Langeland Bibliotek Virksomhedsplan 2012-13
Indholdsfortegnelse: Indledning og velkomst s. 3 Biblioteksloven s. 4 Langeland Bibliotek hvem er vi? s. 5 Indsatsområder: Åbne Biblioteker s. 6 Inspiration og læring s. 7 Danskernes Digitale Bibliotek s. 8 Partnerskaber s. 9 Professionel udvikling s. 10 Arrangementer og udstillinger 2010 s. 11 Tal og statistikker s. 13 2
Indledning: Langeland Bibliotek byder velkommen til læsningen af vores virksomhedsplan for 2012-13. Vi fortæller i det følgende om vores virksomhed i ord og tal hvordan den ser ud nu og giver vores bud på, hvilke veje vi skal gå for at gøre størst mulig gavn i vores samfund. Fremtiden er svær at spå om, men vi skal alligevel forsøge at finde retning, mål og med. Vi har i arbejdet taget udgangspunkt i biblioteksloven, i rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet samt især i den virkelighed, vi lever i. Det har været et udtalt mål at sætte virkelighed langelandsk virkelighed bag visioner og formuleringer. Vi håber, det er lykkedes, og indbyder gerne til debat og gode forslag fra alle: borgere, foreninger, institutioner, kunstnere, forvaltning, politikere God fornøjelse Anni Jensen Bibliotekschef 3
Lovgrundlag for Langeland Bibliotek Alle folkebiblioteker i Danmark er kommunale, og de virker indenfor Bibliotekslovens lovgrundlag fra 2000: Uddrag af lov om biblioteksvirksomhed: 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. 19. Lån af materialer fra folkebiblioteket og betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren, jf. dog 20 og 29 Det betyder, at Langeland Bibliotek både har forpligtelser overfor at forvalte de kommunale midler i overensstemmelse med loven, men også at der er plads til at udvikle virksomheden på nye og spændende måder. Vi arbejder til stadighed med at nytænke lovens bogstav til den virkelige verden i konkrete handlinger, og det vil vi beskrive i de følgende afsnit. 4
Langeland Bibliotek hvem er vi? Langeland Bibliotek består af Hovedbibliotek i Rudkøbing samt Bogbilen, der kører nord- og sydpå på øen og drager til Strynø hver 3. uge. Vi lånte 112.023 materialer ud i 2011. Heraf lånes 15.595 materialer i bogbilen, og benyttelsen stiger støt. Udover de fysiske materialer giver vi adgang til en lang række gode internetressourcer, fra Gyldendals røde ordbøger online til alverdens aviser i Library Press Display. Vi tilbyder Bogen Kommer-ordning og Lydavis. Vi laver hvert år en stor børnekulturfestival, takket være et særligt tilskud fra Langeland Kommune. Vores velfungerende IT-værksted med 11 internetmaskiner og mulighed for brug af trådløst net har åbent hver dag fra kl. 10.00 og bliver brugt af mange, lokale som turister. Vi samarbejder med Foredragsforeningen for at skabe spændende foredrag på Langeland, og vi har indledt et frugtbart samarbejde med Asylcenter Holmegård, hvor vi leverer bøger på 6 sprog og formidler viden om brug af nettet. Vi har 6 internetmaskiner til børn, en Playstation 3 spillemaskine og en KidSmart pc til de mindste spilleglade børn. Det hele bliver brugt flittigt af børn og voksne, der nyder at komme i Børnebiblioteket for at lege, læse og være sammen og være til. Både Hovedbiblioteket og Bogbilen er i fin form indretningsmæssigt og teknisk, og vi har indført selvbetjening, så vi er klar til at rykke ud for at fortælle om alt det, vi kan. Dette fremgår af de følgende afsnit, der ud fra rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet under fem overskrifter vil beskrive de ting, vi går i gang med i de næste 1-2 år for at sikre, at mange flere ved, hvad Langeland Bibliotek kan tilbyde borgerne på Langeland. Overordnet set har vi en strategi, der går ud på - dels at yde den bedste service på Hovedbiblioteket og i Bogbilen, når vi har åbent, - dels at komme ud af huset, opsøge samarbejdspartnere og dukke op uventede steder. Vi skal i højere grad end tidligere fortælle historien om biblioteket til alle, også til dem, der ikke selv opsøger os. Vi skal gøre os nyttige, attraktive og blive en værdifuld faktor i samfundet, måske endda blive uundværlige i hvert fald ikke til at komme udenom. 5
Åbne Biblioteker Bibliotekets funktion er ikke længere bare at ligge, hvor det altid har ligget og tilbyde det, der nu er på hylderne til dem, der kommer indenfor. Vi arbejder i høj grad målrettet med PR, vi finder alternative måder at fortælle om vore tilbud, vi underviser og fortæller i alle sammenhænge om vores virksomhed. Det handler om at gøre biblioteket tilgængeligt for alle og gøre opmærksom på de muligheder, der er for alle for at bruge biblioteket. Vi har sat tre mål op for os selv, som vi arbejder med de næste 1-2 år: Biblioteksorientering til alle: alle grupper skal have mulighed for at lære biblioteket at kende ved en præsentation af de mange muligheder til at bruge biblioteket, der er for alle, såvel i biblioteksrummet som hjemmefra. Vi vil kontakte skoler, institutioner og grupper for at tilbyde en varieret og tilrettet rundvisning. Bogbilen skal bruges også på uventede steder, hvor den kan gøre reklame for sig selv og for biblioteket som sådan, så biblioteket og bogbilen dukker op i nye sammenhænge. Samtidig holder vi løbende øje med udviklingen af benyttelsen, holdepladsernes egnethed og forbedringer i netadgangen. Selvbetjeningen virker nu på Hovedbiblioteket. Dette giver os mulighed for at prioritere nye, nødvendige opgaver, som det beskrives i de følgende afsnit. Der er også mulighed for at gøre biblioteket selvbetjent, altså betjeningsløst udenfor de betjente åbningstider. Vi har igangsat et undersøgelsesarbejde, der skal belyse projektet. Det vil betyde en stor udvidelse af mulighederne for at bruge biblioteket i week-end en, om aftenen, om morgenen. Kort sagt: målet er at åbne biblioteket på en helt ny måde og samtidig sikre, at der er en kvalificeret betjening i de betjente åbningstider og en god service, der bakker op om de betjeningsløse timer. 6
Inspiration og læring Vi har altid arbejdet med inspiration og læring, det ligger i selve Bibliotekslovens formålsparagraf. Men vi skal til stadighed nytænke metoderne og vælge ud blandt de mange ideer. Det er hjerteblod for os i bibliotekerne både at have et fysisk sted, hvor der er inspirerende kulturelt som informationsmæssigt at komme - OG at arbejde med formidlingen af alt det, vi rummer og kan. Indenfor de næste 1-2 år vil vi: Etablere børnehavebiblioteker i de institutioner, der ønsker det. Vi sender en samling gode børnebøger ud, som både personale og børn kan bruge. Det nye er, at forældre kan låne bøgerne med hjem. Det sikrer dels, at institutioner, der har langt til biblioteket, kan få de gode bøger bragt ud til brug i sprogindlæring, læsning og gode historier og dels, at tilbuddet til de travle børnefamiliger kommer meget længere ud præcis dér, hvor børn og forældre er i forvejen efter devisen: Kultur og læring i øjenhøjde. Formidle litteratur på nye måder. Vi vil lave en bred palet af arrangementer og tiltag for at formidle den viden, vi sidder inde med om litteratur til borgerne. Det vil ske i form af bogcafeer, læsekredse og arrangementer. Undervise borgerne i digitale selvbetjeningsløsninger formelt som uformelt. Biblioteket er det åbne sted, hvor mange henvender sig for at få hjælp til den for dem nye og fremmede verden på nettet. Vi vil tilbyde undervisning for alle i selvbetjening på nettet og samarbejde med andre for at få det bredest mulige tilbud. Kravene til selvbetjening vokser, også fra det offentlige, og vi skal spille en rolle for at gøre nettets muligheder tilgængelige for ALLE borgere. Synliggøre os selv på nye måder. Muligheden for at etablere info-skærme i biblioteksrummet er en anderledes måde at formidle på. Og på nettet skal vi være mere synlige. Vi lægger en profil på Facebook og holder øje med de andre sociale netværk, der kunne være relevante for os som bibliotek. 7
Danskernes Digitale Bibliotek På landsplan arbejdes der ihærdigt for at samle og give adgang til de ressourcer, der både ligger på det enkelte biblioteks hjemmeside, i bibliotekernes samlinger og de betalingsdatabaser og downloads, biblioteket giver adgang til. Dette arbejde følger vi tæt, idet fremtiden ligger i at satse på en samlet løsning for hele landet, som omfatter de fysiske materialer i biblioteksvæsnet, og som gør alle medier og oplysninger tilgængelige på én gang, nemt, hurtigt og uden teknologiske stopklodser. Mens vi venter på en national løsning, er vore indsatsområder: At vurdere vores hjemmeside i forhold til de løsninger, der kommer på landsplan og til den tid arbejde for at finde økonomi til at komme med i det landsdækkende samarbejde, og evt. finde løsninger i det fynske centralbiblioteksområde. At undervise borgerne i brugen af de netressourcer, vi giver adgang til samt øge kendskabet til ressourcerne internt. Dette er forudsætningen for at kunne sikre en øget benyttelse blandt Langeland Kommunes borgere. At lære at bruge e-bøger ved at indkøbe e-bogslæsere og ved at give borgerne adgang til e- bøger. 8
Partnerskaber En af de sikreste måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud er at fortælle om dem i en direkte dialog. For at få mange forskellige i tale vil vi opsøge samarbejdspartnere, melde os ind i relevante netværk og foreninger og være mere synlige i nye sammenhænge. Vi synes selv, vi har meget at byde på men vi skal være offensive, placere os selv centralt og ikke være bange for at fortælle den samme historie igen og på nye måder. Og vi vil være lyttende og inddragende: vi har ikke alle de gode ideer og de oplagte tiltag selv her kan borgerne hjælpe os. Derfor vil vi: Kontakte Ældresagen og Ældrerådet for f.eks. at fortælle både om Bogen Kommerordningen, hvor ældre borgere kan få bragt bøger og lydbøger ud, og om Lydavisen, der bliver produceret og udsendt fra biblioteket til blinde og svagtseende. Vi vil også slå på tromme for vores gode adgange til spændende steder på nettet. Danne netværk med skoler, VUC og andre institutioner og finde måder at samarbejde på, nye såvel som afprøvede metoder. Samarbejde med kulturelle partnere og foreninger for at få så bredt og kvalificeret bud på, hvad biblioteket kan og skal for at være nyttig også for dem og deres brugere. Melde os ind i Rudkøbing Handelstandsforening og Turist- og Erhvervsforeningen for at signalere, at vi er aktive medspillere i det lokale samfund. 9
Professionel udvikling Vi skal sikre, at Langeland får så meget glæde og gavn som muligt af det bibliotekstilbud, vi har. Dette kommer ikke af sig selv, men beror i stadigt stigende grad på, at vi hele tiden udvikler os og følger med i den rivende udvikling, der er både teknologisk og samfundsmæssigt. Derfor skal vi sikre, at der til stadighed er de kompetencer til stede i personalet, som er nødvendige. Vi vil arbejde med personaleudvikling, inddragelse og løbende vurdere, hvad der er i spil. Det gælder både de rent biblioteksfaglige kompetencer, men i lige så høj grad i forhold til ITkompetencer bredt set og relationskompetencer altså hvordan indgår vi i relationer og får de bedste resultater ud af samspillet mellem borgere, personale, værdier og den samlede fond af viden. Det vil vi satse på ved at: Løbende vurdere og revidere arbejdsopgaver og rutiner. Vi skal til stadighed effektivisere vores arbejde og gå nye veje. Sende deltagere af sted på landsdækkende og regionale kompetenceudviklingsprojekter, der efterfølgende skal forankres og udbredes i hele personalet Bruge MUS (MedarbejderUdviklingsSamtalen) til at identificere behov for uddannelse og kompetenceudvikling både på det personlige plan og set i forhold til den vej, biblioteket skal i den kommende tid Se på efteruddannelse og finde rum og tid til intern læring. Vi kan en masse selv, men vi skal tvinges til at bringe det helt frem, så andre også kan få glæde og gavn af det. 10
ARRANGEMENTER, UDSTILLINGER OG UNDERVISNING 2011 Arrangementer: Foredragsforeningen af 2010, samarbejde mellem VUC, H.C. Bøger og Papir, Folkeuniversitetet og Langeland Bibliotek 8. februar: Svend Arvid Birkeland: Krigens ansigt 10. marts: Anne-Chathrine Riebnitszky: Kvindernes krig 15. marts: Dorrit Willumsen: Foredrag 5. april: Thomas Østergaard Aallmann: Feltpræst i Afghanistan 4. oktober: Henrik Staun: Glimt af 60 års skovliv på Langeland 8. november: Gert Larsen og Ulla Arndt Madsen: Et blik på Langelandsbanen fra fødsel til død Maritime Fortællinger et samarbejde med Ærø, Svendborg og Faaborg-Midtfyn biblioteker samt Event Sydfyn 10. maj: SFO-børn sejler ud med Fylla med indlagte skrøner 10. maj: Forfatteraften ombord på Fylla med Bjarne Bekker, saltvandsmusik og mad 12. maj: Sørøveren fra de syv verdenshave, koncert, leg og historier 22. maj: GPS-løb for børn og voksne 26. maj: Klovnene kommer, en del af den årlige internationale klovnefestival i Svendborg Samarbejde med LASK Langelands Selvbestaltede Kulturforsyning dukketeaterforestillinger i forbindelse med Bogbilens holdepladser: Bagenkop, Snøde, Tullebølle, Magleby, Humble, Tranekær, Hou og Rudkøbing 8. august 12. august: Svanen: Hvad fatter gør Uge 42: Børnekulturfestival Lohals, Strynø, Bagekop, Rudkøbing, Humble, Lindelse, Tullebølle, Snøde 17. oktober: Morten Musik: Giv mig en historie 17. oktober: Svanen: Marionetspilleren, dukketeater 18. oktober: Teater2tusind: Klods-Hans, teater 18. oktober: Louise Schouw: Kaptajn Bimse og Goggeletten, teater 19. oktober: Teaterkompagniet: Askefis 19. oktober: Øglegøglerne: Gøglershow + cirkusworkshop 20. oktober: Morten Musik: Gi mig en historie 20. oktober: Rudkøbing på spil (GPS-spil) aflyst 20. oktober: WeAreTheAlliance: Parkour & free-running workshop 21. oktober: Nørregaards Teater: Den sultne larve aldrig mæt, 2 forestillinger 21. oktober: Morten Musik: Gi mig en historie 22. oktober: Søstrene Westphal: Kreativt værksted 22. oktober: WeAreTheAlliance: Parkour & free-running workshop (aflyst) 23. oktober: Svanen: Marionetspilleren 2. november: Besøg af Rotary Rudkøbing 5. november: Koncert med Drivtømmer 17. november: Eske Holm: Forfatterarrangement i anledning af bogudgivelse 11
21.-25. november: Edit24, mobilfilmkonkurrence for børn og unge på Fyn i samarbejde med BUNF og Ørstedskolen 25. november: Bogbilen by night Undervisning: 29. november: Undervisning i brug af bibliotek og netressourcer lærere Holmegaard Oktober-december: LOF Tranekær lån af lokaler til IT-undervisning Udstillinger: 23. marts: Udstilling med collager og genstande af Villa Møllen 30. maj 20. juni: Langelands Efterskole, billeder 8. juni 22. juni: Planerne for renovering af Ø.P., plancher 8. august 27. august: Puk Würtz, skulpturer 24. september 1. november: Langeland Kommunes kandidater til Den fynske Kulturpris: Museum Langelandsfortet og Ungdomsskolens filmhold 29. september 15. oktober: Gunhild Lystbæk, fotos 17. oktober 5. november: Fotoklubben, fotos 24. oktober 30. november: Børnehaven Vejlen, collager og genstande 11. november 26. november: Renata Fucikowa: Eventyrillustrationer - Samarbejde med Den Tjekkiske ambassade, besøg af den tjekkiske ambassadør, borgmester og udvalgsformand 5. december 7. januar: Jette Søgaard H., malerier 12
Tal og statistikker Lånere: Ny-indmeldte 2009 2010 2011 547 609 577 Udlånsmaterialer: Materialekassationer: 2008 2009 2010 2011 3.859 6.861 19.616 6.522 De seneste år er der kasseret rigtigt meget, således at materialebestanden bedre passer til Biblioteksstrukturen med Hovedbibliotek og Bogbil Nyanskaffelser: 2008 2009 2010 2011 3.248 3.226 3.178 4.932 Tallet for 2011 er inkl. omkring 900 lånte materialer, som er skaffet hjem til betjening af Holmegård Asylcenter. Bestand: 2008 2009 2010 2011 61.764 57.936 41.983 42.883 Heraf Børnebibliotekets bestand 2008 2009 2010 2011 17.509 16.175 11.884 11.655 Udlån: Langt den største del af udlånet på Hovedbiblioteket foretages nu på selvbetjeningsautomaterne. 2008 2009 2010 2011 Samlet udlån inkl. fornyelser 100.506 105.613 105.316 112.023 Fornyelser alene 19.821 23.294 24.697 Kan p.t. ikke beregnes Selvudlån/selvfornyelser 9.566 51.569 59.486 80.331 Heraf fornyelser på nettet eller med sms 9.566 13.484 14.964 19.118 Bogbil Udlån i Bogbilen 2010 2011 15.351 15.595 Til sammenligning: I 2009 blev der udlån 16.977 materiale-enheder fra de 4 faste filialer. 13
On-line resurser, som biblioteket betaler adgang til for lånerne: Antal downloads. 2009 2010 9.708 16.650 Opgørelse af antal downloads er desværre præget af en del usikkerhed, idet værktøjerne hertil fra centralt hold ikke er fyldestgørende. Derfor endnu ingen tal for 2011. Biblioteket tilbyder i alt (2011) 21 forskellige on-line resurser Trådløst Internet benyttelse 2008 2009 2010 2011 205 222 163 233 Apps: Downloadet apps. til Android og Iphone: Over 25 (fra 1.9. 31.12.2011) SMS/Mail- service: Tilmeldte til sms-nyhedstjenesten: Voksen 34 Børn 18 Bogbil 41 I alt 93 Af aktive lånere fra i 2011 får ca. 2/3 besked pr mail. Derudover er der omkring ¼ af de lånere, der IKKE får besked på mail, i stedet besked pr. sms. Der er også mange, der både får besked på både mail og sms. Fra 1.2 2011 til 31.12.2011 har biblioteket i alt afsendt 7.424 sms ere. Heraf er 1.262 med smsnyheder o.l. Resten er sms-besked fra Bibliotekets udlåns-system vedr. hjemkommet materiale, hjemkaldelser eller påmindelse om snarlig aflevering. I perioden har Biblioteket modtaget 360 sms ere. Heraf er 235 med sms-forny, 8 har afvist en reservering og 117 er andet. Andet kan være: at få tilsendt sms med link til download af Apps, tilmelding til sms-nyheder eller sms-service eller almindelig forespørgsel. 14