1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD
2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Trafikale forhold 5 2.1 Eksisterende forhold 5 2.2 Kapacitetsvurdering med dagens trafik 6 2.3 Trafikgenerering i Værløse Vest 8 2.4 Kapacitetsvurdering for Ryethøjvej 9 2.5 Kapacitetsvurdering for Olaf Becks Alle med ny trafik 9 3 Uheldsanalyse 11 4 Gennemgang af strækningen 14 5 Løsninger 16 5.1 Signalregulerede kryds ved Læssevej og Fiskebækvej 16 5.2 Ryethøjvejs indføring i Kirke Værløsevej 17 5.3 Adgang til Søgård 19 5.4 Lejrvej 19
3 1 Indledning Værløse Kommune har bedt COWI om at analysere de trafikale forhold på Kirke Værløsevej på strækningen Fiskebækvej til kommunegrænsen i vest. Den trafikale analyse omfatter: en samlet vurdering af strækningens kapacitet vurdering af registrerede uheld På baggrund af ovenfor nævnte vurderinger udpeges de kritiske punkter på strækningen, og der gives forslag til ændringer/løsninger, der kan være med til at afhjælpe problemerne. Rapporten er delt i fire afsnit: 1. Trafikkens sammensætning og afviklingsforhold Vurdering af trafikken, herunder en beskrivelse af eksisterende forhold og et skøn over fremtidige trafikmængder som resultat af udbygningen af Værløse Vest som beskrevet i lokalplan 55. Med de foreliggende trafiktal vurderes kapcitetsforholdene dels for den samlede strækning, dels for knudepunkterne på strækningen. 2. Uheldsanalyse De sidste ti års uheldsregistreringer analyseres med henblik på en evt. systematik i uheldsophobning. 3. Løsningsforslag/ændringer På baggrund af analyserne under henholdsvis punkt 1 og 2 udpeges de kritiske punkter, og der skitseres løsninger/ændringer for disse. 4. Anlægsoverslag Derudover er skitseret løsninger til udformning af Ryethøjvejs indføring i Kirke Værløsevej og cykelsti i Kirke Værløsevejs sydside mellem Lejrvej og Olaf Becks Alle. Sideløbende med COWI s analyse af trafikforholdene på Kirke Værløsevej arbejder en række kommuner i Vejdirektoratets regi med
4 sivetrafikproblematikken. Sivetrafik er i denne forbindelse defineret som den trafik, der dagligt benytter kommunens trafikveje uden at have start og mål i kommunen.
5 2 Trafikale forhold 2.1 Eksisterende forhold Analysen af dagens trafik er baseret på maskinelle snittællinger gennemført i 1998 suppleret med manuelle tællinger ved udvalgte knudepunkter gennemført i 1999. De manuelle tællinger er gennemført under gode vejrbetingelser. Dårlige vejrforhold vil ifølge erfaringerne påvirke trafikafviklingen i negativ retning. Resultatet af tællingerne fremgår af Figur 2.1. Figur 2.1 Eksisterende trafik på strækningen angivet som årsdøgntrafik (ÅDT) og spidstimetrafik (ST) Af Figur 2.1 fremgår, at trafikken målt som Årsdøgntrafik (ÅDT) stiger fra omkring 4.500 køretøjer/årsdøgn vest for kommunegrænsen til omkring 14.500 køretøjer/årsdøgn umiddelbart før krydset ved Fiskebækvej/Ballerupvej. Også trafikken i morgenspidstimen stiger fra vestgrænsen af kommunen (omkring 620 køretøjer/time) frem til krydset ved Fiskebækvej/Ballerupvej
6 (omkring 1.400 køretøjer/time). Stigningen for spidstimetrafikken er ikke så markant som for årsdøgntrafikken. Gennemkørende trafik Analysen af den eksisterende trafik viser, at omkring 60% af spidstime-trafikken (omkring 650 køretøjer/spidstime), målt ved Læssevej (omkring 1.100 køretøjer/spidstime), er gennemkørende trafik fra vest mod øst. Som gennemkørende trafik er defineret den trafik, der dels kører fra kommunegrænsen i vest, dels fra Christianshøjvej mod krydset Fiskebækvej. Af de 60% hidrører omkring 15% fra Christianshøjvej (omkring 150 køretøjer/spidstime). Den resterende trafik hidrører primært fra boligområderne i Kirke Værløse og sekundært fra boligområderne i Værløse Vest. Retningsfordelingen af trafikken i morgenspidstimen er 80/20, hvor 80% kører fra vest mod øst og 20% i den modsatte retning. Eftermiddagsspidstimetrafikken ligger ifølge de foreliggende tællinger omkring 20% under morgenspidstimetrafikken. Retningsfordelingen er da 40/60, hvor 40% kører fra vest mod øst og 60% fra øst mod vest. Hastighedsniveau De i forbindelse med snittællingerne gennemførte hastighedsmålinger viser, at middelhastigheden målt i et døgn på strækningen mellem kommunegrænsen og Olaf Becks Allé er på 60 km/t svarende til skiltet hastighed. Omkring 15% af bilisterne kører hurtigere end 69 km/t på strækningen. På strækningen mellem Olaf Becks Allé og Læssevej er gennemsnitshastigheden målt over et døgn registreret til omkring 50 km/t. Omkring 15% af bilisterne kører hurtigere end 60 km/t. Hastigheden vil typisk være lavere i spidsbelastningsperioder og højere i trafiksvage perioder. Det noget lavere hastighedsniveau øst for Olaf Becks Allé skyldes dels rundkørslen ved Olaf Becks Allé, dels at strækningen fra Olaf Becks Allé mod Fiskebækvej/Ballerupvej har en mere bymæssig karakter. Strækningen mellem Ny Vestergårdsvej og Læssevej præges af relativt mange adgangsveje til virksomheder langs nordsiden af Kirke Værløsevej. Især i morgenspidstimen kan venstresvingende tung trafik fra Kirke Værløsevej mod virksomhederne medføre gener for trafikafviklingen. 2.2 Kapacitetsvurdering med dagens trafik De foreliggende snit- og manuelle tællinger er benyttet til at vurdere trafikafviklingen i en række udvalgte knudepunkter. Vurderingen er foretaget ved kapacitetsberegninger i morgenspidstimen: Christianshøjvej - vigepligtsreguleret T-kryds
7 Olaf Becks Allé - 4-benet rundkørsel Jomfrubakken - signalreguleret 4-benet kryds, trafikstyret Læssevej - signalreguleret 4-benet kryds samordnet med signalanlæg ved Fiskebækvej/Ballerupvej Fiskebækvej/Ballerupvej - signalreguleret 4-benet kryds samordnet med signalanlæg ved Læssevej Kapaciteten for de enkelte kryds er udtrykt ved hjælp af en beregnet gennemsnitlig ventetid og en kvalitativ beskrivelse (serviceniveau). Af Tabel 2.1Tabel fremgår sammenhæng mellem den gennemsnitlige ventetid og serviceniveauet. Tabel 2.1 Definition af serviceniveau i kryds og rundkørsler. Kilde: VD Middelventetid (sek/pr. køretøj) Forsinkelsesbeskrivelse Serviceniveau 0-11,9 Næsten ingen forsinkelse A 12-17,9 Begyndende forsinkelse B 18-23,9 Ringe forsinkelse C 24-35,9 Nogen forsinkelse D 36-71,9 Stor forsinkelse E 72- Meget stor forsinkelse (sammenbrud) F Resultatet af kapacitetsberegningerne fremgår af nedenstående Tabel 2.2Tabel Tabel 2.2 Beregnede gennemsnitlige ventetider (sek/køretøj), t m, og serviceniveau Knudepunkt ved: t m Serviceniveau Christianshøjvej 5,4 A Olaf Becks Allé 8,7 A Jomfrubakken 14,4 B Læssevej 170,0 F Ballerupvej 32,7 D Mens der ikke er problemer med afviklingen af morgentrafikken i rundkørslen og krydsene ved henholdsvis Christianshøjvej og Jomfrubakken, er der reelt tale om sammenbrud i krydset ved Læssevej og betydelige forsinkelser i krydset ved Ballerupvej/Fiskebækvej.
8 Mangel på grøntid Forsinkelserne i krydset Læssevej og til dels i krydset Ballerupvej/Fiskebækvej skyldes, at den tildelte grøntid ikke er tilstrækkelig til at afvikle den eksisterende trafik fra vest mod øst. Kapacitetsberegningerne viser, at grøntidsbehovet for strømmen fra vest mod øst i krydset er på 43 sek. Den tildelte tid er på 25 sek. Dermed mangler der pr. omløb 18 sek. til afviklingen af ovenfor nævnte strøm. I krydset Ballerupvej/Fiskebækvej er der tildelt 25 sek. til afviklingen af den ligeudkørende trafik fra Kirke Værløsevej mod Kollekollevej. Grøntidsbehovet er ifølge beregningerne på 30 sek. Der mangler derfor 5 sek. pr. omløb til at afvikle den ligeudkørende strøm. Derudover er der i krydset også tildelt for lidt grøntid til afviklingen af den ligeudkørende trafik fra nord mod syd. Der er tildelt 21 sek til denne strøm, mens behovet er på 26 sek. Kirke Værløsevej, tværprofil Problemerne ved Læssevej kan i ekstreme situationer forstærkes af Kirke Værløsevejs tværprofil mellem Ny Vestergårdsvej og Læssevej. Tværprofilet muliggør kun akkurat, at ventende venstresvingende tunge køretøjer mod virksomhederne langs nordsiden af Kirke Værløsevej kan blive passeret af køretøjer i vest-øst kørende retning. I alt pålægges de trafikanter, der kører fra vest mod øst, i snit en samlet ventetid på 241 sek. Dette er baseret på kapacitetsberegninger for de udvalgte kryds. Den rene rejsetid på strækningen fra vest til øst dvs. rejsetiden uden forhindringer i form af knudepunkter er beregnet til 258 sek. Den samlede rejsetid for strækningen i morgenspidstimen bliver dermed på omkring 500 sek svarende til en gennemsnitshastighed på 35 km/t. 2.3 Trafikgenerering i Værløse Vest Ifølge lokalplan nr. 55, der foreligger som forslag, rummer anden etape af Værløse Vest mulighed for en udbygning med 280-300 boliger samt et område til offentligt formål. Lokalplanen foreskriver, at der skal udlægges 1½-2 parkeringspladser pr. bolig. De omkring 500 parkeringspladser vil erfaringsmæssigt generere en hverdagsdøgntrafik på omkring 1.500-2000 køretøjer/døgn. Anvendes oplysningerne fra Trafikministeriets "Turrate-projekt" vil spidstimetrafikken om morgenen antage en størrelse på omkring 340 køretøjer i spidstimen. Af de 340 køretøjer vil omkring 270 køre bort fra bebyggelserne. Det skønnes, at omkring 240 køretøjer vil køre ad Olaf Becks Allé, mens omkring 30 køretøjer vil benytte Ryethøjvej.
9 2.4 Kapacitetsvurdering for Ryethøjvej Med baggrund i de under afsnit 2.3 skønnede trafiktal for Ryethøjvej er der gennemført en kapacitetsvurdering for vigepligtskrydset. Vigepligtskryds uden kanalisering Kapacitetsberegningerne viser, at det vigepligtsregulerede kryds ved Ryethøjvej kan anlægges uden kanalisering for den svingende trafik. De beregnede middelventetider og serviceniveau fremgår af Tabel 2.3Tabel. Tabel 2.3 Beregnet middelventetid og serviceniveau for vigepligtskryds Ryethøjvej i morgenspidstimen Gren t m Serviceniveau Kirke Værløsevej, østlig tilfart 5,3 A Ryethøjvej 5,5 A Kirke Værløsevej, vestlig tilfart 2,9 A Det skal på dette sted bemærkes, at Ryethøjvejs indføring i Kirke Værløsevej befinder sig i bunden af en dal. Samtlige tilfarters fald ned til krydset er på 60 eller derover. Der skal derfor i den endelig udformning af indføringen af Ryethøjvej sikres at krydsets er synligt for samtlige trafikanter i god tid. 2.5 Kapacitetsvurdering for Olaf Becks Alle med ny trafik Den planlagte udbygning af Værløse Vest som foreslået i lokalplan 55 medfører en øget trafikbelastning af rundkørslen i morgenspidstimen. Ved anvendelse af de under afsnit 2.3 skønnede trafiktal er kapaciteten for rundkørslen i en fremtidig situation beregnet. Resultaterne fremgår af tabel 2.4. Tabel 2.4 Beregnet middelventetid og serviceniveau for rundkørsel ved Olaf Becks Alle med fuldt udbygget Værløse Vest Gren t m Serviceniveau Kirke Værløsevej, østlig tilfart 4,4 A Dalsø Park 9,8 A Kirke Værløsevej, vestlig tilfart 29,5 D Olaf Becks Alle 5,6 A
10 En udbygning af Værløse Vest vil især påvirke trafikafviklingen af Kirke Værløsevej vestlige tilfart (trafikken fra vest mod øst). Årsagen skyldes den øgede cirkulationstrafik ud for denne tilfart. Det er antaget, at den nye trafik vil have samme retningsfordeling som den eksisterende trafik fra Værløse Vest. Dermed vil omkring 90% af den nye trafik søge mod Værløse.
11 3 Uheldsanalyse En analyse af de sidste fem års uheld på strækningen viser, at det især er i krydsene Bundsvej/Christianshøjvej og Ballerupvej/Fiskebækvej der sker en ophobning. Uheld i perioden 1989-1998 Der er i alt registreret 93 uheld i årene 1989-1998. 42 uheld er sket i krydsene på strækningen. Heraf kan de 13 lokaliseres til krydset Ballerupvej/Fiskebækvej og de 10 til krydset Bundsvej/Christianshøjvej, der er de to mest belastede kryds. N Fiskebæksvej 011 440 140 510 321 510 Kirke Værløsevej 410 510 Kollekollevej 410 610 410 312 Materielskade Personskade Blød trafikant Ballerupvej Figur 3.1 Kollisionsdiagram for krydset ved Ballerupvej/Fiskebækvej. Registrerede uheld i perioden 1989-1998. Det fremgår af kollisionsdiagrammet for krydset Ballerupvej/Fiskebækvej, at uheldsbilledet domineres af uheld af typen 410 og 510 samt bagendekollisioner (uheldssituation 140 og 321). Et 410-uheld er et uheld ved venstresving ind foran modkørende, mens et 510- uheld er et uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning.
12 Høj hastighed, presset signalprogram Årsagen til 510-uheldene er dels for høj hastighed, dels at rømningstiden muligvis er for kort. 410-uheldene kan skyldes, at venstresvingende på grund af tæt trafik føler sig "tvunget" til at tage større chancer. Bagendekollisionerne kan enten skyldes for høj hastighed eller dårlige oversigtsforhold i et kryds. N Christianshøjvej 620 312 311 Bundsvej 510 660 520 Bundsvej 410 510 Materielskade Personskade Blød trafikant Bygaden Figur Kollisionsdiagram for krydset ved Christianshøjvej. Registrerede uheld for perioden 1989-1998. Uheldsbilledet i krydset ved Christianshøjvej domineres af 510-uheld og 660- uheld. Uheld der normalt kan føres tilbage til for høj hastighed. Endvidere er der registreret en række uheld med lette trafikanter indblandet. Disse uheld skyldes primært den dobbeltrettede cykelsti på den nordlige side af Bundsvej. Manglende oversigt Ud over ovenfor nævnte årsager kan det bemærkes, at især udkørslen fra Bygaden er vanskelig, da oversigtsforholdene ikke er optimale. Ved udkørsel fra Christianshøjvej er sigtelængde mod vest målt til omkring 75 m. Ved en skiltet hastighed på 60 km/t skal sigtelængden ifølge vejreglerne være 120 m. For en skiltet hastighed på 50 km/t skal der tilvejebringes en sigtelængde på 95 m. Den dobbeltrettede cykelstis krydsning af Christianshøjvej er fornylig blevet ændret. Dette betyder højst sandsynligt, at uheldsbilledet fremover vil ændre sig med hensyn til uheld, hvor lette trafikanter er indblandet.
13 En sænkning af den skiltede hastighed kombineret med fysiske hastighedsreducerende foranstaltninger vil yderligere forbedre forholdene i krydset. De resterende 19 krydsuheld er i den undersøgte 10-års periode fordelt jævnt ud over de øvrige kryds på strækningen. Strækningsuheld 51 af de 93 registrerede uheld i den undersøgte 10-års periode er strækningsuheld. Der er ikke fundet lokaliteter, hvor der har været ophobning af uheld. Uheldene er fordelt jævnt hen over strækningen. Den primære årsag til strækningsuheld har været for høj hastighed.
14 Trafikafvikling 4 Gennemgang af strækningen Den samlede gennemgang af strækningen fra kommunens vestgrænse frem til Olaf Becks Alle viste, at der på strækningen ikke er nogen problemer med trafikafviklingen i spidstimen. Det værst belastede kryds på strækningen er krydset ved Christianshøjvej. For dette kryds er den gennemsnitlige ventetid beregnet til 5,4 sek/køretøj. Dette svarer til et serviceniveau A (næsten ingen forsinkelse). Trafikken i de resterende kryds på strækningen afvikles svarende til et serviceniveau A. Den beregnede belastningsgrad for strækning er på 60%. Uheld Birkegården Christianshøjvej Lejrvej Ryethøjvej Strækningsuheld En analyse af uheldene viste, at det primært var krydsene ved Christianshøjvej og Fiskebækvej, hvor der er tale om en egentlig uheldsophobning. Ved Birkegården er der i den analyserede ti-års periode registreret 3 uheld. Det svarer til den statistiske sandsynlighed for et kryds af denne art. Alle tre uheld skete på grund af glat føre. I ingen af tilfældene var der tale om en hastighedsoverskridelse. Som tidligere nævnte er der i dette kryds registreret 10 uheld. Den overvejende del af uheldene skyldes en kombination af forhøjet hastighed og dårlige oversigtsforhold. Det foreslås derfor at man enten forbedrer oversigtsforholdene for trafikanterne fra Christianshøjvej, eller at den skiltede hastigheden sænkes til 50 km/t. I den belyste 10-årige periode er der ikke registreret uheld ved Lejrvej. Krydset fungerer i dag som den primære adgang til et bolig og erhversområde i Kirke Værløse, syd for Bundsvej. En del skolebørn benytter dagligt den dobbeltrettede cykelsti på nordsiden af Bundsvej/Kirke Værløsevej. Disse børn vil opleve det som utrygt at krydse Bundsvej/Kirke Værløsevej i morgenspidstimen. Det foreslås derfor, at der anlægges en cykelsti på sydsiden af Kirke Værløsevej. Der er ikke registreret nogen uheld ved Ryethøjvej i den undersøgte 10-års periode. Der er i alt registreret 6 uheld i den undersøgte 10-års periode. 4 af uheldene er sket umiddelbart øst for krydset Ryethøjvej. Årsagen til uheldene skyldes kombi-
15 nationen af hastigheden og områdets topografi (oversigtsforhold). Uheldene er sket inden den skiltede hastighed blev nedsat fra 80 km/t til 60 km/t. Med udgangspunkt i uheldsanalysen og planerne for udvidelsen af beboelseskvarteret i Værløse Vest foreslås at strækningens skiltede hastighed sænkes til 50 km/t. Strækningen gives dermed status som en bygade snarere end en landevej. En ændring af den skiltede hastighed skal suppleres med tiltag der sikrer at hastigheden kan holdes nede på det ønskede niveau. Det foreslås derfor at der mellem Lejrvej og Olaf Becks Alle anlægges en cykelsti langs Kirke Værløsevej sydside. Dermed kan kørebanens tværprofil reduceres til 2 * 3,25 m, svarende til hastighedsklasse middel. Mellem Bygaden og Lejrvej foreslås en ændret anvendelse af asfaltarealet. Ved hjælp af en ændret afstribning reduceres kørebanen til 2 * 3,25 m. Det resterende areal kan eventuelt inddrages til etableringen af en cykelbane.
16 5 Løsninger I det efterfølgende beskrives en løsning for det samordnede signalanlæg ved Læssevej og Fiskebækvej/Ballerupvej samt en løsning for indføringen af Ryethøjvej i Kirke Værløsevej. 5.1 Signalregulerede kryds ved Læssevej og Fiskebækvej Trafikanalysen viste, at især de samordnede kryds ved Læssevej og Ballerupvej/Fiskebækvej belaster den samlede rejsetid for strækningen. Kapacitetsberegningen og analysen af uheldene viser, at krydsene er problematiske. Den pressede trafikafvikling kan være en af årsagerne til de observerede uheld, der primært er uheld, hvor venstresvingende er impliceret. Krydset ved Fiskebækvej, øget omløbstid Flere forskellige løsninger er undersøgt, heriblandt en øgning af signalernes omløbstid. En øgning af omløbstiden giver noget bedre afviklingsforhold. Den gennemsnitlige ventetid for hele krydset ved Fiskebækvej er med en omløbstid på 110 sek. beregnet til 28,8 sek/køretøjer mod 32,7 sek/køretøjer med den eksisterende signalgivning. For tilfarten Kirke Værløsevej er middelventetiden ved en omløbstid på 110 sek. beregnet til 37,4 sek/køretøj mod 41,5 sek/køretøj med eksisterende signalgivning. En øgning af omløbstiden til 110 sek vil, udover at så høje omløbstider føles meget generende for trafikanterne, ikke løse problemet med trafikafviklingen. Flere gennemgående spor på amtsvejen Det bedste resultat for krydset ved Ballerupvej/Fiskebækvej opnås ved at anlægge to gennemgående spor på amtsvejen. Dette øger kapaciteten for amtsvejen og det er derfor muligt at flytte noget af den overskydende grøntid til relationen Kirke Værløsevej-Kollekollevej. Ved samtidig at øge omløbstiden er det skønnet muligt at anlægge separate venstresvingsfaser for enten relationen Ballerupvej-Fiskebækvej eller Kirke Værløsevej-Kollekollevej. Øgningen af omløbstiden muliggør en større rømningstid. De to gennemgående spor på Ballerupvej-Fiskebækvej kan relativt enkelt etableres ved en ændret afstribning idet det nødvendige køreareal forefindes.
17 Læssevej For Læssevej er det nødvendigt, at der ud over ovenfor nævnte ændringer vedr. grøntiden og signalets omløbstid suppleres med egentlige anlægsarbejder. For at tilvejebringe den nødvendige kapacitet er det nødvendigt, at krydset vestlige tilfart udbygges med en højresvingsbane. Det foreslås at eksisterende cykelsti afkortes og at der anlægges en kombineret højresvingsbane/cykelbane. Højresvingsbanen føres videre frem til krydset ved Fiskebækvej. Den kombinerede højresvingsbane/cykelsti anbefales af hensyn til cyklisternes sikkerehed. I Figur 5.1 er den ovenfor beskrevne planløsning for de samordnede kryds ved Læssevej og Fiskebækvej vist. Figur 5.1 Etablering af kombineret højresvings-/cykelbane ved Læssevej Den skitserede løsning vurderes ikke at have større negativ indflydelse på samordningen af signalanlæggene på Kollekollevej. Der kan muligvis blive tale om mindre ændringer i de enkelte signalanlægs styreapparater. Resultatet af den foreslåede løsning afspejles i Figur 5.2. Figur 5.2 Gennemsnitlig rejsetid for den undersøgte strækning under ideelle forhold, eksisterende forhold og med forbedring af krydsene ved Læssevej og Fiskebækvej 5.2 Ryethøjvejs indføring i Kirke Værløsevej Ryethøjvejs eksisterende tværsnit svarer ikke til kravet på omkring 6,0 m, der stilles til lokalveje. Med udbygningen af Værløse Vest vil betydningen af Ryethøjvej som tilbringervej øges. Derudover er der planer om, at vejen skal fungere som den primære adgang for bustrafik til og fra Værløse Vest byggeriet. Ryethøjvej skal derfor som minimum anlægges med et tværsnit som på Olaf Becks Alle. Her er den asfalterede kørebanebredde på 5,50 m suppleret med befæstede vigearealer på begge sider af kørebanen. I den forbindelse skal også vejens gradient mod Kirke Værløsevej rettes op. I dag er der et fald på omkring 75 mod Kirke Værløsevej.
18 Kanalisering Selve indføringen bør anlægges med kanalisering for venstresvingende fra Kirke Værløsevej. Kanaliseringen er ikke begrundet i afviklingsforhold men af hensyn til sikkerheden. Erfaringerne viser, at antallet af uheld, både uheld med personog materielskade, kan reduceres med omkring 20% ved anlæg af et kanaliseret T-kryds. I Figur 5.4 er løsningen for Ryethøjvejs indføring skitseret. Det bemærkes, at kanaliseringen kan udføres alene ved hjælp af afstribning eller ved anlæg af helleanlæg. Som minimum anbefales dog, at den østlige del af kanaliseringen udføres med et helleanlæg. Figur 5.4 Ryethøjvej's indføring i Kirke Værløsevej udformet som kanaliseret T- kryds Den foreslåede løsning er udformet på en sådan måde, at der sidenhen kan anlægges en cykelsti langs Kirke Værløsevejs sydside. Rundkørsel En rundkørselløsning indgik i overvejelserne. En mulig udformning er vist i Figur 5.5Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Det kan dog ikke umiddelbart anbefales. Dels viser kapacitetsberegningerne, at krydset vil kunne afvikle trafikken som vigepligtsreguleret T-kryds. Dels anses anlægsudgifterne forbundet med anlæg af en rundkørsel ikke at svare til den forventede trafik.
19 Figur 5.5 Ryethøjvejs indføring i Kirke Værløsevej udformet som rundkørsel (med dobbeltrettet cykelsti) Den hastighedsdæmpende effekt det foreslåede T-kryds vil have på trafikken på Kirke Værløsevej er vurderet til at være tilstrækkelig på dette sted. 5.3 Adgang til Søgård På grund af den nye status som offentlig institution må man forvente, at trafikken til og fra Søgård øges. Det anbefales, tilsvarende som for Ryethøjvejs indføring i Kirke Værløsevej, at T-krydset udføres med en kanalisering for venstresvingende bilister fra Kirke Værløsevej mod Søgård. Begge kryds vil, hvis de udføres som vist på skitserne, have en hastighedsdæmpende effekt for trafikken på Kirke Værløsevej. Ved udformning af de to kryds er der desuden lagt vægt på, at udformningen sikrer en ensartet oplevelse idet idéen med midterheller er benyttet på den østlige del af Kirke Værløsevej. T-krydset ved Søndersøparken er udformet på denne måde. 5.4 Lejrvej Uheldsanalysen viste ikke en ophobning af uheld i dette kryds. Lejrvej er den primære adgangsvej til boligkvarteret/erhvervskvarteret Kirke Værløsevej, syd og til flyvestationen Værløse. En del af beboelsens skolebørn må
20 forventes at cykle til Søndersøskolen. Disse børn er i dag nødt til at krydse den trafikerede Kirke Værløsevej for at komme til den dobbeltrettede cykelsti på nordsiden af Kirke Værløsevej. Da den skiltede hastighed er på 60 km/t ved Lejrvej, og da hastighedsmålingerne viste, at omkring 15% af bilisterne kører stærkere end 69 km/t på dette sted, vil krydsningen af Kirke Værløsevej ved Lejrvej opleves som utryg. Det foreslås derfor, at man overvejer at anlægge en cykelsti fra krydset ved Lejrvej frem til rundkørslen ved Olaf Becks Alle. Dermed opnås trygge og sikre forhold for cyklister i morgenspidstimen med mål i Værløse. En cykelsti vil, såfremt den anlægges med kantstensbegrænsning mod Kirke Værløsevej, have en hastighedsdæmpende effekt. Anlæg af cykelstien kan ske i samme takt som de foreslåede ombygninger ved Ryethøjvej og Søgård.