MobilGIS til natur- og arealforvaltere

MobilGIS til natur- og arealforvaltere Analyse til en prototype EGNOS korrektioner Mobilt netværk WMS, WFS, WFS-T Data HTML5 Local Storage Data Ane Kjeldgaard Jesper Gaardboe Jensen Margrethe Kristensen Torben W. Rasmussen MTM - master i geoinformationsmanagement - 3. semester, 2013 - Aalborg Universitet

Titel MobilGIS til natur- og arealforvaltere Analyse til en prototype Studieretning MTM master i geoinformationsmanagement Projektperiode Februar til juni 2013 Projektgruppe Gruppe 1 Projektgruppedeltagere Projektvejleder Jan K. Staunstrup Projektbivejleder Lars Brodersen Synopsis Denne rapport omhandler analyse og test af teknik til udvikling af MobilGIS i forhold til de behov og ønsker som natur- og arealforvaltere har til MobilGIS løsninger i felten. Der beskrives en persona, som repræsenterer natur- og arealforvalterne i form af Keld og hans opgaver i forbindelse med helhedstilsyn på gartnerier. Analysedelen er gennemført i flere parallelle spor. Først definitionerne scenarier, Data og Applikations-platform. Herefter kommer analyser af Interfacedesign på mobile enheder, Adgang til den mobile enheds indbyggede kamera og GPS, Lagring af stationære data og dynamiske data på enheden, Håndtering af adgang/ingen adgang til det mobile netværk, Data-sikkerhed (adgang bag firewall), Web Service arkitektur, Cloud Computing og Positionering med satellitter (GNSS). På baggrund af analyser og test beskrives en prototype, som efterfølgende vurderes af vores persona. Tilslut vurderes det om udviklingen af de mobile teknologier er nået et brugbart stadie, og hvorvidt vi kan håndtere disse, så der kan udvikles en prototype i det kommende projekt, som gør det muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og registrere data digitalt i felten med MobilGIS. Institut for Planlægning Aalborg Universitet 9. juni 2013 Rapportens indhold må gengives med tydelig kildeangivelse. Oplagstal: 20 stk. Hovedrapport: 108 sider Bilagshæfte: Litteraturliste og 10 bilag

Forord Dette 3. semesters projekt er udarbejdet i forbindelse med Master i Geoinformationsmanagement uddannelsen på Aalborg Universitet i perioden februar 2013 til juni 2013. Formålet med projektet er at definere natur- og arealforvalternes opgaver og behov for informationer i forbindelse med brug af MobilGIS løsninger i felten samt analyse og test af teknikkerne bag MobilGIS, således at der kan udarbejdes en prototype på 4. semester. Målgruppen, natur- og arealforvaltere, er personer der bruger en del af deres tid på feltarbejde, hvor de forvalter og overvåger arealer ved at tage prøver, opmåle, fastlægge og registrere grænser, føre tilsyn og tale med lodsejere, m.m. Der er i projektet anvendt en persona (en fiktiv person), som vi kalder Keld. Vi har skabt og beskrevet Keld for at få et fælles billede af natur- og arealforvaltere og en fælles forestilling om, hvordan de vil bruge MobilGIS løsningen, og i hvilke situationer eller sammenhænge den mobile enhed skal bruges. Keld introduceres i Ideanalysen og anvendes i de efterfølgende kapitler til evaluering og test af ideer. Litteraturhenvisninger er foretaget ved hjælp af Harvard-metoden. Rapporten er sat med Garamond og Lucida Sans (overskrifter og figurer). Den fysiske rapport er i 2 hæfter dels hovedrapporten til og med konklusionen og dels bilag, hvor litteraturlisten også findes. Story Boards er lavet med Bamboo app på IPad, figurer og modeller er lavet i Lucichart. I forbindelse med projektskrivningen vil vi rette en særlig tak til personer, som har bidraget: Hanne Jæger (Geolog, Landbrug og Grundvand, Odense Kommune) for at bidrage med arbejdsgangen i felten, data og tilsynskemaer. Ingvar Engström, Forest-IT i Sverige for præsentation af forskellig feltudstyr og deling af erfaringer og metoder vedr. mobile løsninger Søren Ellegård (Geoteam.dk) for deling af resultater, erfaringer og metoder indenfor GNSS. Mårten Toll-Söderblom (Excitor) for kort introduktion til DMEs funktioner og muligheder. Vi vil også rette en tak til vores vejleder Jan K. Staunstrup og medvejleder Lars Brodersen for sparring, samt vore familier og venner for opbakning og moralsk støtte gennem forløbet. Denne rapport er udarbejdet af: Ane Kjeldgaard, Aarhus Universitet Jesper Gaardboe Jensen, Odense Kommune Margrethe Kristensen, GEUS Torben W. Rasmussen, Vejdirektoratet

Indholdsfortegnelse Indledning og initierende problem... 1 Foranalysen på 2. semester - et resume... 2 Projektets initierende problem... 4 Målgruppen... 4 Projektmetode og rapport... 5 Samtalemodellen... 6 Personametoden... 8 Interaction design og Human-computer interaction... 9 Den udvidede informationsdesignmodel... 10 Kapiteloversigt samt andre metoder og modeller anvendt undervejs... 12 Ideanalyse... 13 Beskrivelse af persona... 14 Projektets persona - Keld... 15 Udarbejdelse af situationer... 16 Beskrivelse af de 3 situationer med Rich Pictures... 16 Den første prototype... 20 Problemformulering... 23 Informationsdesignmodel som ramme for definitioner og analyser... 25 Definitioner... 27 Scenarier... 28 Forberedelse på kontoret... 28 Indledende samtale med driftslederen på gartneriet... 30 Kontrol af eksisterende boringer og lokalisering af ny boring... 31 Gennemgang af placering og sikkerhed omkring opbevaring af forureningskilder (gødning, pesticider, affaldscontainere og olietanke)... 32 Scenarie: Opfølgning på tilsyn... 35 Opsamling... 37

Data... 38 Relevante basisdata... 38 Adgange... 38 Kortprojektion... 39 Relevante temaer... 39 Applikationsplatform... 42 Analyser... 45 Interfacedesign på mobile enheder... 46 Analysere og definere - Interfacedesign... 46 Ønsket forandring - Interfacedesign... 50 Afgrænse og plan for løsning - Interfacedesign... 50 Udførelse af test - Interfacedesign... 50 Opsamling - Interfacedesign... 50 Adgang til den mobile enheds indbyggede kamera... 52 Analyse og definition - HTML5 s getusermedia... 52 Ønsket forandring - billedtagning... 52 Afgrænse og plan for løsning - udarbejdelse af HTML5 testside med getusermedia... 52 Udførelse af test - brug af HTML5 testside med getusermedia... 52 Opsamling på HTML5 s getusermedia... 54 Adgang til den mobile enheds indbyggede GPS... 55 Analyse og definition... 55 Ønsket forandring - lokalisering og stedfæstelse med GPS... 56 Afgrænse og plan for løsning - udarbejdelse af HTML5 testside med Geolocation... 57 Udførelse af test - brug af HTML5 testside med Geolocation... 57 Opsamling på HTML5 s Geolocation... 60 Lagring af stationære data på enheden... 61 Analyse og definition - Application Cache og lagring af stationære data på enheden... 61 Ønsket forandring - lagring af data på enheden... 62 Afgrænsning og plan for løsning... 62

Udførelse af test... 62 Opsamling på Application Cache og lagring af stationære data på enheden... 62 Web Storage - lagring af dynamiske data på enheden... 65 Analyse og definition - lagring af dynamiske data på enheden... 65 Ønsket forandring - håndtering af dynamiske data på enheden... 65 Afgrænsning og plan for løsning test med Web Storage... 65 Udførelse af test - test med Web Storage... 65 Opsamling på test - lagring af dynamiske data på enheden... 66 Håndtering af adgang/ingen adgang til det mobile netværk... 67 Analyse og definition - adgang/ingen adgang til det mobile netværk... 67 Ønsket forandring - hvornår skal data på enheden anvendes... 67 Afgrænsning og plan for løsning - adgang/ingen adgang... 67 Udførelse af test - adgang/ingen adgang... 67 Opsamling på test - adgang/ingen adgang til det mobile netværk... 67 Datasikkerhed - adgang bag firewall... 68 HTML5 og http... 68 Ønsket forandring - adgang til data bag firewall... 70 Afgrænse og plan for løsning... 70 Web Service arkitektur... 71 Analysere og definere WMS, WFS, WFS-T... 71 Ønsket forandring... 73 Afgrænse og plan for løsning... 74 Udførelse af test med Web Service arkitektur... 74 Opsamling... 74 Cloud Computing... 76 Analysere og definere hvad er Cloud Computing... 76 Ønsket forandring... 79 Afgrænsning og plan for løsning... 79 Positionering med GNSS-satellitter... 80

Analyse og definition... 80 Ønsket forandring - lokalisering og stedfæstelse med GNSS... 86 Afgrænse og plan for løsning... 87 Udførelse af test med GNSS... 87 Opsamling... 87 Opsamling på analyser en prototype... 89 Opsamling på analyser... 90 En prototype... 92 Vurdering af prototype... 95 Keld ønsker at undgå forberedelsen på kontoret... 96 Keld ønsker at MobilGIS løsningen er brugervenlig og hurtig... 98 Keld ønsker at MobilGIS løsningen giver et godt overblik... 98 Keld ønsker at MobilGIS løsningen skal være vejledende... 99 Keld ønsker at informationer er nemme at ajourføre i MobilGIS løsningen... 100 Keld ønsker en god integration til sin arbejdsplads systemer... 101 Opsamling... 102 Konklusion og perspektivering... 103 Projektets grundlag og udgangspunkt... 104 Studieordningens formål for MTM-uddannelsens 3. semester... 104 Projektets problemformulering... 105 Konklusioner... 105 Perspektivering... 106 Projektet som grundsten til afgangsprojektet på MTM-uddannelsen... 106 BYOD - den nye trend inden for mobile enheder... 108

1 Indledning og initierende problem I dette kapitel beskrives de resultater som vi har opnået i 2. semester projekt. Dette danner basis for det initierende problem for dette projekt.

Denne rapport tager udgangspunkt i de behov- og krav til en MobilGIS løsning for natur- og arealforvaltere, som blev klarlagt i foranalyse-projektet i vores 2. semester projekt på Master i Geoinformationsmanagement (MTM) 2012. Rapporten går i dybden med behovene og kravene og de udfordringer de afstedkommer. Hvilke konsekvenser har de og er der en måde vi kan håndtere dem på? Dette vil blive belyst vha. en række analyser og opsamlinger. Resultatet er en prototype til MobilGIS til natur- og arealforvaltere, herunder blandt andet en beskrivelse af relevante data og brugergrænseflade, samt valg af teknik. Foranalysen på 2. semester - et resume I vores foranalyse-projekt på 2. semester [Kjeldgaard et. al., 2013: 22] konstaterede vi, at den nye mobil-teknologi og MobilGIS ikke har særlig stor udbredelse blandt natur- og arealforvaltere. Gennem behovsanalyser (kvalitative interviews iht. Steinar Kvale) fik vi afdækket, hvilke behov og ønsker der er hos natur- og arealforvaltere for at kunne arbejde mere digitalt i felten. Foranalyse-projektet [Kjeldgaard et. al., 2013: 36] angiver endvidere, at natur- og arealforvaltere i dag bruger megen tid på udskrivning af materiale, der medbringes for at sikre en god opgaveløsning i felten. Tilbage på kontoret overføres registreringer, påtegninger, m.m. til systemerne. Kort sagt, bruges der tid på at gøre digitale kort, planer og dokumenter analoge til feltarbejdet, som efterfølgende påtegnes med analoge registreringer i felten, der til sidst overføres til digitale systemer tilbage på kontoret. Mange natur- og arealforvaltere arbejder i dag papirbårent, dvs. skriver papirkort og skemaer ud, som udfyldes i felten, for at blive digitaliseret tilbage på kontoret. 2 Indledning og initierende problem

Det er teknikkens muligheder og begrænsninger der i øjeblikket er styrende for udviklingen af MobilGIS. I foranalyse-projektet [Kjeldgaard et. al., 2013: 63] så vi på nogle eksisterende MobilGIS løsninger, samt testede en Windows tablet. Konklusionen var, at der i dag ikke er eksisterende løsninger, som kan opfylde alle de ønsker vi har observeret hos natur- og arealforvalterne. Foranalyse-projektet [Kjeldgaard et. al., 2013: 85] viser også, at der er muligheder for at gennemføre GIS-opgaver digitalt i felten uden at medbringe papirudskrifter af kort m.v. Det er dog svært at se om tiden er moden til det i dag, da vi ser nogle begrænsninger især med hastigheder og dækning på det mobile internet. På http://www.opensignal.com [1. maj 2013] kan vi se, at der stadig er overraskende mange steder i Danmark med bare pletter, hvor der ikke er dækning med 3G-nettet. Alle de adspurgte natur- og arealforvaltere angiver i foranalyse-projektet [Kjeldgaard et. al., 2013: s. 37], at de registreringer de foretager i felten ikke nødvendigvis behøver at være opdateret online, så kollegerne på kontoret kan se ændringer løbende (det kan vente 1 dag eller mere). De ønsker altså en løsning, som kan fungere selv om der i perioder ikke er forbindelse til det mobile netværk - når forbindelsen genetableres synkroniseres systemerne. Det er vores vurdering, at denne håndtering af adgang/ingen adgang til det mobile netværk er meget vigtig og afgørende for om natur- og arealforvalterne vil anvende MobilGIS løsningen. Hvis de få gange oplever for mange lange ventetider m.v., så vil de ret hurtigt gå tilbage til løsningen de kender - udprintning af oplysninger og dobbeltregistreringer. I foranalyse-projektet [Kjeldgaard et. al., 2013: s.82] testede vi blandt andet en Windows tablet, der umiddelbart virkede som den bedste løsning i foranalyse-projektet. Løsningen er dog ikke optimal med hensyn til brugervenlighed pga. af den mobile enheds lille touchskærm, som ikke er optimal til desktop GIS software, der blev anvendt i testen (MapInfo Professional). De fleste desktop GIS software er meget avanceret i forhold til vores natur- og arealforvalternes behov. Konklusionen på vores foranalyse-projekt var altså, at vi ikke kunne afgøre om det er tablets med forskellige apps, WebGIS med brug af det nye HTML5 eller de velkendte desktop GIS programmer på en Windows tablet der er vejen frem. Her er det nødvendigt med flere analyser og tests [Kjeldgaard et. al., 2013: s.86]. Disse analyser er foretaget i denne rapport. Indledning og initierende problem 3

Projektets initierende problem I foranalyse-projektet på 2. semester konkluderede vi, at udviklingen af de mobile teknologier virker til at have nået et stadie, hvor det bør være muligt for natur- og arealforvaltere at orientere sig, kontrollere og registrere data digitalt i felten med MobilGIS. Projektets initierende problem: Hvilke analyser i forhold til form, indhold og interaktion skal gennemføres for at kunne udarbejde et MobilGIS, som opfylder natur- og arealforvalteres behov til deres opgaveløsning i felten? I denne rapport/dette projekt vil vi arbejde med personaer og interaktionsdesign for at få et endnu mere klart billede af natur- og arealforvalternes ønskede løsning (indhold og interaktion), samt analysere de forskellige relevante teknikker (form) for at undersøge, hvad der er muligt/ikke muligt. Målgruppen Målgruppen er, som det fremgår af ovenstående, natur- og arealforvaltere. Disse blev i foranalyse-projektet [Kjeldgaard et. al., 2013: 5] defineret til at være de professionelle medarbejdere i offentlige forvaltninger og hos private rådgivere, der forvalter egne arealer eller overvåger arealer, der har særlig status ifølge bl.a. miljølovgivningen, som omfatter både offentligt ejede og privat ejede ejendomme. De konkrete arbejdsopgaver kan være forskellige former for prøver fx af jordbunden, opmåling, fastlæggelse og registrering af grænser og/eller lokaliteter, udfyldelse af skemaer om forholdene, tilsyn, samtaler med lodsejere, osv. Udvalgte natur- og arealforvaltere har gennem kvalitative interviews iht. Steinar Kvale dannet grundlag for foranalyse-projektet på 2. semester. Natur- og arealforvalternes arbejde omhandler følgende felt-opgaver [Kjeldgaard et. al., 2013: 16] Helhedstilsyn på gartnerier og landbrug i Odense kommune Jordartskartering i GEUS Synkronpejlerunde hos rådgiver der arbejder for Naturstyrelsen Visualisering i felten - anlæg af veje i Vejdirektoratet Opdatering af 3-registreringen i bl.a. Odense kommune Interviewene gav os et billede af natur- og arealforvalternes opgaveløsning i felten herunder behov og krav. 4 Indledning og initierende problem

2 Projektmetode og rapport I dette kapitel beskrives de valgte metoder og modeller der er anvendt i dette projekt. Der er endvidere en kort gennemgang af projektets forløb og rapportens opbygning.

I dette kapitel beskrives de valgte metoder og modeller, som er anvendt i dette projekt. Der er endvidere en kort gennemgang af projektets forløb og rapportens opbygning. Samtalemodellen Projektgruppen har valgt at anvende Samtalemodellen [Brodersen, 2012: 70] til at drøfte, strukturere og formidle tingene i den rigtige rækkefølge i projektet og rapporten. Samtalemodellen arbejder bl.a. med ideen om, at samtaler skaber grundlaget for parternes fælles forståelseshorisonter: brugeren af produktet (natur- og arealforvalterne), producenten af produktet (projektgruppen) samt vores opgavestillere (vejlederne), som sikrer, at vi er på ret kurs i projektet. Samtalemodellen hjælper os med at planlægge en lang række samtaler mellem de forskellige parter, som vil løfte den fælles forståelseshorisont på forskellige planer i projektet. Vi mener, at samtalemodellen bl.a. er baseret på den tyske filosof Hans-Georg Gadamers opfattelser indenfor hermeneutikken, hvor forståelseshorisonter er et centralt element. Hermeneutik er læren om, hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås. I 1900-tallet fik hermeneutikken en endnu større rækkevidde hos Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer, idet den hos dem angiver regler for forståelsen overhovedet. Som forudsætning for enhver forståelse må vi besidde en forforståelse af den sag eller det forhold, vi ønsker at forstå. Historiciteten, dvs. det forhold, at vi allerede befinder os inden for en forståelseshorisont, på baggrund af hvilken vi kan udlægge verden, er altid udgangspunkt for forståelsen. Heidegger og Gadamer viderefører således idéen om den hermeneutiske cirkel. For at forstå en del af en tekst må man forstå helheden. Samtidig kan man dog kun forstå helheden, når man forstår de enkelte dele. Det er denne idé, der generaliseres, når de hævder, at forståelse og forforståelse forudsætter hinanden. Citerede uddrag fra www.denstoredanske.dk [besøgt 29. maj 2013] Brodersen har anvendt denne lære til opstillingen af en model for strukturering af en række samtaler i f.eks et projekt: Hver part i en samtale deltager på baggrund af sin forståelseshorisont, som er alt det, man har med sig i bagagen fra hele sit hidtidige liv; erfaringer, følelser, kundskaber samt de eksterne betingelser, man fx er ansat under eller de love og regler, man er bundet af, og så også det projekt man arbejder med. Man kan slet ikke andet end at føle, tænke og handle på baggrund af hele ens forståelseshorisont. Første del af samtalen drejer sig om at forstå den andens parts forståelseshorisont. Anden del af samtalen drejer sig om at udvide forståelseshorisonten ved hjælp af informations-tilførsel, hvilket sker gennem den gode samtale [Brodersen, 2012: s.58-59] 6 Projektmetode og rapport

Figuren viser, hvorledes modeller og metoder anvendes til styring og formidling af projektet. Projektmetode og rapport 7

Personametoden Vi har i dette projekt valgt at anvende Personametoden til, på baggrund af natur- og arealforvalterne i foranalyse-projektet [Kjeldgaard et. al., 2013], at få et klarere billede af målgruppens samlede behov og karakteristika. Metoden er beskrevet i bogen "Persona - brugerfokuseret design" af Nielsen [2011]. En af styrkerne ved Personametoden er, at den giver mulighed for at inddrage personaen løbende undervejs og på den måde arbejde brugerorienteret i hele projektet. Personametoden arbejder også med situationer (udgangspunkt for handlinger) og scenarier (fortællinger om ting der ikke eksisterer endnu fx interaktion mellem computer og bruger inden for fokusområdet), som vil være det centrale omdrejningspunkt for fastlæggelse af form, indhold og interaktion i forbindelse med designet af en MobilGIS løsning. En persona er altså en bruger, der ikke eksisterer som en bestemt person, men som er beskrevet med udgangspunkt i relevante informationer fra potentielle og reelle brugere og således stykket sammen af viden om virkelige personer. En persona gør det muligt at skabe en samlet forestilling om, hvad brugerne vil bruge et givent produkt (i dette tilfælde MobilGIS) til og hvilken situation eller sammenhæng det skal bruges. Vores formål med at bruge personaer er: at kunne integrere personaer som et konkret værktøj i udformning af testscenarier og konceptafprøvning, at kunne skabe en klar kommunikation internt i projektgruppen, at give en kvalificeret forståelse af brugerne, at skabe dokumentation og argumentation for konkrete løsninger. Personametoden inddrager ikke nødvendigvis virkelige brugere, men i stedet repræsentationer af brugere. Dette bevirker, at brugerperspektivet medtænkes i alle dele af designprocessen. Formålet med personametoden er ikke de personlige beskrivelser, men forestillingerne om produktet, som betegnes scenarier. Det er i scenarierne, at der gøres forestillinger om, hvordan produktet skal virke og bruges. Når personaer bruges er det hovedsageligt for at undersøge interaktion og navigation i fx MobilGIS. Antallet af personaer afhænger af, hvor forskellige brugerne er inden for fokusområdet. Personaer er et værktøj, der skal målrette design, og derfor handler processen om at kunne overskue og reducere dem så meget som muligt. Der skal helst ikke være mere end fem personaer i et projekt, fordi man så får svært ved at skelne dem fra hinanden og dermed svært ved at huske detaljerne om hver enkelt persona [Nielsen, 2011]. 8 Projektmetode og rapport

Persona-metodens 10 trin efter Nielsen, 2011: 1. Der indsamles data - viden om brugerne. 2. Du danner en antagelse - danner et overblik over de forskellige brugere. 3. Alle godkender antagelsen - konfrontere projektdeltagerne med antagelsen. 4. Der fastlægges et antal - det endelige antal persona besluttes. 5. Du beskriver personaer - personabeskrivelse, så læseren kan forstå brugerne. 6. Du udarbejder situationer - specifikke situationer, der kan udløse brug af produktet. 7. Der indhentes accept - spørge deltagerne om deres mening eller de deltager i processen. 8. Du udbreder viden - viden spredes til dem, der ikke direkte har deltaget i processen. 9. Alle udarbejder scenarier - en fortælling om, hvordan personaen bruger et kommende produkt. 10. Der justeres løbende - beskrivelserne bør efterses jævnligt, cirka en gang om året. Interaction design og Human-computer interaction Vi oplever, at [Nielsen, 2011] er meget god til at beskrive personaer og de situationer og scenarier, som de kan udsættes for. Vi har dog valgt at kombinere metoden med design-tankerne i [Benyon, 2010] omhandlende Interaction design og Human-computer interaction, som i forhold til scenarier hjælper os med at konkretisere elementer i et system og samspillet mellem disse elementer. Ifølge [Benyon, 2010] kan design deles op i konceptuelt design og fysisk design. Konceptuelt design drejer sig om at skabe sig et abstrakt billede af løsningen blandt andet med udgangspunkt i, hvilke informationer løsningen skal indeholde og hvilke funktioner der er nødvendige, mens vi med fysisk design arbejder mere og mere konkret med hvordan løsningen skal se ud, føles og fungere. Konceptuelt design arbejder med What?, mens fysisk design arbejder med How? [Benyon, 2010: 51-54]. Vi har valgt at anvende Rich pictures som en måde at illustrere de første tanker om konceptuelt design. Rich Pictures arbejder med de enkelte dele i løsningen (steder, mennesker, teknisk udstyr, osv.) og sammenhængen mellem disse, samt brugerens undren, utilfredse tilstand, ideer og bekymringer relateret til disse. Dette synes vi kan sammenlignes med Personametodens situationer, som er handlingens (i dette projekt opgaveløsningen i felten) udgangspunkt. En af fordelene ved Rich Pictures er, at de visualiserer ens tanker, hvilket giver opgavestiller, leder, brugerne, m.fl. bedre muligheder for at få et billede af løsningen og tage stilling til denne. Rich Pictures et godt værktøj til på et tidligt tidspunkt at visualisere ens tanker, siden hen kan man tage fat på andre værktøjer. Vi har i forbindelse med Personametodens scenarier valgt at anvende Story boards og senere kan mock-ups (fx modeller i ler) være med at give et mere detaljeret billede af produktet, dimsen, osv. [Benyon, 2010: 55-57, 64-71, 306-311] og [Preece et al, 2012]. Projektmetode og rapport 9

Rejsen fra det abstrakte til det mere konkrete i designfasen kan illustreres med følgende figur. Figuren viser, hvordan vi kan anvende interviews, personaer, situationer og scenarier i designprocessen til at få et klart billede af prototypen. Figuren er baseret på [Benyon, 2010: 65] - efterfølgende bearbejdet. Vores interviews [Kjeldgaard et.al., 2013] og beskrivelsen af vores persona er samlet under User Stories, vores beskrivelse af situationer og Rich Pictures er en del af Conceptuel Scenarios og vores scenarie beskrivelser og Story boards hører under Concrete Scenarios. Først under Use Cases kan der laves Mock-ups. Mock-ups forventes først anvendt i næste projekt. Den udvidede informationsdesignmodel Vi anvender Brodersens [2012: 109] Udvidede informationsdesignmodel i projektet til styring af de konkrete analyser og modellering af et produkts form (i dette tilfælde MobilGIS), indhold og interaktion. Modellen er en udbygning af Grundmodel for informationsdesign [Brodersen, 2012: 93], som har fokus på de grundlæggende elementer i design af informationssystemer og relationer mellem disse elementer. Opdeling i elementer giver mulighed for at tage hvert element og fokusere på dette. Det er dog væsentlig at se på alle elementer og også forholdet mellem elementerne for at få det hele med i udarbejdelsen af et godt og fyldestgørende produkt. 10 Projektmetode og rapport

Figuren viser Den udvidede informationsdesignmodel med elementerne Værdier, Form, Indhold, Interaktion og Udtrykt information (Produkt) fra grundmodellen suppleret med elementer der vedrører data og modellering af disse. Den udvidede model går, i forhold til den grundlæggende model, et lag dybere i informationssystemet - bl.a. ned til data og modellering af disse. Informationsdesignmodellen er baseret på bl.a. tilstandsmodellen, som giver mulighed for at vurdere objekters tilstand og brugerens opfattelse af objekter (grænseflader) [Brodersen, Geokommunikation: s.427-28]. Tilstandsmodellen bygger på amerikaneren Charles Sanders Peirce fænomenologiske filosofi om, at tredeling er nødvendig for at kunne analysere og forstå [Brodersen, Geokommunikation: s. 174]. Til beskrivelse af fænomeners tilstande anvender Peirce kategorierne Førstehed, Andethed og Tredjehed. Førsteheden er opfattelsen af væren eller eksistens uafhængig af noget som helst andet (følelser). Andetheden er opfattelsen af væren i forhold til noget andet, opfattelsen af reaktion med noget andet. Tredjeheden er opfattelsen af formidling, hvorved et første og et andet sættes i relation. [Brodersen, Geokommunikation: side 180]. Projektmetode og rapport 11

Kapiteloversigt samt andre metoder og modeller anvendt undervejs I dette afsnit vil vi komme med en kort beskrivelse af de resterende kapitler i rapporten. Formålet med det førstkommende kapitel Ideanalyse er at vurdere om vores natur- og arealforvaltere kan beskrives, som en eller flere personaer - der gennem forskellige situationsbeskrivelser iht. Personametoden - ser MobilGIS som en mulig løsning, der understøtter deres opgaveløsning i felten. Den første simple prototype til en eller flere MobilGIS-løsning skitseres. I kapitlet Problemformulering definerer projektgruppen projektets problemformulering. Med udgangspunkt i situationsbeskrivelserne og den udvidede designinformationsmodel udvælges og fordeles de relevante elementer der udfordrer prototypen for MobilGIS. Disse elementer defineres og analyseres senere i rapporten. Kapitlet Definitioner fastlægger en række definitioner og modelleringer inden for form, indhold og interaktion, som vil være udgangspunktet for de efterfølgende analyser af elementer til MobilGIS. Kapitlet Analyser omfatter en række analyser indenfor udfordrende elementer til MobilGIS - fordelt over af de 3 elementer i Den udvidede informationsdesignmodel, nemlig form-, indhold- og interaktionsmodellering. Flere af analyserne indeholder også test af relevante elementer i forhold til MobilGIS. Set i forhold til Samtalemodellen vil de enkelte analyseafsnit kunne ses som en række parallelle forløb omfattende Analyse og definition (afklarende beskrivelse), Ønsket forandring i forhold til vores persona, Afgrænsning (relevans for projektet), Plan for løsning (test) og Udførelse (test). I kapitlet Opsamling på analyse - en prototype samles der op på de gennemførte analyser bl.a. set i forhold til et opdateret Rich Picture på MobilGIS løsningen. En prototype beskrives med de tekniske elementer, som vi i dette projekt har analyseret og testet. Formålet med kapitlet Vurdering af prototype er at vurdere prototypen i forhold til vores persona - hvad er vores personas billede af produktet? I kapitlet Konklusion og Perspektivering vurderes det hvorvidt produktet er løsningen på dels vores personas behov og dels alle behovene for natur- og arealforvalterne. Ligeledes inddrages studieordningens formål, det reelle problem og der konkluderes. Til sidst perspektiveres. 12 Projektmetode og rapport

3 Ideanalyse Ved hjælp af Personametoden vil vi i dette kapitel vurdere om vores natur- og arealforvaltere fra foranalysen på 2. semester kan beskrives som en eller flere personaer for at blive skarpere på vores målgruppe. Ligeledes vil vi beskrive de situationer i henhold til Persona-metoden, der er tale om i forbindelse med opgaveløsningen i felten, blandt andet ved hjælp af Rich Pictures. Til sidst i kapitlet beskrives den første simple prototype til en MobilGIS løsning for den valgte persona.

Ved hjælp af Personametoden vil vi i dette kapitel vurdere om vores natur- og arealforvaltere fra foranalysen på 2. semester [Kjeldgaard et. al., 2013] kan beskrives som en eller flere personaer for at blive skarpere på vores målgruppe. Ligeledes vil vi beskrive de situationer i henhold til Personametoden, der er tale om i forbindelse med opgaveløsningen i felten, blandt andet ved hjælp af Rich Pictures. Til sidst i kapitlet beskrives den første simple prototype til en MobilGIS løsning for den valgte persona. Beskrivelse af persona Beskrivelsen af vores persona bruger vi for at få et klarere billede af vores målgruppe, deres behov og ønsker til produktet. Det hjælper os til at kunne identificere os med brugerne. En persona gør det muligt at skabe en forestilling om, hvad brugeren vil bruge produktet til, og i hvilke situationer eller sammenhænge det skal bruges. Det handler om at tage afsæt i brugerens hverdag og deres behov, når produktet skal skabes. I foranalysen på 2. semester har vi beskrevet brugernes behov som den ønskede forandring [Kjeldgaard et. al., 2013: 66], der er illustreret nedenfor. Figuren viser natur- og arealforvalternes ønskede forandring fra vores 2. semester foranalyseprojekt. 14 Ideanalyse