Det bemærkes, at et lovforslag om at suspendere kommunernes medfinansiering ved manglende rettidighed permanent er indregnet i skønnet.

Transkript

1 Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt, fx kontanthjælp eller boligsikring. Der er som oftest tale om overførselsudgifter, eksempelvis kontanthjælp, førtidspension eller sygedagpenge, der alle er udgifter uden for servicerammen. Enkelte områder, herunder kropsbårne hjælpemidler, ligger imidlertid inden for servicerammen. Det er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilke områder, der ligger uden for servicerammen. I alt forventes et mindreforbrug på 21,3 mio. kr. i 2015, 24,1 mio. kr. i 2016, 26,6 mio. kr. i 2017 og 23,1 mio. kr. i fordelt på 13 forskellige områder, som fremgår af skemaet på næste side. Det bemærkes, at et lovforslag om at suspendere kommunernes medfinansiering ved manglende rettidighed permanent er indregnet i skønnet. Det skal desuden bemærkes, at den vedtagne budgetmodel i Greve Kommune for Budget indebærer, at skønskataloget samt de øvrige budgetkataloger for demografi, DUT (konsekvenser af regelændringer) og tekniske rettelser indgår i basisbudgettet og dermed i Hovedoversigten. Finansiering Den forventede mindreudgift på skønsområdet reguleres i Økonomiaftalen med regeringen for 2015, idet budgettet på overførselsområdet nedsættes. Beskæftigelsestilskuddet fra staten forventes som minimum fuldt ud at kompensere kommunen for udgiften til forsikrede ledige. Overførslerne inddeles i to områder: Budgetgaranterede overførsler og øvrige overførsler, som gennemgås nedenfor. I skønnet på overførselsområdet for 2015 er der taget højde for regelændringer i perioden Budgetgarantien I Økonomiaftalen for 2015 indgår en foreløbig nedjustering på 0,9 mia. kr. (i 2015 p/l) i bloktilskuddet til finansiering af de budgetgaranterede udgifter i forhold til aftalen for For Greve Kommune svarer beløbet alt andet lige til ca. 7,3 mio. kr. I alt udgør budgetgarantien 45,3 mia. kr. af det samlede bloktilskud ifølge Økonomiaftalen for Reguleringen modsvarer skønnet over udviklingen i udgifterne til: Kontanthjælp Ressourceforløbsydelse Aktivering Revalidering Førtidspension Erhvervsgrunduddannelse Danskundervisning af udlændinge samt introduktionsprogram Ledighedsydelse Ressourceforløbsydelse Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Øvrige overførsler I Økonomiaftalen indgår en nedjustering på 1,8 mia. kr. (i 2015 p/l) i bloktilskuddet til finansiering af de øvrige overførsler i forhold til aftalen for For Greve Kommune svarer beløbet alt andet lige til ca. 14,7 mio. kr. BUDGETOPLÆG 1

2 I alt udgør øvrige overførsler 18,6 mia. kr. af det samlede bloktilskud ifølge Økonomiaftalen for De øvrige overførsler består af: Sygedagpenge Boligtilskud Personlige tillæg Fleksjob Seniorjob Mentorordning Beskæftigelsestilskud forsikrede ledige I Økonomiaftalen for 2015 har kommunerne fået et beskæftigelsestilskud på ca. 11,9 mia. kr., hvilket flugter med kommunernes egne forventninger til udgifterne. Beskæftigelsestilskuddet for Greve Kommunes vedkommende udgør ca. 95,9 mio. kr. i Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2013 betyder en merindtægt på 1,8 mio. kr., mens midtvejsreguleringen viser en forventet nedregulering af tilskuddet på 2,3 mio. kr. I 2014 indførtes en ny beregningsmodel som følge af justering af udligningssystemet. Den nye beregningsmetode for beskæftigelsestilskuddet har til formål i højere grad at sikre, at tilskuddet matcher den enkelte kommunes udgifter på området. I den nye aftale om Bedre indfasning af dagpengereformen indfører regeringen en midlertidig arbejdsmarkedsydelse som en overgangsydelse til de ledige, der mister dagpengeretten. Denne ydelse finansieres også af beskæftigelsestilskuddet. Styring af skønskonti Budgettet på disse konti er administrationens bedste skøn over behov for ydelser på områderne. I forbindelse med de to årlige økonomi- og aktivitetsopfølgninger, men særligt i forbindelse med de to budgetopfølgninger bliver budgettet revurderet på baggrund af nyeste viden på områderne. Difference mellem 2017 og 2018 Der er i 2014 udarbejdet nye skøn på baggrund af forhold, der forklares i det følgende, herunder befolkningsprognosen. Da der ikke tidligere er budgetlagt for 2018 sættes budget 2018 lig med budget 2017 i budgetoplægget. I budgetåret 2018 er det derfor både forskellen mellem sidste års prognose for 2017 og 2018 og befolkningsudviklingen fra , der skal reguleres for. Forskellen vil som følge deraf som oftest være størst i det sidste budgetoverslagsår. Skemaet nedenfor viser de enkelte skønskonti og de ændringer, der foreslås at indgå i budgettet for de kommende fire år: BUDGETOPLÆG 2

3 Ændring i skøn Nr. Budgetområde Finansiering Område Korr. Budget 2014 netto Budgetgaranti Førtidspension -175,902 10,671 15,782 15,782 15,782 Øvrige overførsler Boligtilskud -32,901-4,262-4,262-4,262-4, Øvrige overførsler Helbredstillæg til høreapparater 0-0,242-0,242-0,242-0, Indenfor servicerammen Kropsbårne hjælpemidler -11,329-0,882-0,882-0,882-0, Udenfor servicerammen Sociale formål -1,126-0,184-0,184-0,184-0, Budgetgaranti Kontanthjælp og aktivering -67,164-0,314-0,314-0,314-0, Øvrige overførsler Sygedagpenge -71,950 3,108 3,108 3,108 3, Budgetgaranti Kontanthjælp til integrationslovsborgere -3,188-0,847-0,847-0,847-0, Beskæftigelsestilskud Forsikrede ledige og midlertidig arbejdsmarkedsydelse -78,114 11,566 11,566 21,378 21, Budgetgaranti Midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning (aktivering) -6,966 5,250 5,250 1,482 1, Budgetgaranti Revalidering -4,602 1,265 1,265 1,265 1, Budgetgaranti Ressourceforløbsydelse -7,303-2,996-5,322-8,824-12, Budgetgaranti Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. 0,297-0,857-0,857-0,857-0,857 I alt -460,248 21,276 24,061 26,603 23,051 - = merforbrug/mindreindtægt, + = merindtægt/mindreforbrug (mio. kr.) De ovenstående skøn er administrationens bud på udgiftsudviklingen på de enkelte områder fra 2015 til I det følgende gennemgås skønsområderne punkt for punkt med beskrivelse af forudsætninger for den skønnede udvikling. 1. Førtidspension (mindreforbrug på 10,671 mio. kr.) Området overgik til Udbetaling Danmark den 1. marts 2013, hvilket har begrænset kommunernes adgang til detaildata. KL og revisionselskabet Deloitte har rejst problematikken over for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Det forventes, at ministeriet fremsætter lovforslag ultimo 2014 om behovet for hjemmel til, at kommunerne kan få adgang til de nødvendige datalister fra Udbetaling Danmark. Beregningsgrundlaget i nedenstående skøn på førtidspensionsområdet er derfor ikke optimalt. Konsekvensen af FØP/fleksjobreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2013, er en brat opbremsning af de sidste års stigende udgifter på området. Reformen, som præsenteres nedenfor under Generelt om forsørgelsesområdet, betyder, at væsentligt færre borgere i forhold til tidligere får tilkendt førtidspension. Der forventes derfor et betydeligt mindreforbrug i forhold til det budgetterede niveau. De løbende udgifter skønnes at være stagnerende og potentielt faldende. Skønnet for BUDGETOPLÆG 3

4 budget 2015, tager udgangspunkt i et stagnerende udgiftsniveau. Et eventuelt yderligere fald i udgifterne, løftes i forbindelse budgetopfølgninger i løbet af 2015 og i forbindelse med beregning af skøn for Budget I stedet for førtidspension gives ressourceforløbsydelse, se punkt 12 i oversigten. Hertil kommer, at der også ses et øget pres på aktiviteter og ydelser efter den sociale lovgivning til borgere i ressourceforløb. Det er en forudsætning for reformen, at mindreforbrug på førtidspension indgår i den samlede finansiering af udgifterne til reformen. Det er imidlertid endnu ikke muligt, at vurdere virkningerne af reformen på alle områder. 2. Boligstøtte (merforbrug på 4,262 mio. kr.) Området overgik til Udbetaling Danmark den 1. marts Samme problematik som på førtidspension gør sig gældende på området, beregningsgrundlaget er derfor ikke optimalt. De samlede udgifter til boligtilskud steg fra 2011 til 2012 og igen fra 2012 til 2013 med 7,8 % om året. Fra 2013 til 2014 forventes en stigning i udgiftsniveauet på ca. 6,4 % svarende til et forbrug i 2014 på ca. 3,6 mio. kr. mere end det budgetterede. Stigningen skyldes dels den generelle demografiske udvikling i Greve Kommune med flere ældre samt ibrugtagning af Langagergård Plejecenter. Da effekten af ibrugtagning af Langagergård Plejecenter forventes at være toppet, er der i skønnet for 2015 taget udgangspunkt i en stigning på 3,2 % svarende til halvdelen af stigningen fra 2013 til Helbredstillæg høreapparater (merforbrug på 0,242 mio. kr.) Høreapparatområdet overgik den 1. januar 2013 til Region Sjælland. Området blev reguleret via DUT-midler, og budgettet nulstillet. Efter overgangen til regionen sidestilles tilskud til høreapparater imidlertid med andre tilskud fra den offentlige sygesikring. Det betyder at borgere med helbredstillægskort (Lov om socialpension 14), som vælger en privat leverandør af høreapparat, har ret til kommunalt tilskud til høreapparatet med den procent, som er anført på helbredstillægskortet. Der er ikke tidligere afsat budget til området. Skønnet for Budget 2015, tager udgangspunkt i samme udgiftsniveau som forventes i Kropsbårne hjælpemidler (merforbrug på 0,882 mio. kr.) Området kropsbårne hjælpemidler er under pres grundet en stigning i forskellige faktorer, blandt andet et øget antal diabetikere i kommunen. Herudover er priserne på produkter som kompressionsstrømper steget. Greve Kommune følger Servicelovens anvisninger i tildelingen af kropsbårne hjælpemidler. Skønnet for Budget 2015, tager udgangspunkt i samme udgiftsniveau som forventes i BUDGETOPLÆG 4

5 Generelt om forsørgelsesområdet Nedenfor er en opridsning af de nyligt vedtagne reformer samt andet, som har indflydelse på skønnene på forsørgelsesområdet for 2014 og frem: Reform af førtidspension og fleksjob (FØP/fleksjobreformen) Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 30. juni 2012 en aftale om en førtidspensionsog fleksjobreform, som kan være med til at flytte personer fra passiv forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Reformen trådte i kraft den 1. januar Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformen skal ligeledes sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. I stedet for at få tilkendt en førtidspension skal borgeren have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen til personer med en meget begrænset arbejdsevne for at indfri målet om at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at få et liv med arbejde. Kontanthjælpsreformen Der blev i 2013 indgået en bred politisk aftale om kontanthjælpssystemet. Reformen trådte i kraft Reformen indeholder store ændringer af kontanthjælpssystemet. Ud over at matchkategoriseringen er blevet afskaffet, og ingen derfor som udgangspunkt kan friholdes for en eller anden form for aktiv indsats, skal følgende 5 områder fremhæves: Uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse, som økonomisk vil svare til SU. Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder for borgere over 30 år. Krav om arbejde for kontanthjælpen (Nyttejobs) i op til 13 uger ad gangen. Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal have en helhedsorienteret og koordineret jobrettet indsats. Særligt udsatte borgere får ret til en mentor, som skal hjælpe til med, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats. Bedre indfasning af dagpengereformen - udskudt virkning Regeringen vedtog i maj måned 2013 sammen med Enhedslisten en ny dagpengereform, der udskyder virkningen af den tidligere vedtagne dagpengereform. Det betyder, at de forsikrede ledige, der mister dagpengeretten, i stedet kan få en ny ydelse, Midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Dette gælder alle dagpengemodtagere, der har været ledige i mindre end 4 år. Administrationen skønner, at lidt over 100 helårspersoner kommer på denne ydelse i Udbetaling af ydelsen administreres af A-kasserne, og kommunen betaler medfinansiering til udgifterne som ved udbetaling af A-dagpenge. Ledighedsudviklingen Beskæftigelsesregionen har i maj 2014 udsendt en prognose for ledighedsudviklingen fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015, som viser et fald i perioden på 9,4 % for de jobparate ydelsesmodtagere. Administrationen har indarbejdet denne prognose i de skønnede udgifter i Budget Den håndholdte beskæftigelsesrettede indsats for unge Der er i forsørgelsesudgifterne indregnet en stigning på 2,0 mio. kr. i 2015 og årene frem, da den håndholdte beskæftigelsesrettede indsats for unge udløber ved udgangen af Den håndholdte beskæftigelsesrettede indsats for unge blev vedtaget på aprilmødet, og derved kan forsørgelsesudgifterne nedbringes med samlet 2,0 mio. kr. BUDGETOPLÆG 5

6 De enkelte områder er beskrevet herunder. Forsørgelsesudgifterne på beskæftigelsesområdet (punkt 5 til 12) Hovedparten af udgifterne i skønskataloget omhandler forsørgelsesudgifterne (overførselsudgifter). 5. Sociale formål (merforbrug på 0,184 mio. kr.) Området dækker enkeltudgifter og sygebehandling/medicin til økonomisk vanskeligt stillede borgere. Skønnet over udgifterne tager udgangspunkt i Regnskab 2013 og forbruget de første 4 måneder af Der ses en stigning i udgifterne til tilskud til tandpleje for de økonomisk vanskeligt stillede (reglerne trådte i kraft den 1. januar 2013) og hjælp til enkeltudgifter og flytning. Til sociale formål søges der samlet en forhøjelse af budgettet på netto 0,184 mio. kr. 6. Kontanthjælp og aktivering (merforbrug på 0,314 mio. kr.) På området søges der om finansiering af et merforbrug på 0,314 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Administrationen forventer et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2015 på ca. 4 %. Antallet af kontanthjælpsmodtagere primo 2015, vil dog være højere end det antal, der er indregnet i det nuværende korrigerede budget for 2015, da ledighedsudviklingen, jfr. ovenfor, har været mere gunstig for de forsikrede ledige i 2013 og 2014 end for kontanthjælpsmodtagere. Derudover er den permanente suspension af betaling for manglende rettidighed indregnet. 7. Sygedagpenge (mindreforbrug på 3,108 mio. kr.) På området søges om ændring af budgettet med et mindreforbrug på 3,108 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Baggrunden for det nye skøn er et forventet fald i antallet af sygedagpengemodtagere. Der er blevet en smule færre sygedagpengemodtagere gennem 2013, og den tendens ser ud til at fortsætte i Blandt andet ses et fald i antallet af A-dagpengemodtagere, der sygemelder sig. Dette menes at kunne tilskrives at de A-dagpengemodtagere, der mister dagpengeretten, nu kan få midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Denne ydelse bortfalder i 2017, hvor der så måske igen kan forventes en lille stigning fra tidligere A-dagpengemodtagere. Der har i 2013 været pres på området på grund af et stigende antal sygedagpengemodtagere, hvor perioden har varet over 52 uger, og kommunen betaler hele ydelsen. Det forventes, at en del af disse borgere visiteres til ressourceforløbsydelse. Samtidig er der vedtaget en ny sygedagpengereform. Denne er ikke indarbejdet i skønnet, da de økonomiske konsekvenser for Greve Kommune endnu ikke kendes. 8. Kontanthjælp til integrationslovsborgere (merforbrug på 0,847 mio. kr.) Kommunen skal ifølge udmelding fra KKR modtage 34 integrationslovsborgere i I 2015 skal kommunen modtage 28 flygtninge. Dette tal kan dog blive ændret. Kommunen har i øjeblikket 38 borgere på ydelsen, og det forventes, at antallet er 49 borgere primo Administrationen har vurderet, at antallet af helårspersoner på ydelsen, stiger med 7 (netto i forhold til det forventede antal i 2014, som er 42), da det forventes, at en del af de modtagne flygtninge er familier. Dette svarer til en merudgift på 0,847 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for 2015, hvor der i forvejen var indregnet en stigning i forhold til Man kan kun modtage denne ydelse i integrationsperioden, som er 3 år. Kommunen bliver kompenseret via bloktilskuddet (i budgetgarantien) for merudgifterne. 9. Forsikrede ledige og midlertidig arbejdsmarkedsydelse (mindreforbrug på 11,566 mio. kr.) På området søges om et mindreforbrug på 11,566 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. BUDGETOPLÆG 6

7 Området er efter vedtagelsen af det nuværende budget blevet udvidet til også at omfatte den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som i det vedtagne budget er budgetlagt under arbejdmarkedsydelsesordningen (punkt 10). Administrationen har skønnet, at der i 2015 sker et fald på 4,2 % i ledigheden, beregnet ud fra ovennævnte prognose fra Beskæftigelsesregionen. Dette fald svarer til Beskæftigelsesregionens skøn for udviklingen fra 2014 til Derudover er den permanente suspension af betaling for manglende rettidighed indregnet. De ledige, der i 2014 falder ud af dagpengesystemet, kan få den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, svarende til 80 % af dagpengesatsen for forsørgere og 60 % for ikke forsørgere. Man kan dog ikke samlet være mere end 4 år på de nævnte ydelser. Ordningen aftrappes i 2. halvår 2016 og bortfalder ved udgangen af Dette er indarbejdet i skønnet og er medvirkende til det store mindreforbrug i 2017 og Efter aftrapningen i 2. halvår 2016 kan det forventes, at en del af de ledige, der mister dagpengeretten og ikke kommer i arbejde, vil søge kontanthjælp. Det forventes derfor, at der vil komme en mindre stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2017 og derefter. Administrationen har vurderet, at dette er for usikkert at skønne på nuværende tidspunkt, hvor beskæftigelsessituationen mv. er ukendt. Der er derfor ikke indregnet en stigning i kontanthjælpen i 2017, som følge af bortfald af arbejdsmarkedsydelse. Området er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. 10. Arbejdsmarkedsydelsesordning (mindreforbrug på 5,250 mio. kr.) Rummer udgifter til aktivering af arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Der søges om regulering af budgettet med et mindreforbrug på 5,250 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget, da uddannelsesordning, som var budgetlagt her, ophører med udgangen af Da den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ophører ved udgangen af 2017, ophører også aktiveringen af disse borgere. Dette er indarbejdet i skønnet. 11. Revalidering (mindreforbrug på 1,265 mio. kr.) Der søges om et mindreforbrug på 1,265 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Ordningen bruges i mindre omfang end tidligere, men det forventes at en del af de borgere, der ikke kan visiteres til ressourceforløb eller fleksjob, kan revalideres til andet arbejde under denne ordning. 12. Ressourceforløbsydelse (merforbrug på 2,996 mio. kr.) Der søges om finansiering af et merforbrug på 2,996 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget for ressourceforløbsydelse og med en stigning i de følgende budgetår. Dette skyldes, at en del af de personer der tidligere fik tilkendt førtidspension, nu vil blive visiteret til ressourceforløbsydelse, jfr. herunder. Vedtagelsen af FØP/fleksreformen har til formål, at færre personer (primært yngre mennesker), bliver tilkendt førtidspension, og i stedet får en tilknytning til arbejdsmarkedet, afhængigt af den arbejdsevne den enkelte har. En af mulighederne for at afklare og udvikle borgerens arbejdsevne og dermed skabe tilknytning til arbejdsmarkedet er at tilkende borgeren et ressourceforløb i op til 5 år. Tilkendes borgeren ressourceforløb, får borgeren samtidig tilkendt ressourceforløbsydelse. De borgere, der vil blive visiteret til denne ydelse, kommer primært fra sygedagpenge (langtidssyge) og fra ledighedsydelse. Da det samtidig er intentionen med reformen, at der vil ske et fald i BUDGETOPLÆG 7

8 antal tilkendelser af førtidspensioner, har administrationen indregnet et fald i helårspersoner på både sygedagpenge (langtidssygemeldte) samt førtidspension, jf. punkt 1 i oversigten ovenfor. Der forventes en stigning i antallet af borgere på ressourceforløbsydelse i både 2014 og især i 2015 og årene frem. Det er dog vanskeligt at skønne antallet af nye personer i ressourceforløb. Årsagen er blandt andet den nye sygedagpengereform, hvor der indføres nye jobafklaringsforløb, som kan betyde, at tilgangen til ressourceforløb i en vis udstrækning begrænses. 13. Integrationsprogram og introduktionsforløb (merforbrug på 0,857 mio. kr.) Området omfatter udgifter, som er lovpligtige for kommunen, til aktivering af personer under Integrationsloven primært sprogskoleundervisning. Området dækker også introduktionsprogram for EU-borgere. Hertil kommer indtægter i form af grundtilskud for personer omfattet af Integrationsloven samt resultattilskud for ordinær beskæftigelse og bestået danskprøve. Jfr. ovenfor under Kontanthjælp til integrationslovsborgere, skal Greve kommune i 2014 modtage 34 nye flygtninge. I 2015 skal kommunen modtage 28 nye flygtninge. Dette tal kan dog blive ændret. Disse skal tilbydes sprogundervisning og der skal, især i de første år bruges midler til tolkning. Samtidig har der været en stigning i antallet af borgere under introduktionsprogrammet (EUborgere), som har ret til sprogundervisning. Dette er indarbejdet i skønnet og giver et merforbrug på 0,857 mio. kr. BUDGETOPLÆG 8