Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014
1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand, seks medlemmer og to suppleanter. Alle Energitilsynets medlemmer skal være uafhængige af sektorinteresser og myndigheder. Klima- og energiministeren udpeger medlemmerne af Energitilsynet, men Energitilsynet fungerer uden instruktionsbeføjelser fra ministeren. Sekretariatet, som betjener Energitilsynet, er opdelt i tre centre. En direktør varetager den daglige ledelse af Sekretariatet for Energitilsynet. Der arbejder cirka 55 mennesker i Sekretariatet.
Mission Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Det indebærer: Rimelige vilkår for kunder og virksomheder Effektiv løsning af opgaver i infrastrukturen Bedst mulige rammevilkår Vision At være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning 2. Rammevilkår I dette afsnit beskrives Energitilsynets rammevilkår med betydning for strategiske målsætninger og succeskriterier. Lovgivningsmæssige Fortolke energilovene Energilovene er i vidt omfang formuleret på en sådan måde, at der i forbindelse med konkrete sager skal træffes afgørelse om den konkrete udmøntning af bestemmelserne. Bestemme/fastlægge Efter lovgivningen skal Energitilsynet på forskellige områder fastlægge bestemte størrelser f.eks. konkrete effektivitetskrav til netselskaberne inden for el og gas, fastlægge prislofter for affaldsforbrændingsværker, og forrentning af indskudskapital for fjernevarmeværker. Godkende/føre tilsyn Energitilsynet skal f.eks. godkende metoder til fastsættelse af priser og adgangsvilkår til nettene på el og gas, føre tilsyn med priser og regnskaber på varme eller håndtere indberetningerne fra kommunerne om modtagelse af vederlagt fra energivirksomheder er korrekte. Overvåge
Energitilsynet skal f.eks. overvåge branchevejledninger, modtage anmeldelser fra energivirksomheder, udarbejde analyser om de regulerede virksomheders opgavevaretagelse, overvåge om salg af lagerkapacitet på naturgasområdet sker på en ikke-diskriminerende måde og i det hele tage overvåge udviklingen på energimarkederne. Gennemsigtighed Energitilsynet skal arbejde for stor gennemsigtighed for forbrugere og virksomheder på energimarkederne f.eks. gennem Elpristavlen, Gasprisguiden, føre register over de anmeldte varmepriser og regnskaber, eller ved at offentliggøre vejledninger af forskellig art, prisstatistikker mv. Økonomiske Omkostninger til Energitilsynets arbejde finansieres i henhold til el-, naturgas og varmeforsyningsloven af virksomhederne, der føres tilsyn med. Energitilsynet er dermed gebyrfinansieret. Der kræves ikke balance mellem de opkrævede gebyrer og omkostninger i de enkelte år, da der kan fortages udligning i efterfølgende år. Ifølge Finansloven for 2013 kan der i relation til betjeningen af Energitilsynet og dets virke afholds udgifter i størrelsesorden for 47,5 mio. kr. Organisatoriske Energitilsynet er en del af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Med implementeringen af EU's 3. energiliberaliseringspakke i dansk lovgivning blev Energitilsynet etableret som en uafhængig selvstændig institution. Dette indebærer, at direktøren for Sekretariatet for Energitilsynet refererer til formanden for Energitilsynet. Energitilsynet består af en formand og en næstformand (formandskabet), fem ordinære medlemmer samt to suppleanter. Energitilsynet er udpeget af ministeren og afholder 10 årlige tilsynsmøder. Energitilsynet betjenes af sekretariatet, som har til huse i Valby, hvor møderne i Energitilsynet også afholdes. Energitilsynets formandskab indgår efter drøftelse med de øvrige medlemmer årligt en sekretariatskontrakt med sekretariatets direktør. Sekretariatskontrakten udstikker de overordnede rammer for sekretariatets arbejde. Andet Det internationale arbejde
Sekretariatet for Energitilsynet deltager i internationalt arbejde i europæisk og nordisk regi for at være med til at præge de nordiske og europæiske rammer for energisektorerne, som de danske energivirksomheder også skal fungere under. Deltagelsen i det internationale arbejde er også en god mulighed for at få informationer og viden, som Energitilsynet kan anvende og formidle i kontakten med danske virksomheder, organisationer og myndigheder. NordREG er de nordiske energiregulerende myndigheders samarbejde. Behovet for et særligt nordisk samarbejde udspringer for det første af det historisk særligt tætte energisamarbejde mellem de nordiske lande hvilket blandt andet den fælles nordiske en gros elbørs NordPool er udtryk for. ACER Agentur for samarbejde af energiregulatorer i Europa skal koordinere de europæiske regulatorers reguleringsopgaver, overvåge det regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne i el- og gassektoren og overvåge de indre markeder for gas og elektricitet. CEER Council of European Energy Regulators er den forening, som de europæiske reguleringsmyndigheder på energiområdet har etableret. Samarbejde i CEER har en lidt mere frivillig karakter. Her arbejdes der med opgaver som ikke er lovmæssigt beskrevet, men alligevel relevant, som for eksempel en europæisk benchmarking af systemansvarlige. 3. Strategiske indsatser, målsætninger og succeskriterier 3.1 Drift og processer Dette er sporet, hvor fundamentet for driftsledelse og effektiv opgaveløsning styrkes. Med simple redskaber styrkes ledelsens og medarbejdernes mulighed og evne til at prioritere, planlægge og følge op på den daglige opgaveløsning. Samtidigt er sigtet særskilt at optimere processen for tilsynssager med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden. I forhold til drift og processer er der følgende strategiske målsætninger: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal være lav og faldende over tid og sammensætningen af sagsmængden skal være sund Sekretariatets arbejde skal bygge på interne processer, som er synlige, effektive og administrative enkle Virksomhedernes anmeldelser skal kunne indberettes let og sikkert i et nyt velfungerende digitalt indberetningssystem Og følgende succeskriterier: I løbet af 2013 er der implementeret et simplet effektivt og smidigt system til understøttelse af en effektiv drift
Ved udgangen af 2013 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på afslutttede sager indkommet i 2012 nedbragt i forhold til sagsbehandlingstiden for hhv. sekretariatssager og tilsynssager målt på afsluttede sager indkommet i 2012 Ved udgangen af 2014 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstiden på afsluttede sager i 2014 nedbragt i forhold til sagsbehandlingstiden for hhv. sekretariatssager og tilsynssager målt ved udgangen af 2012 3.2. Kompetencer og faglighed Dette er et spor, der sigter på at udvikle og sikre de kompetencer, som visionen fordrer. Roller og kompetencer klarlægges- hvad kræver morgendagens Energitilsyn? Kompetencer bruges til solide afgørelser, analyser og rapporter. I forhold til kompetencer og faglighed har vi følgende strategiske målsætninger: Energitilsynet er fremover i højere grad end i dag et analytisk baseret tilsyn Energitilsynets arbejde afspejler dokumenteret viden og processer, der inddrager relevante interessenter Energitilsynet skal være i centrum af de energipolitiske spørgsmål, dvs. blive inddraget og bidrage Og følgende succeskriterier: Ved udgangen af 2013 er det defineret, hvad et analytisk baseret tilsyn konkret er, hvilke data det forudsætter, og hvordan vi indhenter dem Ved udgangen af 2013 er der en rollebeskrivelse for medarbejderne, der udpeger forventningerne til faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning Ved udgangen af 2014 er der gennem interview med 10 eksperter, der dækker både juridiske og økonomiske kompetencer, konstateret, at vores analyser vurderes at have høj faglighed Ved udgangen af 2014 kan der udpeges 6 betydelige sager om energipolitiske spørgsmål, hvor Energitilsynet har bidraget markant 3.3. Identitet og kommunikation Dette er sporet, som undersøger, formulerer og kommunikerer hvad Energitilsynet er. Der formuleres, hvad der kendetegner Energitilsynet, identiteten styrkes internt, og der er styr på fortællingen, traditionerne og fællesskabet. Der fokuseres på kommunikation og at udvise en holdning, som er åben, respektfuld og ligeværdig. I forhold til identitet og kommunikation har vi følgende strategiske målsætninger:
Der skal være en særlig Energitilsynskultur, der udstråler engagement og overskud Energitilsynet møder interessenter, hvor det er relevant hos virksomheder, i sekretariatet, til faglige arrangementer mv. Dialogen med Energitilsynet skal opfattes som åben, respektfuld og pro-aktiv Og følgende succeskriterier: Ved udgangen af 2013 oplever medarbejderne, at der er etableret rammer, der styrker fællesskabet og den fælles identitet målt ved at spørge medarbejderne i APV en for 2014. Ved udgangen af 2014 er der implementeret en mere åben, pro-aktiv og inddragende tilgang til opgaveløsningen målt ved at spørge medarbejderne og eksterne interessenter Ved udgangen af 2014 er det gennem interviews med 10 repræsentative interessenter konstateret, at Energitilsynet er en stærk profil i den energipolitiske offentlighed