Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Aktivitetscenter Bakkehuset Vedbæk Strandvej 373, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 16. januar 2013 Mødetidspunkt Kl. 9.30 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen NB: Ændret mødested og tid Birgitte Schjerning Povlsen (C), Anne Anbo (V), Thomas Lesly Rasmussen (V), Søren Hyldgaard (V), Poul Bach (A), Court Møller (B), Maria Steno (L) Birgitte Nystrup Lundgren, Lissi Nielsen, Lilian Jørgensen, Martha Thilde Ahlmann
Dagsorden med vedtagelser 16.01.2013 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side Bilagsoversigt 3 1 Meddelselser 4 2 Reform af førtidspension og fleksjob 5 3 Evaluering af nye plejeboligbyggerier -2012 9 2/11
Dagsorden med vedtagelser 16.01.2013 Bilagsoversigt Punkt nr. 3. Evaluering af nye plejeboligbyggerier -2012 1. Evaluering af de nye plejeboligbyggerier - 2012 (189191/12) 3/11
Dagsorden med vedtagelser 16.01.2013 1 Meddelselser SOSU 16.01.2013 Sagsnr. 4/11
Dagsorden med vedtagelser 16.01.2013 2 Reform af førtidspension og fleksjob SOSU 16.01.2013 Sagsnr. 12/37179 Resumé Denne sag vedrører regeringens reform af førtidspension og fleksjob, der er trådt i kraft 1. januar 2013. Det overordnede mål er, gennem en tværfaglig og sammenhængende indsats, at sikre flere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Væsentlige elementer i førtidspensionsreformen er oprettelsen af rehabiliteringsteams, koordinerende sagsbehandlere og ressourceforløb målrettet personer, der i dag får tilkendt førtidspension. I henhold til lovgivningen skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning vedr. den gennemgående og koordinerende sagsbehandler samt oprettelsen af rehabiliteringsteam. Sagen forelægges Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Social og Sundhedsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Sagsfremstilling Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti indgik aftale om reform af førtidspension og fleksjob den 30. juni 2012. Aftalen er udmøntet i Lovforslag nr. L 53 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.). Det grundlæggende formål med reformen er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for at få hjælp til at få et liv med arbejde. Der er særlig fokus på, at unge mennesker får nye muligheder og en helhedsorienteret indsats i stedet for en førtidspension. Formålet med reformen af fleksjob er dels, at borgere med en meget lille arbejdsevne får adgang til arbejdsmarkedet, og dels at tilskynde borgere ansat i fleksjob til at øge antallet af deres arbejdstimer. Det er endvidere en væsentlig del af reformen at arbejdsmarkedets parter skal bidrage mere til at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Medarbejdere, som skal ansættes i fleksjob på hidtidig arbejdsplads, skal således have været ansat i 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler. Reformen har et inklusionsperspektiv og et rehabiliteringsaspekt med målrettede 5/11
midlertidige indsatser, tidlig opsporing, støtte samt fokus på aktiviteter. Det overordnede mål er, gennem en tværfaglig og sammenhængende indsats, at sikre flere en tilknytning til arbejdsmarkedet og komme væk fra offentlig forsørgelse. Der skal i højere grad være fokus på den enkelte og dennes ressourcer. Borgeren og dennes arbejdsevne skal være i centrum, og det skal ske via en indsats, hvor der i højere grad investeres i den enkelte via en tværfaglig indsats, der er tilpasset og målrettet den enkeltes behov. Reformen bygger på følgende sigtelinjer: Alle muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet skal prøves gennem en aktiv indsats Arbejdsevne skal udvikles og ikke afprøves Borgeren skal have ejerskab og indflydelse Indsatsen skal være helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt Sundhedsindsatsen skal være en del af den sammenhængende indsats i forhold til borgeren Beskæftigelse og helbred går hånd i hånd Opfølgning er omdrejningspunkt for et succesfuldt ressourceforløb Reformen medfører markante ændringer i kommunens arbejde med komplekse sager med borgere der har store begrænsninger i arbejdsevnen. Som noget nyt skal der etableres rehabiliteringsteams i alle kommuner. Formålet er at sikre at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Rehabiliteringsteam Lovgivningen fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam (Lov om ansvaret for og styringen af den aktive Beskæftigelsesindsats 25 a). Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver indstillinger i alle sager, inden der træffes beslutning om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Formålet er, med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation, at sikre tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af områderne. Der skal være fokus på uddannelse og arbejde, idet målet er, at borgeren får fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Rehabiliteringsteamet skal sørge for en parallel afklaring og udvikling af beskæftigelses- og helbredsmæssige samt sociale ressourcer og udfordringer med henblik på at komme i uddannelse eller job og blive selvforsørgende. Lovgivningen fastsætter, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder: 1) Beskæftigelsesområdet 2) Sundhedsområdet 6/11
3) Socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet 4) Regionen ved en sundhedskoordinator, og 5) Undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelser og i øvrige sager efter behov. Det indstilles, at kommunalbestyrelsen opretter et rehabiliteringsteam bestående af følgende repræsentanter: 1) Beskæftigelse 2) Ældreområdet (sundhed) 3) Psykiatri og Handicap 4) Regionen ved en sundhedskoordinator fra 1. juli 2013 (i perioden 1.januar til 30. juni findes midlertidig løsning med anden læge) 5) Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Sjælsø og Skole og Familie deltager i rehabiliteringsteamet, når det vurderes at være relevant i forhold til teamets tværfaglige formål at inddrage områdets kompetencer og viden i den enkelte sag. Gennemgående og koordinerende sagsbehandler Borgere, der er berettiget til ressourceforløb, skal have en gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for tilrettelæggelsen af rehabiliteringsplanen og opfølgning på den. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal være koordinerende i forhold til de områder i kommunen, der er involveret i rehabiliteringsplanen. Dvs. borgeren har en indgang til kommunen og den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal tydeliggøre overfor borgeren, at al kontakt går via den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, så der ikke sker modsatrettede bevægelser i borgerens ressourceforløb. Lovgivningen fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret (Lov om ansvaret for og styringen af den aktive Beskæftigelsesindsats 15, stk. 3). Borgerens ressourceforløb og den gennemgående og koordinerende sagsbehandler forankres i det område, hvor indsatsen vurderes at have sin hovedvægt. En række sager forventes at have sin hovedvægt i Psykiatri og Handicap, idet området varetager indsatsen efter serviceloven. Det indstilles derfor til kommunalbestyrelsen, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret i det omfang, det skønnes relevant i rehabiliteringsteamet. Økonomi De økonomiske konsekvenser er endnu ikke præcist beskrevet fra centralt hold. Der forventes en lille udgiftsstigning til kommunerne i de første år af reformen, men på længere sigt vil der ske reduktioner i udgiftsniveauet. Det forventes, at udgifterne til ressourceforløbsydelsen og driftsudgifter til ressourceforløbene vil modsvares af 7/11
BSUindstilerDirektionensforslagtiltrådt tilsvarende mindreudgifter til førtidspension. I 2013 vil der ikke være fuld indfasning af reformen og i 2014 forventes en reform af refusionssystemet, hvorfor en detaljeret budgettering først vil ske fra 2014, når de nye refusionsregler kendes. Der vil ske en løbende opfølgning på udgiftsniveauet i områderne, og der vil om nødvendigt blive overført budgetmidler på tværs af områderne, ligesom der vil blive vurderet nye muligheder for at tilbyde en fælles indsats til borgerne. Indstilling Direktionen foreslår indstillet, 1) at der oprettes et rehabiliteringsteam bestående af følgende repræsentanter: Beskæftigelse, Ældreområdet (sundhed), Psykiatri og Handicap, Regionen ved en sundhedskoordinator fra 1. juli 2013 (i perioden 1.januar til 30. juni findes midlertidig løsning med anden læge), samt efter behov Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Sjælsø og Skole og Familie 2) at rehabiliteringsteamet forankres i Beskæftigelse, og 3) at det besluttes, at en gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan forankres i en anden enhed i kommunen end jobcenteret, i det omfang det skønnes relevant i rehabiliteringsteamet. Vedtagelse i Børne- og Skoleudvalget den 16.01.2013 BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. Erik Fabrin (V) deltog ikke i sagens behandling. Vedtagelse i Social- og Sundhedsudvalget den 16.01.2013 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. Maria Steno (L) og Søren Hyldgaard (V) deltog ikke i sagens behandling. Vedtagelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 16.01.2013 SocialkERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. 8/11
Dagsorden med vedtagelser 16.01.2013 3 Evaluering af nye plejeboligbyggerier -2012 SOSU 16.01.2013 Sagsnr. 12/38565 Resumé Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 29.02.2012 vedtaget, at plejecentret Frydeholm i Holte skal rives ned, og at der opføres et nyt plejecenter på grunden. Det nye plejecenter forventes at være klar til indflytning ultimo 2015. Ældreområdet har i de senere år opført og ibrugtaget flere nye plejecentre, og forud for igangsætningen af endnu et plejeboligbyggeri er det væsentligt at inddrage brugernes erfaringer med de nuværende byggerier. Ældreområdet har derfor gennemført en række fokusgruppeinterview for at evaluere erfaringerne med de nye plejeboligbyggerier. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget. Sagsfremstilling Et historisk perspektiv De ældre plejehjemsbygninger i Rudersdal Kommune er opført fra midten af 1950 erne og frem til udgangen af 1960 erne. I tråd med tidsånden blev plejehjemmene bygget med lange gange og små værelser som bolig. En sådan opbygning imødekom en samfundsmæssig efterspørgsel efter en øget faglig specialisering og mere kvalificeret viden inden for ældresektoren. De gamle plejehjem blev opført med vægt på pleje- og sygebehandling og blev indrettet med hospitalet som forbillede. Op gennem 1980`erne og 1990`erne ændredes samfundets syn sig på ældre mennesker og antog et langt mere ressourceorienteret perspektiv. I forlængelse heraf begyndte man i højere grad at bygge leve- og bomiljøer frem for traditionelle plejehjem. Hvor de traditionelle plejehjem havde fokus på pleje af kroppen, fokuserer leve- og bomiljøerne på de sociale og psykologiske aspekter. I leve- og bomiljøerne er det faglige fokus således på hverdagslivet i hjemmet og de sociale relationer mellem beboerne. De nyeste plejeboligbyggerier i Rudersdal Kommune er alle opført med udgangspunkt i ovennævnte ressourceorienterede perspektiv på ældre mennesker. Desuden tager alle byggerierne udgangspunkt i By- og boligministeriets vejledninger og anbefalinger til moderne plejeboligbyggeri. Fokusgruppeinterviews 9/11
Ældreområdet har gennemført en række fokusgruppeinterview på plejecentrene Byageren, Bistrupvang og Sjælsø, da de udgør de nyeste plejecentre i Rudersdal Kommune. Der er gennemført i alt 8 fokusgruppeinterviews med henholdsvis beboere, pårørende og medarbejdere på de enkelte plejecentre. Fokusgrupperne bestod af mellem 4-10 respondenter. Interviewene rettede fokus på respondenternes oplevelse af plejeboligerne og de tilknyttede fællesarealer. Fordelen ved fokusgruppeinterviews er, at deltagerne inspirerer hinanden og via diskussion opdager nye aspekter af et givent emne, eller får lejlighed til at klargøre sin holdning til et specifikt emne. Desuden er fokusgruppeinterviews en hurtig dataindsamlingsmetode, som giver en dybere forståelse af de holdninger og argumenter bestemte grupper har til et emne. Ulempen ved fokusgruppeinterviews kan imidlertid være, at mere personlige og prekære emner er svære at få belyst. Endvidere er fokusgruppeinterview en kvalitativ metode, hvilket betyder, at resultaterne ikke nødvendigvis er repræsentative for alle beboere, pårørende og medarbejdere på plejecentrene. Resultater fra fokusgruppeinterviewene Sammenfattende har fokusgruppeinterviewene tydeliggjort, at beboere, pårørende og medarbejdere generelt er meget tilfredse med de nye plejeboligbyggeriers udformning og indretning. Der er ligeledes stor tilfredshed med, at plejeboligerne opføres i mindre enheder af 10-12 boliger omkring et fællesareal. Der er imidlertid fremkommet en række bemærkninger vedrørende byggerierne fra beboere, pårørende og medarbejdere, som er sammenskrevet og vedlagt som bilag. Endelig skal det nævnes, at de interviewede beboere, pårørende og medarbejdere har været meget glade for at få muligheden for at fortælle om deres oplevelser og erfaringer med byggerierne. Samlet set er konklusionen, at der er stor tilfredshed omkring de nye plejeboliger hos både brugere, pårørende og medarbejdere. Ledelsesmæssig vurdering Forvaltningen er enig i, at de nye plejeboliger fungerer hensigtsmæssigt og opfylder de krav, der har været til indførelse af leve- og bomiljøer. Generelt arbejdes der kontinuerligt på at udvikle og anvende nye teknologiske løsninger, hvilket vil fortsætte i årene fremover. Dette sker både via interne erfaringer, men også ved at indhente eksternt viden fra både ind- og udland. Dertil vil der i regi af Udvikling og Fornyelse være fortsat fokus på at understøtte personalets arbejdsprocesser, så de både smidiggøres og om muligt optimeres i forhold til nuværende. 10/11
SOSUtiltræderDirektionensforslag Totalentreprise Der arbejdes aktuelt på udarbejdelse af projektbeskrivelse og udbudsmateriale forud for udbud i totalentreprise på opførelse af Ny Frydenholm. Byggeudvalget har fokuseret på at sikre indretningen af Ny Frydenholm således, at beboerne tilskyndes til at anvende egne ressourcer mest muligt. Byggeudvalget stiller endvidere krav til totalentreprenøren om at indretningen skal tilgodese smarte arbejdsgange for personalet. Opfyldelsen af ovenstående krav vil blive vurderet inden for det funktionelle kriterium og dermed blive et væsentligt tildelingskriterium for valg af løsning. Bilag 1 Evaluering af de nye plejeboligbyggerier - 2012 Indstilling Direktionen forestår indstillet, 1) at Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning, og 2) at erfaringerne fra evalueringen inddrages i kommende plejecenterbyggerier. Vedtagelse i Social- og Sundhedsudvalget den 16.01.2013 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET tiltræder Direktionens forslag. Maria Steno (L) og Søren Hyldgaard (V) deltog ikke i sagens behandling. 11/11