Bilag 5 Vedrørende Udklip fra Befolkningen i Randers Kommune. Befolkningsprognosen for 2010-2022 og dens forudsætninger, der beskriver forudsætningerne for prognosen, der ligger til grund for den udarbejdede elev- og klassetalsprognose. (De samme forudsætninger gør sig gældende for befolkningsprognosen for 2011-2023, der ligger til grund for den udarbejdede elev- og klassetalsprognose. Den endelige befolkningsprognose inklusiv tekstafsnit ligger først klar i maj 2010) 4. Forudsætninger 4.1. Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen for Randers Kommune er resultatet af en beregningsmodel, der kræver en række parametre og forudsætninger, der er bestemmende for prognosens billede af befolkningens bevægelser og udvikling. Befolkningsfremskrivningen beregnes på grundlag af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede boliger og fremtidigt boligprogram indgår ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling. I dette afsnit beskrives de vigtigste forudsætninger, der danner grundlag for beregningen. De faktorer, der omtales er: boligbyggeriet, fødsels- og dødsrater samt flyttemønstre i kommunen. Befolkningsprognosen for 2010 til 2022 er beregnet ved hjælp af en prognosemodel, der anvendes af 30 kommuner i hele Danmark- 1. Befolkningsprognosen løber fra 2010 til 2022, dvs. over 12 år. Befolkningstallene i tabellerne i bilagene er gældende pr. 1. januar i de respektive år. Folketallet 2009 er det faktiske folketal 1. januar 2009, ligesom folketallet 2022 er det forventede folketal pr. 1. januar 2022. Prognosen tager udgangspunkt i nøjagtige opgørelser over det faktiske folketal i Randers kommune for årene 2004 til og med 2008. De faktiske, historiske folketal er indhentet fra Danmarks Statistik. 1 Befolkningsprognosen er beregnet i det GIS-baserede prognoseredskab Demografix.
Befolkningstallet pr. 1. januar 2009 er det centrale udgangspunkt for fremskrivning af befolkningen. I rapporten præsenteres resultater og forudsætninger fra befolkningsprognosen ultimo 2008 svarende til 1. januar 2009 for Randers Kommune. Kommunen er opdelt i 149 befolkningsdistrikter, også kaldet basisområder, 25 skoledistrikter og 9 ældredistrikter. Basisområderne for Randers Kommune kan ses i bilag 4. Skoledistrikterne i bilag 5. Ældredistrikterne i bilag 6. 4.2. Boligbyggeri i Randers Kommune Det forventede fremtidige boligbyggeri er en grundlæggende forudsætning for befolkningsprognosen. Hvor og hvad der bygges i Randers Kommune er af afgørende betydning for beregningen af befolkningstal og -fordelingen i de enkelte basisområder. Det forventede boligbyggeri er endvidere den forudsætning, vi selv har mulighed for at påvirke. Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på basisområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen af Randers Kommunes befolkning. Boligprogrammet er sammensat ud fra indkomne byggesager, rummelighed i lokalplaner og kommuneplan samt en vurdering af generelle væksttendenser lokalt og nationalt. Programmet er opgjort på basisområder, og består både af faktiske og anslåede tal. De faktiske tal stammer fra oplysninger om indflyttede nybyggede boliger, og de anslåede tal er tilføjet i programmet ud fra lokalplaner og kommuneplan samt kendskabet til lokale vækstfaktorer i de enkelte områder. I figur 10 er vist det faktiske boligbyggeri i Randers Kommune fra 1987 til 2008 samt boligprogrammet for perioden 2009-2021. For de historiske år 1987-2000 stammer de faktiske tal fra et udtræk fra Danmarks Statistik, der efterfølgende er reguleret i forhold til den nye kommunestruktur. For årene 2001-2008 stammer tallene fra kommunernes tidligere boligprogrammer.
Det faktiske boligbyggeri defineres ved boliger, der er opført og indflyttet indenfor pågældende år. Boligprogrammet omfatter alene nybyggeri og ikke nedlagte boliger. I 2009 og 2010 forventes der i gennemsnit et byggeri på 334 boliger årligt. I 2011 forventes byggeriet at stige til 458 boliger og i perioden 2012-2022 forventes gennemsnitligt 528 nye boliger årligt. Figur 10: Faktisk boligbyggeri i Randers Kommune 1987-2008 samt boligprogram 2009-2021, årligt byggeri 700 600 Boligbyggeri 500 400 300 200 100 0 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 Årstal Faktisk boligbyggeri % beregnet Faktisk boligbyggeri Boligprogram Figuren viser, at det faktiske boligbyggeri i Randers Kommune har været stærkt stigende siden 2001. Faldet i boligbyggeriet i 2009 og 2010 har sammenhæng med den verserende finanskrise, der har en afdæmpende effekt på byggeriet af nye boliger. Først i 2011 og 2012 forventes antallet af nye boliger at stige igen, indtil byggeriet topper i 2013 med 575 nye boliger. Herefter forventes igen en svag nedgang indtil 2016, hvorefter byggeriet igen er stigende. Byrådets beslutning om byomdannelse af Randers Havn indgår i forudsætningerne for befolkningsprognosen. Det er i prognosen antaget, at egentligt boligbyggeri kan påbegyndes på de nuværende havnearealer sidst i perioden, 2017 og 2018. Det er antaget, at der i alt bygges ca. 700 boliger på havnearealerne i prognoseperioden, heraf 70 boliger i 2017, 100 boliger i 2018, 150 boliger 2019 og 170 boliger i såvel 2020 som 2021. Der er tale om etageboliger og tæt/lav bebyggelse. Hele boligprogrammet ses i bilag 7.
I tabel 6 ses boligbyggeriet for de historiske år 2003-2008 fordelt på forskellige typer af boliger. Tabel 6: Boligbyggeri 2003-2008, fordelt på boligtyper 2003 2004 2005 2006 2007 2008 I alt hele perioden Parcel 103 182 212 213 261 246 1217 Række 59 92 68 85 97 126 527 Etage 99 77 157 171 60 88 652 Ældre 8 32 56 25 25 36 182 Anden type 1 1 1 0 0 0 3 I alt 270 384 494 494 443 496 2581 Tabellen viser, at antallet af nybyggede og indflyttede boliger i Randers Kommune er steget væsentligt i løbet af årene 2003-2007. I 2007 er antallet af nybyggede boliger faldet, især er der bygget færre etageboliger. I 2008 er antallet af parcelhuse faldet lidt, men faldet er udlignet ved et større antal rækkehuse. Den stærke vækst i boligbyggeriet er hidtil primært sket for parcelhusområdet. Rækkehusbyggeriet har været svingende igennem perioden og har haft særlig vækst i 2004 og især i 2008. Etagebyggeriet var stigende indtil 2006, men lavt i 2007, med en lille stigning i 2008. Der er bygget 182 nye ældreboliger siden 2003. Anden type boliger dækker over de boliger, der ikke er typeangivet i Danmarks Statistikbank. Tabel 6 viser et uddrag af det forventede boligbyggeri i 2009-2021 fordelt på forskellige typer af boliger. Tabel 7: Forventet årligt boligbyggeri 2009-2021, fordelt på boligtyper 2009 2010 2012 2016 2021 I alt 2009-2021 Parcel 152 128 247 207 172 2397 Række 123 88 145 156 140 2075 Etage 60 93 156 95 210 1796 Ældre 0 0 10 25 0 90 Ungdomsboliger 0 24 12 0 0 48 I alt 335 333 570 483 522 6406 Tabellen viser, at det fortsat er parcelhusbyggeriet, der efter en afmatning i 2009 og 2010 er i vækst og topper i 2012. Byggeriet af parcelhuse forventes at falde mod slutningen af prognoseperioden. Der bygges flere rækkehuse i 2009, hvorefter byggeriet falder i 2010, for igen at stige i 2011. Fra 2012 og i resten af perioden forventes i gennemsnit bygget
195 rækkehuset årligt. Etagebyggeriet er faldende i 2009, hvorefter byggeriet igen stiger. Efter en nedgang i etagebyggeriet i 2014 til 2016 forventes dette byggeri at være i stærk vækst mod slutningen af prognoseperioden. I hele prognoseperioden forventes bygget 48 ældreboliger og 90 ungdomsboliger. Det detaljerede boligbyggeprogram for Randers Kommune fremgår af bilag 7. 4.3. Fødsler, dødshyppighed og fertilitet Fødsels- og fertilitetsniveauet for befolkningsprognosen er beregnet ud fra gennemsnitstal i årene 2001-2008, hvor de senere år er tillagt lidt større vægt end de tidligere. Til beregning af dødeligheden i kommunen anvendes den landsdækkende dødshyppighed, som justeres ud fra lokal dødshyppighed i de historiske år. Antal fødsler i kommunen beregnes ud fra antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af levendefødte børn født af 1.000 kvinder i alderen 15-49 kvinder anses fertile i 35 år) - også kaldet fertilitetskvotienten eller fertilitetsniveauet. Den gennemsnitlige fertilitetskvotient henover årene 2005-2008 for hele Randers Kommune er 1,826. Tabel 8 viser en oversigt over fødselstallets og den gennemsnitlige fertilitetskvotients udvikling 2003-2008 i Randers Kommune og i hele landet. Tabel 8: Antal fødte og gennemsnitlig fertilitetskvotient 2003-2007 Ny Randers Hele landet Fertilitetskvotient Fertilitets- Fødte Fødte kvotient 2003 1.050 1,8048 64.599 1,8144 2004 1.032 1,7758 64.609 1,8210 2005 1.071 1,8358 64.282 1,8158 2006 1.099 1,8823 64.984 1,8371 2007 1.032 1,7558 64.082 1,8114 2008 1.084 1,8313 65.038 1,8301 Tabellen viser de udsving, der er forekommet i fertilitetskvotienten 2003-2008 både i Randers Kommune og på landsplan. Indtil 2008 fulgte Randers Kommune ikke helt den landsdækkende udvikling på grund af lokale variationer i antallet af fødsler og antal fødedygtige kvinder. I 2008 er fertilitetskvotienten i Randers Kommune og på landsplan stort set identiske. Figur 11: Antal fødte og kvindens alder på fødselstidspunktet 2004-2008
140 120 118 Antal fødte børn 100 80 60 94 91 102 93 86 2004 2005 2006 2007 2008 40 20 0 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 Alder på fødselstidspunktet Figuren viser, at der i 2005 blev født 118 børn af 30-årige kvinder. I 2006 fødte de 30- årige kvinder 102 børn. I 2007 blev der kun født 83 børn af de 30-årige kvinder, hvorimod de 29-årige og de 31- årige fødte henholdsvis 96 og 95 børn. I 2008 fødte de 28-årige kvinder 91 børn, de 30-årige fødte 93 børn og de 33-årige 86 børn. I 2004 var der en 47- årig kvinde og i 2008 var der 2 17-årige, der fødte. Det ses også af figuren, at der fødes flest børn af kvinder i alderen 28-32 år. 4.4. Flyttemønstre og husstandsstørrelse Programmet for det fremtidige boligbyggeri (afsnit 4.2) danner grundlaget for beregningen af intern og ekstern flytning i Randers Kommune. Det forventede antal tilflyttere til de nye boliger beregnes ud fra tilflytningen til nye boliger i de seneste 5 år. Ud fra de kendte flyttemønstre beregnes en gennemsnitlig tilflytningsprofil for nye boliger. Tilflytningsprofilen fremgår af følgende tabel. Tabel 9: Gennemsnitlig tilflytningsprofil for nye boliger 2007-2021 2007 2008 2009 2010 2011 2013 2017 2021 Nye boliger 443 496 335 333 458 575 535 522 Tilflytning pr. bolig 2,45 2,41 2,30 2,14 2,11 2,20 2,25 2,11 Husstandsstørrelsen danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige tilflytningsprofil. Antallet af personer der bebor en bolig er afhængig af boligtype. I følgende tabel ses den gennemsnitlige husstandsstørrelser for de forskellige boligtyper.
Tabel 10: Gennemsnitlig husstandsstørrelse for boligtyper BOLIGTYPE Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Person pr. bolig 2,89 1,90 1,62 1,08 1,00 Langt den største del af de personer, der flytter til ny bolig, er allerede bosiddende i Randers Kommune. Udefrakommende tilflyttere til nye boliger opgøres i den såkaldte splitfaktor. På baggrund af de seneste 5 års flyttemønstre er kommunens splitfaktor sat til gennemsnitlig 15 %. Det vil sige, at for hver 100 nyopførte boliger tilflyttes kun 15 boliger af folk fra andre kommuner, mens de 85 boliger tilflyttes af borgere der allerede bor i Randers Kommune. Denne faktor ligger til grund for beregning af befolkningens flyttebevægelser i forhold til både den nye og den oprindelige boligmasse. Nedenstående figur viser antal personer, der indflytter i en given boligtype. For eksempel, at tilflytningen til ungdomsboliger starter ved 16 års alderen, topper ved 21 år og aftager inden 30 år. Tilflytningen til ældreboliger starter ved 60 års alderen. I 40- års alderen falder tilflytningen til parcelhuse, der har sammenhæng med forøget tilflytning til rækkehuse og etageboliger. Figur 12. Flyttemønstre i Randers Kommune Flyttemønstre i 2008 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 68 72 76 80 84 88 92 96 Antal personer Parcelhus Raekkehus Etagebolig Ungdomsbolig Aeldrebolig Alder
4.5. Flytning fra Randers og flytning til Randers Den forventede udvikling i til- og fraflytninger i kommunen fremgår af figuren nedenfor Figur 13: Tilflyttede og fraflyttede 2002 til 2021 Tilflyttede og fraflyttede 2002 til 2021 5000 4500 Antal 4000 3500 Tilflyttede 3000 2500 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 Fraflyttede Årstal Antallet af tilflyttere har siden 2004 oversteget antal fraflyttere fra Randers Kommune. I 2009 og 2010 forventes fald i antallet af tilflyttere, hvilket skal ses i sammenhæng med det lavere byggeri. I 2011 stiger antallet af tilflyttere igen, og i resten af prognoseperioden er antallet af tilflyttere svagt stigende. Udviklingen i antallet af fraflyttere forventes at ændre sig efter 2008, således at der fremover vil være en jævn stigende tendens i antallet af fraflyttere fra Randers Kommune. Fra 2012 forventes til- og fraflytninger at følges ad, således at forskellen mellem personer, der tilflytter og fraflytter er rimelig konstant. Der flytter flere borgere til Randers end fra Randers. Nedenstående tabel viser hvortil flest flytter, når de flytter fra kommunen, og fra hvilke kommuner, der kommer flest nye borgere til Randers.
Tabel 11. Kommuner med flest til- og fraflyttere fra Randers Kommuner 2004 2005 2006 2007 Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers København 136 123 164 122 137 106 99 129 Syddjurs 147 174 121 147 138 203 109 203 Norddjurs 337 400 336 397 335 444 300 362 Favrskov 321 384 232 393 234 397 277 321 Silkeborg 109 70 97 86 104 107 106 86 Århus 628 627 622 891 628 834 630 772 Viborg 234 188 255 208 223 168 235 215 Mariagerfjord 335 328 319 286 454 299 404 277 Aalborg 173 183 241 201 224 217 235 215 Fraflyttere/ tilflyttere 2420 2477 2387 2731 2477 2775 2395 2580 Århus er den by, hvortil flest Randersborgere flytter, men det er også fra Århus, der kommer flest borgere til Randers. Fra 2001 til 2004 flyttede der flere borgere til Århus fra Randers end omvendt. I 2004 begyndte billedet at vende, og siden 2004 er der flyttet flere fra Århus til Randers end fra Randers til Århus. Tabel 11 viser også, at flytteaktiviteten er blevet mindre i 2008. Der er færre, der er tilflyttet Randers i 2008 end i årene før. Antallet af tilflyttere er faldet med 14 % siden 2006, medens antallet af fraflyttere er faldet med 11 %. Figur 14: Flytning mellem Randers og Århus. Flytning mellem Randers og Århus Antal 1000 900 800 700 600 500 400 300 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Årstal Tilflyttere fra Århus Fraflyttere til Århus Figur 14 viser, at forskellen på antallet af til og fraflyttere til Århus udjævnes mere og mere.
Figur 15: Kommuner med flest til- og fraflyttere fra Randers i 2008. Antal 800 700 600 500 400 300 200 100 0 København Syddjurs Norddjurs Favrskov Århus 2008 Viborg Mariagerfjord Aalborg Fra Randers Til Randers Figur 15 viser kommuner, hvortil mere end 100 personer er flyttet enten til eller fra Randers kommune i 2008. De fleste tilflyttere kommer fra de omkringliggende kommuner som Norddjurs, Favrskov, Mariagerfjord, Syddjurs, Viborg, Silkeborg og de mest nærliggende universitetsbyer Århus og Ålborg. Ligesom det også er til disse kommuner de fleste flytter, når de flytter fra Randers. Forholdsvis få borgere flytter mellem Randers og København. Hvor der tidligere har været tale om flere fraflyttere til København end tilflyttere fra København, er udviklingen vendt i 2007, således at der i dette år er flere tilflyttere fra København end omvendt. Denne tendens er også gældende i 2008. Tabel 12: Tilflyttere / fraflyttere i Randers Kommune fordelt på aldersgrupper. Tilflyttere/ 2002 2005 2008 Nettotilvækst fraflyttere Tilflyttede Fraflyttede Tilflyttede Fraflyttede Tilflyttede Fraflyttede 2002-08 2005-08 0-5 år 218 232 365 242 293 215 371 312 6-17 år 276 303 404 392 377 336 45 73 18-24 år 945 976 1040 1111 1098 1077-336 -101 25-39 år 1135 1094 1406 1146 1129 1024 851 713 40-64 år 460 482 621 561 492 445 193 174 65-74 år 42 54 83 60 108 107 29 22 75-99 år 48 44 50 39 49 28 17 1 3124 3185 3969 3551 3546 3232 1170 1194 I 2008 er der flest 25-39 årige, der tilflytter Randers Kommune, hvorimod der har været flest 18-24 årige, der er fraflyttet kommunen. Der er en stigende nettotilvækst til Randers kommune for aldersgruppen 25-39 årige. Fra 2002 til og med 2008 er der netto tilflyttet
851 personer i denne gruppe, heraf alene 713 personer i perioden 2005 til 2008. Nettotilvæksten af 0-5 årige hænger sammen med tilvæksten af deres forældregruppe, de 25-39 årige. Udviklingen i til- og fraflytning til Randers Kommune for de 40-64 årige er vendt. Indtil 2003 var der flere i denne aldersgruppe der fraflyttede Randers end der tilflyttede. Siden 2004 har der været nettotilvækst til kommunen af denne aldersgruppe. I gruppen af 18-24 årige har der i 2008 været flere der tilflyttede kommunen, end der fraflyttede, hvor tendensen tidligere har været flere fraflyttede unge. Den negative tilvækst i denne gruppe, skal formentlig ses i sammenhæng med, at mange unge i denne aldersgruppe søger uddannelse i andre byer, herunder universitetsbyerne Ålborg og Århus.