Orientering om FFL2015 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 26. august sit finanslovsforslag for 2015 (FFL2015) Et stærkere fællesskab. Der er tale om det første finanslovsforslag i mange år, som ikke indeholder nye besparelser. I det hele taget har forslaget så gode tendenser, at det giver mulighed for mild optimisme på Uddannelsesforbundets områder for det kommende år. Forbundet afventer derfor det kommende finanslovsforlig for at se, om de gode tendenser også fastholdes i den endelige finanslov. Det er fx vanskeligt på nuværende tidspunkt at tage stilling til, om det sociale taxameter faktisk har en berettigelse. Uddannelsesforbundet vil naturligvis arbejde for, at de gode tendenser i forslaget fastholdes til gavn for udviklingen af vores uddannelsesområder. Forslaget er på mange måder uden egentlige overraskelser, dels fordi de nye elementer i forslaget på forhånd var blevet lækket til pressen. Dels fordi det bærer præg af, at der ikke mindst på uddannelsesområdet udmøntes reformer og politiske aftaler som fx eud-reformen og vækstplan.dk med fremskrivninger af uddannelsesaktiviteten og udmøntningen af den såkaldte VEU-milliard. Et af de nye elementer i forslaget er, at regeringen lægger op til at hæve loftet for fradrag for fagforeningskontingent fra kr. 3.000 til kr. 6.000. Det er selvfølgelig godt, at regeringen forhøjer fradraget, men Uddannelsesforbundet havde gerne set, at fradragsloftet blev fjernet helt. Regeringen har yderligere afsat 1,5 2 milliarder kroner til velfærdsforbedringer. Pengene er ikke øremærket til konkrete initiativer. Uddannelsesforbundet håber, at puljen især vil komme de ledige til gavn. Taxametre Som tidligere nævnt foreslår regeringen indførelsen af et socialt taxameter, og det suppleres med et nyt forslag om at forbedre taxametrene i yderområder med henblik på at sikre alle unge adgang til uddannelse. Der er afsat 200 millioner kr. til det sociale taxameter, som skal tilgodese skoler med mange ressourcesvage unge. De 200 millioner kr. skal findes i skolernes eksisterende budgetter. 60 millioner kr. skal overføres fra det gymnasiale område til erhvervsskolerne, og resten af pengene skal findes gennem en reduktion i undervisningstaksterne på alle ungdomsuddannelserne på ca. 2. procent. Det sociale taxameter kommer til at ligge på enten 4.460, 4.950 eller 5.350 kroner per årselev afhængigt af hvor mange frafaldstruede elever, skolen har. Taksterne bliver ens for både gymnasierne og erhvervsskolerne. De præcise kriterier for, hvornår en elev er frafaldstruet, ligger ikke fast endnu. Det bliver formentlig elevernes afgangskarakterer fra grundskolen, som kommer til at danne grundlag for omfordelingen. Takstudvikling Taksterne er som tidligere nævnt holdt i ro, således at de generelt enten svarer til de i dag kendte takster, eller er svagt stigende. Det er positivt, at taksterne ikke er blevet reducerede i den grad som finansloven for 2014 ellers lagde op til. Det giver skolerne noget arbejdsro i det kommende år. 1
En af grundene til, at taksterne er holdt i ro, er, at den såkaldte omstillingsreserve, der indebærer en årlig besparelse på taxametrene på 2 procent ikke bliver udmøntet i 2015. Det betyder, at der ikke foretages en 2 procent besparelse i 2015, men der budgetteres med en besparelse fra 2016 på 2 procent eller ca. 234 mio. stigende til i 2018 at udgøre 6 procent elelr ca. 523 mio. kr. Tilbageførslen af omstillingsreserven i 2016 modsvares i nogen grad af en fortsættelse af det administrative effektiviseringsprogram. Hvis omstillingsreserven fastholdes i 2016 og frem, vil det være ensbetydende med en voldsom besparelse på taxametrene. I forlængelse af fordelingen af den såkaldte VEU-milliard indføres der midlertidige takstforhøjelse målrettet udvalgte kurser. Der er afsat 27 mio. kr. i 2014, 36 mio. kr. i 2015-17 og 18 mio. kr. i 2018. De midlertidige takstforhøjelser på de udvalgte AMU-kurser er et skridt i den rigtige retning. Men det er afgørende, at det planlagte styringseftersyn, som blandt andet inkluderer en takstanalyse på AMU, der efterfølgende munder ud i, at der fastsættes bæredygtige og ikke blot midlertidige AMU-taxametre, så AMU også er sikret på længere sigt. Ellers bliver tiltagene på ffl2015 bare en midlertidig redning. Udbydere af AMU kompenseres for at udbyde AMU på alle tidspunkter. Det sker konkret ved, at der indføres en tillægstakst for afholdelse af AMU uden for skolernes normale åbningstid i perioden 2015-2017. Tillægstaksten er på 25.000 kr. pr. årselev og udløses, hvis hele kurset er afholdt uden for skolernes normale åbningstid - ifør kl. 8 og efter kl. 16 på hverdage og hele weekenden. Der er altså tale om undervisningen uden for kursisterne normale arbejdstid. Forudsætningen for at opnå det fulde udbytte af initiativet Undervisning på alternative tidspunkter er, at kursister har mulighed for at deltage friske og motiverede i undervisningen, og det er selvfølgelig en særlig udfordring, hvis uddannelse foregår uden for kursisternes normale arbejdstid. Derudover er det positivt, at man har fjernet reglen om fuld deltagerbetaling for personer, som har en forældet uddannelse. Derudover indeholder FFL2015 som vanligt en række mere administrative taktreguleringer. Uddannelsesforbundet er har og har altid været skeptiske overfor, om det er muligt at opnå de budgetterede effektiviseringsgevinster. Der tale om: Projekt Ambitiøs IT (AIT) udmønter en række effektiviseringsgevinster (dvs. besparelser) på Undervisningsministeriets område. Det er et arbejde, der har været i gang siden 2008, og som nu med FFL15 budgetteres med de sidste delelementer. Projektets formål er at optimere en række administrative processer, samt at markedet åbnes for studieadministrative systemer. På FFL15 er der således på Undervisningsministeriets område udmøntet en besparelse som følge af AIT på i alt 70,5 mio. kr. årligt i 2015 og frem. Det medfører en reduktion på fællesudgiftstaxametrene på 4,7 pct. og på undervisningstaxametrene på 0,2 pct. i 2015 på de tekniske uddannelser Indkøbs faser 8, 7 og 6. FFL2015 er omfattet af 8. fase af Statens Indkøbsprogram. Programmet muliggør en række effektiviseringer (besparelser) af statsligt indkøb, herunder for de selvejende institutioner, og omfatter genudbudte indkøbsaftaler inden for bl.a. telefoni, hjemmearbejdspladser, telefoni og konferencefaciliteter mv. 8. fase er budgetteret på samme måde som de tidligere indkøbsbesparelser. Det vil for de tekniske uddannelser sige på fællesudgiftstaxametrene. For alle omfattede takster udgør reduktionen ca. 0,5 pct. i 2015. Taksterne for skolepraktik er ikke omfattet. Overførte besparelser fra indkøb faser 7 og 6 udgør henholdsvis 0,2 og 0,3 procent. Den samlede fællesudgiftstaxameterreduktion udgør for 2015 således 1 procent. Taksterne for skolepraktik er ikke omfattet. 2
Endelig skal det bemærkes, at undervisnings-, fællesudgifts- og færdiggørelsestakster for alle områder er opregnet med udgangspunkt i det generelle pris- og lønindeks svarende til 1,0 procent. Bygningstakster er opregnet med udgangspunkt i anlægs-indekset svarende til 2,1 procent. Aktivitet På flere af forbundets områder bliver der i forslaget budgetteret med en øget aktivitet. På produktionsskoleområdet er der således budgetteret en fremgang på 1.629 (19,6 %) årselever. Det er en naturlig konsekvens af EUD reformen. For de erhvervsrettede uddannelser viser aktivitetstallene en forventet øget aktivitet efterhånden, som EUD reformen bliver implementeret. Overordnet afspejler forslaget på de erhvervsrettede uddannelser aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser og dermed intentionen om, at flere skal søge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Den fleksuddannelse for unge som Uddannelsesforbundet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget har ledt efter i de seneste års finanslovsforslag, er som en del af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser etableret i form af den kombinerede ungdomsuddannelse udmøntet i FFL2015. Der er en stor stigning i antallet af årselever på AVU fra 2014-2015. Det afspejler bl.a. det stigende antal unge under 30 år, som får et uddannelsespålæg af kommunerne, og derfor bl.a. søger uddannelse på AVU. Aktivitetsudviklingen på FVU afspejler til gengæld ikke nogen forventninger om en stigende aktivitet, hvilket kan undre i lyset af PIACC undersøgelse fra 2013, som konkluderede, at mange voksne stadig har brug for at få løftet bl.a deres læse/skriveniveau. 3
Oversigt over specifikke områder nedenfor Produktionsskole erhvervsrettede ungdomsuddannelser (eud) kombineret ungdomsuddannelse TAMU AMU/erhvervsrettede voksenuddannelser VUC AVU, FVU og ordblindeundervisning Danskuddannelse Beskæftigelsesområdet 4
Produktionsskoleområdet Der er ikke sket besparelser på produktionsskoleområdet i FLL15. Det er positivt at se, at taksterne for kombinationsforløbene atter er fastsat til et rimeligt forløb, der muliggør et samarbejde mellem produktionsskoler og erhvervsskolernes grundforløb. Skoleydelsen er ligeledes urørt. Taxametertakster viser, at produktionsskolernes taxameter ligger på godt 91.000 kr./årselev, (mens taxameteret for de tekniske skolers grundforløb ligger mellem 98.000 og 104.000 kr./årselev. ) Takstudvikling Procent 2014 2015 2016 2017 Driftstilskud -1,3-3,3-5,9-7,8 Bygningstilskud -2,0-4,0-5,9-7,8 Driftstilskud pr. årselev 2013 2014 FLL15 84.620 85.630 86.490 Antal årselever 2013 2014 FLL15 7.866 6.510 8.139 Der er budgetteret en fremgang på 1.629 (19,6%) årselever. Det er en naturlig konsekvens af EUD reformen. Takster for kombinationsforløb I tilknytning til Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er der afsat 3,2 mio. kr. i 2015, 3,3 mio. kr. i 2016, 3,1 mio. kr. i 2017 og 3,0 mio. kr. i 2018 til en varig forhøjelse af taksten på kombinationsforløb. Taksten er i 2015 fastsat til 53.630 kr. Skoleydelsen til elever under 25 år Kr. pr. deltager 2015 Under 18 år 680 18 år og derover, hjemmeboende 878 5
18 år og derover, udeboende 1.628 6
Erhvervsuddannelserne Overordnet afspejler FFL på de erhvervsrettede uddannelser aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser og dermed intentionen om, at flere skal søge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Aktivitetstal for de tekniske uddannelser 2014 FLL15 2016 2017 Aktivitet på tekniske uddannelser (årselever) Færdige elever på tekniske grundforløb Færdige elever på tekniske hovedforløb 50.233 50.953 54.848 54.200 25.980 28.210 24.370 27.370 27.238 26.171 28.701 29.371 Aktivitetstallene viser en budgetteret øget aktivitet efterhånden, som EUD reformen bliver implementeret. Taxametertilskud pr. årselev for de tekniske uddannelser (tusinde kr.) 107,0 kr. Teknisk grundforløb i 2015 Undervisningstaxametre Færdigørelsestaxametre Fællestaxametre Bygningstaxametre 68.740 kr 6.170 kr 11.560 kr 13.480 kr. EUX det tekniske område FLL15 2016 2017 2018 Tilskud (mio. kr.) 4,8 6,2 9,6 12,1 Aktivitet (årselever) 70 91 136 174 Enhedsomkostninger (tusinde kr.) 68,6 68,1 70,6 69,5 7
Skolepraktik på det tekniske område 2014 FLL15 2016 2017 Elevtilgang 6.426 8.076 8.715 9.121 Tilskud i alt (mio. kr.) Aktivitet (årselever) Taxametertilskud år årselev (tusinde kr.) 356,1 403,1 444,3 447,3 4.722 5.532 6.227 6.766 75,4 72,9 71,4 70,0 I Aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er det besluttet at omlægge skolepraktiktaxametret, så en større del af tilskuddet udmøntes som et grundtilskud og en mindre del af tilskuddet er aktivitetsafhængigt. Formålet med omlægningen er at styrke incitamentet til, at elever, der i første omgang er optaget i skolepraktik, finder en praktikplads i en virksomhed. Kompetenceløft af lærerne Som en del af aftalen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser blev det aftalt at gennemføre et strategisk kompetenceløft på erhvervsuddannelserne. Målet er, at alle ansatte lærere på erhvervsskolerne inden 2020 skal have de rette kompetencer til at kunne skabe motiverende undervisning for de forskellige elevgrupper på erhvervsuddannelserne. Kompetenceløftet skal også bidrage til at udmønte erhvervsskolereformens tiltag om mere og bedre undervisning med henblik på at nå reformens mål. Udmøntningen af midlerne vil tage afsæt i skolernes eksisterende indsats. Derfor er der for nuværende ved at blive gennemført en kortlægning af lærernes pædagogiske og faglige kompetenceniveau og deres deltagelse i efteruddannelse. På baggrund af kortlægningen vil der blive taget stilling til den konkrete udmøntning af midlerne herunder afledte udgifter til SVU og taxameter. 2015 2016 2017 Strategisk kompetenceløft mio. kr. 93,2 75,0 - Socialt taxameter Der er afsat 200 millioner kr. til et socialt taxameter, som skal tilgodese skoler med mange ressourcesvage unge. 8
De 200 millioner kr., som forslaget koster, skal findes i skolernes eksisterende budgetter. 60 millioner kr. skal overføres fra det gymnasiale område til erhvervsskolerne, og resten af pengene skal findes gennem en reduktion i undervisningstaksterne på alle ungdomsuddannelserne på ca. 2. procent. Det sociale taxameter kommer til at ligge på enten 4.460, 4.950 eller 5.350 kroner per årselev, afhængigt af hvor mange frafaldstruede elever, skolen har. Taksterne bliver ens for både gymnasierne og erhvervsskolerne. De præcise kriterier for, hvornår en elev er frafaldstruet, ligger ikke fast endnu, men det bliver formentlig elevernes afgangskarakterer fra grundskolen, som kommer til at danne grundlag for omfordelingen. Undervisningsministeriet forventer, at omkring 40 procent af erhvervsskolerne vil få tildelt et større tilskud som følge af taxameteret, mens det samme vil gøre sig gældende for en sjettedel af landets gymnasier. 9
Kombineret ungdomsuddannelse Den kombinerede ungdomsuddannelse er en del af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. FLL15 2016 2017 Driftstilskud (mio. kr.) 63,3 173,0 238,0 Aktivitet (årselever) 639 1.755 2.414 Enhedsomkostninger (tusinde kr.) 98.6 98,6 98,6 Den fleksuddannelse for unge som Uddannelsesforbundet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget har ledt efter i de seneste års finanslovsforslag, er som en del af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser etableret i form af den kombinerede ungdomsuddannelse udmøntet i FFL2015. 10
TAMU Taksterne på finansloven er uforandrede, dog opregnet til det forventede pris- og lønniveau for 2015. Undervisningstakst pr. årselev Fællesudgiftstakst pr.årselev Bygningstakst pr.årselev Tillægstakst pr.årselev TAMU 73.760 17.730 24.510 25.880 Grundstilskud 2.000.000 11
AMU/erhvervsrettede voksenuddannelser AMU-taxametre - Udvikling fra FL14 til FFL15 AMU FL14 UV-takst uden delt. bet. FL14 Fæl.takst FL14 Byg.-takst FL14 Samlet FFL15 UV-takst uden delt.bet. FFL15 Fæl.- takst FFL15 Byg.- takst FFL15 Samlet FL14- FFl15 Udvik- Ling i % Takstgruppe 2 55.470 16.280 17.780 89.530 56.030 16.290 18.180 90.500 1,08 Takstgruppe 3 65.310 8.490 6.570 80.370 65.960 8.490 6.710 81.160 0,98 Takstgruppe 4 78.370 16.280 13.370 108.020 79.140 16.290 13.660 109.090 0,99 Takstgruppe 5 84.230 11.480 9.860 105.570 85.050 11.490 10.070 106.610 0,99 Takstgruppe 6 93.110 16.280 17.780 127.170 94.010 16.290 18.180 128.480 1,03 Takstgruppe 7 102.720 16.280 17.780 136.780 103.700 16.290 18.180 138.170 1,02 Takstgruppe 8 112.520 16.280 17.780 146.580 113.600 16.290 18.180 148.070 1,02 Takstgruppe 9 123.240 16.280 17.780 157.300 124.410 16.290 18.180 158.880 1,00 Takstgruppe 10 131.940 16.280 17.780 166.000 133.180 16.290 18.180 167.650 0,99 Takstgruppe 11 156.580 16.280 17.780 190.640 158.050 16.290 18.180 192.520 0,99 Takstgruppe 12 172.860 16.280 17.780 206.920 174.460 16.290 18.180 208.930 0,97 Takstgruppe 13 210.880 16.280 17.780 244.940 212.820 16.290 18.180 247.290 0,96 2. Nye initiativer Aftale om vækstpakke 2014 (dvs. udmøntning af VEU-milliarden fra 2013) Aftale om en vækstpakke blev indgået i juni 2014 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Aftalen indeholder ni initiativer på AMU-området: Øget fokus på produktivitet og vækst i AMU Deltagerbetalingen sænkes på teknisk-faglige kurser på AMU, herunder også certifikatkurser. Deltagerbetalingen sænkes med 2.400 kr. pr. årselev i 2015. Undervisningstaksterne forhøjes tilsvarende. Der tilføres i alt 12,5 mio. kr. i 2015, 15,7 mio. kr. i 2016 og 2017 og 3,1 mio. kr. i 2018 til EVE-rammen til finansiering af initiativet. Initiativet udløber med 2018. Mere fleksibelt AMU Der lægges op til at øge fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af AMU gennem følgende tre initiativer: o Virksomhedsforlagt undervisning I dag modtager alt AMU-aktivitet afholdt som virksomhedsforlagt undervisning undervisningstakst 2 uanset takstindplacering. I perioden 2015-2017 er der udmøntet en midlertidig takstforhøjelse til virksomhedsforlagt undervisning, på områder, som er 12
særligt udstyrstunge. Uddannelser afviklet som virksomhedsforlagt undervisning i takstgruppe 2, 3 og 4 vil uanset takstindplacering udløse takst 2, uddannelser afviklet som virksomhedsforlagt undervisning i takstgruppe 5, 6, og 7 vil udløse takst 5 og uddannelser afviklet som virksomhedsforlagt undervisning i takstgruppe 8, 9, 10, 11, 12 og 13 vil udløse takst 8. Hensigten med forslaget er at fremme udbydernes muligheder for (inden for det nuværende regelsæt) at gennemføre mere virksomhedsforlagt undervisning. o Mere brug af fjernundervisning Der afsættes en pulje på 9 mio. kr. i 2015 til finansiering af henholdsvis udvikling af kurser til digital læring afholdt som fjernundervisning og styrkelse af lærerkompetencer til digital læring som fjernundervisning. Puljen kan søges af efteruddannelsesudvalg, som ønsker at udvikle undervisningsmateriale i digital læring og kompetenceudviklingsforløb til undervisere i digital læring afholdt som fjernundervisning. Der tilføres yderligere 0,5 mio. kr. i 2015 og herefter 0,2 mio. kr. i 2016, 2017 og 2018 til rammen til afledte aktivitetseffekter heraf. o AMU på alle tidspunkter Udbydere af AMU kompenseres for at udbyde AMU på alle tidspunkter. Det sker konkret ved, at der indføres en tillægstakst for afholdelse af AMU uden for skolernes normale åbningstid i perioden 2015-2017. Tillægstaksten er på 25.000 kr. pr. årselev og udløses, hvis hele kurset er afholdt uden for skolernes normale åbningstid, i dette tilfælde før kl. 8 og efter kl. 16 på hverdage og hele weekenden. Tillægstaksten vil fremgå af takstkataloget. Det er i forlængelse heraf værd at understrege at også ved undervisning på alternative tidspunkter, er en forudsætning for at opnå det fulde udbytte af initiativet, at kursister har mulighed for at deltage friske og motiverede i undervisningen, hvilket vil være en særlig udfordring, hvis uddannelse foregår uden for kursisternes normale arbejdstid. Et AMU-system med afsæt i den enkeltes færdigheder Der sættes fokus på standardmerit og realkompetencevurdering for at undgå dobbeltuddannelse og sikre bedre samspil mellem AMU og erhvervsuddannelserne, herunder EUV. Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. i 2015 til opdatering og udvikling af hjemmesiden og redskabet min kompetencemappe. Derudover fjernes deltagerbetalingen på kurset Den personlige uddannelses- og jobplan i en forsøgsperiode fra ultimo 2014 til 2017. Med forbehold for Finansudvalgets godkendelse forventes ikrafttrædelsesdatoen at blive den 1. oktober 2014. En styrket voksenvejledning Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til en styrket voksenvejledning i regi af VEUcentrene. Midlerne udmøntes gennem VEU-centrenes tilskud, og der vil på den baggrund ske en justering af indikatorerne i VEU-centrenes kontrakter for 2015. Bedre kobling af læse-, skrive- og regnekurser til praktisk læring Deltagerbetalingen afvikles på AMU-kurser i dansk og matematik kursister, som tager kurserne i sammenhæng med et andet AMU-kursus. Der er afsat 4,2 mio. kr. i 2015 og 8,5 mio. kr. i 2016-2019. Initiativet udløber med 2019. Det vil fortsat være muligt at afholde kurserne enkeltvist med den ordinære deltagerbetaling. Bedre Efteruddannelse.dk Der er afsat en pulje på i alt 9 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. årligt i 2015-2016 til at forbedre portalen Efteruddannelse.dk. 13
Midlertidig lempelse for deltagelse i AMU for personer med forældet uddannelse Reglen om fuld deltagerbetaling for personer med en forældet videregående uddannelse (uddannelsen har ikke været anvendt de seneste 5 år) ændres midlertidigt. Fra 1. januar 2015 til 31. december 2017 omfattes disse personer af de ordinære deltagerbetalingsniveauer, for personer til og med Et mere robust AMU-system Der indføres en midlertidig takstforhøjelse målrettet udvalgte kurser. Der er afsat 27 mio. kr. i 2014, 36 mio. kr. i 2015-17 og 18 mio. kr. i 2018. Med forbehold for Finansudvalgets godkendelse forventes den endelige udmøntning i 2014 at tage udgangspunkt i følgende: Skøn over Uddannelsesområde Nuværende Ny takstudgifter takstgruppe gruppe (mio. kr.) El-området/automatik og styring 5 6 0,8 Maskinbetjening, mindre maskiner/cad/cam/cnc/maskiner 5 6 1,6 Bygning 6 7 2,3 Svejseuddannelser 10 11 5,9 Plastsvejsning 11 12 0,3 Tilberedning/servering/ rengøring 2 3 1,6 Montage/systemteknik 5 6 0,4 Takstgruppe 3 (takstforhøjelse) kr. 65.310 kr. 14,1 I alt 69.010 27 Udmøntningen af takstforhøjelsen i 2015-2018 skal drøftes nærmere med LO og DA frem mod udarbejdelsen af ændringsforslaget til finansloven for 2015. Udløb af politiets overgangsordning Fra 2015 og frem skal beskæftigede med politiets grunduddannelse betale fuld deltagerbetaling ved deltagelse i AMU, efter reglen om at personer med en videregående uddannelse skal betale fuld deltagerbetaling. Dette gælder uanset om uddannelsen er gennemført under den nye eller gamle ordning. Det er endvidere ikke muligt at modtage tilskud til godtgørelse, befordring, kost og logi for denne målgruppe, med mindre at uddannel-sen betragtes som forældet (uddannelsen har ikke været anvendt de seneste 5 år). Beskæftigede med politiets grunduddannelse vil dog være omfattet af forsøgsordningen om lempelse for deltagelse i AMU for personer med en videregående uddannelse, på lige fod med øvrige faggrupper med en videregående uddannelse. GVU afskaffes fra 1. august 2015 som led i, at erhvervsuddannelse for voksne (EUV) oprettes. Herefter er det ikke muligt at påbegynde GVU, men uddannelser påbegyndt før denne dato kan færdiggøres. Det er muligt, at modtage deltagerstøtte efter eksisterende vilkår til at færdiggøre en GVU, som er påbegyndt før d. 1. august 2015. 14
Initiativer omfattende 2014 Aftale om vækstpakke 2014 Til tre af initiativerne i aftale om vækstpakke 2014 er der afsat midler allerede i 2014: Et mere robust AMU-system: Der er afsat 27 mio. kr. i 2014, som udbetales til udbydere af AMU, på basis af afholdt aktivitet de første tre kvartaler af 2014, på de ovenfor beskrevne uddannelsesområder. Bedre Efteruddannelse.dk: 1 mio. kr. af puljen på i alt 9 mio. kr. er afsat i 2014 til en brugerundersøgelse mm. af Efteruddannelse.dk Et AMU-system med afsæt i den enkeltes færdigheder: Afviklingen af deltagerbetalingen på kurset Den personlige uddannelses- og jobplan forventes at ske pr. 1. oktober 2014. I forlængelse af fordelingen af den såkaldte VEU-milliard er der flere udemærkede initiativer. De midlertidige takstforhøjelser på de udvalgte AMU-kurser er et skridt i den rigtige retning. Men det er afgørende, at det planlagte styringseftersyn, som blandt andet inkluderer en takstanalyse på AMU, efterfølgende munder ud i, at der fastsættes bæredygtige og ikke blot midlertidige AMU-taxametre, så AMU er sikret på længere sigt. Men det er fortsat nødvendigt at få fjernet andre økonomiske barrierer for AMU og kortuddannedes uddannelsesmuligheder - udover at taksterne permanent kommer til at afspejle de faktiske omkostninger for uddannelserne, bør også VEU-godtgørelsen genoprettes til (mindst) 100 procent af dagpengesatsen. Ellers bliver tiltagene på dette ffl2015 bare en midlertidig redning. Derudover er det positivt, at man har fjernet reglen om fuld deltagerbetaling for personer, som har en forældet uddannelse. 15
AVU, FVU og ordblindeundervisning Takstudvikling på AVU, FVU og ordblindeundervisningen AVU Deltagerbetaling 1 Takst/Årselev FL 14 FFL 15 Undervisning 57.790,00 57.810,00 Fælles 10.750,00 10.730,00 Bygning 9.980,00 10.190,00 Samlet 78.520,00 78.730,00 Deltagerbetaling 2 Takst/Årselev FL 14 FFL 15 Undervisning 42.350,00 42.360,00 Fælles 10.750,00 10.730,00 Bygning 9.980,00 10.190,00 Samlet 63.080,00 63.280,00 FVU Takst FL 14 FFL 15 Undervis 66.630 66.820 Fælles 9.680 9.650 Bygning 10.560 10.790 Samlet 86.870 87.260 Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med voksen-, efter- og videreuddannelse bl.a FVU 2015 2016 2017 2018 Udgift i mio. kr. 69,6 69,6 10,8 10,6 En del af puljen kan anvendes til bl.a. etablering af fjernundervisning inden for FVU, støtte for læsesvages muligheder og forsøg med FVU vedrørende mundtlige læsefærdigheder i dansk særligt tilrettelagt for tosprogede. Forsøget blev allerede sat på finansloven for 2014, hvor undervisningsministeriet fik bemyndigelse til perioden 2014-2017 at iværksætte forsøg, der undersøger, om der er grundlag for at udvide FVU 16
med undervisning i grundlæggende mundtlige færdigheder i dansk, tilrettelagt for tosprogede. Der er afsat 10 mio. kr. årligt til undervisningsforsøgene, svarende til en elevaktivitet på ca. 90 årselever. Ordblindeundervisning Takst FL 14 FFL 15 Undervis 265.670,00 265.770,00 Fælles 17.630,00 17.590,00 Bygning 24.020,00 24.520,00 Samlet 307.320 307.880 Aktivitet på AVU, FVU og ordblindeundervisningen Antal årselever 2014 2015 2016 2017 2018 AVU 7.359 10.956 10.912 10.260 10.525 FVU 1.883 1.818 1.818 1.818 1.818 Ordblindeundervisningen 1.158 1.114 1.114 1.114 1.114 Der er en stor stigning i antallet af årselever på AVU fra 2014-2015. Det afspejler det stigende antal unge under 30 år, som får et uddannelsespålæg af kommunerne, og derfor bl.a. søger uddannelse på AVU. Aktivitetsudviklingen på FVU afspejler til gengæld ikke nogen forventninger om en stigende aktivitet, hvilket kan undre i lyset af PIACC undersøgelse fra 2013, der konkluderede at mange voksne stadig har brug for at få løftet bl.a deres læse/skriveniveau. 17
Danskuddannelse Danskuddannelse til udlændinge under introduktionsforløbet I forbindelse med aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra maj 2013 blev den ordinære danskuddannelse i det 3 årige introduktionsforløb erstattet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (introdansk) til udenlandske arbejdstagere, studerende og au pairs mv. Efter den arbejdsmarkedsrettet danskundervisning får kursisterne ret til at blive indplaceret på den 3 årige ordinære danskuddannelse med mulighed for at aflægge prøve. Som følge af aftalen mellem regeringen og enhedslisten forventes det, at den primære danskundervisning fremadrettet være arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, hvilket fremgår af nedenstående tabel: Mio.kr 2015 2016 2017 2018 Introdansk 117,5 173,0 199,9 199,9 Ordinær dansk for udlændinge under introduktionsforløbet 194,0 125,5 95,4 95,4 2015 2016 2017 2017 Forventet antal kursister/helårspersoner til introdansk 9.216 13.559 15.670 15.670 Gennemsnitlig enhedsomkostning/ helårsperson (kr.) 25.520 25.520 25.520 25.520 Nedenstående tabel viser det antal kursister, der forventes at deltage i den ordinære danskuddannelse 2015 2016 2017 2017 Forventet antal kursister/helårspersoner til ordinær danskuddannelse Gennemsnitlig enhedsomkostning/ helårsperson (kr.) 8.436 5.887 4.447 4488 45.962 42.583 42.524 342.522 18
Danskuddannelse til udlændinge under introduktionsprogrammet Ifølge integrationsloven skal nyankomne flygtninge og familiesammenførte have tilbudt et integrationsprogram af højst 3 år. Programmet består af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven. Ifølge Aftalen mellem regeringen og Enhedslisten fra maj 2013 er uddannelsesretten/danskuddannelsen udvidet fra 3 til 5 år. Mio. kr. 2015 2016 2017 2018 Ordinær dansk for udlændinge under integrationsprogrammet 332,5 342,7 340,6 336,2 2015 2016 2017 2018 Forventet antal kursister/helårspersoner til ordinær danskuddannelse under integrationsprogrammet Gennemsnitlig enhedsomkostning/ helårsperson (kr.) 14.696 15.196 15.309 15.131 45.251 45.099 44.500 44.435 Forventningerne til, hvor mange der fortsætter i ordinær danskuddannelse i de kommende år efter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er nedjusteret en smule i forhold til FL 2014 FL 2014 2015 2016 2017 Forventet antal kursister/helårspersoner til ordinær danskuddannelse 7.862 5.442 4.153 FFL 2015 2015 2016 2017 Forventet antal kursister/helårspersoner til ordinær danskuddannelse 8.436 5.887 4.447 19
Beskæftigelsesområdet Regeringen indgik i juni 2014 forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en aftale om beskæftigelsesreform med indfasning fra 1. januar 2015 (lovforslag forventes i løbet af efteråret 2014). I reformen lægges der bl.a. større vægt på en individuel indsats til ledige, jobrettet uddannelse til ufaglærte og faglærte, servicering af virksomheder, regional pulje til uddannelse, Kompetenceudvikling af jobkonsulenter mv. i jobcentre og a-kasser og ny statslig finansiering via ændret refusionsordning. Regeringen fremlægger ikke forslag til nye initiativer og fremsætter heller ikke forslag til forbedring af situationen for ledige, der har mistet dagpengeretten efter udløb af dagpengeperioden. Loft for fradrag for fagforeningskontingent Med FFL2015 lægger regeringen op til at hæve loftet for fradrag for fagforeningskontingent fra kr. 3.000 til kr. 6.000. Beløbet reguleres ikke. Loftet blev indført af den tidligere regering i forbindelse med den såkaldte genopretningspakke fra 2010. 20