BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN

BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN Maj 2016

VESTAS TEKST OG DATA: Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. Bokse med Vidste du at er urelateret til DAMVAD Analytics. KONTAKT: Peter Alexandersen, kommunikations- og presseansvarlig i Vindmølleindustrien. 22259072 eller pal@windpower.org VEDR. BRANCHESTATISTIKKENS METODE, KONTAKT: DAMVAD Analytics Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K info@damvad.com damvad.com LAYOUT: Koefoed/Ægir FOTOS FORSIDE: Bent Nielsen (øverst), Wind Power Works (nederst t.v.), Welcon (nederst t.h.) COPYRIGHT 2016, DAMVAD ANALYTICS A/S OG VINDMØLLEINDUSTRIEN. 2 NATIONAL BRANCHESTATISTIK

4 INDLEDNING 5 HOVEDRESULTATER 6 OPBYGNING OG BAGGRUND BRANCHESTATISTIK 8 OMSÆTNING 10 EKSPORT 11 DETALJERET EKSPORTOVERSIGT 12 BESKÆFTIGELSE 14 UDVIKLINGEN I VINDMØLLEBRANCHEN 15 UDDANNELSESNIVEAU I VINDMØLLEBRANCHEN 16 FORSKNING OG UDVIKLING 17 STABIL BESKÆFTIGELSE 18 METODE NATIONAL BRANCHESTATISTIK 3

TRAVLT 2015 I DEN DANSKE VINDMØLLEBRANCHE Vindmøllebranchen har en særlig historie og betydning. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark, som de første pionerer i verden udviklet unikke teknologier, produkter og kompetencer inden for vindenergi, og i løbet af få årtier har branchen positioneret sig som verdensførende på det globale marked. Denne branchestatistik giver indblik i udviklingen i de seneste år af den historie. Branchestatistikken er opdelt i en hovedrapport, som omhandler vindmøllebranchens størrelse på nationalt plan, og for første gang har vi også kortlagt omfanget af forskning og udvikling i den danske vindmøllebranche. For første gang er også energiselskabernes vindaktiviteter kortlagt. Endelig produceres også en rapport om branchens betydning på regionalt niveau. 2015 var det bedste år for branchen siden finanskrisen og både omsætning og beskæftigelse er steget, så der i dag er mere end 31.000 beskæftiget med vindenergi herhjemme. Det svarer til 2,1 procent af de privatansatte i Danmark. Mens beskæftigelse og omsætning er steget i løbet af 2015 har eksporten desværre taget et mærkbart dyk. Det skyldes delvist, at der var lavere aktivitet på det engelske marked i 2015 end i 2014. Det globale marked for vindenergi er i stor fremgang, og Danmark og danske virksomheder har meget at vinde i takt med, at verden omstiller sig til grønnere energiproduktion. Vækstpotentialet for den danske vindmøllebranche er stort, men det kræver, at der fra dansk side bevares et målrettet og skarpt fokus på at udvikle, afprøve og ibrugtage den nyeste vindmølleteknologi og sidenhen afsætte produkterne på verdensmarkedet. Vi har i årtier været førende, og vi skal kæmpe for at holde fast i denne unikke placering. God læselyst med branchestatikken! JAN HYLLEBERG ADM. DIREKTØR, VINDMØLLEINDUSTRIEN 4 NATIONAL BRANCHESTATISTIK

HOVEDRESULTATER VESTAS National branchestatistik Omsætningen i vindmøllebranchen var i 2015 på 108,4 mia. kr. Omsætningen er fordelt på 20,5 mia. kr. hos energiselskaber med vindenergiaktiviteter og 87,9 mia. kr. hos den øvrige del af vindmøllebranchen. Eksporten faldt fra 54,1 mia. kr. i 2014 til 48,3 mia. kr. i 2015 (energiselskaber undtaget), hvilket er et fald på knap 11 pct. Antallet af ansatte har været støt stigende de sidste tre år, og var i 2015 på 31.251. Forskning og udvikling Investeringerne i forskning og udvikling har været stigende i vindmøllebranchen i modsætning til dansk erhvervsliv generelt. Antallet af personer i vindmøllebranchen, der arbejder med forskning og udvikling, har været forholdsvist stabilt siden 2011. I dansk erhvervsliv generelt har der været en svagt faldende tendens. Vindmøllebranchen står for godt 5 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling. Omsætningen pr. medarbejder var uændret fra 2014 til 2015 og var på knap 3 mio. kr. NATIONAL BRANCHESTATISTIK 5

OPBYGNING OG BAGGRUND Vindmølleindustriens branchestatistik 2016 dækker over aktiviteter (kombination af varer og tjenester) i den danske vindmøllebranche i perioden 2006 til og med 2015. Statistikken er udarbejdet af DAMVAD Analytics og bygger på data fra Danmarks Statistik, data fra Eurostat, samt data fra CVR-registret. Statistikken har et højt detaljeniveau og tager udgangspunkt i virksomhedernes officielle indberetninger til offentlige myndigheder, primært SKAT og virksomhedernes regnskaber. Dette sikrer et retvisende billede af branchens aktiviteter, der er konsistent over tid. Statistikken omfatter hele vindmøllebranchen, fra producenter af kernekomponenter til underleverandører og servicevirksomheder samt energiselskaber, jf. figur 1.1. Energiselskaber er udeladt i dele af statistikken, bl.a. i relation til eksport, da energiselskaberne ikke har eksport. Projektudviklere er som den eneste gruppe udeladt fra statistikken. Branchestatistik for vindmølleindustrien 2016 indeholder nøgletal for følgende centrale parametre: Omsætning Eksport Beskæftigelse Uddannelsesniveau Investeringer i forskning og udvikling FIGUR 1.1 Afgrænsning Installation Overfladebehandling Vindmølleindustriens branchestatistik SERVICE ENERGISELSKABER Transport Logistik Metalforarbejdning Service på vindmøller Software VINDRELATEREDE KOMPONENTER Diverse mekaniske komponenter Fundamenter Diverse varer af glasfiber Motorer og generatorer Roterer samt rotor- og statorblade Tårne og gittermaster Vinger af glasfiber Hydrauliske turbiner KERNE VINDKOMPONENTER Gearbokse Elektriske komponenter Lydisolering Møtrikker, skruer mv. Kompositter Projektudvikling Ikke omfattet af statistikken 6 NATIONAL BRANCHESTATISTIK KILDE: DAMVAD ANALYTICS 2016

VIDSTE DU AT VINDMØLLER LEVEREDE I 2015, HVAD DER SVARER TIL 42,1 PROCENT AF DANSKERNES ELFORBRUG? WIND POWER WORKS Statistikken bygger på de enkelte delbranchers vindandele. Andelene udregnes på baggrund af oplysninger om virksomhederne i branchen og den type varer, de producerer. Dette aggregeres op til et samlet tal for delbranchen, og derefter summeres disse til et tal for hele vindmøllebranchen. I praksis udregnes vindandele på baggrund af: 1) en kvantitativ vægt baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, og 2) en kvalitativ vægt baseret på en række virksomheders hjemmesider, inden for brancher, der har at gøre med energibranchen. Energiselskabernes omsætning er udregnet ved hjælp af 11 energiselskabers omsætning. Disse 11 energiselskaber står for hovedparten af de danske energiselskabers energiomsætning. For enkelte selskaber, der ikke har rapporteret omsætning opdelt på vind, er energiomsætningen og antal ansatte udregnet som andel kwh, der stammer fra vindenergi. De kvantitative branchevægte etableres på baggrund af, hvor stor en andel af danske virksomheders aktivitet, der knytter sig til produkter inden for vindmøller. Dette gøres med udgangspunkt i en række identificerede vindmøllerelaterede produktkoder. De kvantitative vægte er udarbejdet i 2012 på baggrund af registerdata for 2006-2009 og i 2015 på baggrund af registerdata for 2010-2012. 2 De kvalitative branchevægte er dannet på baggrund af udvalgte virksomheders angivne forretningsområder på deres hjemmesider. Hvis en virksomhed eksempelvis har fire forretningsområder, hvoraf ét relaterer sig til vindmøller, har virksomheden fået en vægt på 25 pct., mens en virksomhed, der er rettet udelukkende mod vindmøllebranchen, får vægten 100 pct. De kvantitative og kvalitative vægte kombineres til én samlet vindvægt for hver branche. Udarbejdelsen af branchevægtene er beskrevet nærmere i metodebilaget bagerst i statistikken. På de følgende sider præsenteres vindmøllebranchens nøgletal på nationalt plan. Tallene dækker over perioden 2006-2015. Opgørelsen bygger på særkørsler på mikrodata fra Danmarks Statistik. 1) ANTAL KWH DER STAMMER FRA VIND * OMSÆTNING/ANTAL ANSATTE TOTAL KWH 2) DATA, DER DANNER BAGGRUND FOR DE KVANTITATIVE BRANCHEVÆGTE, ER TILGÆNGELIGT MED TO-TRE ÅRS FORSINKELSE. NATIONAL BRANCHESTATISTIK 7

OMSÆTNING Omsætningen i vindmøllebranchen var i 2015 på 87,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,9 pct. fra 2014 til 2015, hvor omsætningen var på 85,4 mia. kr., jf. figur 3.1. De største energiselskaber 3 med vindenergiaktiviteter omsatte i 2015 for i alt 20,5 mia. kr. Det er første gang, at branchestatistikken inkluderer omsætning fra energiselskaberne. Lægges energiselskabernes omsætning sammen med den industrielle del af vindmøllebranchen, var omsætningen på i alt 108,4 mia. kr., jf. figur 3.1. I lighed med en række andre brancher skete der et mærkbart knæk i omsætningen i forlængelse af finanskrisen. Omsætningen i vindmøllebranchen toppede i 2008 med 101,8 mia. kr. Fra 2010 og frem til 2015 er omsætningen steget fra 75 mia. kr. til 87,9 mia. kr. svarende til en stigning på 17,2 pct. Fra 2014 til 2015 har omsætningen pr. medarbejder været uændret på knap 3 mio. kr. pr. medarbejder. Fra 2010 til 2014 har omsætningen pr. medarbejder i vindmøllebranchen været støt stigende, jf. figur 3.2. FIGUR 3.1 FIGUR 3.2 Omsætning Omsætning pr. medarbejder MIA. KR. VINDMØLLEBRANCHEN ENERGISELSKABER MIO. KR. 120 3,5 100 80 60 40 20,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 20 0 71,2 83,9 101,8 98,4 75,0 78,4 77,3 78,8 85,4 87,9 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 0,5 0 2,58 2,67 2,94 3,29 2,65 2,72 2,74 2,89 2,98 2,97 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: 2015-PRISER KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK EKSKL. ENERGISELSKABER 8 NATIONAL BRANCHESTATISTIK 3) DET VURDERES PBA. 2014-TAL, AT DE UNDERSØGTE ENERGISELSKABER STÅR FOR MIN. 90 PCT. AF DEN TOTALE VINDENERGIOMSÆTNING

VIDSTE DU AT DER GENERERES BESKÆFTIGELSE TIL CA. 1.800 PERSONER I INSTALLATIONSFASEN FOR HVER 100 MW HAVVIND, DER ETABLERES I DANMARK? SIEMENS WIND POWER

EKSPORT SIEMENS WIND POWER I 2015 eksporterede vindmøllebranchen (energiselskaber undtaget) for 48,3 mia. kr. svarende til 55 pct. af omsætningen, jf. figur 3.3 og tabel 3.1. Eksporten faldt med 10,7 pct., fra 2014 til 2015. Fra 2013 til 2015 er eksporten steget 6 pct. FIGUR 3.3 Eksport MIA. KR. 70 60 50 40 30 TABEL 3.1 Eksportens andel af total omsætning ÅR PCT. 2006 55 2007 55 2008 61 2009 58 2010 64 2011 65 2012 64 20 10 0 39,0 45,9 62,0 57,4 48,2 51,3 49,4 45,6 54,1 48,3 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2013 58 2014 63 2015 55 KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: 2015-PRISER. EKSKL. ENERGISELSKABER 10 NATIONAL BRANCHESTATISTIK

DETALJERET EKSPORTOVERSIGT Vindeksporten har fra 2006 til 2015 haft relativt større vækst i forhold til den totale danske eksport med en årlig vækstrate på gennemsnitlig 2,4 pct. sammenholdt med den generelle vækst på 0,7 pct. årligt jf. figur 3.4. Vindmøllebranchens eksport er mere volatil end den generelle danske eksport, hvilket bl.a. skyldes, at vindmøllebranchen i stort omfang er projektbaseret, særligt i relation til havvindmølleparker. Vindmøllebranchen havde en vareeksport på 33,7 mia. kr., svarende til, at 70 pct. af eksporten kommer fra varer, jf. figur 3.5. Det er således vareeksporten, der er den største driver af eksport fra branchen. I 2015 stod den danske vindeksport for 4,6 pct. af den totale danske eksport, hvilket var et fald på 0,6 pct.-point ift. 2014, jf. tabel 3.2. Til sammenligning udgør vindmøllebranchens vareeksport 5,3 pct. af den samlede danske vareeksport. TABEL 3.2 Vindmøllebranchens andel af den totale danske eksport 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Vindeksport 39,0 45,9 62,0 57,4 48,2 51,3 49,4 45,6 54,1 48,3 Total eksport 993 1.025 1.075 878 958 1.012 1.027 1.036 1.042 1.058 MIA. KR. Andel af total eksport der kommer fra vind 3,9% 4,5% 5,8% 6,5% 5,0% 5,1% 4,8% 4,4% 5,2% 4,6% KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK OG STATISTIKBANKEN FIKS55 NOTE: EKSKL. ENERGISELSKABER FIGUR 3.4 Udviklingen i vindeksport og total eksport FIGUR 3.5 Vareeksportens andel af totaleksport INDEKS VINDEKSPORT TOTAL EKSPORT PCT. VARER TJENESTEYDELSER 160 150 140 100 118 159 147 124 132 127 117 139 124 100 80 30 14,7 MIA. 130 120 110 60 40 100 90 80 100 103 108 88 96 102 103 104 105 107 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 20 0 70 33,7 MIA. KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: 2006= INDEKS 100. EKSKL. ENERGISELSKABER NOTE: GENNEMSNIT AF VAREEKSPORTENS ANDEL I PERIODEN 2011-2013. EKSKL. ENERGISELSKABER. NATIONAL BRANCHESTATISTIK 11

BESKÆFTIGELSE I 2015 var antallet af fuldtidsbeskæftigede i vindmøllebranchen på 31.251 jf. figur 3.6, hvilket var en stigning på 3,8 pct. i forhold til 2014, hvor det var estimeret, at der var 30.100 fuldtidsansatte. Antallet af fuldtidsbeskæftigede i vindmøllebranchen faldt fra 2008 til 2013, men har været stigende de sidste tre år. Energiselskabernes ansatte udgør 1.641 ansatte ud af det samlede tal på 31.251, jf. figur 3.7. Antallet af ansatte i energiselskaberne er relativt mindre ift. omsætningen, hvilket bl.a. skyldes, at produktion af vindmølleprodukter er mere arbejdskraftintensivt. FIGUR 3.6 Antal fuldtidsbeskæftigede ANSATTE 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 VINDMØLLEBRANCHEN ENERGISELSKABER 30.100 31.251 5.000 27.534 31.402 34.627 29.876 28.363 28.856 28.182 27.271 28.669 29.610 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: FULDTIDSBESKÆFTIGEDE. 2014 OG 2015 INKLUDERER ANTALLET AF BESKÆFTIGEDE I ENERGISELSKABER, DER ARBEJDER MED VINDENERGI. FIGUR 3.7 Antal ansatte inkl. udvalgte energiselskaber ANSATTE 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 VINDMØLLEBRANCHEN 1.641 29.610 ENERGISELSKABER KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSLER FRA DANMARKS STATISTIK, OG ENERGISELSKABERNES ÅRSRAPPORTER MIKKEL ADSBØL, DTU 12 NATIONAL BRANCHESTATISTIK

NATIONAL BRANCHESTATISTIK 13

BRANCHENS UDVIKLING OVER TID Beskæftigelsen har, set over perioden 2006-2015, været mindre volatil end eksporten og omsætningen. Eksporten og omsætningen i vindmøllebranchen steg fra 2013 til 2014, hvorefter eksporten faldt fra 2014 til 2015. Dette har dog ikke påvirket den samlede omsætning, jf. figur 3.8. Tilsvarende skete der en stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede i vindmøllebranchen fra 2013 til 2015. Således er beskæftigelsen i 2015 ca. 7,5 pct. højere end beskæftigelsen i 2006. Omsætningen er steget med 23,5 pct., mens eksporten er steget med 24 pct. i perioden 2006-2015 (energiselskaber undtaget i alle tre beregninger). FIGUR 3.8 Udvikling i eksport, beskæftigelse og omsætning over tid ANSATTE BESKÆFTIGELSE EKSPORT OMSÆTNING 170 160 150 140 130 120 110 100 90 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: 2006=INDEKS 100 EKSKL. ENERGISELSKABER 14 NATIONAL BRANCHESTATISTIK

VIDSTE DU AT 12,5 PCT. AF DE EUROPÆISKE VINDJOBS LIGGER I DANMARK? UDDANNELSESNIVEAU Næsten halvdelen af de ansatte i vindmøllebranchen (energiselskaber undtaget) er faglærte, godt hver fjerde har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, 14 pct. har en lang videregående uddannelse og kun 11 pct. er ufaglærte, jf. figur 3.9. De ansatte i vindmøllebranchen er således forholdsvist godt uddannede, da 30 pct. af alle ansatte i den generelle industri er ufaglærte, og kun 8 pct. har en lang videregående uddannelse. 41 pct. i vindmøllebranchen har en videregående uddannelse, hvilket er betydeligt højere end hos industrien generelt, hvor kun 25 pct. har en videregående uddannelse. FIGUR 3.9 Uddannelsesniveau for de ansatte i vindmøllebranchen UFAGLÆRT FAGLÆRT KVU OG MVU LVU 14% 11% 27% 49% DIALIGHT BTI KILDE: DAMVAD ANALYTICS PÅ BAGGRUND AF REGISTERDATA NOTE: NY OPGØRELSESMETODE JF. TIDLIGERE ÅR. EKSKL. ENERGISELSKABER NATIONAL BRANCHESTATISTIK 15

FORSKNING OG UDVIKLING I dette afsnit vil vindmøllebranchens investeringer i forskning og udvikling blive præsenteret. De samlede udgifter til egen forskning og udvikling har været stigende for vindmøllevirksomhederne siden 2011 og var i 2014 på knap 2 mia. kr., jf. figur 4.1. Vindmøllevirksomhederne har haft stigende udgifter til forskning og udvikling i perioden 2011-2014, hvor erhvervslivet generelt har sparet i samme periode, jf. figur 4.2 VIDSTE DU AT DEN ENERGIMÆSSIGE TILBAGEBETALINGSTID FOR EN LANDVINDMØLLE ER CA. 4,5 MÅNEDER? SIEMENS WIND POWER FIGUR 4.1 Vindmøllebranchens udgifter til forskning og udvikling FIGUR 4.2 Udvikling i udgifter til forskning og udvikling sammenlignet med erhvervslivet generelt FASTE PRISER I MIO. KR. VINDMØLLEBRANCHEN ERHVERVSLIVET GENERELT 2.000 INDEKS 1.900 120 115 100 114 111 115 1.800 110 1.700 105 1.600 1.500 1.685 1.914 1.870 1.943 2011 2012 2013 2014 100 95 90 100 100 97 96 2011 2012 2013 2014 KILDE: REGISTERDATA FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: BASERET PÅ DATASÆTTET VIRKSOMHEDERS FORSKNING UDVIKLING INNOVATION STANDARDISERET. 2015-PRISER EKSKL. ENERGISELSKABER 16 NATIONAL BRANCHESTATISTIK

STABIL BESKÆFTIGELSE Antallet af personer, der arbejder med forskning og udvikling har været forholdsvist stabilt siden 2011, jf. figur 4.3. Hvor antallet af personer i vindmøllebranchen, der arbejder med forskning og udvikling, har haft en svag stigning, har antallet i erhvervslivet generelt været svagt faldende, jf. figur 4.4. Vindmøllebranchen står for ca. 5 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til egen forskning og udvikling, jf. figur 4.5. Dette skal ses i forhold til, at medicinalindustrien står for knap en fjerde del af de totale udgifter. Vindmøllebranchen står for ca. 2 pct. af erhvervslivets samlede omsætning. Vindmøllebranchen har således en relativt høj andel af erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling ift. branchens omsætning. FIGUR 4.4 Udvikling i antal personer der arbejder med forskning og udvikling INDEKS VINDMØLLEBRANCHEN ANDRE BRANCHER 110 100 100 104 102 105 100 95 90 100 97 95 95 2011 2012 2013 2014 WIND POWER WORKS FIGUR 4.3 Antal personer, der arbejder med forskning og udvikling i vindmøllebranchen FIGUR 4.5 Vindmøllebranchens andel af erhvervslivets totale udgifter til egen FUI PERSONER PCT. VINDMØLLEBRANCHEN ANDRE BRANCHER 2.000 100 1.900 80 1.800 60 1.700 40 1.600 20 1.500 1.932 1.930 2.000 1.967 2011 2012 2013 2014 0 95,5 94,9 94,9 94,7 4,5 5,1 5,1 5,3 2011 2012 2013 2014 KILDE: REGISTERDATA FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: BASERET PÅ DATASÆTTET VIRKSOMHEDERS FORSKNING UDVIKLING INNOVATION STANDARDISERET NATIONAL BRANCHESTATISTIK 17

METODE Værdikæden omkring en vindmølle En vindmølle er et komplekst produkt, der består af en lang række delkomponenter. Samtidig er vindmøllen en stor enhed, hvor det kræver stort forarbejde, projektering og planlægning før møllen kan sættes i drift. Desuden vil der være en lang række opgaver forbundet med drift og vedligeholdelse af vindmøllen. Denne analyse har til formål at lave en statistisk afgrænsning af både fremstillingen af vindmøller, men også de aktiviteter, der foregår hos underleverandører til vindmølleproducenterne. Derfor skal værdikæden for vindmøllebranchen afdækkes. Værdikæden for vindmøllebranchen dækker følgende 4 : De produktionsforberedende aktiviteter, som dækker projektering, planlægning og finansiering, konstruktionstegninger samt prototype produktion. Produktionsaktiviteter, som dækker fremstilling af vindmøller, komponenter til vindmøllen samt for- og slutmontage af vindmøllenacellen mv. Produktionsopfølgende aktiviteter, som dækker testning af den færdigproducerede mølle, opstilling og idriftsættelse af vindmøllen samt service, drift og vedligehold af møllen. På tværs af de tre ovenstående elementer kan der inkluderes processtyrende aktiviteter, som ved hjælp af analyse, ingeniørrådgivning og IT er med til at optimere værdikæden. Med ovenstående afgrænsning af værdikæden er det også klart, at der er områder, som ikke er en del af den værdikæde, der er medtaget i denne analyse. Således er følgende aktivitetsområder ikke medtaget jf. også statistikkens figur 1.1.: Projektudvikling og salg, eksempelvis vindmølleopstillere/ developere. Beskæftigelsen af vikarer og indlejet personale Kriterier og definition På baggrund af ovenstående afgrænsning af værdikæden, er det muligt at opstille kriterier, der gør det muligt mere konkret at definere vindmøllebranchen. Formålet med at få gjort afgrænsningen mere specifik er at kunne gennemføre den analytisk vanskelige øvelse med at få omsat en overordnet definition til en statistisk generisk afgrænsning af vindmøllebranchen. TABEL A.1 Oversigt over vindmøllerelaterede aktiviteter PRODUCENTER OG UNDERLEVERANDØRER RÅDGIVNING DIVERSE Vinger Naceller Generatorer Gearbokse Elektriske systemer Tætning, overfadebehandling Hydraulikker Varmeledere Lyssystemer Ventilatorer og kølesystemer Mekaniske komponenter Metal bearbejdelse Olie og smøreydelser Plastikforarbejdning Service lifte Overfadebehandling Tårne Analyse Juridisk og finansiel rådgivning Ingeniørrådgivning Projektudvikling Transport og håndtering Faldbeskyttelse Uddannelse Energivirksomheder (investorer) Offshore Netværk Drift og vedligehold Havne Forskning Software Træning Service Installation KILDE: DAMVAD BASERET PÅ WIND POWER HUB GREEN PAGES, VINDMØLLEINDUSTRIEN 2013 18 NATIONAL BRANCHESTATISTIK 4) SE UNDERVISNINGSMINISTERIET 2009: ANALYSE AF VINDMØLLEINDUSTRIENS KOMPETENCEBEHOV PÅ FAGLÆRT NIVEAU.

VIDSTE DU AT VERDENS STØRSTE VINDMØLLEVINGE VEJER DET SAMME SOM 7 AFRIKANSKE ELEFANTER? WIND POWER WORKS

En vindmølle består af 7-8.000 komponenter, som bl.a. dækker kølesystemer, gearboks, generator, varmeveksler, hydrauliske systemer, valset stål mv. Nogle af komponenterne fremstilles af vindmøllefabrikanterne selv, mens andre udvikles og produceres af underleverandører. Desuden består hele udviklingsdelen, opstilling og drift af en lang række konkrete aktiviteter. I tabellen på side 18 gives en omfattende oversigt over aktiviteter, der relaterer sig til vind. Som det tydeligt fremgår af tabellen, relaterer nogle aktiviteter sig direkte til vindmøller, eksempelvis møllevinger, mens andre ofte falder inden for fere kategorier, eksempelvis transport. Det er med udgangspunkt i tabellen på side 18, at de vindmøllerelaterede aktiviteter defineres og afdækkes statistisk. Identifikation af vindmøllerelaterede produktkoder Når afgrænsningen af de vindmøllerelaterede aktiviteter er på plads, skal de relevante produktkoder identificeres. Produktkoderne skal anvendes til dels at bestemme hvilke virksomheder, der sælger vindmøllerelaterede produkter, dels hvor stor en andel af deres omsætning disse produkter udgør. Oplysninger om virksomhedernes produkter findes i statistikkerne Udenrigshandlen og Industriens Køb og Salg. Disse er opgjort på 8-cifrede koder, der følger den Kombinerede Nomenklatur. Koderne er meget detaljerede, og der findes fere tusind forskellige. Det er derfor essentielt at definere netop de koder, der relaterer sig til vindmøller jf. afgrænsningen i tabel A.1. Konkret bygger identifikationen på fere kilder: Arbejde i OECD og Eurostat-regi, hvor de produktkoder, der relaterer sig til bekæmpelse af luftforurening, er defineret. Vindmøller falder under denne kategori. De produkter, Vindmølleindustriens medlemsvirksomheder sælger De produkter, virksomheder i Experian-branchen Vindmøller samt DB07-branchen Fremstilling af vindmøller og dele hertil, sælger Fra disse kilder fås en samlet bruttoliste af potentielt vindmøllerelaterede produkter. Som tidligere nævnt kan en virksomhed, der sælger vindmøllerelaterede produkter, også have andre produkter i sin portefølje. Det vil derfor ikke være alle produkter, de identificerede virksomheder sælger, der kan kategoriseres som vindmøllerelaterede. Listen er derfor kvalitetssikret, og produkter, der åbenlyst ikke har med vindmøller at gøre, er fjernet. Listen med produktkoder kan nu kobles til førnævnte registre, og der kan udregnes en vægt svarende til, hvor stor en andel af den samlede omsætning, de vindmøllerelaterede produkter udgør. Vægtning af brancher ekskl. energiselskaberne Fremgangsmåden for vægtningen består af to dele: 1. Udregningen af en kvantitativ vægt baseret på registerdata fra Danmarks Statistik 2. Vurdering af de identificerede virksomheders hjemmesider, inden for brancher, der har at gøre med den grønne sektor. Disse to dele kombineres, hvilket skaber den endelige branchevægt. Metoden bag vægtningen beskrives i det følgende. Kvantitative vægte Branchevægtene etableres på baggrund af, hvor stor en andel af virksomheders aktivitet, der knytter sig til produkter og services inden for vindmøller. Dette gøres med udgangspunkt i de identificerede vindmøllerelaterede produktkoder, som beskrevet ovenfor. Ved at anvende statistikkerne Industriens salg af varer samt Udenrigshandelen, er det muligt at udregne, hvor stor en andel af en virksomheds samlede salg hhv. eksport, der udgøres af vindmølleraterede produkter. Dette samvejes for hver virksomhed. De virksomheder, der sælger vindmøllerelaterede produkter, får således en vindvægt. Virksomhedernes salg af vindmøllerelaterede produkter og virksomhedernes samlede salg bliver aggregeret på brancheniveau, og vægtene for hver branche udregnes. De anvendte statistikker offentliggøres med to til tre års forsinkelse. Branchevægtene, der blev lavet i 2012, er således baseret på statstik for 2006-2009, mens de opdaterede branchevægte i 2016 baseres på statistik for 2010-2012. Dette betyder, at tallene i denne 2016-version af branchestatistikken opdateres for 2010 og frem, og der kan derfor forekomme mindre afvigelser fra de tidligere branchestatistikker. Kvalitative vægte Når de relevante brancher er identificerede ud fra salget af vindmøllerelaterede produkter, er det muligt at foretage udtræk fra den omfangsrige Experian selskabsdatabase. I 2012 20 NATIONAL BRANCHESTATISTIK

DONG ENERGY ER WIND POWER WORKS

er i alt 130 brancher blevet identificeret gennem registerdata som brancher, der potentielt har en eller anden form for vindmøllerelateret aktivitet. Herefter er de største virksomheder (målt på antallet af ansatte), inden for hver branche blevet identificeret. Formålet med at identificere disse virksomheder er at undersøge hver virksomheds hjemmeside, for dermed at vurdere omfanget af virksomhedens vindmøllerelaterede aktiviteter. Ikke alle virksomheder i en branche kan gennemgås, og derfor er de største virksomheder udvalgt, da disse vil udgøre en stor andel af den samlede branche. I alt er mindst 1.000 virksomheders hjemmesider blevet undersøgt for forskellige niveauer af vindmøllerelaterede aktiviteter i 2012. Den nedre grænse er 0 procent for virksomheder uden nogen form for vindmøllerelateret aktivitet. I forbindelse med opdateringen af branchevægtene i 2015 er ca. 220 virksomheders hjemmesider yderligere undersøgt. Virksomhederne er udvalgt på baggrund af størrelse og branche. Således er de største virksomheder (målt på beskæftigelse) i de 30 største brancher beskæftiget med vindrelateret produktion udvalgt. Konkret er de kvalitative vægte dannet på baggrund af virksomhedernes angivne forretningsområder. Hvis en virksomhed eksempelvis har fire forretningsområder, hvoraf et relaterer sig til vindmøller, har virksomheden fået en vægt på 25 pct., mens en virksomhed, der er rettet udelukkende mod vindmøllebranchen, får vægten 100 pct. Dermed ender vi op med en vindrelateret vægt mellem 0 og 100 pct. for de ca. 130 brancher for vægtene dannet i 2012. De kvalitative vægte er da opdateret for de 30 største brancher i 2015. Kombination af den kvantitative og den kvalitative vægt Den kvantitative og kvalitative tilgang munder ud i vægte på det 6-cifrede niveau fra det danske branchenomenklatur, også kaldet DB07. Det er nu muligt at kombinere de to typer vægte og udregne en fælles vægt for brancherne. Hvis de to vægte er på niveau med hinanden bruges et simpelt gennemsnit som den endelige vægt. For de resterende brancher, hvor dette ikke er tilfældet, er branchen undersøgt nærmere for at give en vurdering af, hvorvidt der skulle lægges mere betydning i den kvantitative vægt, den kvalitative vægt eller dem begge. Samlet bliver der således dannet en entydig vægt for hver branche, der angiver branchens andel af vindmøllerelaterede produkter. Uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er beregnet ud fra uddannelsesniveauet hos 116 virksomheder vægtet ift. branchevægten. Denne metode er ny for 2016 branchestatistikken, hvorfor uddannelsesniveauet ikke kan sammenlignes med tidligere branchestatistikker. Energiselskaber Energiselskabernes nøgletal er udregnet ud fra en gennemgang af regnskaberne, samt energiselskabernes egne data. Hovedparten af selskaberne har opgjort hvis stor en omsætning der kommer fra vindenergi. Ved de selskaber, hvor dette ikke er tilfældet er nøgletalende udregnet ud fra, hvor stor en andel af selskabernes energi der stammer fra vindmøller (MWH), hvilket bruges som vægt ift. selskabets totale energiomsætning. Sidste skridt er at kombinere de kvantitative vægte med de kvalitative vægte. 22 NATIONAL BRANCHESTATISTIK

WIND POWER WORKS VIDSTE DU AT HALVDELEN AF VINDMØLLEBRANCHENS LEVERANDØRVIRKSOMHEDER ER EJERLEDET (2015)? VINDMØLLEINDUSTRIEN BENT NIELSEN

Rosenørns Allé 9, 5. DK-1970 Frederiksberg C Tlf. +45 3373 0330 danish@windpower.org www.windpower.org