Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Notatet beskriver lovens krav og de relevante principafgørelser der fremgår af vejledningen til loven samt praksisundersøgelse om stop for udbetaling af sygedagpenge fra Beskæftigelsesankenævnet i Region Hovedstaden. Vurdering af uarbejdsdygtighed Sygedagpenge udbetales ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom og sygedagpenge ophører den dag, den ansatte eller ledige er arbejdsdygtig igen. Det fremgår af lovens 7, at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Vurderingen af, om der foreligger uarbejdsdygtighed, er en samlet vurdering af sygdommen og den betydning, den har for den sygemeldtes arbejdsevne. Det betyder, at kommunen skal foretage en helhedsvurdering, der ikke kun inddrager sygdommen, men også dens indvirkning på den syges arbejdsevne. Uarbejdsdygtighed vurderes af kommunen ud fra blandt andet lægelige oplysninger, men disse oplysninger kan ikke stå alene. Der henvises til principafgørelse D-2-02. Principafgørelsen belyser hvilke forhold, der skal tages i betragtning ved vurderingen af uarbejdsdygtighed. Ankestyrelsen fandt, at det er en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at kommunen har vurderet den sygemeldtes uarbejdsdygtighed alene på grundlag af lægelige oplysninger. Det er en helhedsvurdering der skal udgøre vurderingen af uarbejdsdygtighed. Ankestyrelsen hjemviste den aktuelle sag til kommunen med henblik på en nærmere undersøgelse af den sygemeldtes muligheder for at udføre erhvervsarbejde, eventuelt i form af beskæftigelse på særlige vilkår samt en undersøgelse af den sygemeldtes behov for bistand til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen fandt på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger samt den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, at det måtte anses for usikkert, at den sygemeldte var i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet ved egen hjælp. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden bør således ifølge Ankestyrelsen ske på baggrund af flere faktorer, herunder helbredsmæssige oplysninger og den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det understreges således, at der skal foretages en individuel konkret helhedsvurdering af uarbejdsdygtigheden ved sygemelding, og lægelige oplysninger er ikke alene tilstrækkeligt grundlag for, at kommunen kan fastslå uarbejdsdygtighed. Delvis uarbejdsdygtighed Ved delvis uarbejdsdygtighed gælder særlige regler, disse er præciseret i 7, stk. 2. En borger kan vurderes delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvist. Lovens 7, stk. 2 indeholder tre kategorier i vurderingen af delvis uarbejdsdygtighed. Lønmodtagere Der kan udbetales nedsatte sygedagpenge til lønmodtagere, der ikke er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, når det skønnes, at arbejdet kun kan bestrides delvist. Der kan endvidere efter samme bestemmelse ydes nedsatte sygedagpenge, når to eller flere ambulante behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Efter bestemmelsen er det en betingelse, at den delvise uarbejdsdygtighed betyder uarbejdsdygtighed i mindst 4 timer pr. uge. I de 4 timer medregnes transport og ventetid ved ambulante behandlinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nedsatte sygedagpenge ved delvist fravær er baseret på en nedsættelse af arbejdstiden og ikke på en nedsættelse af arbejdsmængden. Dette kan eksemplificeres med principafgørelse D-17-03. En dagplejemor, der på grund af sygdom reducerer antallet af børn i dagplejen, men fortsat arbejder fuldtid, kan ikke få nedsatte sygedagpenge. Hun er delvis uarbejdsdygtig, men har kun fået nedsat arbejdsmængden, ikke arbejdstiden. Dermed har arbejdsgiver heller ikke ret til dagpengerefusion. Selvstændige erhvervsdrivende Det fremgår endvidere af loven, at en selvstændig erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefælle, er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde, jf. lovens 7, stk. 2, sidste punktum. Der henvises til principafgørelse D 19-91. Her præciseres det, at har en gårdejer normalt en ugentlig arbejdstid på 60 timer, vil der således være ret til nedsatte sygedagpenge, hvis det skønnes, at han kun kan arbejde 20 timer om ugen. På samme måde som for lønmodtagere er nedsatte sygedagpenge baseret på en nedsættelse af arbejdstiden, ikke arbejdsmængden. Ledige Derudover skal kommunen være opmærksom på ledige, der erklæres delvist uarbejdsdygtige. Med bestemmelsen i lovens 53, stk. 1, har visse grupper af ledige trods en delvis sygemelding ret til sygedagpenge beregnet på grundlag af det antal 2/5
timer, hvormed de ville have været berettiget til sygedagpenge ved en fuld sygemelding. Det drejer sig om forsikrede ledige, som bliver delvist sygemeldte, lønmodtagere, der mister arbejdet under en delvis sygemelding og delvist sygemeldte lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder beskæftigelse på nedsat tid. For yderligere oplysninger henvises til sygedagpengelovens 53 og vejledningen hertil. Sygedagpengelovens 7 indeholder flere muligheder for vurderingen af uarbejdsdygtigheden. Vurderingen af, om der er tale om uarbejdsdygtighed sker på grundlag af en konkret vurdering. I denne vurdering indgår blandt andet, om fraværet har stået på i kortere eller længere tid, og desuden, om der er tale om et ansættelsesforhold eller ej. Vurderingsgrundlaget findes i lovens 7, stk. 3. I det følgende beskrives de forskellige vurderingsgrundlag nærmere. Smal vurdering: Der sigtes i sygedagpengesager først og fremmest på, at den sygemeldte borger kan vende tilbage til sit nuværende arbejde, hvorfor vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed som udgangspunkt skal foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen, jf. 7, stk. 3. Der foreligger således uarbejdsdygtighed, hvis den pågældende er ude af stand til at udføre noget af det arbejde, som ligger inden for personens hidtidige arbejdsområde. Hvis den pågældende kan udføre andet arbejde inden for det hidtidige arbejdsområde, kan vedkommende således ikke anses for uarbejdsdygtig. Denne vurdering omtales som en smal vurdering. Bredere vurdering: Vurderingsgrundlaget ændrer sig efter 3 måneder og uarbejdsdygtig vurderes således bredere, nemlig i forhold til den sygemeldte borgers uddannelses- og beskæftigelsesområde. Den sygemeldte kan derfor kun anses for uarbejdsdygtig, hvis sygdommen afskærer den pågældende fra at tage anden beskæftigelse inden for samme uddannelses- og beskæftigelsesområde. Det betyder i praksis, at vurderingsgrundlaget som udgangspunkt ændrer sig efter 3 måneder, medmindre der foreligger særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Såfremt det vurderes at den sygemeldte borger kan stille sig til rådighed for andre relevante jobs, har den sygemeldte borger således ikke længere ret til at modtage sygedagpenge. Denne vurdering omtales ofte som en bredere vurdering i passende erhverv. Der er forskellige forhold man skal være opmærksom på ved vurdering af uarbejdsdygtighed. Det fremgår af praksis, at selvom en lønmodtager med to samtidige arbejdsforhold er i arbejde i det ene arbejdsforhold, kan betingelsen om uarbejdsdygtighed godt være opfyldt i det andet arbejdsforhold. Det forudsætter imidlertid normalt, at de to arbejdsforhold er af forskellig karakter, og at fortsættelsen af arbejdet i det ene arbejdsforhold er forenelig med sygdommen og den pågældende behandling og således ikke forhaler helbredelsen. Der henvises til 3/5
Principafgørelse D-6-06, hvor en mand med to erhverv ikke kan anses for fuldt uarbejdsdygtig ved genoptagelse af arbejdet i det ene erhverv, idet arbejdet i de to erhverv ikke var af væsentlig forskellig karakter. Ved den bredere vurdering af uarbejdsdygtighed skal man endvidere være opmærksom på vurderinger der omhandler sygefravær på grund af dårligt arbejdsmiljø. Der henvises til principafgørelse D-8-00, hvor en lønmodtagers sygdom er relateret til betydelige belastninger på arbejdspladsen. Problemet er således koncentreret omkring den enkelte arbejdsplads og ikke til beskæftigelses- og uddannelsesområdet generelt, men kommunen kan først efter en vis sygdomsperiode foretage en bredere bedømmelse. Principperne om en bredere vurdering af uarbejdsdygtighed gælder således også for sygefravær begrundet i samarbejdsproblemer på en arbejdsplads. Kommunen kan som udgangspunkt ikke allerede fra starten af en sygeperiode stille krav om, at en lønmodtagers uarbejdsdygtighed skal bedømmes uafhængigt af den pågældendes ansættelsesforhold. Vurderingen af, om en sygemeldt er uarbejdsdygtig på grund af sygdom af kortere varighed, skal foretages med udgangspunkt i den pågældendes hidtidige arbejde. Kommunen kan godt foretage en bredere vurdering tidligere end efter de tre måneder, men først når der er taget stilling til hvordan problemerne, der forårsager sygefraværet, bedst kan løses. Der henvises til principafgørelse D-9-08. Her foreligger en særlig grund til at anlægge en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden tidligere end efter de tre måneder. I dette eksempel var lønmodtageren sygemeldt med stress på grund af mobning på arbejdspladsen, og det var således arbejdspladsen, der var problemet. Der var ikke tale om sygdom i klinisk eller medicinsk forstand, der var ikke behandlingsmuligheder, vedkommende var arbejdsdygtig, men bare ikke på den pågældende arbejdsplads og den sygemeldte var interesseret i at arbejde et andet sted. Derfor var den sygemeldte i stand til umiddelbart at tiltræde et job hos en anden arbejdsgiver og kunne således efter en bredere vurdering ikke længere anses for fuldt uarbejdsdygtig. Kommunen kan i visse tilfælde fravige 3-måneders reglen. Der kan således opstå tilfælde, hvor omstændighederne taler for, at man på et tidligere eller senere tidspunkt anlægger en bredere vurdering. Ledighed er et eksempel på en særlig grund der gør, at kommunen bør fravige tidspunktet for vurderingen af uarbejdsdygtigheden efter tre måneders sygemelding. Det anbefales, at kommunerne i tilfælde af ledighed vurderer uarbejdsdygtigheden så tidligt som muligt og ikke først efter tre måneders sygemelding. 1 Det kan således i særlige tilfælde være grundlag for at foretage vurderingen på et bredere grundlag end beskæftigelsen ved sygemeldingen og dermed afvige fra den generelle 3 måneders regel. Vurderingsgrundlaget for ledige fastsættes i lovens 7, stk. 4. For arbejdsledige er bedømmelsesgrundlaget således det arbejdsområde, som den arbejdssøgende står til rådighed for. 1 Praksisundersøgelse om stop for udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 7 fra Beskæftigelsesankenævnet i Region Hovedstaden 2008 4/5
Ophør af sygedagpenge Med lovens 7, stk. 5 fastsættes ophør af sygedagpenge. Sygedagpengene ophører helt eller delvist den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvist arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Det betyder i praksis, at kommunen kan standse sygedagpengene, når det vurderes, at den sygemeldte ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Det fremgår ligeledes af loven, at sygedagpengene kan ophøre tidligere. Kommunen kan således standse udbetalingen af sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, efter anvendelse af arbejdsevnemetoden, at tilstanden er stationær uden, at vedkommende er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Begrundelsen er, at sygedagpengelovens betingelse om uarbejdsdygtighed ikke er opfyldt. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at man ikke blot kan stoppe udbetalingen af sygedagpenge med henvisning til at lidelsen er stationær, det afhænger af resultatet af arbejdsevnemetoden. Det skal præciseres, at arbejdsevnemetoden skal anvendes i sager, hvor lidelsen vurderes at være stationær. Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse viser, at i 75 % af sagerne, der anfører stationær lidelse som begrundelse for stop for udbetaling af sygedagpenge, er arbejdsevnemetoden ikke anvendt eller kun anvendt i ringe omfang. Det er et lovkrav, at kommunen skal anvende arbejdsevnemetoden i disse sager. Ved hjælp af arbejdsevnemetoden sikres, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde. Formålet er også at sikre, at borgere, der ikke har mulighed for at anvende deres arbejdsevne, får tilkendt førtidspension. Alt afhængig af resultatet har det betydning for hvorvidt sygedagpengene skal ophøre eller fortsætte. I tilfælde af at den stationære helbredstilstand vurderes at være grundlag for tilkendelse af førtidspension, skal en pensionssag påbegyndes. Så længe pensionssagen er under behandling fortsætter udbetalingen af sygedagpenge. Det samme er tilfældet, hvor det vurderes efter anvendelse af arbejdsevnemetoden, at den sygemeldte er berettiget til revalidering eller visitation til fleksjob. Under alle omstændigheder ophører udbetalingen af sygedagpenge senest ved varighedsbegrænsningen, jf. 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter 27 eller 29 er opfyldt. 5/5