VISUALISERING IKKE FÆRDIG

Relaterede dokumenter
OMRÅDE: REPARATION OG DIREKTE GENBRUG

OMRÅDE: INNOVATION Detail og Bolig

Foto: Lendager Arkitekter

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

Energisparesekretariatet

Placeringsmuligheder til vandkulturhus

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Handlingsplan ErhvervsStrategi Greve har værdierne

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

Vandhunde og vinterbadere i tidligere industrihavn

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

Regnvandstunnel. Installations- og driftsvejledning

ByBlioteket. - et lavthængende byudviklings- og bogprojekt

En verden præget af internationalisering og liberalisering

Forslag til erhvervspolitik for Norddjurs Kommune

Tillæg nr. 8 til kommuneplan Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Program for borgermødet

Nuværende bemanding og ressourcer Erhvervsråd, Havneforum og Kommune har afsat følgende ressourcer til erhvervsudvikling (skema 1):

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

Rejsebrev 6. Douro. Proviantering. Douro. En tur på værtshus. Douro s nedre løb. Douro s nedre løb.

ATP s digitaliseringsstrategi

Om Brøndby Supporters Trust

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

Langeland - et godt liv i et yderområde Dansk Byplan Laboratorium 4. oktober 2012 Delmøde D

OFFENTLIG HØRING OM SKITSE TIL HELHEDSPLAN FOR TANGKROGOMRÅDET MARTS 2015

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

Bevaringsværdige bygninger

NY UDSIGTSVILLA STRANDVEJEN VEJLE ØST BREDBALLE GREENFLAKE 14

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: Over Byen Arkitekter ApS

Singapore en by med vand

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Tænk grønt det betaler sig

Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?

Teknik & Byggeudvalgets studietur til Bruxelles og Amsterdam

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015

Referat for Havnebestyrelsen

Klimatilpasning i København

Københavns Tømrerlaug

forslag til indsatsområder

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser

ERHVERVSTÆPPER VEJLEDNING TIL RENGØRING OG VEDLIGEHOLD FLOTTE TÆPPER I MANGE ÅR

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Østskolen, Afd. Rollo trafikpolitik

Råstofplan #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

K L O S T E R V E J I R Y

Ikke desto mindre mener vi, at der er et stort uudnyttet potentiale for både borgere og brugere.

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi

Generalforsamling 08 og Frederiksbergs pladser

indkaldelse af idéer og forslag

Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

- Projektbeskrivelse - Genetablering af bro over Susåen ved Herlufsholm. Brobygning mellem kultur, historie, friluftsliv, natur og motion

GENBESØG DIN SEGMENTERING OG SÆLG MERE. White paper, april 2014

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 27. december 2013.

Trafikplan for Rønne Bilag C: Trafik på havnen

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

REN KRAFT. GRANULAT OPVASKEMASKINER TIL PROFESSIONELLE KØKKENER.

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

REFERAT. Sagsnr Sag Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring for Kjersing Øst erhvervsområde

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi

VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Trafik politik for Børnegården

Matematik, maskiner og metadata

P L E J E C E N T E R B A N E B O

Hvordan kan innovative dynamiske facadeløsninger reducere støjen, give energibesparelser - og skabe et bedre indeklima?

Reparation og genbrug skal være er trendy

HORISONTEN 182 eftertragtede boliger direkte til Ørestad Citys store oase, Byparken og Royal Copenhagen Golf Center. Appendiks ejerboliger

PLADS GUIDE BISPEBJERG

AGENDA. KL : Udnævnelsen af årets lokale Sortand v/jens Rønnemoes Pedersen KL : Afslutning v/formand Jens Rønnemoes Pedersen

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

Transkript:

48 VISUALISERING IKKE FÆRDIG

Introduktion Hvad er Ressource City? Ressource City: Kontekst Ressource City: Masterplan Ressource City: Områder Ressource City i fremtiden 49

ORGANISERING ER RG BO LG ZONERNE I RESSOURCE CITY Ressource City inddeles, for at imødekomme denne nytænkning af produktion og forbrug, i fire zoner der tilsammen danner et kredsløb. Kredsløbet optimerer produktets eller materialets vej fra produktion til forbrug og tilbage og skaber optimale muligheder for indsamling, deling, genindvinding, produktion, salg og gensalg af ressourcer. Området inddeles således indledningsvis i to. Rekreation og borgerorienterede aktiviteter mod nordøst, og industrielle processer mod sydvest. SA PRODUKTION OG FORBRUG: EN SYMBIOSE I Ressource City vil vi rigtig gerne redefinere forholdet mellem forbrug og produktion. Det gamle paradigme fra (for)brug-og-smid-væk skal gentænkes og det skal tydeliggøres i de fysiske rammer på Maglemølle. Ressource City er ikke en moralsk opsang til forbrugerne, for forbrug vil der altid være og der er ingen opbakning fra hverken virksomheder eller forbrugere til en tilbagevenden til et mindre forbrugsorienteret samfund. E I Ressource City udgør borgere, brugere og forbrugere en symbiose med produktionsvirksomheder. Forbrug og produktion er nemlig uløseligt forbundet. Og sådan vil det fortsat være. D US TR I IN RG BO TR I US D IN IN D US TR I BO RG ER E G LIN ER E M og forbrug. 50 SA D IN Ressource City vil gentænke forholdet mellem produktion Dette skal gøres ved at benytte den cirkulære økonomi. I Ressource City er forbrug og produktion forbundet gennem indsamling og salg

BORGERE INDSAMLING PRODUKTION SALG Maglemølle skal åbnes op, så Ressource City bliver en integreret del af bylivet i Næstved. Vi har således defineret et område for rekreation og fritidsaktiviteter mod nordøst. Vi foreslår en forstærkning af forbindelsen via Fabriksvej, med et øget fokus på bløde trafikanter, herunder cyklister og fodgængere. Forbindelsen til byen forstærkes yderligere med en cykel/fodgænger-bro der kobles til Fejøvej og således integrerer Ressource City med fodboldbanerne på modsatte side af havneløbet. De to forbindelser til Ressource City vil være dimensioneret og designet til bløde trafikanter, for på den måde at udvikle et livligt rekreativt område i byen. Placeringen mod Nordøst giver samtidig et fantastisk kig mod byen og omvendt og ideen er at der i fremtiden kan etableres flere forbindelser på tværs af kanalen. Indsamlingen af ressourcer er hoveddriveren bag Ressource City. Det er derfor vigtigt at vælge den helt rigtige placering til virksomheder der vil løfte denne opgave. Indsamlingsområdet er derfor placeret mod sydøst. Her er de optimale infrastrukturelle rammer for en bred indsamlingsindsats på både borgerdrevet- og industrielt niveau. Området ligger i forlængelse af det rekreative borger-område og indsamlingsvirksomheder har derfor mulighed for få materiale/input direkte fra forbrugere. Placeringen mod sydøst tillader samtidig en høj udnyttelse af kajkanten for store internationale ressource-tilførsler. Skibe kan, som de har gjort det i mange år, forbinde indsamlingsvirksomhederne med resten af verden. Kajen og nærheden til borger-området giver virksomhederne det optimale grundlag for en forskelligartet indsamling på tværs af kilder og fraktioner. Produktionsområdet lægges mod sydvest. Her er den mest oplagte adgang fra Karrebæksvej og for at adskille den tunge trafik fra bløde trafikanter foreslår vi to nye indkørselsveje til Maglemølle. Den ene er bliver en forlængelse af Engvej og udligner terrænforskellen fra Fabriksvej til Maglemølle, mens den anden adgangsvej bliver syd om industriområdet. Disse to adgangsveje forbindes af en ny fordelingsvej på området, der skærer den store bygningsmasse op i mere brugbare bygningsvoluminer. Den nye infrastrukturelle åre, der skærer sig igennem området bliver en forlængelse af Fabriksvej og Maglemølle og sammen med de to nye indgange til området skabes der et kredsløb til den tunge trafik, der adskiller industrien fra de rekreative områder. I det fremtidige kredsløb i Ressource City skal salgsområdet forbinde produktionen med borgere. Salgsområdet er i højere grad end de andre områder åbent for udvikling, da bebyggelsesgraden i dag er meget lav. Vi foreslår at der etableres et nyt udviklingsområde for bolig, parkering og detail. Således udlignes terrvænforskellen mellem Fabriksvej og Maglemølle ved at skabe hævede gårdrum for en fremtidig boligbebyggelse i området. I stuen vil der således være parkering og detail og de hævede gårdrum, vil skabe en naturlig forbindelse for fodgængere mellem Fabriksvej og Ressource City, igennem grønne arealer med flot udsigt over havnen. Boligbebyggelsen viderefører typologien fra produktionsområdet og skaber med et industrielt formsprog boliger der integrerer sig i områdets historie. 51

52 Foto: Lendager Arkitekter

TUR- OG DYRKNINGSOMRÅDER FLISVÆRK REILING - OG GENBRUGS- VIRKSOMHEDER POTENTIEL UDVIDELSE VIRKSOMHEDER UDVIKLINGSOMRÅDE: DETAIL OG BOLIG MADBAZAR SHOWROOM HOTEL GENBRUGSTORV VÆRKSTEDER ØKOCAFÉ KONTORHUS RESSOURCE CENTER GENBRUGS- BAZAR CYKEL- OG GANGBRO GENBRUGS- BYTTEMARKED SKULPTURPARK PARKERING PARK 53

Teknologisk formåen Teknologisk formåen Teknologisk formåen Teknologisk formåen Teknologisk formåen /GENBRUG Logistik Udvikling af støj Krav til manuel arbejdskraft Behov for tungt maskineri Logistik Udvikling af støj Krav til manuel arbejdskraft Behov for tungt maskineri Logistik Udvikling af støj Krav til manuel arbejdskraft Behov for tungt maskineri Logistik Udvikling af støj Krav til manuel arbejdskraft Behov for tungt maskineri Logistik Udvikling af støj Krav til manuel arbejdskraft Behov for tungt maskineri Energiforbrug Eksponering Energiforbrug Eksponering Energiforbrug Eksponering Energiforbrug Eksponering Energiforbrug Eksponering Kontorfaciliteter (Opvarmede M2) Kontorfaciliteter (Opvarmede M2) Kontorfaciliteter (Opvarmede M2) Kontorfaciliteter (Opvarmede M2) Kontorfaciliteter (Opvarmede M2) Kapitalkrav Økonomisk potentiale Miljømæssigt potentiale Kapitalkrav Økonomisk potentiale Miljømæssigt potentiale Kapitalkrav Økonomisk potentiale Miljømæssigt potentiale Kapitalkrav Økonomisk potentiale Miljømæssigt potentiale Kapitalkrav Økonomisk potentiale Miljømæssigt potentiale Produktionskapacitet (Afskærmede M2) Produktionskapacitet (Afskærmede M2) Produktionskapacitet (Afskærmede M2) Produktionskapacitet (Afskærmede M2) Produktionskapacitet (Afskærmede M2) KRAV TIL MANUEL ARBEJDSKRAFT KONTORFACILITETER (OPVARMEDE M2) MILJØMÆSSIGT POTENTIALE ENERGIFORBRUG BEHOV FOR TUNGT MASKINERI PRODUKTIONSKAPACITET, INKL. LAGER (AFSKÆRMEDE M2) ØKONOMISK POTENTIALE LOGISTIK EKSPONERING TEKNOLOGISK FORMÅEN KAPITALKRAV UDVIKLING AF STØJ 54

PARAMETRE FOR PLACERING AF VIRKSOMHEDER De fem forskellige virksomhedstyper som Ressource City vil tiltrække, er alle en del af den cirkulære økonomi, men deres krav til fysiske rammer er vidt forskellige. Her beskriver vi hvilke parametre vi har brugt til at placere virksomhedstyperne i den fremtidige helhedsplan. MANUEL ARBEJDSKRAFT Kravet til manuel arbejdskraft har en afledt effekt på de fysiske rammer om den fremtidige virksomhed. Der er således krav til dagslys for arbejderne i produktionen, samtidig med at der er krav til atmosfærisk og termisk komfort. TUNGT MASKINERI Produktionsvirksomheder der gør brug af tungt maskineri har i visse tilfælde brug for en større rumhøjde, hvor større maskiner kan operere. Alternativt kan der være brug for en grav, eller en kælderetage hvorfra maskiner kan serviceres eller hvor der alternativt kan etableres føringsveje. EKSPONERING Behovet for synlighed i den fremtidige helhedsplan vurderes ud fra vigtigheden af interaktion mellem borgere og virksomheder. Der er høj interaktion mellem innovation, indsamling, genbrug og borgere, mens der mellem de industrielle virksomheder og borgerne ikke er nogen direkte udveksling. Her er der i stedet tale om en form for turisme. KONTORFACILITETER Deciderede kontorfaciliteter kendetegnes ved at være rum der fuldt ud lever op til krav om termisk indeklima, akustisk indeklima, atmosfærisk indeklima og visuelt indeklima. For de fleste virksomheder er behovet begrænset. PRODUKTIONSKAPACITET (INKL. LAGER) Produktionskapacitet forstås som etageareal, der er velegnet til samlebåndsproduktion eller lager. Her er således ikke inkluderet krav til klimatisering, men blot afskærmning mod elementerne som vind, sollys og regnvand. TEKNOLOGISK FORMÅEN Den teknologiske formåen repræsenterer det stadie der kræves for at påbegynde en given virksomhedsmodel. Der er således en højere teknologisk indgangsbarriere til upcycling og genfremstilling end der er til genbrug og MASCO. I Ressource Citys første år er der nok en overvægt af virksomheder med en lav teknologisk indgangsbarriere, men dette ændrer sig forhåbentlig i fremtiden med flere tilflyttende virksomheder. MILJØMÆSSIGT POTENTIALE Det miljømæssige potentiale er vurderet ud fra den potentielle ressourcebesparelse, den potentielle CO2-besparelse, og den mindskede deponering af materiale fra det teknologiske kredsløb i naturen. Det miljømæssige potentiale skal appelere til filantropiske organisationer der vægter miljø over økonomi og som gerne vil lave benarbejde uden at etablere en forretning omkring det. ØKONOMISK POTENTIALE Det økonomiske potentiale er inkluderet for at tiltrække forretningsdrivende og investorer der fokuserer på at skabe en virksomhed og et økonomisk overskud af den cirkulære økonomi. Den repræsenterer det fremtidige forretningspotentiale ved fuld implementation. KAPITALKRAV Kapitalkravet er lig med indgangsbarriereren til brancherne. I et tidsmæssigt perspektiv skal Ressource City således bygges op omkring forretninger med en lav indgangsbarriere, mens der oparbejdes kapital til at tiltrække og fastholde industrielle upcycling-virksomheder. ENERGIFORBRUG Energiforbruget er størst for virksomheder med tungere maskinel og automatiserede processer. Disse skal i høj grad søge sammen om energiløsninger, deling og synergi-effekter. LOGISTIK Virksomheder med et højt behov for logistik skal placeres, hvor der er adgang til omlastningspladser og i bygninger der har adgang udefra igennem portåbninger. Hvis ikke dette findes, skal det etableres. I så høj grad det er muligt skal disse også placeres afsides fra publikumsaktiviteter. STØJ Udviklingen af støj skal indtænkes og indkorporeres i helhedsplanen, så støjgener for brugere og borgere minimeres. Således skal støjende aktivitet samles, og adskilles fra publikumorienterede aktiviteter. Udviklingen af støj er derfor omvendt proportional med publikumvenligheden. 55

56 VISUALISERING IKKE FÆRDIG

OG OG GENBRUG 57