ILLOQARFILIORPUGUT / BYUDVIKLING illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk et byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016
2016 angallateeqqat/ umiaarnikut 150 miss. ca. 150 både / vrag akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 2 af 20
2016 angallateeqqat/umiaarnikut 150 miss. ca. 150 både / vrag 2022 inissiat 90-it 90 boliger akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 3 af 20
illoqarfinnguuttoq assiginngitsunik angissusilinnik illulik piginneqatigiinnerillu assigiinngitsut; inissiat attartorneqarsinnaasut, piginneqatigiilluni inissiat aamma illut nammineq pigisat. najugaqatigiinnik assigiinngitsunik katiterinikkut kingunerisaa; piffiup uummaarinnerulernera. nalimuattoq hektarit sisamat missaaniippoq illoqarfinnguuttussatut siunnersuummi sanaartorfiup initussusaa katillugu 8.200 kvm missiliorpoq, tamanna isumaqarpoq illoqafinnguuttut 20 %-erigaa. eqalugalinnguit ataanni tulattarfiliartaamut sineriak malillugu inuinnarnut tamanut aqqutissiorneqassaaq. illoqarfinnguuttup pinnguartarfiisa marluusut pisuinnaat aqqutaat aqqusaassavaa, kujallermiittoq skateboardertartunut. masarsuk kuullu qulaallugit ikaartarfilirtoqassaaq majuartarfilerlugulu qaqqamut kitaatungaanut inuinnarnut aqqut, skateboardertarfik talittarfillu sanaartorfigiuminarsaanermi ilaassaaq. en blandet bebyggelse med boliger i forskellige størrelser og ejerformer; udlejningsboliger, andelsboliger og ejerboliger. det medfører en blandet beboersammensætning; et mere rigt liv i området. planområdet er på ca. 4 ha den foreslåede bebyggelse rummer ialt ca. 8.200 kvm svarende til en bebyggelsesgrad på 20 %. fra dødemandssvinget til den nye anløbspontonbro anlægges en offentlig kyststi. stien fører til to af områdets legepladser sydligst legepladsen for skatere. der etableres en bro over sump/ vandløb og trapper til fjeldet mod vest stier, skaterpark og anløbsbro indgår i den samlede byggemodning. inissiat attartugassiat lejeboliger illut nammineq pigisat ejerboliger piginneqatigiilluni inissiat andelsboliger akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 4 af 20
illut immamut qaninnerit aappaa affarmik quleriinnik inissiaqarput tassanilu illut akorngi akuttunerupput, isikkivik immallu tungaanut atuisinnaaneq tamanut qulakkeerniarlugu. bebyggelsen ved vandet er i halvanden etage og åbningerne er større end bygningerne, dette sikrer adgang og udsigt til vandet for alle. akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 5 af 20
avannamut illut akuttupput illullu mikisukkaarlutik kujammut illukkuutaat akulikinnerupput inissiaqatigiikkaat anginerullutik mod nord åben bebyggelse med små enheder mod syd tættere bebyggelse med større enheder akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 6 af 20
eqalugalinnguit aqqutaani ammut inuinnaat aqqutaatigoorluni tikitassaavoq illukkuutaat ilutsimikkut assigiiaarnerisigut qalipaasersorneqarnerisigullu illoqarfinnguuppoq illoqarfiup ilaattut immikkuullarissutut; oqaluttuarisaanitsinnit nunatsinni sanaartorneq ileqquusimasoq nutarsarlugu naleqqussagaq. qalipaasersuineq nalinginnaasumik atorneqartarnikoq peqqinnissarqarfimmut (sungaartoq), niuernermut (aappaluttoq), nalunaarasuartaaserisut (qorsuk) aamma imermik pilersuisut (tungujortoq). indgang ad stien fra dødemandssvinget bebyggelsen fremstår som et selvstændigt kvartér hvor bygningerne har et fælles form- og farvesprog; en ny grønlandsk byggeskik med klare referencer til historien. farvepaletten er den klassiske for sundhed (gul), handel (rød), telegrafi (grøn) og vandforsyning (blå). akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 7 af 20
eqalugalinnguit aqqutaani ammut inuinnaat aqqutaatigoorluni tikitassaavoq indgang ad stien fra dødemandssvinget akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 8 af 20
illoqarfiup ilaatapinnguartarfia annerpaajusoq skateboardertarfiuvoq - ukioq naallugu uummaarissumik nuannisarfiusumillu qulakkeerinnittussaq. ineriartortsitsiniarnermut isumassarsiaq najumminnittussaq: illut akornanni uummassuseqarneq! kvarterets største legeplads er skaterparken - den sikrer liv og glade dage året rundt. dét er en bærende idé i projektet: livet mellem husene! akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 9 af 20
ualikkut illut akornanni seqernup tarrikkiartornerani inuuneq. illukkuutaat amerlasuunik kujammut sammisunik oqqisimaffissaqarput avannamit pitarneqaratik innuttaasut akunniffissaliornissaminnut naatsiiviliornissaminnullu periarfissaqarluarlutik livet mellem husene i eftermiddagssol. bebyggelsen indholder mange læ-steder mod syd hvor beboerne kan indrette opholdssteder og haver i læ for den kolde nordenvind akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 10 af 20
illut akornanni inuuneq akornanni oktobarimi unnukkut livet mellem husene en aften i september akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 11 af 20
illoqarfinnguuttoq sumiiffillu illut ilusaat, angissusaat inissinnerilu sumiiffimmut naleqqussarluagaapput. inuusuttunut inissiat quleriit marluk sumiiffinnilu periarfissalinni allerpaaq ataatsimut isersimaartarfilik kangiata tungaani innaaqqissortami allerpaartai tamakkernagu tamakkiisumilluunnit kælderia kitaatigut isaarialik atorneqarsinnaavoq. immap tungaanut narsaamanerusortaani kangiatungaaniit inigisamut isaariaqarpoq, piffinnilu periarfissaqarpat kælderi atorneqarsinnaavoq. tunngaviit tamarmik illumiit tunuarsimaarnerisa nunami aserfallaanernik killiliisuuginnarnatik akunnittarfitsialaassapput illersukkat illumit quleqartut. piginneqatigiilluni illut quleriit marluk kangiata tungaani ataatsimoorussamik isertarfilik sanaartornissap pilersaarutigaa tamanut Paarnanittaaq sumiiffimmilu illunnguutereersuni qulakkeerneqassasut - qaamaneqassasoq, inissaqarluassasoq aamma kangerlummut isikkiveqarneq ornigussinnaanerlu. ilaqutariit marluit aamma ataatsit illui quleriit aappaa affaq marlulluunniit akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 12 af 20
bebyggelsen og stedet husenes form, størrelse og placering er nøje tilpasset stedet. ungdomsboliger i to etager med fællesrum i kælderen hvor terrænnet tillader det på den stejle skråning i den østlige del er der indgang fra vest i underetagen som er en helt eller delvist udnyttet (kælder-) etage. på den fladere skråning mod vandet er der indgang fra øst i stueetagen, og hvor det er muligt udnyttes kælderen. alle bygninger har tilbagetrukket fundament. dermed bliver vores fodaftryk i naturen mindre, og der etableres beskyttede, overdækkede opholdsmuligheder ved husene. andelsboliger i to etager mod øst er der fælles indgang i kælderen bebyggelsesplanen sikrer at alle - også i Paarnat og de øvrige existerende bebyggelser - har lys, luft og udsigt og adgang til fjorden. en- og to-familiehuse i 1-1 1 / 2-2 etager akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 13 af 20
akornanni oktobarimi unnukkut akornanni en aften i oktober akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 14 af 20
paarnaniit igalaakkut isikkivik: inissiat tamarmik akianut isikkivitsik tamaat pigiinnassavaat avannaatungaanut illukkuutaat akorngi akuttunerisa qulakkeerpaat kangerliumanermut suli isikkiveqarnissaq set fra et vindue i paarnat: alle existerende boliger bevarer den fulde udsigt til Akia med den åbne bebyggelse mod nord er der tillige fortsat udsigt til nødhavnen akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 15 af 20
anguniagasatut pilersaarusiaq mulig tidsplan upernaaq 2016 aasaq 2016 ukioq 2016 upernaaq 2017 aasaq 2017 ataatsimiititaliami siullermeerlugu suliarinninneq (aamma kommunalbestyrelsemi) sap. ak. arfinilinni pisortatigoortumik tusarniaaneq ataatsimiititaliami kommunalbestyrelsemilu aappassaanik suliarinninneq arealimik inniminniineq illoqarfinnguuttussamut pilersaarut allaatiginninnerlu suliarineqassapput kommunimut pileraarummut tapiliussamut siunnersuutip siullermeerlugu suliarineqarnera sap. ak. arfineq pingasut pisortatigoortumik tusarniaaneq kommunimut pileraarummut tapiliussamut aappassaanik suliarinninneq ataatsimiititaliami kommunalbestyrelsemilu arealimik inniminniineq sanaartorfigiuminarsaanermut pilersaarut inissiat minnerit 32-it sanaartornissaannut suliassaq sanaartorfigiuminarsaanermut sanaartorneq aallarnerneqarpoq forår 2016 sommer 2016 vinter 2016 forår 2017 sommer 2017 forår 2019 forår 2021 1. behandling i udvalg (og kommunalbestyrelse) 6 ugers offentlig høring 2. behandling i udvalg og kommunalbestyrelse arealreservation bebyggelsesprojekt og planmaterialer udarbejdes 1. behandling af forslag til kommuneplantillæg 8 ugers offentlig høring 2. behandling af kommuneplantillæg i udvalg og kommunalbestyrelse arealtildeling byggemodningsprojekt byggeprojekt for 32 små boliger overordnet byggemodning byggeriet indledes 32 boliger klar til indflytning 26 boliger klar upernaaq 2019 inissiat 32-it nutserfigineqarnissaminnut piareerput forår 2022 de sidste 28 boliger overdrages upernaaq 2021 upernaaq 2022 inissiat 30-it naammassipput inissiat 28-it kingulliit tunniunneqassapput sommer 2022 sidste oprydning, færdiggørelse af legepladser, stier, terræn og asfalt aasaq 2022 iluarsaassineq kingulleq, pinnguartarfinnik, inuinnaat aqqutissaannik, nunaminertamik asfaltimillu naammasisaaneq akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 16 af 20
pilersaarusiap annertussusaa #7 projektomfang # 1 illoqarfinnguuttussamut pilersaarusiaq kommunimullu pilersaarummut ilassutit sanaartorfigiuminarsaanermut pilersaarusiaq inuusuttunut inissianik sanaartornerit # 2 sanaartorfigiuminarsaanermut pingaaruteqarnerit #6 # 1 bebyggelsesprojekt og materialer til kommuneplantillæg byggemodningsprojekt byggeprojekter ungdomsboliger # 2 overordnet byggemodning # 3 inissiat marlunnik initallit 24-it inissiat 24 inissiat pingasunik initallit arfineq pingasut inissiat 8 # 4 inissiat marlunnik initallit 14-it inissiat 14 inissiat pingasunik initallit sisamat inissiat 8 piginneqatigiilluni inissiat sisamat inissiat 4 #5 #4 # 3 24 to-rumsboliger 24 boliger 8 tre-rumsboliger 8 boliger # 4 14 to-rumsboliger 14 boliger 4 tre-rumsboliger 8 boliger 4 andelsboliger 4 boliger # 5 piginneqatigiilluni inissiat 12-it inissiat 12 # 5 12 andelsboliger 12 boliger # 6 ilaqutariit marluit illui sisamat inissiat 8 ilaqutariit ataatsit illui marluk inissiat 2 # 6 4 to-familiehuse 8 boliger 2 enfamiliehuse 2 boliger # 7 ilaqutariit marluit illuat pingasut inissiat 6 ilaqutariit ataatsit illuat sisamat inissiat 4 nunap ilusaanik naammassisaaneq #3 # 7 3 to-familiehuse 6 boliger 4 enfamiliehuse 4 boliger færdiggørelse terræn katillugit inissiat 90 ialt 90 boliger akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 17 af 20
nunap ilusaa kipisanngorlugu uuttuut 1:1.000 terrænsnit skala 1:1.000 quassuup qimerlua kote miss. 16 ilaqutariit ataatsit illuat nutaaq kipkote miss. 14,5 aqqusineq biilillu unittarfiat kote aqquserngup qeqqani miss. 10,0 ilaqutariit marluit illuat kipkote miss. 20,0 paarnat kipkote miss. 38,5 fjeldryg kote ca. 16 ny en-familiebolig kipkote ca. 14,5 vej og parkering kote vejmidte ca. 10,0 nyt dobbelthus kipkote ca. 20,0 paarnat kipkote ca. 38,5 akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 18 af 20
akornanni manna pilersitsisoraa Peter Kristensen, tømrerfirmaet MesterByg ApS-imit piginneqataasoq sanasunullu naalagaasoq, ukiunilu kingullerni 16-ini Nuummi inissialianik inuussutissarsiorfinnillu sanaqataasarsimasoq. ILLOQARFILIORPUGUT / BYUDVIKLING akornanni pilersinneqalerpoq akornanni under stiftelse postbox 1882 3900 nuuk pilersaarusiorneq, sanaartorfigiuminarsaaneq sanaartornerlu aammattaarlu ikkussuineq tamaanimiunit slisoqarluni aamma siunnersuisoqassaaq, sulisartoqarluni sanaartugassanik suliassinneqartartoqassaaq. ataaseq arlallilluunniit taakkunannga akornanni piginneqataalernissaminnut periarfissaqassapput. piginneqataanerup qulakkeerutigissavaa sanaartornerup ingerlanerani suliarilluagaanissaanik eqqumaarinninneq. pilersaarusiaq projekt: arkitekt thomas riis aps akornanni stiftes pt. af Peter Kristensen som er medejer og leder af tømrerfirmaet MesterByg ApS, som de seneste 16 år har opført boliger og erhvervsbyggeri i Nuuk. projektering, byggemodning og byggeri og installationer vil blive udført af lokale rådgivere, håndværksmestre og entreprenører. en eller flere af disse vil blive inviteret ind i ejerkredsen af akornanni. medejerskabet skal sikre højere kvalitetsbevidsthed under arbejdernes udførelse. akornanni illoqarfiup ineriartornissaanut nunap ilaanut: 3A6, Nuuk / byudviklingsprojekt for område 3A6, Nuuk 4. martsi 2016 - arkitekt thomas riis aps qupp. / side 19 af 20
akornanni ansøgningsbilag 4 beskrivelse Nedenstående beskrivelse er disponeret på baggrund af forvaltningens tjekliste i forbindelse med projektansøgninger, dateret 01032016, bhst. Bevaringsværdier / kulturmiljøer Qasigiannguit er for mange nuummiut det samme som nødhavnen - det sted vi søger ind når vinden er for hård til at gå uden om næsset. Det forhold vil vi gerne styrke ved at indkoorporere en pontonbro med fast brofæste i projektet. Broen skal være offentlig tilgængelig, men det er en facilitet som vi indforskriver som ejerforeningens drift- og vedligeholdsforpligtelse. Området ligger umiddelbart nedenfor en af Nuuks bedre bebyggelser - Paarnat som står meget markant med sine 4 gårde i grønt, pastelblå, vissenrød og grågul. Projektet mimer ikke et tilhørsforhold til Paarnat, men respekterer den ved at etablere et nyt kvartér med sin egen identitet uden at kompromittere Paarnat - hvor boligerne i øvrigt bevarer deres udsigt til Akia og mulighed for at følge aktiviteterne i nødhavnen. Der er så vidt vi kan vurdere ikke fortidsminder i området. Den del af arealet som vi vil bebygge er ad flere omgange molestreret; opbygning af dæmning til dødemandssvinget, etablering af hovedkloakledning og mange års tjeneste som båd-oplag ( og -dump ) har fjernet de sidste spor af oprindelig vegetation og eventuelle fortidsminder. Forholdet til omgivelserne, herunder - indplacering - byrum - opholdskvalitet - rumforløb og stiforbindelse Projektets bebyggelse er eentydigt bestemt af stedets topografi, udsigtsforhold, solindfald og attraktioner. I den nordlige del er nærheden til nødhavnen den stærkeste attraktion, medens den sydlige del har kontakt til vandløbet og de omliggende sumparealer. Topografien og vort princip for at håndtere denne ses bedst i principsnittegningerne i illustrationshæftet: Bebyggelsen er en sammenhængende streng, men den er underopdelt i 3 afsnit med gradvis overgang imellem sig. I det nordlige afsnit er bebyggelsen mod vandet flad, smal og meget åben for at sikre uhindret adgang og udsigt til nødhavnen. Bygningerne ligger let vifteformet for at understrege dette både oplevet fra det nye byrum og fra Paarnats lyseblå gård. Til den anden side er bygningerne højere og tættere og ligger hævet et stykke op på fjeldet. Hermed danner de en delvist beskyttende væg for byrummet, og der efterlades en hulning hvor bilerne kan puttes uden at være for støjende i det visuelle landskab. I det midterste afsnit fortættes og forhøjes bebyggelsen på begge sider. Vi har passeret bugtens afslutning, og her bliver de største værdier læ-muligheder internt i bebyggelsen; værn mod nordenvinden.
Det sydlige afsnit består af tre bygninger som afrunder bebyggelsen som en skærm mod den visuelle (og audielle) støj fra dødemandssvinget, og drejer byrummet og bevidstheden over mod de nye attraktioner som etableres på fladen over vådområdet: Legepladsen med skaterparken som det centrale. Bebyggelsens rum har ca. samme bredde som Paarnats gårde, men da bygningerne er meget lavere og mere åbne, vil byrummet opleves meget luftigt og åbent. Især i den nordlige del er det landskabets rum som fortsat dominerer oplevelsen af stedet - her underordner bygningerne sig naturlandskabet. Ophold og aktivitet i uderummet vil være knyttet til 3 forhold: a. Lokalt vil der mellem bygningerne og i de enkelte bygningers indadgående hjørner samt ved fjeldskråninger være lommer med solskin og læ for nordenvinden. Her etablerer beboerne selv sine steder efter erfaring. b. Centralt etableres 3 byggede opholdssteder: I den nordlige del en legeplads med fælles grill-steder og siddemuligheder. I midten en legeplads med plateuer og traditionelt legepladsudstyr for yngre børn. I den sydlige del en større lege- og opholdsplads, hvor skaterparken er væsentligste attraktion. c. Adgangsforhold. Der etableres en kyststi som i begge ender knyttes til området. Existerende naturstier mod vest hjælpes på vej med en bro over vandløbet og med en trappe som fører op på fjeldet nord for qernertunnguitbebyggelsen. Fra dødemandssvinget til pontonbroens brohoved vil der fremover være tilgængelighed for kørestole og barnevogne. Internt i bebyggelsen udlægges vejen som sive-legegade, men i perioder uden sne vil det åbne, flade terræn udgøre et naturligt færdsels- og opholdsareal. Kyststien tager sit udgangspunkt i existerende sti langs Eqalugalinnguit. Dette skal dels sikre en hurtig rute for områdets beboere til busstoppested og gang- og cykelforbindelse til Nuuk, dels skal det signalere til offentligheden, at kyststien ER offentlig og dermed at skaterparken osse er; tilknytningen her er invitationen. - byggemodning - etaper for byggeriet Byggemodningen udføres i etaper: Først etableres alle hovedforsyningsledninger, som lægges i et tracé der forventes at følge existerende kloakledning. Forsyningssteder forventes at være fra ledninger som ligger i Eqalugalinnguit-traceet. Existerende vejadgang anvendes i starten som arbejdsvej. Samtidig indledes arbejderne på en ny vejforsyning til området fra øst. Så snart det nye vejtracé er etableret overgår det til arbejdsvej og adgang fra Eqalugalinnguit anvendes herefter kun til til- og frakørsel af tunge materialer for at reducere støjbelastningen på existerende boliger langs den nye vej. Når alle hovedforsyningsledninger og vejtracé er på plads udføres detailbyggemodningen efterfølgende i takt med de enkelte bygge-etaper. Den afsluttende del af byggemodningen - dvs. de arbejder som efterfølgende enten overdrages til offentlig forsyning eller til ejerforeningens ansvar, er udlægning af asfalt på veje og parkeringspladser, og færdiggørelse af legepladser, sti og pontonbro. Byggeriet udføres i etaper som tilrettelægges af hensyn til logistik og til de først indflyttende beboere; vi arbejder os fra syd mod nord, for til sidst at trække os ud ad den nye vej - ligesom når man maler et gulv og slutter heldigt af ved udgangen. Etaperne fremgår i øvrigt af illustrationer i hæftet.
- skala Den sydlige del af bebyggelsen vil opleves som en aflukning - beskyttelse af det i øvrigt åbne byrum. Her står bygningerne med 2 beboelsesetager over delvist anvendte kældre. De små boliger har dog hver sin lille altan, hvilket gør bygningernes skala let aflæselig. Den midterste del har på en kort strækning by-mæssig skala med to-tre etager på hver side. I den nordlige del diffunderer byrummet ud mellem husene og det er landskabets skala som sætter dagsordenen. Det er dog en overkommelig landskabelig skala med fjeldskråninger som er relativt let befærdede. - ubebyggede arealer - terrænregulering - formsprog - detaljering - materialer - stoflighed og farver - sol- og skyggeforhold - bæredygtige tiltag En af projektets bærende ideer er at etablere en sammenhængende bebyggelse af meget forskelligartede funktioner. For at styrke kvarterets liv vil vi blande mennesker og familier med forskellige baggrunde og i forskellige livssituationer. Mod syd har vi små to- og tre-rums udlejningsboliger som vil tiltrække studerende par og enlige og andre med en meget lille husstandsindkomst. I midten har vi nogle andelsboligforeninger som også forventes at rumme familier fra midten af samfundet, og som forventes at give en god forankring for bydelen, med andelsboligforeningernes sammenhold som ofte er stærkere end i andre boligformer. Og i nord slutter vi af med nogle store en-familiehuse som vil tiltrække den øvre del af middelklassen - men kun den del som accepterer at indgå i et bebyggelsesfællesskab med andre i en anden livssituation. Endelig inviterer vi offentligheden ind i bebyggelsen med legepladser, kyststi og pontonbro. Vi tror på at dette alt sammen vil være medvirkende til at opnå et bykvarter med stort fællesskab og ansvarsbevidsthed, og dermed lang levetid. Det kalder vi bæredygtighed; social bæredygtighed. Sammenhængen etablerer vi på to måder. Dels at udforme selve bebyggelsesplanen som et sammenhængende forløb. Der er ikke tale om gårde eller klynger men en streng. Dels ved at udforme alle bygninger i et fælles formsprog med nogle klart genkendelige, fælles karakteristika. Formmæssigt kendetegnes bebyggelsen af to meget klare træk: Det ene er en stærk retning, hvor bygningernes ansigt, markeret ved taghældning, åbenhed (vinduer) og altanerne alle peger mod udsigten og det åbne landskab eller fjordskab. Det andet er ønsket om at efterlade et lille fodaftryk. Alle fundamenter er trukket tilbage fra facadelinien hvorved både erobringen af fjeld og fundamentets højde minimeres. Det giver en karakteristisk bygningsform som er let genkendelig i hele kvarteret. Stoflighed og materialer skal bearbejdes yderligere i projektet, men også her er det et krav at der skal være sammenhæng i bebyggelsen. Det foreslåes pt. at alle facader og gavle farves med een af fire klassiske, grønlandske facadefarver. På enfamilie- og dobbelthuse kan det være malede brædder; på etageboliger kan brandkrav nødvendiggøre anvendelse af andre materialer i samme farve. Alle trapper, adgangsdæk og de stiforløb som udføres som trækonstruktioner, både offentlige og private, udføres med gangplanker i ubehandlet træ og sortmalede konstruktioner. Alle fundamenter og kældervægge tjæres sorte eller beklædes med sorte brædder, plader eller puds. Opholdselementer, skaterramper og legepladsudstyr udføres i lys beton eller ubehandlet tømmer for at etablere en klar forskel til bygningernes overflader.
Folkene bag akornanni har i en årrække opført forskelligartede boligbebyggelser i Nuuk. Der projekteres altid med større varmeisoleringsgrad end krævet i reglementet, og der arbejdes altid med vindafskærmning og beskyttelse af indgange, styring af dagslysindfald og solindstråling afhængigt af rummenes funktion. Byggeteknisk lægges der stor vægt på tæthed i vind- og dampspærreplanet, og rigelig udluftning af regnskærm og tagflade. Dermed opnåes lave drift- og vedligeholdsomkostninger, sundt indeklima og lang levetid for bygningerne. Det kalder vi bæredygtighed; teknisk-økonomisk bæredygtighed. - tekniske detaljer / installationer - skiltning - belysning Byggeriet tilsluttes offentlig forsyning for vand, el og kloak samt telekommunikation. Det forventes at kommunen opretholder sit ejerskab af hovedkloakledningen og eventuelt overtager større, fælles tilslutningsledninger i terræn. Det forventes at Nukissiorfiit overtager ejerskab af hovedvandledningen medens stikledninger ejes af den enkelte bygnings ejerforening. Dele af Eqalugalinnguit er udlagt som potentielt fremtidigt fjernvarmeområde, så vi vil tilbyde Nukissiorfiit at der kan etableres fjernvarmeledninger under byggemodningen, som da kan ligge klar i terrænnet til fremtidig tilslutning. Der er ikke pt. påregnet skiltning i området. Det må være op til kommende ejerforening at beslutte opsætning af eventuelle nødvendige ordensregler for legepladser og pontonbro. Sivegade, parkering og øvrige areal mellem husene oplyses primært af belysning ved de enkelte bygningers adgangsveje; -stier og -trapper, samt. Sekundært opsættes orienteringsbelysning med lave armaturer. Det er ønsket at nordlys og stjernehimmel kan opleves indefra bebyggelsens rum. Kyststien markeres med orienteringslys som punkter, men oplyses ikke generelt overalt. Den overordnede holdning er at man skal kunne færdes trygt frem til sin bolig, men udenfor de nødvendige trafikruter må der gerne være lommer hvor man fx. som ung kan være mindre overvåget. Sådan for exempel at kyst-stien osse kan fungere som kys-sti. Thomas Riis, Nuuk, 3. marts 2016.
N akornanni bilag 1: situationsplan 1:1.000 stiplet linie viser hvor terrænsnittet på hæftets side 15 er lagt
< 10 m > N pontonbro akornanni bilag 2: bebyggelsesplan 1:500 - nordlige halvdel enfamiliehuse legeplads nord grillplads tofamiliehuse parkering kyststi legegade max 15 km/t adgangsvej til kvarteret legeplads midt legeplads midt
legeplads midt N kyststi legegade max 15 km/t akornanni bilag 3: bebyggelsesplan 1:500 - sydlige halvdel andelsboliger som etagehuse med 2 boliglag parkering andelsboliger legeplads syd skaterpark to- og trerumsboliger som etagehuse i 2 boliglag fællesfunktioner i kælder hvor terræn giver mulighed for det Eqalugalinnguit < 10 m >