Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk



Relaterede dokumenter
Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk

Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen

PROJEKTLEDELSE. Folkeuniversitetet i Aarhus 2011

PROJEKTLEDELSE. Folkeuniversitetet i Aalborg 2012

I lære som leder hele livet

Systemisk projektlederuddannelse

Projektlederuddannelsen

Lederuddannelse i øjenhøjde

Netværk 2.0. Summemøde to og to

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

Den Motiverende Samtale

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Social kapital & Den attraktive organisation

Ledelse af frivillige

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop Ledelseskonsulent Poula Helth

Netværk for fællesskabsagenter

Professionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Motivation og unges lyst til læring

AT LEDE I EN KOMPLEKS VIRKELIGHED

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

Forhandling, der skaber resultater

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Program. Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer

Ledelsesmæssig kommunikation

Nyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019

Tryg base- scoringskort for ledere

Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Corporate Communication

VDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder

Mission - Vision - Værdier Flyvevåbnet

Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige

Strategi for udvikling og innovation

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering

Psykisk arbejdsmiljø

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Ledelse af frivillige

Personlig rapport Test Testesen

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

FORANDRINGSLEDELSE. ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bæredygtige Arbejdskulturer i Skanderborg Kommune

Den systemiske projektleder

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d og ude i landet d Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

PROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017

Mobning. - Veje til forebyggelse. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

V/ Susanne Muusmann Lassen Tlf

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Undervisning af sårbare unge

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Læring i praksis gennem undervisning og forskning

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

ugepraksis et billede på dit liv

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

23. maj 2013 Adfærd og netværk

Strategier i Børn og Unge

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Netværksmøder i børnesager. -fra tomt ritual til engageret samarbejde Socialrådgiverdage 2013 Rikke Wezelenburg

NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Leder- & talentudvikling i Energistyrelsen

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: se@ldi.dk Hj side:

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Mellemleder eller i-klemme-leder

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Transkript:

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Workshop KL s Projektlederkonference, Århus den 11. juni 2012 Julie Becher, Strategi- og sekretariatschef, jube@holb.dk Hvad er det for et landskab, du er i? 1

Forandringer, hvordan? Hvem er jeg sammen med? Ud på gulvet -korte møder 10 min 2

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Et afsæt: At begribe, hvad det er vi har med at gøre Et fokus: At lede indad En analysemodel: Kvalifikation, kompetence, kreativitet, kultur En ambition: At lære sig selv at kende Hvad vil jeg gerne blive bedre til?- og hvordan kan dagen i dag bidrage til det? 2 & 2-10 min 3

Projekter i organisationer En organisation er hverken ubetinget ufleksibel eller ubetinget formbar. Den er en relativ kompliceret samling interesser og opfattelser, der bringes i spil af modstridende og uklare signaler fra omgivelserne og fra organisationen selv. March: Fornuft & forandring Så hvad har vi mon med at gøre? Projektet som plan Fokus på planlægning Hvorfor kikse: Projekttrekanten Omgivelser stabile Opgaver er forudsigelige Projektet er et lukket system Mennesker: Ressourcer Metoder: Planlægning, risikoanalyse, tidsestimering Projektet som midlertidig organisation Fokus på projektet i sin kontekst Hvorfor kikse: Uklare mål, manglende konsensus, forkert organisering Mennesker: Værdifulde ressourcer (motivation, forhandling, forskellige mål) Metoder: Løbende justering af plan, opstartsseminar, interessentanalyse, beslutningsveje Projektet som social konstruktion Fokus på uforudsigelighed, positioner, ledelse af mening og læring Hvorfor kikse: Bureaukrati og manglende tilpasning Mennesker: Subjekter der søger at skabe mening sammen med andre Metoder: Fælles vision, personlig mestring, refleksion, feedback, sensemaking 4

Kilde: Colin Hastings Hvad skaber en god projektleder? Læringsniveau Læringsniveau Kvalifikationer At lære noget Summen af din viden og færdigheder på rygmarv -det, jeg ved, at jeg ved eller kan Kompetencer At lære at lære Kreativitet At omlære At have forudsætninger, som er anvendelige eller nødvendige i forhold til det omgivende miljø hvad er hensigtsmæssigt her Viden hvorfor, dvs. viden om forudsætninger for viden hvorfor gør vi som vi gør Kultur Læringsform i det sociale fællesskab, du er en del af 5

Hvorfor er det vigtigt at jeg bliver en god projektleder? Hvordan bliver jeg en god projektleder? Hvad fremmermin læring, og hvad kan jeg gøre for at bringe mig selv i situationer, hvor jeg lærer? Hvad hæmmermin læring, og hvad kan jeg gøre forat overvinde barriererne? 6

Projektleder i relationer Du skabes og skaber dig selv som projektleder i de sammenhænge og de relationer, du indgår i Ledelse som en relationel aktivitet, hvor det handler om at undersøge, udforske og reflektere over forskellige konsekvenser af forskellige muligheder Opgaven bliver på én og samme tid at kunne iagttage og deltage i de relationelle processer og blive medskaber af organisationen Projektlederen må kunne skabe mening og forestillede rum om helheden og de strategiske udfordringer At arbejde med sig selv også i netværk Projektledernetværk Internt eller eksternt kan noget forskelligt Åbent eller lukket for nye medlemmer? Netværker tips: Prioritering af formålet med netværket (Fællesskab/sparring, læring/ny viden, adgang/kontakter?) Aftaler: God adfærd i vores netværket er Tidsbegrænsning med kontrakt Mødedatoer og mødeansvarlige, med eller uden facilitator? Idekatalog som kan vokse 7

Den refleksive praktiker Jeg skal ikke bare gøre, hvad jeg gør, fordi det nu engang er sådan, eller fordi man altid har gjort sådan, eller fordi jeg har fået besked om, at det er sådan det skal gøres. Jeg skal tværtimod løbende tænke over og vurdere kriterierne for min praksis ud fra en forudsætning om, at det også kunne gøres anderledes. (Qvortrup, 2001) Praksislæring en social teori om læring Læring er påvirket af en række integrerede komponenter som udførelse, tilhørsforhold, erfaring og tilblivelse Læring som social praksis betyder, at man må engagere sig i fællesskabet for at lære man kan ikke stille sig udenfor og lære At ledelse ikke er noget man lærer på uddannelse. Man må praktisere lederskab for at udvikle sig og dermed lære Læring kan ifølge Etienne Wenger ske overalt -i praksis og både planlagt og uplanlagt 8

At lære sig selv at kende Den indre dialog er vel nok den væsentligste kraft i formingen af en selv. Andre kan inspirere, tilskynde, råde, advare og opmuntre, men det er den dialog, man har med sig selv, der er den vigtigste. Ved at lytte til og iagttage andre mennesker, man kan lære sig selv at kende. Det er ikke meget, man kan udrette uden støtte og opbakning fra andre, uden gode relationer. Det at have tiltro til sig selv, følelsen af at være noget værd, ar har gøre med det, man som menneske tror på i livet ( ) at man som menneske gøre en forskel. (Paula Helth, 2011) Hvad er jeg nu optaget af? 2 & 2 fra viden til adfærd 9