Et sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på borger- og patientperspektivet. Hvor har vi almen praksis??



Relaterede dokumenter
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Formand for Sundhedsudvalget

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Sundhedsaftalekonference sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Sundheds- og frivillighedsområdet

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Øvrige sundhedsområder (vederlagsfri fysioterapi, hospice og kørsel til genoptræning & læge/speciallæge)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

De nære behandlingstilbud

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Oversigt over kommunernes varetagelse af almindelig ambulant genoptræning

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen. Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Fælles værdier som grundlag for det gode patientforløb. Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

SKIVEKOMMUNE Budget Sundhedsudvalget

Høring over evalueringen af kommunalreformen

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Statusnotat Montebello forår 2016

Region Kommune Tilbud Type Drift Udbredelse Finansiering. Patientuddannelse / Vejledning Rehabilitering Andet

Resume af forløbsprogram for depression

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade København K København, den 8. april 2013

Strategi for Hjemmesygeplejen

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Kombinationsstillinger

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Social- og Sundhedsudvalget

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Koncept for forløbsplaner

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse)

Notat om styrkelse af samarbejdet imellem Region og PU for at styrke almen praksis som et integreret omdrejningspunkt i det nordjyske sundhedsvæsen.

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2

I dette nummer: ederlagsfri fysioterapi er blevet en kommunal opgave

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Uddrag af serviceloven:

Sundhedsaftale det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis

Referat: Palliation på tværs

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan

Børn og voksne med erhvervet hjerneskade- i almen praksis

Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed hvad siger loven og hvor går det ofte galt?

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 24. juni Århus Kommune

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Bilateral sundhedsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Sygeplejen i fremtiden?

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Kvalitetskontrakter 2013 for Pleje og Træning

DELEGATION I PRAKSIS I KOMMUNERNE

Fagprofil - sygeplejerske.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Arbejdsdelingen på træningsområdet

Hjælpemidler og behandlingsredskaber

Satspuljebevilling til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

Symptombehandling. Kommunikation

Transkript:

1 Et sammenhængende sundhedsvæsen med fokus på borger- og patientperspektivet Hvor har vi almen praksis?? Lars Foged Praktiserende læge i Skjern Praksisudviklingskonsulent i Ringkøbing Amt

2 Thyborønlægerne Figur Venter på afløsning

3 Almen praksis rolle i det samlede sundhedsvæsen/ samfundet: Bermuda - trekanten Almen Praksis Sygehuse/ Regionerne Kommunerne

4 Visionen: Borgere og patienter skal opleve et højt kvalificeret, imødekommende og samarbejdende sundhedsvæsen Almen praksis ambitiøse bidrag: Almen praksis med veldrevne små enheder, tæt på patienten i form af gode faglige teams med højt engagement og arbejdsglæde, - samarbejdende med kommuner og region - som krumtappen i det danske sundhedsvæsen.

5 Det er den praktiserende læges opgave at hjælpe de mennesker, der søger lægens hjælp med at løse deres helbredsmæssige problemer på et sundhedsfagligt grundlag i et kontinuerligt læge-patient-forhold og i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Fra: Kerneydelsen i almen praksis. 1999

6 Den umulige opgave, eller Udfordringerne til almen praksis og os alle: Uændret antal evt. færre praktiserende læger til flere opgaver / udelegering prioritering - samarbejde Færre akutte modtageafdelinger /øget krav til god visitation Sygehusvæsenet specialiseres /behov for tovholdere i længere forløb Mere fokus på borgerrettet forebyggelse - /samarbejde med kommuner Almen praksis med hovedansvar for kronikeromsorgen - / sammen med kommuner og sygehuse shared care. Almen praksis rolle vedr. rehabilitering og misbrugshåndtering -/sammen med kommuner Almen praksis som stedet for det personlige, langvarige læge-patientfold er det muligt?

7 Hvad ønsker du af din lege? Tilgengelig Flink Dyktig Norske patienter 1989

8 Hvad har almen praksis selv at byde ind med? Den enkelte læge Den enkelte klinik? Almen praksis som organisation? Lokalt? På landsplan?

9 Dr. Gås og hvorfor må jeg ikke bare være læge. De syv kompetencer Billede Fra målbeskrivelsen fra almen praksis

10 Kodeord Ledelse! (1) Det drejer sig om ledelse og organisering - og en vision for sin egen og sin kliniks fremtid og liv! Dvs. Fra familie til organisation. Tage endnu mere ansvar for udviklingen. Professionalisering af ledelsesopgaven. Professionalisering af samarbejdet til de nye storkommuner/ regioner

11 Kodeord Ledelse (2) Vikingehøvdingen år 900: Leitha = at lede Lede efter noget - målet Lede..Gå forrest Lego år 2004: manglende ansvar! Almen praksis 2006: Verdens bedste?? Vi arbejder stadig med sagen!!!!!

12 Apotek Regionssygehuse Klinikkens relation til omverdenen! Hjemmepleje Lægeklinikkens indre organisation & ledelse Pt. Læge Kommune Hvilke mål har vi? Hvordan når vi dem? Hvem gør hvad? Efterudd. & Kvalitetsarbejde Sygesikring Social- Forvaltn.

13 Fire ledelsesopgaver: At sikre kvalitet på alle niveauer 1. Lægens forhold til sig selv! 2. Forholdet mellem læge og patient 3. Forholdet i den indre organisation - i klinikken 4. Forholdet til den ydre verden - kommuner, sygehuse m.v. - vore egne kolleger

14 Ledelsesopogaver (1) Lægens ( personalets) forhold til sig selv. Hellere solbrændt end udbrændt. Metoder/ redskaber Supervision Team-arbejde Struktur på dagligdagen

15 Ledelsesopogaver (2) Forholdet mellem læge ( personalet) og patient Det faglige indhold af selve ydelsen Omstændighederne omkring ydelsen Metoder/ redskaber/ checkpoints: Godt indhold i ydelsen Faglig kvalitetssikring God organisation omkring ydelsen Patienttilfredshed?

16 Ledelsesopogaver (3). Forholdet i den indre organisation Læger læger Læger personale Personale personale Stigende uddelegering af opgaver til personalet og hvad så? Hvad skal uddelegeres og til hvem? Ansvar for opgavernes løsning? How to make a team out of it? Hvordan sikres kvaliteten Hvad skal lægen så lave? Er lægerne enige? Næppe!

17 Hjælp søges Vi er i udvikling U-dannet lægesekretær til alt forfaldende arbejde søges snarest. Lægerne i Thyborøn!

18 Ledelsesopogaver (4) Forholdet til den ydre verden jfr.bermudatrekanten Samarbejdet med Kommuner/ region Ny opgavefordeling sygehuse/ kommuner Kroniker-omsorg Sundhedscentre Socialmedicin Sygedagpenge/fleksjob/pension Udviklingsarbejde lokalt være med!!!! Lægeligt kommunalt samarbejde flere planer: Individplanet Overordnede plan o Kommunale praksiskonsulenter o Kommunikation telefon/ mail/osv

19 Hvem lægger rammerne for samarbejdet kommune/ læger? Sundhedsloven Sundhedskoordinationsudvalg Sundhedsaftaler Patientforløbsaftaler Landsoverenskomsten Kommunale beskæftigelsesudvalg Praksiskonsulentordningen I relation til sygehusene!!! I relation til kommunerne? Lokal fornuft

20 Hvad er et godt samarbejde? Veldefinerede opgaver at samarbejde om F.eks patientens ve og vel!!!!!! Klar rollefordeling Man vil hinanden det godt Man kender hinandens konditioner Man har noget på bankbogen for hinanden Man kender sine egne roller og egne værdier Parterne har: FÆLLES MÅL FÆLLES ANSVAR

21 Ringkøbing-Skjern Kommune Fakta-box. 3 x Bornholm 63.000 borgere 40 praktiserende læger 2-3 børne-ungelæger 1-2 lægekonsulenter Masser af stor natur og frisk luft og vindmøller!

22 Og hvad har vi - lægerne og kommunen - så gjort i den nye Ringkøbing - Skjern Kommune?? 1. Bygget på gode samarbejdstraditioner! 2. Lægerne har organiseret sig i Ringkøbing Fjord Lægeforening 3. Lægerne har gennem 1 år deltaget i diverse udvalg o Sundhedscenter lærings- og mestringscenter o Samarbejdsmodel for diverse sundhedsaktører o PhD-udvalg o Beskæftigelsesudvalg 4. Kommune og læger har arbejdet for kommunale praksiskonsulenter o socialområdet o Ældreområdet o Børne- og ungeområdet ( måske) 5. Lægerne repræsenteres måske i politisk styregruppe for sundhedscentret og sundhedsområdet?

23 Vedtægt for Ringkøbing Fjord Lægeforening Ringkøbing Fjord Lægeforening Foreningen af praktiserende læger i Ringkøbing-Skjern Kommune

24 Ringkøbing Fjord Lægeforening Foreningen af praktiserende læger i Ringkøbing-Skjern Kommune Lem-kuren Onsdag d. 11. januar 2006 kl. 17,00 på Smedegården i Lem. Vi har inviteret formand for social og sundheds udvalget i den nye kommunalbestyrelse, politikeren Niels Rasmussen (S) til mødet. Middag kl.18,30 pris 200 kr. Tilmelding snarest og senest 4. januar 2006 på Fax nr. 97 35 45 15. Evt. kan man kombinere betalingen med kontingent betalingen, i alt 700 kr. Jeg kommer til mødet Jeg spiser med Jeg kommer ikke

25 FRA SUNDHEDSLOVEN: Sundhedskoordinationsudvalgene ( med repræsentation fra almen praksis) skal understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og kommunale myndighedsansvar, herunder understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. SAMMENHÆNG KVALITET ØKONOMISK ANSVARLIGT

26 Gamle opgaver: Passe de ældre ordentligt Passe personer med kroniske lidelser ordentligt: o Sukkersyge o Lungelidelser o Hjertesygdomme o Neurologiske lidelser, parkinsonisme, sclerose m.v. o Andre Børne- og unge Sundhedsplejen Skolesundhedstjenesten Misbrugsområdet - SSP Det sociale område: Dagpenge Pension/ fleksjob/ osv. OG DET GÆLDER STADIG ALT SAMMEN

27 Nye opgaver - med nye kommuner: Borgerrettet forebyggelse o Sundhedsplanlægning o Eks. rådgivning, kost, kampagner. o Eks. Rygestopskurser o Understøtte foreningsliv o Sikre trafikforhold osv. Patientrettet forebyggelse o Tidlig opsporing af kroniske sygdomme o Håndtering af patienter med kroniske lidelser Gruppeforløb på brugerniveau Mestringsforløb Undervisning eks. diab.- og astmaskoler Rehabilitering o Genoptr. i amb. regi efter svær sygdom o Social rehabilitering/ mestring Misbrugshåndtering o Forebyggelsesstrategier og tiltag o Ambulant behandling og opfølgning

28 Den Kroniske udfordring 1: Almen praksis hverdag: Akut sygdom: 15 % Kronisk sydom/ kontrol: 50 % Medicinsk uforklarlige tilstande: 35 %

29 Den Kroniske udfordring 2: De 8 folkesygdomme: Hjerte-lungelidelser Muskel-skeletsygdomme Psykiske problemer/ sygdomme Type 2 sukkersyge Kræft Rygerlunger Astma og allergi Knogleskørhed

30 Den Kroniske udfordring 3: Kroniske sygdomme. _ Intensiv Omsorg 1-3% Case manager Kompleks er tovholder Intensiv beh. Sygehuse Understøttende omsorg 20-30% Sygehus og Praktiserende læge er Moderat Tovholdere Kompleks Delt behandlingsansvar Almen praksis/ Shared care Sygehuse Støtte til egenomsorg 65-80% Primærsektor Diagnostik Ukomplicerede Opfølgning Kroniske tilstande Prakt. Læge under kontrol Er Tovholdere i almen praksis

31 Den Kroniske udfordring 4: Flytte grænser Tænke kvalitet Tænke økonomi 1 0,89 10 9 90 91

32 Pluk de lavest-hængende frugter først

33 Klods Hans Molboerne

34 Konklusion: Almen praksis som veldrevne små enheder, tæt på patienten i form af gode faglige teams med højt engagement og arbejdsglæde vil stadig være krumtappen i det danske sundhedsvæsen. Hvis vi vil så kan vi! Men kun sammen med jer andre!!

35 Det bedste er det godes værste fjende.

36 Extra plancher

37 Nutiden og de nye udfordringer: Større enheder Flere og nye opgaver for almen praksis Læger nok? Nye snitflader i samarbejdet med kommuner og region Større krav til målbar kvalitet i vort arbejde Stigende uddelegering af opgaver til personalet

38 Udfordring: Større enheder: Pendulet svinger Rekrutteringsbesvær Ny praktiserende læger - nye krav Nye patienter nye forventninger Bedre muligheder for rationel uddelegering Nye kvalitetskrav Nye maskiner Osv. Svar i den enkelte klinik: Ledelse og god organisation Velbeskrevne funktioner for alle i teamet Apetittelige og velkørende og veldrevne klinikker.

39 Udfordring: Flere nye opgaver : Ændret opfattelse af sygdom hos patienter og læger Sundhedsfremme Screening Forebyggelse Kroniker-omsorg Casemanagers Svar i den enkelte klinik : Prioritering / afgrænsning Samarbejde Uddelegering

40 Udfordring: Større krav til målbar kvalitet i vort arbejde Etiske og faglige krav til os selv Patienternes krav om: opdateret behandling/ visitation ordentlig kommunikation Overenskomstpartens krav om, at penge går til de rigtige ydelser, jfr vores nye overenskomst Vore samarbejdsparters krav om godt arbejde/ god kommunikation o Sygehuse o Speciellæger o Kommuner Svar: Kvalitetssikring/ - udvikling en naturlig ting.

41 Hvad skal vi måle på og hvor skal vi måle? Hvilke redskaber har vi? Videreuddannelsen Efteruddannelses individuelt eller i grupper Audit Supervision i alle afskygninger 100, Datafangst m.v. Den lærende organisation Data omsat til refleksion og læring Gold kontrol Forbudt Svar: Kvalitetssikring/ - udvikling som en naturlig ting i i den enkelte klinik

42