Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb



Relaterede dokumenter
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl i SUU

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Cancer som akut sygdom. Praksisdag Syd 23. maj 2008

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Diagnostisk Center Vejle Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt. Ledende Overlæge Ejler Ejlersen Medicinsk afd.

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Information om pakkeforløb for prostatakræft

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Indberetningsskema Region Nordjylland, marts 2009

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Indberetningsskema vedr. implementering af pakkeforløb på kræftområdet

1.2 Udredning start Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Forretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret.

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET :00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008

REGISTRERINGSVEJLEDNING

set fra almen praksis

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Informationer fra røntgenafdelingen mv.

Label. Mundtlig information og udlevering af den skriftlige information samt pjecen Før du beslutter dig

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Kræftplan for Region Nordjylland

Center of Excellence Silkeborg

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

International Forum on Quality and Safety in Healthcare Abstract Proposal for Poster Display

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Satspuljebevilling til nedbringelse af ventelisterne på Sclerosehospitalerne. Evalueringsrapport

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Rapport fra DiabetesTænketanken

3-partsgruppen for Kirurgi

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Pra Region Hovedstaden ktis e rend e læg e rs he nv isning s pras

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Målepunkter vedr. undersøgelse på mistanke om kræft i mavetarmkanalen for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

8 Konsensus om medicinsk behandling

Præ 1. Serie 2. Serie 3 serie 4. Serie Eva

Transkript:

Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret organisation

Jeg har hørt at: Andelen af patienter med komorbiditet er stigende kræftpatienter med komorbiditet har dårligere overlevelse, eller??? forbedring i overlevelse ses overvejende hos patienter uden komorbiditet Uvist om behandling af komorbiditet inden kræft bedrer overlevelse Får patienter med komorbiditet tilbudt/tåler alle behandlingsmuligheder For defensiv behandlingsstrategi? Kvinder med brystkræft er mindre syge. Hvis henvisning fra praktiserende læge indeholder status på komorbiditet kan pakkeforløb struktureres i to forløbslinjer: Forløb uden komorbiditet > ukompliceret forløb, som kører af sig selv og derfor kan frigive ressourcer til: Forløb med komorbiditet > klinikerne ved på forhånd, hvilke forløb de skal give større opmærksomhed og tilrettelægge individuelt Data kan indsamles og forskning kan målrettes de forskellige grupper Betydning af sociale ulighed Bedre dataregistrering

Jeg har hørt at: præ-pakke-data, har vist at ca. 50 % af kræftpatienter kan iht journ.opl. henvises ti lpakke på grund af alarmsymptomer. Resten præsenterer mere almene og vage symptomer, øger delay. Dagligdag med mange symptomer, kun få tilfælde af kræft Handlingsstrategi svær, kræver viden hos lægen, samarbejde m sgh Dobbelt gatekeeping og ventetider kan medføre en høj henvisningstærskel Når almen praksis har fokus på præcis viden om alarmsymptomer, giver dette hurtig diagnostik i specifik kræftpakke Almen praksis bør have nem adgang for patienter med ukarakteristiske symptomer til diagnostiske og mulighed for hurtigere adgang til centre

Jeg har hørt at: Eksemplerne fra Vejle og Silkeborg viser, at det kan lade sig gøre at styrke samarbejdet om udredningen og tilbyde hurtigere diagnostik af patienter med symptomer på alvorlig sygdom. Praksispakken: 19% cancer hos pt.er mistænkt for kræft, 2 % øvrige Halvdelen af cancere uden klassiske symptomer Okkult cancer pakken Et sted i region Midt Serie udredningsforløb til paralelle tværfaglige konferencer Pt.er ses hurtigt dage, udredt indenfor 1 måned Halvdelen afsluttes til egen læge, 10% til kræftpakker, resten til speciallægeamb.

Har jeg viden om egne kræftpakker og om adgang til diagnostik fra almen praksis? MIS Kræft 1. halvår 2009 viste at andelen af kræftpatienter, der i Region Sj. var registreret i pakkeforløb spændte fra 21 % for tykog endetarmskræft og 75 % for brystkræft. Et par eksempler på nogle hurtige udregninger sv.t. halvdelen af regionens befolkning viser: Kræftpakkeforløb Antal henviste pr. år Forventede antal kræftpatienter pr. år Lungekræft (efter rtg thorax drop in/ akut) Tyk- og endetarmskræft 738 285 1726 300 Prostatakræft 2464 263

Kriterier for henvisning til Cancerpakke filterfunktion : patienter, mistanke om alvorlig sygdom, uklart, hvad patienten fejler eller hvilket organ, ca. 1/3 del kræft og i 2/3 af tilfældene andre lidelser, Mistanke om alvorlig sygdom: almensymptomer, (træthed, almen sygdomsfølelse, smerter) utilsigtet vægttab feber anæmi en eller flere abnorme laboratoriesvar som ikke umiddelbart kan forklares knoglesmerter med patologisk fund ved knoglescintigrafi Udredning hos egen læge: Objektiv undersøgelse inklusiv inspektion af hud, palpation af mamma/testes, lymfeknudestatus (ved palpation), GU, rektal eksploration, stixning af urin. Blodprøver: Hgb, MCH, L+D, retikulocytter, trombocytter, CRP, Na, K, total Ca, albumin, creatinin, carbamid, urat, glucose, bilirubin, ALAT, basisiske fosfataser, amylase, LDH, immunoglobulin A, M og G og TSH, M-komponent Når svar på ovenstående foreligger og mistanken om alvorlig sygdom, som kan være kræft, fortsat opretholdes, henvises* til 2-faset CT-scanning af thorax og abdomen. Patienten undersøges inden for 4 hverdage Efterfølgende henvisning til videre forløb: Giver ovenstående undersøgelser begrundet mistanke om kræft henviser egen læge patienten til relevant kræftpakkeforløb, enten organspecifikt eller metastase uden organspecifik kræfttype. Link til praksisinfo Afklarer ovenstående undersøgelser ikke, hvad patienten fejler, henviser egen læge til lokal medicinsk afdeling efter aftalt procedure (alle medicinske afdelinger i regionen). Henvisning sendes på edifact, udfyldt efter MEDCOM standard, inklusiv medicinstatus. Patienten kontaktes direkte af den medicinske afdeling, og tilbydes en tid inden for 4 hverdage. Ved behov for faglig sparring inden henvisning, kan henvisende læge telefonisk kontakte speciallæge på medicinsk afdeling. Organiseringen af filterfunktionen på den lokale medicinske afdeling vil variere grundet lokale forhold. Hver enkelt medicinsk afdeling har udarbejdet lokal instruks for håndtering af denne patientgruppe.

Hvad kan vi lære af den historie? Ny viden giver anledning til overvejelse af organisationen ved vi nok om kræftpakkernes betydning for komorbiditet og henvisning fra praksis Kræftpakker for konkrete sygdomme, for diffuse symptomer, for metastaser Giver glatte pakkeforløb mulighed for bedre fokus på de øvrige kræftpatienter? Hvordan med komorbiditet ift kræftpakke skematikken Udveksling af kliniske oplysninger kvalitet og tid? Har kræftpakker ændret fokus på symptomer i almen praksis? Barrierer for hurtig handling? Hos patient, i almen praksis, på sygehus Tværsektoriel dialog og samarbejde om den enkelte patient Henvisningen

Vi skal sikre: At almen praksis kender alarmsymptomerne, så patienter med klare symptomer på kræft får hurtig udredning med de allerede indførte kræftpakker. At vi sætter yderligere fokus på patienter med komorbiditet og på patienter, der ikke kan indgå i et standardforløb. At vi tænker i sammenhængende og individuelle forløb og på samarbejdet omkring patienterne. At der er dialog og samarbejde for at sikre den gode henvisning og det gode forløb, der kan pakkes individuelt både i forhold til den enkelte patient og i forhold til den lokale logistik. At vi udnytter de muligheder, vi allerede har, godt nok.

Kræftplan III Anbefalinger vedrørende tidlig opsporing og diagnostik: Målgruppetilpasset information Hurtig og tilgængelig lægefaglig vurdering i almen praksis Hurtig adgang til diagnostiske undersøgelse og speciallægerådgivning Indsats overfor udsatte grupper Særligt fokus på patienter med komorbiditet