Idræt for sindslidende projekt 3



Relaterede dokumenter
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Årsberetning Idrætskoordinator 2014/15

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Psykiatri- og misbrugspolitik

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere

Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre)

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Idræts kraftcenter Horsens projekt 9

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

TILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012.

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Evaluering Opland Netværkssted

Elcykel Testpendlerforløb

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Kompetencebevis og forløbsplan

Figur 1. Er der i kommunen oprettet KRAM-tilbud specielt målrettet sindslidende?

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Web udgave VITAL HORSENS

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

Samarbejdspartnere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Evalueringsskema til projekter støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Ka vi være med? - personer med udviklingshandicap i din idrætsforening

Evalueringsskema til evaluering af eliteaftaler 2010

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Social- og Borgerservice. Projekt UDE-HOS. - En særlig socialpsykiatrisk 99 indsats i Frederikssund Kommune

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8)

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

- et varmt og rart sted

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Psykiatri og Handicap

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

SUNDHEDSPOLITIK

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

Fritidsguiden Inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

SPØRGESKEMA 3 til dig der tidligere har deltaget i

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

Årsberetning Redaktionsgruppen Anna Lütken Annie Karen Petersen Kirsten Pedersen, kasserer Kirsten Pedersen, sekretær

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag:

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Selvhjælps- og netværksgrupper

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Pkt.nr. 8. Midtvejsevaluering - sundhedspuljen. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

Projektbeskrivelse Open Water 2015

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Grib Chancen til et lettere liv

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Referat fra Solrød Idræts Union s formandssmøde debatmøde med politikerne. Tirsdag den 16. september 2008, afholdt i SFC klublokaler ved SIC.

Peer-projektet - Et partnerskab mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Sammen om sundhed

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

RAMMERNE FOR PROJEKTET...

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Politik for seniorliv

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende

Transkript:

Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Idræt for sindslidende projekt 3 Det Fælles Ansvar II Case-rapport Juni 2008

Velfærdsministeriet Idræt for sindslidende Case-rapport Juni 2008 Ref 70182231 Dato 2008-27-08 Ref. Error! Unknown document property name./ I

Indholdsfortegnelse 1. Idræt for sindslidende, projekt 3 1 1.1 Baggrund og status for projektet 1 1.2 Målsætninger 1 2. Projektets opstart 2 2.1 Barrierer og problemer i opstartsfasen 2 3. Målgruppe 4 4. Projektets aktiviteter 4 5. Gode og dårlige erfaringer 5 6. Projektets effekter 6 7. Brugerne 6 Ref. Error! Unknown document property name./ II

1. Idræt for sindslidende, projekt 3 Denne case-rapport er udarbejdet på baggrund af ét ud af otte casestudier, der gennemføres i foråret 2008 som led i Rambøll Managements evaluering og monitorering af Det Fælles Ansvar II (DFAII). Formålet med casestudierne er at opnå større indsigt i projekterne og supplere den information som de kvartalsvise opfølgninger/målinger giver. Hver runde af casestudier har forskelligt fokus, og i studierne gennemført i foråret 2008 er fokus på opstartsfasen og de styrker, udfordringer og barrierer, som projektet er stødt på i forbindelse med opstarten. Samtidig skal casestudierne bruges til at få et tydeligere billede af projekternes målgrupper og deres problemstillinger. Casestudiet af projektet, Idræt for sindslidende, forløb med interview med projektets leder, gruppeinterview med tre af projektets samarbejdsparter og gruppeinterviews med fem af projektets brugere. Pauserne mellem interviewene og frokosten forløb med uformel snak med projektleder og medarbejdere. Projektet er beliggende i Kgs. Lyngby. 1.1 Baggrund og status for projektet Projektet Idræt for sindslidende er forankret i den selvejende institution NETTET 1, der er et socialpsykiatrisk tilbud i Lyngby-Tårbæk kommune. Projektet er etableret i december 2007. Dets virkemiddel er idrætsforeningen IF Limone, som primært henvender sig til mennesker med psykiske problemer. Idrætsforeningen udgør en selvstændig juridisk enhed. IF Limone startede ud med at tilbyde fire aktiviteter, men som følge af den store tilslutning har projektet kunnet udvide aktiviteterne, der nu tæller otte: Vandgymnastik, fri svømning, floorball, badminton, cykling, stavgang, styrketræning og fitness. Herudover tager projektet jævnligt ud af huset til turneringer og løb, senest Sundbyløbet og badmintonturnering. Projektet arbejder på at kunne tilbyde flere aktiviteter, men kan af organisatoriske grunde først tilbyde flere aktiviteter, når der er ansat flere instruktører samt fundet lokaler. Hertil er en endnu ikke realiseret vision at ansætte en chauffør, der kan hente og bringe deltagere, som på grund af psykiske problemer har svært ved at komme af sted på egen hånd. 1.2 Målsætninger Projektets formål er, at mennesker med forskellige former for psykiske problemer og/eller sindslidelser gennem idræt får mulighed for at udvikle et mere aktivt liv og derigennem et liv med bedre fysisk og psykisk velbefindende. Hertil forventes idrætten at styrke den enkeltes individuelle kompetencer i sociale relationer og derigennem styrke social interaktion mellem deltagerne. Deltagernes netværksdannelse har til formål at give en øget livskvalitet i en ellers ofte aktivitetsløs hverdag og herigennem skabe et meningsfuldt indhold i deltagernes liv. Ref. Error! Unknown document property name./ 1/8

Der er meget udvikling at hente gennem idræt. Mange tænker, at man bare går til idræt for at have det sjovt og slappe af, men idrætten har langt flere virkemidler end det. Deltagerne får det bedre psykisk, får styrket deres sociale netværk og kommer i sidste ende tættere på arbejdsmarkedet. Kirsten Holmer, projektleder, IF Limone 2. Projektets opstart Projektets idrætsforening, IF Limone, startede op i slutningen 2007. Medlemmerne er kommet til løbende. Projektet lagde ud med at lave en idrætsdag, der blev annonceret i lokalavisen. På dagen holdt foreningen sin stiftende generalforsamling. Der kom ca. 50 personer, inklusive botilbudspersonale og støttekontaktpersoner på kommunens øvrige socialpsykiatriske tilbud. Der kom også deltagere indenfor målgruppen, der ikke have tilknytning til distrikts- eller socialpsykiatrien. Foreningen startede med 7 personer i bestyrelsen hvoraf 5 var brugere. Fra og med denne dag kørte foreningen med de nævnte aktiviteter, og med bestyrelsesmøder en gang om måneden. Det første måneder havde folk mulighed for at træne gratis, dvs. man startede i september og skulle først betale i januar. Medlemskontingentet er sat forholdsvist lavt (200 kr. årligt). Grundet stor efterspørgsel er der løbende kommet flere aktiviteter til i idrætsforeningen. 2.1 Barrierer og problemer i opstartsfasen Projektet er kommet godt fra start, men har haft forskellige opstartsproblemer med at ansætte instruktører og finde lokaler. Projektlederen har indtil midten af april 2008 været instruktør på alle aktiviteter, men har inden for de sidste to uger ansat yderligere én instruktør som aflønnes af projektet. Projektet arbejder fortsat på at rekruttere flere instruktører. Visionen er, at IF Limone skal have et klubhus, som et samlingssted for foreningen, idet aktiviteterne foregår spredt udover forskellige idrætsfaciliteter i kommunen. På grund af økonomiske begrænsninger har projektet ind til videre brugt den løsning at alt administrativt arbejde foregår fra Nettest lokaler. Et klubhus vil i denne henseende samle projektet, give rum til social udfoldelse for deltagerne samt udgøre et administrativt lokale for projektets medarbejder(e). Endelig vil et klubhus kunne danne rammen om mødeafvikling for bestyrelsesarbejde og om undervisning i sundhedsfremme, hvilket er et af projektets målsætninger. Projektet har desuden oplevet barrierer af forskellig karakter i sin opstartsfase. I det følgende beskrives organisatoriske barrierer, økonomiske begrænsninger og udfordringer omkring indrapporteringen. Kirsten Holmer er udover at være projektleder for Idræt for sindslidende under NETTET, også formand for IF Limone. Det blev ved projektets opstart vurderet at Ref. Error! Unknown document property name./ 2/8

være den mest hensigtsmæssige løsning, men erfaringsmæssigt har det vist sig ikke at være tilfældet. For det første har Kirsten Holmers bestridelse af de to kasketter været årsag til, at hendes arbejdstid er steget yderligere. For det andet har det givet nogle opstartsproblemer, idet hun har skullet være meget opmærksom omkring formaliteter f.eks i forbindelse med fondsansøgninger. Som projektleder under NETTET er Kirsten Holmer ikke berettiget til at søge fonde, da disse skal søges centralt af NETTETs ledelse. Som formand for idrætsforeningen kan Kirsten Holmer imidlertid godt ansøge. Formaliteterne omkring hvilke stillingsbetegnelser, der skulle bruges i forskellige situationer, var svære og tidskrævende at overskue i starten. For det tredje understreger Kirstens Holmer, at hendes dobbeltrolle som både projektleder og formand for idrætsforeningen under tiden fører til habilitetsproblemer. Dette gør sig gældende idet IF Limone som selvstændig idrætsforening skal ansøge om midler fra projektet Idræt for sindslidende. Det er således Kirsten Holmer selv, der, i kraft af sin rolle som projektleder, står for at bevillige penge til IF Limone, som hun ligeledes er formand for. Habilitetsproblemerne ville kunne imødekommes ved at udnævne en anden person til formand, og derved skabe en mere neutral position for Kirsten Homer. Der arbejdes for tiden på at finde en løsning, så de to stillinger kan adskilles. Mht. projektets økonomi, er det erfaringen, at projektet har ansøgt om for få midler. Da projektet er et nyopstartet projekt, har man ikke haft erfaring med at udfærdige et reelt budget. Som et eksempel på dette har projektet søgt om 4000 kr. i transportudgifter, hvilket er langt under de nu erfarede reelle udgifter til transport. Herudover er budgettet udfærdiget til kun at aflønne én medarbejder på 30 timer; projektlederen. Erfaringen er dog, at 30 timer ikke er nok og at projektlederen derfor må inddrage sin fritid for at kunne klare alle opgaver, så projektet løber rundt. Projektet er således udfordret af økonomiske begrænsninger givet et for lavt sat budget. Der ansøges pt. om flere midler med henblik på at få råd til flere medarbejdere, aktiviteter og projektledertimer. I forhold til indrapporteringen til Rambøll Results, har det givet projektets personalemæssigt få ressourcer været svært at afse medarbejdertimer til indrapportering. Konkret kræver indrapporteringen at projektlederen sidder med den enkelte deltager og udfylder spørgeskemaerne i træningstiden, hvor hun også skal varetage funktionen af at være instruktør. Dette er uhensigtsmæssigt, da projektlederen ikke samtidigt kan varetage sin egentlige rolle som instruktør for deltagerne. Desuden er det utilfredsstillende at skulle afbryde aktiviteterne, og det er problematisk at udfyldelsen af skemaerne ikke sker i et privat rum, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål under diskretion. Projektlederen oplever også et tidspres i forhold til indrapporteringen, da hun kun har mulighed for at lave aftaler omkring skemaudfyldelsen når medlemmer kommer til aktiviteterne, hvilket måske kun er en gang ugentligt. Ekstra personaleressourcer kunne være en løsning på dette problem. Herudover er et klublokale, hvor deltagerne individuelt eller sammen med projektlederen kan udfylde skemaerne på andre tidspunkter end i træningstiden, også en løsningsmulighed. Ref. Error! Unknown document property name./ 3/8

3. Målgruppe Deltagerne i IF Limone er primært beboere fra forskellige kommunale og selvejende bo-, støtte- og aktivitetstilbud for sindslidende i Lyngby-Taarbæk kommune. Herudover deltager også mennesker med psykiske problemer, som ikke er tilknyttet et bofællesskab og/eller distrikts- eller socialpsykiatrien. Deltagerne rekrutteres hovedsageligt gennem mund-til-mund metoden på de forskellige tilbud, men der reklameres også på kommunens informationsportal, på biblioteker og i Lokalavisen. IF Limone tæller pt. 40 medlemmer, hvoraf de 35 er brugere af psykiatrien. Dette er et højt deltagerantal set i forhold til, at målet for deltagere i 2008 er 50 deltagere. Målet er ved udgangen af 2011 at have forøget deltagerantallet til 85 deltagere. Dette skal ske gennem opsøgende arbejde på hospitaler og andre steder, som mennesker med psykiske problemer har tilknytning til. Målgruppen er stærkt repræsenteret i IF Limones bestyrelse, som består af ti medlemmer; syv bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter. Fire af bestyrelsesmedlemmerne og to af suppleanterne er således brugere af IF Limone. De resterende bestyrelsesmedlemmer er, foruden projektlederen, en fysioterapeut på Slotsvænget, lederen af aktivitetstilbuddet på bostedet Kirsten Marie, samt en socialrådgiver i distriktspsykiatrien. De tre nævnte institutioner udgør, sammen med kommunens støttekontaktteam, projektets primære samarbejdspartnere, og det er herfra en stor del af målgruppen henvises til IF Limone. 4. Projektets aktiviteter Som tidligere nævnt tilbyder IF Limone otte aktiviteter, som alle bruges hyppigt af projektets deltagere: - Vandgymnastik - Fri svømning - Floorball - Badminton - Cykling - Stavgang - Styrketræning - Fitness Hertil er der fra deltagernes side efterspørgsel på flere aktiviteter, som projektet søger at imødekomme. Dette er dog afhængigt af flere instruktører. Herudover tilbyder projektet ture ud-af-huset i form af deltagelse i diverse stævner, løb eller andre relevante idrætsarrangementer, hvilket der tillige er stor tilslutning til. Ref. Error! Unknown document property name./ 4/8

Projektet har gennem den første opstartstid opnået en stor del af sine mål. Projektet har udviklet flere fysiske aktiviteter og organiseret disse med stor deltagelse. Herudover har de inddraget brugerne i bestyrelsen således, at idrætstilbuddet udvikles med stor brugerinddragelse. Endelig har projektet etableret forskellige samarbejder med andre idrætsforeninger med henblik på at danne netværk. Som et supplement til idrætsaktiviteterne i foreningen, er en målsætning at tilbyde deltagerne undervisning i sundhedsfremme i form af foredrag mv. Til dette formål mangler projektet stadig lokaler, men det er planen, at projektet skal have et klubhus til dette formål. Herudover er en målsætning, at inddrage brugere som instruktører efter forudgående relevant uddannelse. Dette tilbud er ligeledes stadig under udarbejdelse, da det skal koordineres organisatorisk og økonomisk i forhold til instruktøruddannelsen generelt, hvor brugerne skal på kurser. Der er dog endnu ikke nogen af deltagerne, der har meldt sig som instruktører. Endelig er en målsætning at etablere idrætstilbuddet som en selvstændig idrætsforening, hvilket afhænger af projektets succes. Samlet set har projektet i opstartsfasen imødekommet en stor del af dets målsætninger og endnu ikkerealiserede målsætninger er under opsejling. 5. Gode og dårlige erfaringer Projektet har haft særlige gode erfaring med idrætten generelt. Alle aktiviteter er forløbet godt og deltagelsen har været så stor, at projektet har kunnet udvide fra fire til otte aktiviteter med stadig efterspørgsel efter flere aktiviteter. Deltagerne udviser generel stor glæde over at have fået et idrætstilbud, og de værdsætter dette og sammenholdet blandt hinanden højt. Dog er der fra de yngre deltageres side en efterspørgsel efter flere unge sindslidende udefra, hvilket kun kan realiseres ved at tilbyde aftenaktiviteter. Der er en gennemgående positiv indstilling til projektet fra dets samarbejdspartnere. Projektet støttes således stærkt i sin idé og udformning, men noget svagere i praksis, hvor samarbejdspartnerne ikke har den fornødne tid, de ønsker at afsætte til projektet. Projektet samarbejder og henter særligt støtte fra to tilbud i kommunen; Slotsvænget og Kirsten Marie. Det er i denne forbindelse også en medarbejder fra Slotsvænget, der er tiltrådt som instruktør i projektet. Projektet opfattes generelt af samarbejdspartnerne som dét tiltag, Lyngby-Taarbæk kommune længe har manglet i forhold til sindslidende, og der er stor respekt for Kirsten Holmers indsats i forhold til projektet og håb om succes fra samarbejdspartnernes side. I forhold til NETTET støttes projektet også stærkt i sin idé og visioner. Dog er det kun muligt for projektlederen at mødes med den faglige leder fra NETTET én gang om måneden og til tider sjældnere pga. travlhed i NETTET såvel som i projektet. Ref. Error! Unknown document property name./ 5/8

Hermed modtager Kirsten Holmer kun begrænset sparring til trods for stor opbakning. Administrativt og økonomisk har projektet flere dårlige erfaringer. Administrativt er det en stor udfordring for projektet, at projektlederen tillige er formand for idrætsforeningen, da dette til tider udmønter sig i habilitetsproblemer. Økonomisk har projektet grundet manglende viden omkring budgetplanlægning ansøgt om for få midler til at realisere projektet i forhold til den efterspørgsel, der er på idrætten. Dette har betydet, at projektet er økonomisk udfordret i forhold til at ansætte flere medarbejdere, erhverve et klublokale, tage på ture ud-af-huset, ansætte en chauffør mv. I relation hertil er det et forslag fra projektets side, at Velfærdsministeriet kan yde ansøgningsbistand til projekter, der har brug for dette. Et sådant tiltag vil kunne forhindre at andre projekter oplever en lignende økonomisk situation som dette projekt. Projektet har endvidere oplevet en lang behandlingstid fra Ministeriets side mht. at få at vide, om de kunne overføre ikke-brugte midler fra et år til det næste. Her forslås det af projektet, at behandlingstiden for sådanne ansøgninger forkortes således, at projekterne hurtigere afklares med deres økonomiske situation. 6. Projektets effekter Af interviewene fremgår det, at projektet er med til at skabe mening i tilværelsen for deltagerne, der på grund af deres sygdomme ofte hverken har arbejde eller går i skole. Deltagernes selvtillid opkvalificeres gennem idrætten, hvor deltagerne bliver bevidste om egne ressourcer og føler sammenhold. Ud-af-huset aktiviteter skaber tillige en følelse af sammenhold og en følelse af at tilhøre en gruppe; deltagerne føler sig inkluderet frem for ekskluderet. Deltagernes sociale netværk styrkes gennem socialisering med de andre deltagere. Deres selvtillid og forståelse af egne kompetencer styrkes, og deltagelse i projektet bryder stigmatiseringen af sindslidende. Hertil giver idrætten givet den øgede selvtillid og brudte stigmatisering mere mod på tilværelsen og til at komme ud blandt andre mennesker igen. Det er endvidere erfaringen, at idrætten reducerer symptomer ved depression og angst, styrker deltagernes kompetencer samt giver deltagerne mod og selvtillid til at træffe personlige valg og tage ansvar for eget liv. Disse effekter bekræfter projektets målsætning om at forbedre deltagernes sociale interaktioner og netværk samt selvfølelse generelt. Effekterne af projektet uddybes yderligere af brugernes personlige beretninger, som følger. 7. Brugerne Der er generelt stor tilfredshed med IF Limone blandt deltagerne. Tre interviewede drenge i starten af 20 erne fortæller, at de ved at deltage i IF Limone føler et indhold Ref. Error! Unknown document property name./ 6/8

i deres liv, som de ikke følte førhen. Hertil opleves der et særligt sammenhold blandt deltagerne. IF Limone er således med til at skabe mening i tilværelsen for deltagerne, der på grund af deres sygdom ofte hverken har arbejde eller går i skole. Idrætten giver dem noget at se frem til og er en måde hvorpå deltagerne kommer uden for det sted de bor og holder sig i gang. Deltagerne pointerer, at de har oplevet at deres selvtillid er blevet øget gennem idrætten, hvor de bliver bevidste om egne ressourcer og føler sammenhold. Drengene dyrker særligt badminton og floorball og har i relation hertil været til forskellige stævner. Drengene fortæller, at de er virkelig glade for stævner, hvor de bakkes op af andre deltagere og ansatte der hvor de bor, som tager med som publikum. Ud-af-huset aktiviteter skaber således et sammenhold og en følelse af at tilhøre en gruppe. Dette bekræfter projektets målsætning om at forbedre deltagernes sociale interaktioner og netværk samt selvfølelse generelt. Overordnet føler deltagerne i IF Limone et stærkt sammenhold - på tværs af aktiviteter og alder. Dette sammenhold styrkes af ud-af-huset aktiviteter som fx Sundbyløbet, hvor deltagerne deltog som ét samlet hold. Alle de interviewede deltagere bekræftede dette. Den ene af de to interviewede kvinder fortæller, at deltagelse i IF Limone har styrket hendes sociale netværk, hvor hun er begyndt at socialisere med de andre deltagere ved bl.a. at gå aftenture sammen. Tilsvarende fortæller drengene, at de føler sig tæt knyttet til hinanden gennem idrætten, men at de savner flere unge sindslidende udefra, dvs. unge sindslidende, som ikke bor det samme sted som dem. Dette bekræfter projektets hypotese om, at idrætten styrker netværk og socialt samvær, og at der er efterspørgsel efter dette. En af drengene forklarer, at det er svært socialt når man har været syg, fordi man mister sine venner og adskiller sig fra dem man kender. Dette bekræfter projektets målsætning om, at de forskellige sindslidende i kommunen har brug for at møde og udvikle sociale relationer til hinanden gennem idrætten. Det med det sociale kan være svært, når man er psykisk syg. Andre har svært ved at forstå det, og så mister man sine venner fordi man adskiller sig fra dem, man kender. Derfor har det været rart at møde andre unge i Limone. Bruger, IF Limone Det er kendetegnende for sindslidende at de ofte har et lavt aktivitetsniveau og lider af livsstilssygdomme, som forstærkes af bivirkninger ved medicinforbrug. Idrætten er således en central måde at imødekomme dette på. En af kvinderne fortæller i relation hertil, at hun har tabt 20 kilo siden hun startede i IF Limone, hvilket har styrket hendes selvtillid og forståelse af egne kompetencer. Kvinden fortæller, at hun ikke ville have dyrket idræt, hvis det ikke havde været for IF Limone, da hun ikke bryder sig om at vise sin krop frem i et almindeligt fitnesscenter. Kvinden har mange ar på armene pga. selvskadende adfærd. Men i IF Limone er det ligegyldigt hvordan man ser ud, fordi alle er i sammen båd. Det er således af særlig relevans, at IF Limone ikke henvender sig til alle mennesker, men primært mennesker med Ref. Error! Unknown document property name./ 7/8

psykiske problemer. Dette højner ifølge deltagerne muligheden for, at brugerne af IF Limone forstår og kan relatere til hinanden. I relation hertil forklarer de tre drenge, at de ligeledes heller ikke føler sig tilpas i et almindeligt fitnesscenter, fordi de oplever det som narcissistisk og elitært; der er spejle overalt og det handler mest af alt om at se godt ud og være den dygtigste. I modsætning hertil handler IF Limone om idrætten, og man kan godt møde op selv om man har en dårlig dag eller blive væk, uden at der er nogen der skælder en ud. Dette bekræfter projektets målsætning om, at idrætten bryder stigmatiseringen af sindslidende. I relation hertil fortæller de interviewede, at de aldrig snakker om deres respektive sygdomme i IF Limone. De anser således ikke hinanden for sindslidende, men for idrætskammerater. Dette bekræftes af projektlederen, som af samme grund ofte ikke kender de forskellige deltageres diagnoser. IF Limone handler ikke om sygdom, men om ligeværd, og formålet er, at deltagerne føler sig inkluderet frem for ekskluderet, hvilket bekræftes af alle deltagerne. Alle fem interviewede deltagere fortæller, at idrætten har givet dem mere mod på tilværelsen. To af drengene fortæller, at de igen har fået lyst til at gå i skole og dermed mod til at komme ud blandt andre mennesker igen. Den ene af kvinderne fortæller, at hun som bestyrelsesmedlem har fået mere indhold i hverdagen, hvilket har givet hende mod på at søge et deltidsjob. Dette bekræfter projektets målsætning om, at idrætten reducerer symptomer ved depression og angst, styrker deltagernes kompetencer samt giver deltagerne mod og selvtillid til at træffe personlige valg og tage ansvar for eget liv. Der er bred enighed blandt deltagerne om, at de er meget glade for IF Limone og håber at tilbuddet bliver udvidet. Drengene håber som før nævnt, at der kan komme flere deltagere udefra, hvorfor de ønsker at der oprettes aktiviteter om aftenen, hvor mennesker med arbejde eller skole har mulighed for at komme. Hertil ønsker drengene, at der oprettes basketball og fodbold samt at der kan gives mere haltid. Ref. Error! Unknown document property name./ 8/8