Svar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF) Dette notat besvarer spørgsmål vedr. en evt. flytning af Aarhus Lufthavn til Thomasminde, stillet af byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) d. 8. juni 2015. Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling (Økonomistyring og Finans og Erhvervs- og Byudvikling). 1) Hvad er forventningen til infrastrukturudgifter til en ny lufthavn ved Thomasminde? Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges noget om forventninger til infrastrukturudgifter til en evt. ny lufthavn i Thomasminde. Udgifter til etablering af vejanlæg fra Randersvej (rute 180) er inkluderet i anlægsprisen. 2) Hvad forventes det, at en lukning af Aarhus Lufthavn i Tirstrup vil koste? Som det fremgår af indstillingen til Aarhus Byråd er udgangspunktet, at der skal ske en flytning af Aarhus Lufthavn i Tirstrup til en eventuel ny lokalitet. En flytning af Aarhus Lufthavn vil formentlig føre til en positiv business case, da området kan anvendes til andre formål. Side 1 af 7 BORGMESTERENS AFDELING OG TEKNIK OG MILJØ Erhverv og By Aarhus Kommune Erhverv og By Rådhuset, Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 21 93 Direkte e-mail: mavj@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 15/017097-2 Sagsbehandler: Maria Fønss Vestergaard 3) Hvad er det forventningen at en VVM-redegørelse vil koste? Hvad var prisen anslået til i 2003? Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges noget om hvad en VVMredegørelse vil koste og den anslåede pris for en VVM redegørelse i 2003 kendes ikke. Forud for igangsættelse af en VVM redegørelse skal der dog udarbejdes en byrådsindstilling, hvori omkostningerne beskrives. 4) Er det korrekt at udgifter til ekspropriation af luftrummet ikke er indregnet? Hvis ja, hvad vil det koste? Luftrum kan ikke eksproprieres. 5) Er udgifterne forbundet med låntagning til dækning af underskuddet i de første år regnet ind i scenarierne i rapporten? Hvis ikke hvad vil udgifterne hertil være?
Der er ikke indregnet rente af underskuddene i de første år. Såfremt ejerne/investorerne ønsker, at underskuddene forrentes, vil der eksempelvis med udgangspunkt i scenariet med en 2.400 meter bane og et lavt passagergrundlag skulle betales rente af underskud på 82.497.583 kr. i 2025, underskud på 62.067.989 kr. i 2026 samt underskud på 37.289.495 kr. i 2027, jf. afsnit 9.2 i analysen. Hvis det forudsættes, at der skal betales en rente på 2 % p.a., vil underskuddene isoleret set give følgende udgift p.a.: 1,65 mio. kr. for 2025, 1,24 mio. kr. for 2026 samt 0,75 mio. kr. for 2028. Side 2 af 7 6) Hvad vil det koste at udvide lufthavnen, hvis/når man når 1,5 mio. passagerer årligt, og kapacitetsgrænsen nås? Grontmij oplyser i bilag 8 til analysen, at en etape 2 med udbygning af startbanens længde, vejanlæg, terminal, parkeringsfaciliteter m.v. er knap ½ mia. kr. dyrere end etape 1, der har en anslået udgift på 2 mia. kr. (Thomasminde). 7) Hvad vil det koste at udvide antallet af parkeringspladser, hvis/når man når 1 mio. passagerer årligt, og kapacitetsgrænsen nås? Grontmij oplyser i bilag 8 til analysen, at en udbygning af vej- og parkeringsanlæg i en etape 2 er ca. 30 mio. kr. dyrere end etape 1, der har en anslået udgift på knap 50 mio. kr. (Thomasminde). 8) Hvorfor er der i de økonomiske scenarier henvist til en årlig passagervækst på 2 %, når rapporten anslår en årlig vækst på 1-2 %? Grontmij har valgt 2 % i de forudsætninger, der ligger til grund for de økonomiske beregninger. 9) Hvad vil passagergrundlaget være, hvis der etableres en Kattegatforbindelse? Grontmij har lagt til grund, at en eventuel Kattegatforbindelse ikke er realiseret i 2025, hvorfor Grontmij i analysen ikke har medtaget effekten af en eventuel Kattegatforbindelse. 10) Hvordan er afdragsprofilen på lånet i de økonomiske scenarier? Grontmij oplyser, at der er tale om et fast linært afdrag over låneperioden.
11) Hvorfor har man valgt at anvende et typisk offentligt anvendt finansielt vurderingsinstrument som diskonteringsrente, frem for principper anvendt i det private erhvervsliv som gennemsnitlige kapitalomkostninger? Og er en diskonteringsrenten på 4 % ikke lavt sat for et privatfinansieret projekt? Side 3 af 7 Grontmij har valgt en metode, der indebærer anvendelse af en diskonteringsrente en metode, der ofte anvendes i såvel privat som offentligt regi ved udarbejdelse af en business case. Grontmij har valgt de i analysen anvendte diskonteringsrenter. 12) Jeg vil gerne bede om at der udarbejdes grafer vedr. akkumuleret nutidsværdi, der viser situationen ved rente på hhv. 3 % og 4 % Grontmij har valgt ikke at medtage disse figurer i analysen, hvorfor udarbejdelse af supplerende grafer forudsætter særskilt bestilling hos Grontmij. 13) Jeg vil gerne bede om, at der udarbejdes en graf vedr. akkumuleret nutidsværdi, der viser situationen, hvis man indregner udgifter på 1 mia. kr. til terrænregulering ved en rente på hhv. 2 %, 3 % og 4 %. Grontmij har valgt ikke at medtage disse figurer i analysen, hvorfor udarbejdelse af supplerende grafer forudsætter særskilt bestilling hos Grontmij. 14) Såfremt der kan gives et bud på udgifterne (bl.a. infrastruktur, lukning af eksisterende lufthavn oma.), der er spurgt ind til ovenfor bedes de indregnes i scenarierne i punkt 12 og punkt 13. Jf. svar på spørgsmål 1 og 2, kan disse udgifter ikke indregnes i en evt. bestilling af supplerende grafer, jf. svar på spørgsmål 12 og 13. 15) Jeg vil gerne bede om en uddybning af flg. sætning på side 83: I udgangspunktet kan en lufthavn ikke placeres i NFI (nitratfølsomme indsatsområder). Af den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 vedr. byudvikling og Områder med særlige Drikkevandsinteresser fremgår: NFI-områder bør friholdes for byudvikling. Der kan dog planlægges for mindre grundvandstruende virksomheder såfremt der ikke er alternative beliggenheder udenfor NFI og såfremt der er meget vægtige planlægningsmæssige hensyn. Der kan ikke planlægges for potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg og der kan ikke planlægges for særligt grundvandstruende virksomheder.
En eventuelt VVM-redegørelse vil skulle behandle dette emne detaljeret beskyttelse af grundvandet. Side 4 af 7 16) Hvor stor en del af antallet af vindmøller i Aarhus Kommune udgør de 20 vindmøller i nærområdet til Thomasminde? Hvor stor en del af elproduktionen fra vindmøller i Aarhus Kommune udgør de 20 vindmøller? Der er i alt 19 store vindmøller i Aarhus Kommune med en totalhøjde på fra 42 til 69 meter. Alle møllerne indgår i undersøgelsesområdet for en evt. ny lufthavn ved Thomasminde og udgør dermed 100 % af den nuværende nævneværdige elproduktion baseret på vind i Aarhus Kommune. Præcist hvor mange af disse der forudsættes fjernes er ikke helt klart, men af Grontmij rapportens kortbilag 6.3 fremgår, at i hvert fald 16 store møller i Aarhus Kommune tydeligvis ligger kritisk i forhold til en eventuel lufthavn ved Thomasminde. Af kortbilaget fremgår endvidere at yderligere ca. 20 vindmøller de fleste i nabokommunerne ligger mere eller mindre kritisk i forhold til en eventuel lufthavn ved Thomasminde. I anlægsbudgettet opereres med at der skal fjernes 20 vindmøller. 17) Er det overhovedet muligt at finde andre egnede lokaliteter til så mange vindmøller andre steder i Aarhus Kommune, hvis de skal flyttes? De møller som vil være i konflikt med en eventuelt lufthavn vil formodentligt blive erstattet økonomisk, ikke flyttet. 18) Hvordan vil man håndtere de boligarealer og fritliggende huse der ligger indenfor de blå 70dB konturer på Figur 7-1 (side 111) bl.a. i byerne Todbjerg, Mejlby, Hårup, Grundfør, Skødstrup etc. En eventuelt VVM-redegørelse vil skulle behandle dette emne detaljeret beskyttelse af støjfølsomme områder. 19) Hvordan vil man håndtere de boligarealer og fritliggende huse der ligger indenfor de røde cirkler med < 10 db overskridelse - og den sorte cirkel med overskridelser på < 10dB - Todbjerg, Hårup, Løgten etc. En eventuelt VVM-redegørelse vil skulle behandle dette emne detaljeret beskyttelse af støjfølsomme områder.
20) Rapporten skriver at man indenfor den blå støjkontur (70 db) på figur (7-1) side 111 som udgangspunkt ikke må placere nye boliger i det åbne land. Hvordan vil man håndtere at disse konturer dækker ind over Favrskov og Syddjurs kommune Side 5 af 7 Adgangen til at etablere nye boliger i det åbne land, er i forvejen meget begrænset. Er lufthavnen en realitet, vil de pågældende kommuner skulle tage højde for dette i deres landzoneadministration og deres byggesagsbehandling. 21) Hvordan vil man håndtere de støjoverskridelser der vil finde sted i Skødstrup, set i lyset af at det er et af kommunens byudviklingsområder hvor eks Løgten Østervej er et af de hurtigst sælgende? Hvordan vil man i det hele taget håndtere de områder med byudvikling i eksempelvis Trige, Hårup og Spørring, der kommer til at ligge tæt på en evt. ny lufthavn? En eventuelt VVM-redegørelse vil skulle behandle dette emne detaljeret beskyttelse af støjfølsomme områder. Det kan ikke udelukkes, at en lufthavn vil betyde at nogle områder, som er udpeget til byudvikling alligevel ikke kan udvikles som oprindeligt planlagt. 22) Hvordan vil man håndtere dagligdagen for de børne/unge/dagtilbud og skoler der vil være indenfor støjzonerne med overskridelser (røde og sorte markeringer) og i 75 og 80 db. Der er overvejende tale om overskridelser af de vejledende støjgrænser i størrelsesordenen op til 5 db (LDEN) og op til 10 db (LAmax, nat). Et sted er overskridelserne derover. Der er ikke taget stilling til, hvorledes de konstaterede konfliktområder skal håndteres, og således heller ikke specifikt set på institutioner. Som nævnt ovenfor vil en eventuel VVM-tilladelse kunne indeholde afværgeforanstaltninger (f.eks. begrænset aktivitet om natten). 23) Thomasminde er, iflg Plansystem, udlagt som potentielt vådområde der kan genoprettes. Hvordan stemmer det overens med en miljøklasse 6-7 virksomhed? En eventuel lufthavn ved Thomasminde vil være i konflikt med interessen i at genoprette området som vådområde uanset hvilken miljøklasse lufthavnen skal kategoriseres som. Der vil derfor skulle ske en planlægningsmæssig afvejning af interesserne. 24) Hvordan vil man sikre Spørring/Todbjerg kildeplads og den forventede 1,5mio. m 3 drikkevandsindvinding?
En eventuelt VVM-redegørelse vil skulle behandle dette emne detaljeret beskyttelse af grundvandet og dermed drikkevandsforsyningen. Side 6 af 7 25) Hvordan er gældende lovgivning og kommunal planlægning i forhold til påvirkning af bevaringsværdigt landskab i området, fx morænelandskabet ved Todbjerg, som må antages at blive påvirket af en evt. lufthavn? Det er byrådet der foretager en afvejning af de planlægningsmæssige interesser, når der skal tages stilling til et eventuelt kommuneplantillæg der giver mulighed for at etablere en lufthavn ved Thomasminde. Staten har vetoret, og kan anvende denne såfremt statslige interesser ikke er tilfredsstillende tilgodeset. Indtil videre forventes det ikke at projektet vil medføre påvirkninger af morænelandskabet ved Todbjerg, men det vil en eventuel henvendelse til Transportministeriet formodentlig afklare inden en eventuel VVMredegørelse igangsættes. 26) Hvordan er gældende lovgivning og kommunal planlægning i forhold til påvirkningen af værdifulde og særlige kulturarvsarealer, eks. husmandsudstykningerne på Hæstvej? Det er byrådet der foretager en afvejning af disse planlægningsmæssige interesser, når der skal tages stilling til et eventuelt kommuneplantillæg der giver mulighed for at etablere en lufthavn ved Thomasminde. Staten har vetoret, og kan anvende denne såfremt statslige interesser ikke er tilfredsstillende tilgodeset. 27) Hvordan stemmer gældende vandrelaterede planer og naturrelaterede planer overens med en omlægning af øvre stræk af Spørring Å? En eventuel lufthavn ved Thomasminde vil være i konflikt med vand- og naturplanerne omkring Spørring Å. Der vil derfor skulle ske en planlægningsmæssig afvejning af interesserne. 28) Hvordan ser man på muligheden for at få en dispensation fra Trafikstyrelsen da der i rapporten (side 104) nævnes risiko for kollision med store fugle og lovfartslovgivningen s BL 3-16 blandt andet nævner, at der ikke må forefindes et vådområde indenfor en 13 km radius af en lufthavn? Egaa Engsø ligger 6-6,5km fra Thomasminde. Grontmij oplyser, at muligheden for dispensation vil afhænge af dialogen med Trafikstyrelsen som dansk luftfartsmyndighed.
29) Der er i den gældende Kommuneplan beskrevet en økologisk forbindelse på tværs af en evt. kommende lufthavn. Kan alternative forbindelser afbøde effekten af en evt. lufthavn? Side 7 af 7 Ja, men næppe på tilfredsstillende vis set i forhold til udpegningsgrundlaget. En eventuel VVM-tilladelse vil imidlertid kunne foreskrive foranstaltninger der på anden vis kompenserer tabet.