Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn



Relaterede dokumenter
I Assens Kommune lykkes alle børn

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.

Forord. Læsevejledning

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion - begreb og opgave

Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger

Notat. Bilag 1. Tværgående analyse af de decentrale udviklingsstrategier. Pædagogiske tendenser i områdeinstitutionerne på dagtilbudsområdet

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Revideret kommissorium

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Lær det er din fremtid

UDKAST Faglig Ledelse

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole

OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på kr.

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Skole. Politik for Herning Kommune

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Inklusionspolitik på Nordfyn

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Udvikling af styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole for de 4-8 årige børn ( )

Læseplan for sprog og læsning

I Assens Kommune lykkes alle børn

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Udgave 26. februar Indledning

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

INKLUSION i Assens Kommune

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Kvalitetsrapport 2014

Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune

Retningslinjer vedr. tilsyn af dagpasningstilbud i Egedal Kommune. Indledning

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune års-området

PRAKTIKBESKRIVELSE. Daginstitution Drejens. Agerøvej Kolding.

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

FMKs fire ledelseværdier

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Kommunens navn: _Silkeborg

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Om Videncenter for velfærdsledelse

Inklusion og stærke børnefællesskaber

Evaluering af inklusion

Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Områdeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.

Bilag 3. Projekt: I Assens kommune lykkes alle børn. Opsamling på evaluering juni Stort Udbytte / Grøn

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Læring og Samarbejde

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Inklusion i Dagplejen

Notat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010

dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar

Transkript:

Notat Til: Børne og Undervisningsudvalget Kopi til: Chefgruppen og herunder den tværgående ledergruppe i Børn og Undervisning, decentrale ledere samt projektleder i projekt Opkvalificering af den tidlige indsats Fra: Styregruppen i projekt I Assens Kommune lykkes alle børn Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn Statusnotat på baggrund af decentrale udviklingsstrategier med konkrete idéer til det videre arbejde Indledning Projekt I Assens Kommune lykkes alle børn henter sine grundlæggende antagelser i Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven, Assens Kommunes sammenhængende børnepolitik samt Salamanca Erklæringen fra 1994. Erklæringen blev underskrevet af 96 lande og 28 organisationer og definerer de grundlæggende tanker i begrebet inklusion: Salamanca erklæring fra 1994, 1 i uddrag: Vi tror på og erklærer hermed at: 1. alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, 2. ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, 3. uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, 4. de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, 5. almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. 1 Se venligst Undervisningsministeriets publikation for yderligere information: http://pub.uvm.dk/1997/salamanca.pdf

Den første fase af projekt I Assens Kommune lykkes alle børn er ved at være tilendebragt. Alle områdeinstitutioner, landsbyordninger og skoler har i perioden fra januar til juni 2011 arbejdet med at skitsere udviklingsstrategier for fusionsprocesser samt etablering af inkluderende læringsmiljøer for alle børn. Der har således været fokus på innovation og nytænkning, og dette har båret arbejdet med fusionsprocesserne i de nye områdeinstitutioner og landsbyordninger. Eksempelvis er arbejdet med at skabe nye, fælles medarbejdergrupper og kulturer igangsat, og der gøres mange forskellige tiltag for at fremme disse processer. Der er taget hul på at udvikle pædagogiske visioner for de nye enheder, der vil skabe yderligere pædagogisk sammenhæng med fokus på et ressourceorienteret og inkluderende grundsyn i forhold til det enkelte barns udviklingsog læringsbetingelser. Der eksperimenteres med nye pædagogiske metoder og inddragelse samt uddannelse af decentrale ressourcepersoner til kvalificering af det almene, pædagogiske arbejde. Ydermere er det på skoleområdet lykkes at forandre på en hundredårig organisationsform, eksempelvis gennem forsøg med holdundervisning på hold af varieret størrelse, linjeopdelt undervisning i udskolingen samt forsøg med aldersintegrerede klasser i indskolingen. De decentrale udviklingsstrategier ligger nu på områdeinstitutionernes, landsbyordningernes, - og skolernes hjemmesider og vil i de kommende år danne rammen for den decentrale udvikling. På Aksen er projektstedet fortsat rammen for den fælles udvikling og understøttelse af processen. Projektets metode I projektet har alle 21 Dagtilbud & Skoler været forpligtet på at udarbejde en decentral udviklingsstrategi ud fra et fælles defineret kommissorium. Som inspiration til arbejdet har der været afholdt en konference om inklusion, hvor blandt andet Bent Madsen, tidligere direktør I Nationalt Videncenter for Inklusion/Eksklusion, holdt oplæg for 143 medarbejdere, ledere og ressourcepersoner fra hele Børn og Undervisning. Der har været 2 fyraftensmøder med psykolog Finn Godrim, hvor godt 500 medarbejdere deltog samt videndelings arrangementer og inspirationsmøder med lokale og eksterne praktikere fra dagtilbuds og skoleverdenen 2. 2 Se bilag 2 med arrangementer i projektet 2 Side 2 af 6

Evaluering af projektet: den vigtigste læring Samlet set har evalueringen 3 af projektet været yderst positiv. Tilbagemeldingerne i forhold til det læringsmæssige udbytte fra projektet har været mangfoldige, men særligt den eksterne faglige inspiration fra engagerede og professionelle praktikere og teoretikere samt at kunne udvikle, drøfte og videndele sammen med andre kolleger i Assens Kommune har været givende. At have en bundet udviklingsopgave, hvor de decentrale dagtilbud, landsbyordninger og skoler selv definerer indholdet nævnes også som den helt store gevinst ved projektet. Dette har ifølge evalueringen skabt ejerskab til forandringsprocesserne, der iværksættes decentralt som følge af projektet, og fremadrettet efterspørges der således også lignende pædagogiske udviklingstiltag i det samlede Dagtilbud og Skole. Udfordringer for det læringsmæssige udbytte i projektet har særligt været i forbindelse med den manglende afklaring at landsbyordningsetablering i Ebberup jf. ansøgning til udfordringsretten om forsøgstilladelse. Dette har givet nogle uafklaretheder i den nyetablerede landsbyordning, der dog løbende har været søgt løst og understøttet både administrativt og politisk. Endvidere har nogle oplevet, at de afholdte opstartseminarer var forvirrende, og der sendes også forskelligartede signaler i forhold til enkelte oplægsholdere på inklusionskonferencen. Det fremadrettede De decentrale udviklingsstrategier fra områdeinstitutioner, landsbyordninger og almene skoler er blevet gennemlæst og analyseret med henblik på, at kunne uddrage fælles læring til det videre arbejde i projektet. Analysen af dette kan læses særskilt i bilag 1 til dette statusnotat. Endvidere er der indgivet idéer til det videre arbejde både skriftligt og mundtligt på ledermøder. Med udgangspunkt i dette er det muligt at konkretisere følgende idéer til det videre udviklingsarbejde: 3 Se bilag tre med de samlede evalueringsudsagn. 3 Side 3 af 6

Idéer til opfølgningstiltag i Børn og Undervisning og herunder Dagtilbud og Skole: Kompetenceudvikling mod inklusion: Uddannelse af decentrale medarbejdere på diplomniveau i forhold til inklusion Udvikle kompetenceudviklingsforløb for almene medarbejdere og ressourcepersoner, hvor arbejdsmetoden fra I Assens Kommune lykkes alle børn anvendes (fælles inspiration med oplæg fra teoretikere og praktikere, vejledning og videndeling blandt deltagere samt forpligtende udvikling af handleplaner, hvor medarbejdere konkret forandrer den pædagogiske praksis) Etablere et inklusionsnetværk for decentrale ressourcepersoner, der understøtter arbejdet med inklusion i dagligdagen Tematisere og afholde initiativer der kvalificerer vejledere i forhold til vejlederrollen og udnyttelse af ressourceteam i de enkelte enheder Afholde fyraftensmøder for medarbejdere i samarbejde med decentrale ledere, der understøtter de decentrale udviklingstiltag og bidrager til fællesskab om inklusionsopgaven. Specialområdet: Tilvejebringe videndeling og refleksionsmuligheder omkring inklusion for team og skoleledelser omkring specialklasser Etablere kvalitetsudvikling af de fælleskommunale specialklassetilbud i Assens Kommune med fokus på inklusionsforsøg Koordinering, samarbejde og nytænkning i forhold til udviklingen af støttepædagogområdet jf. Inklusionsprojektet. 4 Side 4 af 6

IT: IT - i dagtilbud og landsbyordninger: indkøbe fælles digitale kommunikationssystemer, eksempelvis Børne Intra, der understøtter implementeringen af de nye organisationer og muliggør samarbejde og faglig videndeling på tværs af de enkelte huse og afdelinger særligt i landsbyordninger, der både fagligt er tilknyttet dagtilbudsfaglighed og skolefaglighed. Den administrative organisation: At der udarbejdes en: Børnepolitisk Vision med udgangspunkt i de visioner udviklingsstrategierne præsenterer fra de enkelte områdeinstitutioner. Udvikling af kvalitetsskabelon for landsbyordninger, der både kvalitetssikrer dagtilbudsloven og folkeskolelovens elementer. Udvikle fora, eksempelvis på fælles ledermøder, hvor dagplejen, områdeinstitutioner, landsbyordninger og almene skoler i områderne får mulighed for at udvikle og videndele omkring børns overgange, samarbejdsmuligheder og inklusion. Anden udvikling: Påbegynde udvikling i forhold til Inklusionsfremmende velfærdsteknologi. Inklusionsfremmende velfærdsteknologi kan på sigt støtte sårbare børn og unge til øget selvhjulpenhed og eventuel højere deltagelse i almenområdets pædagogiske tiltag. Igangsætte udviklingsarbejde i forhold til at understøtte arbejdet med rullende skolestart og førskolegrupper. Pædagogisk markedsdag om temaet inklusion hvor alle områdeinstitutioner, landsbyordninger og almene folkeskoler præsenterer konkrete inklusionstiltag til inspiration for alle i Dagtilbud & Skole 5 Side 5 af 6

I det fremadrettede arbejde vil flere af de ovenstående idéer blive drøftet både i relevante lederfora samt i den tværgående ledergruppe, blandt andet i forbindelse med projekt Inklusion. Endvidere vil opfølgning på de decentrale udviklingsstrategier ske gennem kvalitetsaftaler og kvalitetsrapporter. Venlig hilsen Esben Krægpøth /Gitte Kai Nielsen og Merete Storgaard Jensen 6 Side 6 af 6