arealbehov til virksomheder og oplag som containergods og vindmøller. Det er ligeledes et statsligt mål, at kommuneplanlægningen forholder sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for havnevirksomheder. Offentlige områder Nye offentlige områder lokaliseres efter behov. Bestemmelser om friarealer skal søges justeret i forhold til indsatser indenfor klimatilpasning. Grønne strukturer Kapitlet revideres med udgangspunkt i det statslige mål om at skabe et grønt danmarkskort. Der vil blive arbejdet med at udpege økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder, da de i sammenhæng med de eksisterende naturområder, skal udgøre det 18 19

grønne danmarkskort. Fokus vil være på at finde de arealer, hvor der med tiden kan skabes den højeste naturværdi. På baggrund af de givne natur- og landskabsforhold skal der planlægges for offentlige grønne områder i forbindelse med erhvervsområder og boligområder. Det er et statsligt mål, at sikre adgangen til og langs kysten. De rekreative værdier og de grønne kiler fastholdes og forbedres. Yderligere er det et statsligt mål, at de grønne kiler friholdes for byggeri og anlæg. Udvalgte retningslinjer med redegørelse fra dette kapitel vil blive overflyttet til kapitlet Tekniske Anlæg. Jordbrugsområder Jordbrugsanalysen fra 2012 opdateres og bruges som grundlag for en revision af arealerne udlagt til jordbrugsformål samt de bindinger, der er knyttet til jordbrugserhvervet. Bindingerne skal sikre landbrugets fremtidige udviklingsmuligheder i Esbjerg Kommune. Samtidig skal de sikre en god planlægning, hvor der skabes afstand mellem store husdyrbrug og bebyggede områder, hvorved risikoen for miljøkonflikter minimeres. Dette vil over tid medføre, at der former sig områder, hvor det mest intensive landbrug har bedre vilkår end i andre områder. Kommuneplanlægningen skal muliggøre langsigtet planlægning og øge investeringssikkerheden for den enkelte landmand. Der arbejdes for at øge skovarealet i Esbjerg Kommune ved at udlægge flere positive skovrejsningsområder. Det sker ved en samlet revision af kortmarkeringen til bindingen Udlæg af fremtidigt skovrejsningsområde. Udvalgte retningslinjer med redegørelse fra dette kapitel vil blive overflyttet til kapitlet Tekniske Anlæg. Sommerhusområder Esbjerg Kommune rummer kun ganske få sommerhusområder. Områderne er færdigplanlagt og indskrevet i kommuneplanen. Der er ikke nye initiativer på området. Stilleområder Esbjerg Kommune foretager løbende støjkortlægning af hele kommunen. Dette vil på sigt danne baggrund for at udlægge yderligere områder til stilleområder i det åbne land jævnfør Støjbekendtgørelsen. Der vil specielt være fokus på stilleområder i den sydlige del af kommunen, da der er udpeget to stilleområder i den nordlige del. Landsbyer og det åbne land Som elementer i bosætning og levende lokalsamfund udgør visionerne og vækstskaberne fra Vision 2020 og Vækststrategi 2020 rammerne for arbejdet med landsbyer og det åbne land i Esbjerg Kommune. For at kunne understøtte den lokale identitet i landsbyerne og for at beskytte det landskab og kulturmiljø, der giver områderne karakter, skal der arbejdes med landsbyafgrænsning og landsbymiljø. Der er behov for at gennemgå de forskellige typer bysamfund i landdistrikterne med henblik på at opnå en mere entydig klassificering af det enkelte bysamfund som værende henholdsvis en sammenhængende bebyggelse, en landsby eller en lokalby. Der arbejdes for etableringen af tværgående samarbejder på landdistriktsområdet. Samarbejderne skal styrke den interne koordinering af projekter og indsatser samt sikre sammenhængen mellem nærdemokratiets rammer og den fysiske planlægning og myndighedsudøvelse. på landdistriktsområdet, indarbejdes de overordnede temaer fra sektorplanlægningen, der har relevans i kommuneplansammenhæng. Udvalgte retningslinjer med redegørelse fra dette kapitel vil blive overflyttet til kapitlet Tekniske Anlæg. Sektorer Naturen Kapitlet revideres på med udgangspunkt i statens krav om udpegningen af et grønt danmarkskort. Der vil være behov for at tilføje nye retningslinjer for økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser, mens retningslinjen for potentiel natur skal revideres. Skovbyggelinjerne underkastes en samlet revision og ophæves de steder, hvor de er overlappende med bymæssigbebyggelse. Der laves et servicetjek af lavbundsarealerne med udgangspunkt i den nyeste terrænmodel. Kommuneplan 2014-26 indeholder et kapitel om Forsvaret. Ved revisionen skal en del af retningslinjerne overføres til kapitlet om naturen. Kapitlet om forsvaret forventes afskaffet. Geologi Ved revisionen af kommuneplanen skal geologi, der er lokalt interessant, ifølge planloven omtales. Der arbejdes til stadighed på at opnå et bedre kendskab til lokaliteter, der ikke allerede er beskrevet i Kommuneplanen. Kysten Lovgivningen sætter et højt beskyttelsesniveau for kystområderne. Dette høje beskyttelsesniveau skal opretholdes i kommuneplanen, og der er derfor behov for en gennemgang af kapitlet med henblik på at sikre, at kommuneplanen følger intentionerne fra planloven og de statslige udmeldinger. Vand I forbindelse med vedtagelsen af de statslige vandplaner samt de kommunale vandhandleplaner, vil der blive et behov for at oprette et nyt kapitel i kommuneplanen, som samler retningslinjerne relateret til overfladevand og grundvand. Kapitlet skal indeholde retningslinjer, der sikre, at vandplanerne kan gennemføres og redegøre for sammenhængen mellem kommuneplanen og vandplanerne. Afsnittet vil, på samme måde som afsnittet om råstoffer delvist fremstå som en henvisning til en overordnet myndighedsplan. Landskabet Der arbejdes til stadighed på at forbedre kendskabet til kommunens landskaber. Det primære redskab til at analysere, beskrive og formidle landskabernes værdier og karakteristika er landskabskaraktermetoden. Der er et behov for videre bearbejde analyserne så resultaterne bliver mere tilgængelige og anvendelige for både borgere og forvaltning. Der arbejdes på at forenkle præsentationen af analyseresultaterne med fokus på at fremhæve sårbarheder og udviklingspotentiale. Analyseresultatet vil desuden blive anvendt ved gennemgang og revision af de øvrige landskabsudpegninger værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber og større sammenhængende landskaber. Klimatilpasning og Bæredygtighed Esbjerg Kommunes nye Klima- og Energistrategi er underudarbejdelse og forventes vedtaget inden kommuneplanrevisionen. Strategien redegør for kommunens ambitioner på klimaområdet og forventes at få betydning for kommuneplanen. Der vil derfor være et behov for at revidere kapitlet. Esbjerg kommune vedtog i 2014 en klimatilpasningsplan. Der pågår et udviklingsarbejde, som skal omsætte klimatilpasningsplanen til en handleplan. Når handleplanen er vedtaget, skal den indarbejdes i kommuneplanen. Råstoffer Region Syddanmark har igangsat arbejdet med Råstofplan 2016. Det forventes, at planen vil skabe behov for en revision af råstofkapitlet, da kommuneplanen ikke må stride mod råstofplanen. Kapitlet indeholder i Kommuneplan 2014-26 retningslinjer for beskyttelse af grundvandet. Disse retningslinjer vil i forbindelse med revisionen blive revideret og overflyttet til det nye kapitel Vand. Jordforurening De af sektorplanlægningens overordnede temaer, der er relateret til kommuneplanens afsnit om jordforurening, samles op og der foretages en revision af kommuneplanens mål og retningslinier på området. Det undersøges i den forbindelse, om kommuneplanens retningslinjer for forurenet jord og overskudsjord kan flyttes til andre kapitler. 20 21

Affald og spildevand på affalds- og spildevandsområdet, indarbejdes de overordnede temaer fra sektorplanlægningen, der har relevans i kommuneplansammenhæng. kort og bindingstekster for radiokæderne. Kommuneplan 2014-26 indeholder et kapitel om Forsvaret. Ved revisionen skal en del af retningslinjerne overføres til kapitlet om tekniske anlæg og kapitlet om forsvaret forventes afskaffet. f.eks. shelters og spejderhytter. Lokale kulturhuse, forsamlingshuse og lignende kortmarkeres i kommuneplanen. Det eksisterende og planlagte byhierarki i sektorens tilbud søges indarbejdet i kommuneplanen. - At der er et stort erhvervsmæssigt potentiale for turisme i kystområderne - en forbedring af mulighederne for vækst i dansk turisme samt udnyttelsen af de danske styrker inden for naturoplevelser og bæredygtig turisme Udvalgte retningslinjer med redegørelse fra dette kapitel vil blive overflyttet til kapitlet Tekniske Anlæg. Støj på støjområdet, indarbejdes de overordnede temaer fra sektorplanlægningen, der har relevans i kommuneplansammenhæng. Forsyning Der arbejdes for at etablere et samlet kortgrundlag over hovedvandledninger i Esbjerg Kommune. på forsyningsområdet, indarbejdes de overordnede temaer fra sektorplanlægningen, der har relevans i kommuneplansammenhæng. Udvalgte retningslinjer med redegørelse fra dette kapitel vil blive overflyttet til kapitlet Tekniske Anlæg. Tekniske anlæg Kapitlet, der i dag hedder Tekniske anlæg i det åbne land revideres, så det fremover omfatter flere typer af tekniske anlæg både i byområder og det åbne land. Dette sker for at ensrette kommuneplanlægningen med Plansystem.dk. Retningslinjerne for vindmøller revideres, så definitionen af vindmøller er tydeligere og i tråd med den tekniske udvikling, der løbende sker. Muligheden for at lave retningslinjer for solenergianlæg skal undersøges. Det skal undersøges, hvorvidt der er et behov for at planlægge for endnu et stort, fælles biogasanlæg i kommunen. Der er i kommuneplanen fastlagt bindinger i form af radiokæder. Det skal sikre, at der ved planlægning og administration ikke gives tilladelse til anlæg, der kan forstyrre radiosignalerne. I forbindelse med revisionen er der behov for at opdatere VVM-anlæg VVM-anlæg tilføjes kommuneplanen i takt med at redegørelserne udarbejdes. Trafik Visionerne og vækstskaberne fra Vision 2020 og Vækststrategi 2020 udgør rammerne for arbejdet med den fysiske planlægning af infrastrukturen i Esbjerg Kommune. Der arbejdes i den sammenhæng for etablering af et sammenhængende hovedstinet og for planlægning i Esbjergs midtby, der fremmer forholdene for de gående og cyklisterne. Der arbejdes for trafikale og parkeringsmæssige tiltag, der kan forbedre bymiljøet og skabe mere byliv. Staten udarbejder løbende redegørelser og aftaler på trafikområdet, som har indflydelse på den kommunale planlægning. Aftalernes indhold indarbejdes i det omfang, aftalerne relaterer sig til kommuneplanlægningen. på trafikområdet, indarbejdes de overordnede temaer fra sektorplanlægningen, der har relevans i kommuneplansammenhæng. Udvalgte retningslinjer med redegørelse fra dette kapitel vil blive overflyttet til kapitlet Tekniske Anlæg. Kultur og Fritid Visionerne og vækstskaberne fra Vision 2020 og Vækststrategi 2020 omkring medborgerskab, livskvalitet, storbykvaliteter, levende lokalsamfund og bosætning udgør rammerne for arbejdet med den fysiske planlægning af kultur- og fritidsanlæg i Esbjerg Kommune. Der skal skabes et overblik over Esbjerg Kommunes rekreative og friluftsorienterede tilbud som Staten ønsker, at mulighederne for at dyrke friluftslivet øges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning, så velfærd, sundhed og livskvalitet forbedres. Dette sikres i Esbjerg Kommune ved at knytte den fysiske planlægning tættere til Esbjerg Kommunes Friluftsnetværk. på kultur- og fritidsområdet, indarbejdes de overordnede temaer fra sektorplanlægningen, der har relevans i kommuneplansammenhæng. Udvalgte retningslinjer med redegørelse fra dette kapitel vil blive overflyttet til kapitlet Tekniske Anlæg. Bevaring Visionerne og vækstskaberne fra Vision 2020 og Vækststrategi 2020 udgør rammerne for arbejdet med bevaring i Esbjerg Kommune. Her tænkes i identitetsskabelse og i byrum, gadeforløb og bymidter som attraktive for ophold, storbyliv og bosætning. Staten ønsker at kommunerne gennem udpegningerne i kommuneplanen fremmer en formidling af kulturarven med vægt på kulturmiljøer, bygninger og andre kulturhistoriske bevaringsværdier, der retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder. Turisme Staten har en forventning til kommunerne om, at de i forbindelse med kommuneplanlægningen udarbejder en turiststrategi, som udmøntes i den fysiske planlægning og som indeholder sammenhængende turistpolitiske overvejelser. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser er en forudsætning for lokalisering af nye turistanlæg og ændring af de eksisterende. Indenfor turisme er staten orienteret mod: - at skabe grobund for en styrket lokal og regional erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesøkonomi - At kunne foretage en overordnet prioritering af turismeudviklingen på grundlag af kommunernes sammenhængende turistpolitiske overvejelser I Esbjerg Kommune blev der udarbejdet en turiststrategi med sammenhængende turistpolitiske overvejelser i forbindelse med Kommuneplan 2014-26. Turiststrategien revideres og opdateres i forhold til de nyeste politikker og strategier for sektoren. Der sikres i den forbindelse en tættere tilknytning af den fysiske planlægning til udviklingsarbejdet i Esbjerg Erhvervsudvikling. Esbjerg Kommune vil arbejde for etableringen af autocamperpladser i Esbjerg og eventuelt andre steder i kommunen, når erfaringerne fra den første autocamperplads er høstet. Der arbejdes for at skabe et overblik over de rekreative faciliteter, der knytter sig til nationalparken og verdensarven. Den fysiske planlægning knyttes tættere til denne rekreative indsats for hermed at koble en turismestrategisk vinkel på arbejdet. Undervisning og Dagtilbud Visionerne og vækstskaberne fra Vision 2020 og Vækststrategi 2020 udgør rammerne for arbejdet med den fysiske planlægning for uddannelse og livskvalitet i Esbjerg Kommune. Det eksisterende og planlagte byhierarki i sektorens tilbud søges indarbejdet i kommuneplanen. på undervisnings- og dagtilbudsområdet, indarbejdes de overordnede temaer fra sektorplanlægningen, der har relevans i kommuneplansammenhæng. 22 23

Sociale tilbud Visionerne og vækstskaberne fra Vision 2020 og Vækststrategi 2020 udgør rammerne for arbejdet med den fysiske planlægning for sociale tilbud i Esbjerg Kommune. Det eksisterende og planlagte byhierarki i sektorens tilbud søges indarbejdet i kommuneplanen. på området for sociale tilbud, indarbejdes de overordnede temaer fra sektorplanlægningen, der har relevans i kommuneplansammenhæng. Omsorg Visionerne og vækstskaberne fra Vision 2020 og Vækststrategi 2020 udgør rammerne for arbejdet med den fysiske planlægning for medborgerskab og livskvalitet for de ældre og pasningskrævende borgere i Esbjerg Kommune. Det eksisterende og planlagte byhierarki i sektorens tilbud søges indarbejdet i kommuneplanen. på omsorgsområdet, indarbejdes de overordnede temaer fra sektorplanlægningen, der har relevans i kommuneplansammenhæng. Byvækst, tids- og rækkefølge samt zoneforhold Der revideres i henhold til behovet for nye byudviklingsområder. Planlægning skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljøbelastningen. Behovet for byvækst skal ses i lyset af ambitionerne i Vision 2020 og Vækststrategi 2020 samt eksisterende restrummelighed og muligheder for byomdannelse. Der skal tages hensyn til vand- og naturbeskyttelsesinteresserne, og til beskyttelse af grundvandsressourcen, herunder hensynet til eventuelle vedtagne vandplaner, Natura 2000 planer og handleplaner for realisering af disse. 24 25

Ændringer i planperioden Siden Kommuneplan 2014-2026 blev vedtaget, er der foretaget følgende ændringer af kommuneplan 2014-2026. Ændringer vedtaget Forslag vedtaget Ændring vedtaget 2013.55 St Darum, Gl Darumvej 9. 04-11-2013 03-03-2014 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården 03-03-2014 16-06-2014 2013.60 Bramming Vestby, Byggemarked ved Vardevej 02-09-2013 05-05-2014 2013.61 Vester nykirke Landområde, Transformerstation, Endrup. 19-05-2014 20-10-2014 2013.02 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune 16-12-2013 05-05-2014 2013.03 Vindmølleplan. 16-12-2013 06-10-2014 2013.04 Jerne, Esbjerg By, udvid. af eksisterende off. institutioner ved Degnevej 16-06-2014 06-10-2014 2014.09 Havnen nord for Molevej. 17-03-2014 16-06-2014 2014.11 Endrup, Udvidelse af Endrup Mejeri 06-10-2014 04-05-2015 2014.12 Boldesager, Helikopterlandingsplads, Sydvestjysk Sygehus. 02-02-2015 04-05-2015 2014.14 Vejrup By, Centerområde i Vejrup. 19-01-2015 04-05-2015 2014.17 Jerne, Dagligvarebutik på Strandby Kirkevej. 06-01-2015 20-04-2015 2014.21 Kvaglund Erhvervsomr. Omr. til erhverv og træningscenter på Ravnevej 05-11-2014 02-03-2015 Ændringer under udarbejdelse 2009.45 Roager Landområde, Vindmølleområde mellem Roager og Høm Forslag vedtaget Henlagt 07-06-2010 21-10-2014 2011.24 Endrup By, Boligområde langs Sneum Å. 20-02-2014 2012.37 Biogasplan. 10-02-2014 2012.40 Gørding By, Lave boliger med erhverv ved Gørding skole. 2012.44 Tilpasning af Kommuneplanen til Vand- og Naturplanerne. 2012.49 Skads Landområde, Markedsplads ved Korskroen. 06-05-2013 2012.53 Novrup-Måde Landomr. Måde Havnedeponi. 01-07-2013 2013.56 Esbjerg Rørkær, Ny bebyggelse ved Gasværksgade og Teglværksgade. 2013.62 Indskrænkning af offentligt område ved Korskro. 2013.63 Indre By, Serviceområde nord for Dokhavnen 03-03-2015 2013.01 Bramming Midtby, Bramming. 20-10-2014 2013.05 Ribe Øst, Boliger på Nipsvej. 02-02-2015 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. 2014.07 Erhvervsjord i Gørding. 2014.08 Sønderris, Institution, kolonihaver og boliger ved Sønderrisvej. 17-02-2015 2014.10 Område med Dagcenter og Restaurant. 10-02-2014 2014.13 Havnen, Udvidelse af havnen mod nord med et rekreativt område. 2014.15 Bryndum By, Offentlig formål i Bryndum. 2014.16 Lustrup, Ribe Vikingecenter. 2014.18 Esbjerg, Indre By, Bebyggelse ved Smedeg., Borgerg. og Jyllandsg. 2014.19 Gl Sædding, Boliger, Fyrparken 3-7. 2014.20 Hjerting By, For et område på Havborgvej 17-03-2015 2014.22 Store udvalgsvarebutikker i Gjesing, Kjersing. 04-05-2015 2014.23 Gammelby, Kontordomicil ved Bavnehøjvej og Østre Havnevej, Esbjerg. 2014.24 Hjerting By, Boliger ved Plantagevej. 2014.25 Vognsbøl, Kontorerhverv på Uddannelsessletten 2015.26 Vester Nebel Landområde, Udvidelse af jordbrugsområde. 2015.27 Vester Nebel Landomr. Jorddeponi og rekr. anlæg v. Tradsborg Plantage 2015.28 Tarp By, Centerområde ved Tarp Byvej 2015.29 Kulturmiljøer i Esbjerg kommune 03-03-2015 26 27

Foto: Torben Meyer / Esbjerg Byhistoriske Arkiv