Et oplæg til en tidsvarende dansk forsvarspolitik. af. Flemming Østergaard 2016

Et oplæg til en tidsvarende dansk forsvarspolitik af. Flemming Østergaard 2016

Indledning Den danske befolkning er på enhver måde et af verdens mest privilegerede folkeslag. Vi er økonomisk velstillede, vi lever i en del af verden hvor vi er forskånet for de store naturkatastrofer som fx jordskælv, og vi lever frem for alt i en del af verden hvor krigens gru, ødelæggelse og død hører fortiden til, og hvor der ikke er nogen umiddelbare krigsfarer eller trusler for vort land og for vort folk. Et så stort privilegium bør give stof til taknemmelighed og omtanke og derfor være anledningen til at vi bør føle et meget stort internationalt ansvar i retning af at medvirke aktivt til at udbrede dette privilegium til flest mulig andre af verdens folkeslag. Blandt de væsentligste forhindringer er den verdensomspændende middelalderlige voldsfilosofi, som bruges af militærstrateger og våbenindustrien i tæt samarbejde med magtbegærlige eller bange politikere til at varetage egoistiske, økonomiske interesser, uden hensyn til konsekvenserne for andre mennesker eller i det hele taget den verden som vi alle sammen gerne skulle have glæde af at leve i. hånden mangeårige ikke-volds-strategi har haft vanskeligt ved at få indflydelse, bl.a. fordi det er et passivt begreb, - derfor bør anvendes det aktive begreb anti-volds-strategi, som betyder at man ikke bare kan gøre ingenting, men aktivt må gå ud og modarbejde volden). Èn af de største magter er eksemplets magt. Danmark har derfor i den nuværende situation mulighed for at spille en helt afgørende rolle i en verdensomspændende afrustning, afmilitarisering og anti-volds-kampagne. Ved at frigøre ressourcer fra den destruktive og forældede militarisme, og i stedet anvende disse til reelt fredsskabende initiativer, herunder aktiv konfliktløsning, fattigdomsbekæmpelse, korruptionsbekæmpelse mm. vil Danmark desuden kunne spille en afgørende rolle i fjernelse af konfliktårsager, og dermed militaristernes argumenter for fortsat at forføre befolkningerne og dermed sætte dagsordenen. For at give dansk forsvarspolitik en ny berettigelse i en moderne verden som skal bygge på etik og moral, må tankegangen ændres fundamentalt fra voldsfilosofien med deraf følgende militære strukturer, til en aktiv antivoldsstrategi. (Bemærk at den efter-

En ny dansk forsvarspolitik Dansk forsvarspolitik bør ændres fra den nuværende middelalderlige voldsfilosofi, til en aktiv antivolds-strategi Dette betyder en afvikling af forsvarsministeriet og militæret, herunder anlæg og materiel, samt en omlægning og afmilitarisering af de civile funktioner som pt. varetages under forsvarsministeriet. Begrundelse for en moderne forsvarspolitik Mindst 9 grunde til at dette er både muligt, risikofrit og hen-sigtsmæssigt: 1) Militær giver i vort moderne samfund og på disse breddegrader absolut ingen beskyttelse eller nogen anden form for reel sikkerhed. Men de militære strukturer, voldsfilosofien og den militære produktion bagved er derimod ofte en af hovedårsagerne til konflikter, vold, undertrykkelse og elendighed i verden. 2) Det militær-industrielle kompleks er verdens største samlede ressourceforbruger og forurener, og dermed én af de væsentligste årsager til klodens og menneskehedens største farer, bl.a. klimaforandringer, som kan koste millioner af menneskeliv, og skabe urimelige levevilkår for milliarder. 3) Den nuværende gængse argumentation for opretholdelse af den militære organisation, at vi må vise ansvar ved at blande os i verdens brændpunkter holder ikke, af flere årsager: Verdens brændpunkter har altid eksisteret, men blev først taget i brug af militærstrategerne og dermed de militærglade politikere, da den kolde krig ikke længere kunne bruges som argumentation for opretholdelse af det militære system. Måden hvorpå de såkaldte brændpunkter udvælges synes mere at handle om netop militærstrategi og anden magt, end at skabe størst mulige forbedringer for de anvendte ressourcer. Irak er vel det bedste eksempel herpå. Det er yderst tvivlsomt om Danmarks militære tilstedeværelse gavner eller skader, svaret herpå findes ikke, og risikoen for at gøre mere skade end gavn er meget stor. Fx er det et godt spørgsmål hvor megen drab og lemlæstelse vore soldater har forårsaget blandt civilbefolkningen i Afghanistan, - ingen synes at vide det, og ingen ønsker at tale om det. Men de aktuelle oplysninger om selvmordsforsøg hos hjemvendte soldater kan vel

tyde på at de har medvirket til ting som de er mindre stolte af, end regeringen og pressen helst fortæller om. Hvis det undtagelsesvis måtte kunne påvises at militær tilstedeværelse kan være gavnlig vil dette som regel kræve langt flere ressourcer end Danmark kan bidrage med, vi vil derfor altid kunne gøre mere gavn ved at bruge ressourcerne til fredelige formål. Tryk avler modtryk, vold avler mere vold, og den vold og magt som selv en venligtsindet militær tilstedeværelse står for kan meget sjældent løse en konflikt og skabe demokratiske og humane forhold, - det er oftest tvært imod, idet militær tilstedeværelse i sig selv er frihedsbegrænsende og dermed også provokerende over for befolkningen. Hvis de samme ressourcer anvendes i en social og humanitær opbygningsstrategi vil den gavnlige virkning altid være langt mere sandsynlig og omfattende, og sandsynligheden for en skadelige virkning vil være væsentlig mindre. At militær tilstedeværelse med dertil hørende voldelige magtmidler kan kombineres med en social og humanitær opbygnings-strategi er et filosofisk paradoks, som til enhver tid har vist sig umuligt, - senest i Afghanistan, hvor der er stor modstand mod selv gode tiltag, fordi de kommer fra en forhadt besættelsesmagt, som dræber og lemlæster lokalbefolkningen ved hændelige uheld. Hvis vi reelt skal vise ansvar ved at blande os i verdens brændpunkter vil formålet altid kunne tjenes bedst ved alt mulig andet end et voldsuddannet militær. 4) Militær er på enhver måde uanvendelig som beskyttelse mod terror. Militært forsvar er ment som en voldelig modforanstaltning til voldelige angreb på et lands suverænitet, og har i alle hidtil kendte situationer vist sig uanvendelig til at bekæmpe spotangreb af enhver art. Militær har i mange situationer vist sig at gøre problemet større. I øvrigt er terror en fare, hvis betydning er helt ude af proportioner i forhold til virkeligheden (statistisk set er terrortruslen tæt på 0 på vore breddegrader, - fx trafik og oversvømmelser har langt flere ofre. Og det allerværste er den helt paradokse og forfærdelige sandhed, at den voldelige terrorbekæmpelse har siden 2001 kostet mange gange flere menneskeliv, end selve terroren, og at netop vore militære aktiviteter ofte er årsag til terror. Den nuværende situation berettiger på ingen måde et militært forsvar af Danmarks landegrænser, hvilket jo oprindeligt var tanken med et militær. Dette bygger bl.a. på militærets egen trusselvurdering.

Danmark er derfor i stand til uden risiko at være foregangsland mht. afvikling af militæret. 5) Forsøg fra magthaverne på at genetablere den kolde krig med Rusland er ikke realistisk. Siden jerntæppets fald har vi fra Vestens side gjort alt muligt for at ydmyge og provokere Rusland, som så har trukket den geopolitiske grænsen med Ukraine. Det har Rusland ikke gjort særlig sympatisk, men dermed at betragte Rusland som en trusses for Vesten, og dermed for Danmark er helt ude i hampen. Ruslands militære styrke er kun 1/16 af Vestens, og Rusland har ingen økonomisk mulighed for at ændre dette. Tværtimod ville det være let at komme i en god dialog med Rusland ved at påbegynde nedrustning i Vesten med det lille Danmark. 6) Danmark har alt at vinde og intet at tabe ved en moderne forsvarspolitik, som fjerner sig fra den militære voldsfilosofi, og i stedet bygger på anti-vold med støtte til civil social, humanitær og miljømæssige fremskridt. 7) Selv om næsten alle danske politikere forekommer som fornuftige demokrater, danske militærfolk som fornuftige lønmodtagere, og diktatur derfor formentlig vil være utænkelig i Danmark, så er eksistensen af militær med blot en teoretisk mulighed for at undertrykke befolkningen v.hja. vold en yderst usympatisk tanke. Politiets anvendelse af hjemmeværnet og lån af militærets materiel under klimakonferencen i København, december 2009 til at neutralisere demonstranter kunne sagtens give tanker om begyndelsen til en glidebane mod voldelig undertrykkelse af borgerrettigheder v.hja. Militæret. 8) Danmark bruger årligt ca. 20 Mia kr. + det løse til militær, hvilket repræsenterer en meget stor ressource, som kunne anvendes til positive og konstruktive formål i og uden for Danmark. Dette forhold bør ses ud fra flere ressourcesynspunkter, herunder økonomi, energi og forurening og arbejdskraft. Fx vil en afvikling af militæret kunne løse den arbejdskraftmangel som politikerne påstår vil komme i ca. 2020. Politikerne piber over at der er for lidt hænder og for lidt penge til at sørge ordentlig for ældre og syge, men i militæret er der masser af hænder og penge til at lønne dem. Den løbende debatter om skattelettelser og besparelser, som alle politikere mener er yderst vigtige (hvad enten man er for eller imod), handler som regel om småpenge i forhold til de årlige udgifter til vort voldsuddannede militær. 9) Danmark siges at være blandt de førende lande i verden, når det handler om markedsføring, og Danmark er

derfor mere kendt på verdensplan end landets størrelse berettiger til. Dette forhold kan anvendes i forbindelse med en moderne udenrigsog forsvarspolitik til at gøre denne politik til et godt eksempel til efterfølgelse af andre landes regeringer. Hvis der således sættes massivt ind markedsføringsmæssigt, er der måske en mulighed for at dette vil kunne matche propagandaen fra våbenindustrien og militærstrategerne tilstrækkeligt til at påvirke politikerne i andre lande til lidt efter lidt at nedruste og i stedet anvende ressourcerne til konstruktive formål til gavn for os alle og vore efterkommere. En interessant ting: Rusland har ikke og har aldrig haft råd til sit omfattende militær, heller ikke under den kolde krig, og dette var medvirkende årsag til Sovjetunionens fald. Og i dag er den samlede Russiske militære styrke kun 1/16 af NATOs. De konkrete ændringer og tiltag 1) Forsvarsministeriet, alle militære anlæg og militært materiel afvikles. (Måske Forsvarsministeriet kan ændres til at koordinere vort forsvar mod de virkelig farer: forurening, klimaforandringer osv.?). 2) Civile funktioner afmilitariseres, effektiviseres og flyttes til andre myndigheder 3) Der indføres generelt forbud mod fremstilling, salg og transport af våben, underleverancer til våbenindustrien eller andre leverancer til militære formål. 4) Der indføres generelt forbud mod aktie- eller anden investering i fremstilling, salg og transport af våben, underleverancer til våbenindustrien eller andre leverancer til militære formål 5) Der udarbejdes planer til udbredelse af anti-volds-filosofien og -strategien med udgangspunkt i det danske eksempel, - dette kan fx placeres under Udviklings- /Udenrigsministeriet.

Argumenter imod Da forsvarspolitik altid har bygget på den ældgamle volds-filosofi, og i de seneste mange år er blevet supporteret af det militær-industrielle kompleks egoistiske og kyniske økonomiske interesser, vil en omlægning til den moderne anti-volds-tankegang og - strategi kræve en lang række fundamentale ændringer, og der vil opstå en masse barrierer som skal bearbejdes, praktisk, økonomisk og ikke mindst mentalt. Rustningsindustrien og militærstrategerne vil se deres magtpositioner truet, og vil derfor straks gå til modværge. Det er dog bemærkelsesværdigt at antirygning er lykkedes verden over trods modstanden fra en meget stærk tobaksindustri, så hvorfor ikke tro på at vi også kan slå rustningsindustrien. Argumenterne imod den moderne antivoldelige forsvarspolitik vil være mange, her kommer nogle af de mest farlige: Det er for så vidt en god idé, men det kan bare ikke lade sig gøre Ordet nødvendigt er livsfarligt fordi ordets betydning udelukker muligheden for debat. Fint nok, men det kræver at alle andre også gør det Jamen det ville da være en god idé, hvis ikke det var fordi vi er bundet af internationale aftaler i NATO osv. og hvad vil du så gøre når fjenden kommer og voldtager din kone og datter? Hvad skal vi gøre med alle de mennesker som bliver arbejdsløse? (argumentet kan så ikke bruges i perioder, hvor alle siger at vi har brug for flere hænder ). Ikke engang fantasien kan sætte grænser for argumentationen imod en moderne anti-voldelig forsvarspolitik, - men prøv at læse ovenstående argumenter igen, og føl tomheden! Det er jo meget sympatisk, men den virkelige verden ser desværre anderledes ud Det er rigtigt at ingen vil angribe Danmark lige nu, men hvad med fremtiden? det er jo nødvendigt at være i stand til at forsvare sig

Den praktiske gennemførelse Eneste fornuftige argument imod den moderne anti-voldelige forsvarspolitik vil være at den bliver vanskelig at gennemføre. Dette er dog reelt ikke noget argument, men snarere en meddelelse om at et stort og vigtigt arbejde venter os. Nærværende er ment som et rammeoplæg, som skal udfyldes med den detaljerede udformning af den praktiske gennemførelse, og løsningen af de udfordringer som vil opstå undervejs. Det er dog vigtigt at oplæget forstås positivt, således at de udestående detaljer opfattes som opgaver, der endnu ikke er løst, i stedet for som forhindringer til en løsning. Praktisk uddybning i forhold til de konkrete ændringer og tiltag ad. 1: Afvikling af militæret og forsvarsministeriet Tiloversblevne bevaringsværdige bygninger og anlæg omdannes til fredelige formål, - kunne fx være til billige boliger eller plejehjem eller hvad vi ellers mangler. Bygninger og anlæg som kun kan anvendes til militære formål fjernes og arealerne frigives til andre formål. Øvelsesarealer frigives til publikum som rekreative arealer, eller anvendes til andre formål, fortrinsvis grønne. Materiel overføres til civile formål, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt, og ellers destrueres det på den miljømæssige mest forsvarlige måde mht. genanvendelse af komponenter og råmateriale. Dette store oprydningsarbejde kan bl.a. udliciteres som overgangsproduktion til virksomheder som må opgive våbenproduktion. Desuden kan anvendes ledig arbejdskraft stammende fra militæret.

ad. 2: Afmilitarisering af civile funktioner Der foretages en gennemgribende analyse og kortlægning af alle civile sikkerhedsopgaver, herunder redningsopgaver osv., som udføres af bl.a. Søværnets Operative Kommando, Beredskabsstyrelsen, miljøovervågning, brandvæsen og politi m.fl. Opgaverne rationaliseres, koordineres og effektiviseres, og der foretages en saglig opdeling af opgaverne i 2 niveauer: 1) flest mulige opgaver og ansvar placeres decentralt hos det kommunale brandvæsen, med den sædvanlige mulighed for udlicitering fx til Falck. 2) øvrige opgaver placeres i én og kun én central organisation, under ét og kun ét ministerium (formentlig under politiet, men det skal overvejes nærmere). ad. 3: Forbud mod dødens købmænd Der eksisterer allerede forbud mod våbenleverancer til krigsførende lande. Både regelsæt og praktisk administration heraf kan uden videre udvides til at gælde generelt, uanset om lande er krigsførende eller ej. Ud over at være et vigtigt element i anti-voldsstrategien, vil det samtidig være en administrativ forenkling, når der ikke længere skal vurderes om et land er krigsførende. Forbud mod fremstilling og salg af våben og andet militært udstyr bør have øjeblikkelig gyldighed, for at undgå medvirken til yderligere potentiel krig, ødelæggelser, undertrykkelse og drab. Dette vil forårsage problemer hos de pågældende virksomheder og deres ansatte. Problemerne må, uanset omfanget, ikke bruges som undskyldning for en udsættelse af restriktionerne, - det ville skabe en fortsættelse af de endnu større problemer som denne industri skaber andre steder. Men problematikken skal tages alvorlig, således at der skal etableres løsningsmodeller, såsom støtte til produktionsomlægning, fx i form af ordre på destruktion af militært udstyr, ordre på miljøteknologi mv.

ad. 4: Forbud mod investering i død og ødelæggelse Der er gennem de senere år indført en række restriktioner og kontrolforanstaltninger vedr. pengetransaktioner med udgangspunkt i terrorlovgivningen. Det vil være nærliggende, og administrativt enkelt, at udvide dette til at gælde for investeringer eller potentielle investeringer i udenlandsk produktion og handel med militære formål for øje. Herved udnyttes de mange overvejelser som allerede er gjort på terror-området til en imødegåelse af den mange gange større fare som kommer fra militærindustrien, (som jo for resten også er leverandør til terroristerne ). ad. 5: Propaganda og markedsføring Når Danmark indfører en moderne antimilitaristisk og anti-voldelig forsvarspolitik, er det af yderste vigtighed at dette ikke bliver misforstået ude i verden, men derimod opfattes som det revolutionerende fremskridt, som det i virkeligheden er. Da meget stærke, kyniske kræfter vil gøre alt for at skabe et negativt image, bl.a. baseret på frygt, som er et af de stærkest tænkelige propagandametoder, er markedsføringsplanen essentiel. Der bør således etableres en konkret og effektiv plan for en effektiv markedsføring af det gode budskab. Danmark bør desuden anvende en del af de frigjorte ressourcer til fjernelse af årsager til konflikter, og dermed medvirke til indskrænkelse af militaristernes råderum.

Hvad med vort NATO-medlemskab? Danmark er pt. fuldgyldigt medlem af NATO, - det har fx Frankrig ikke været tidligere, men kun del-medlem, hvilket således altså er muligt. Men da omlægningen til en moderne dansk anti-voldelig forsvarspolitik skal have til formål at skabe en bedre verden, bør det ikke handle om at skabe konflikt i forhold til NATO, men snarere blive i dette system med henblik på at afvikle det på sigt indefra. En ideel tanke kunne være at få lagt markedsføringen og de konfliktfjernende tiltag (ovennævnte ad 5) ind under NATO, som et nyt og progressivt område, hvortil det økonomiske bidrag fra Danmark kan dedikeres. Samtidig er det vigtigt at arbejde for at løsrive NATO fra rustningsindustriens indflydelse, hvilket også kun kan gøres indefra. Danmark har helt specielle fordele i internationale relationer, som også kan og bør udnyttes i denne yderst vigtige sammenhæng: 1) Vi respekteres for vort velorganiserede system på stort set alle områder, ikke mindst det sociale 2) Vi betragtes lidt skuldertrækkende, men også med respekt, som delvis anarkister, hvilket er lidt spændende, og aldrig kan skade, pga. landets og befolkningens ringe størrelse. 3) Eller måske det vigtigste: vi betragtes normalt ikke som en trussel for nogen. Derfor kan vi ofte blive hørt i internationale sammenhænge, og har også gode muligheder for at få det forhold til og position i NATO som her er beskrevet. Medlemskabet af NATO er for så vidt ligegyldigt for Danmark, idet landets sikkerhed ikke, som mange fejlagtigt måtte tro, er afhængigt heraf. Men hvis det viser sig muligt for Danmark at arbejde aktivt med sin anti-voldsstrategi i NATO-regi, vil dette formentlig være en forstærkende effekt, som kan blive værdifuld og derfor er værd at arbejde for.

Hvad med vort FN-medlemskab? Vi skal fortsat bidrage med samme økonomiske ydelse som hidtil. Blot skal vi forlange, at vore bidrag anvendes humanitært og ikke militært. Og vi skal arbejde aktivt for at forbedre FN-organisationen, med henblik på at nedtrappe korruption og bureaukrati og i øvrigt i størst muligt omfang udnytte FN-systemet i forbindelse med antivolds arbejdet. 3) En international domstol, som afgør stridigheder, som ikke kan løses i mindelighed. 4) Disse organisationer skal være hurtige og effektive. Den langsigtede målsætning skal være at fjerne voldsuddannet militær helt fra jordens overflade. For at muliggøre dette må vi medvirke til at styrke FNs myndighed med henblik på at oprette flg. organisationer: 1) Et veluddannet diplomatisk korps, som kan rykke ud til konfliktområde og så vidt muligt bilægge stridigheder på et begyndende stadium, herunder: 2) Et internationalt FN-politi, som kan gribe ind, hvis konflikter eskalerer eller til beskyttelse af mindretal mm. Det må muligvis erkendes at dette politi må have et vist militært tilsnit, men til gengæld skal det være verdens eneste tilladte militære organisation.

Opfordring til alle som ønsker en bedre verden Tiden er nu inde, hvor Danmark kan gå i spidsen for den anti-volds-verdensrevolution, som langt de fleste af os ønsker, og som hverken religiøse, politiske eller andre kræfter hidtil har formået gennem menneskehedens historie? Et stort arbejde? - ja Mange uafklarede spørgsmål? - Ja Megen modstand? - utvivlsomt Danmark skal gå foran! - fordi vi bryster os af at tænke og handle socialt og humanistisk - fordi vi ønsker at stoppe vold og undertrykkelse - fordi vi ønsker at stoppe ressourcespild, forurening og nedbrydning af vor klode - fordi vi ønsker at bekæmpe verdens fattigdom Lad os så se at komme i gang, - det haster! - fordi vi ønsker at spare kæmpebeløb i spildte skattekroner - fordi det straks vil give os en masse andre sidegevinster - fordi vi kan gøre det risikofrit - fordi det er en interessant, mulig og yderst vigtig opgave - og fordi vi er danskere og det er derfor med udgangspunkt i Danmark vi har mulighed for indflydelse, i stedet for at vente på at andre gør det Udarbejdet af Flemming Østergaard, flemming@adventure.dk, tel. 2299 3535 august 2009/ revideret: januar 2014 og februar 2016 (6½ år er gået siden 1. udgave, men det skal nok lykkes til sidst).