Midlertidigt byrum Axeltorv September 2015
Opsamling på midlertidigt byrum på Axeltorv sept. 2015 Indledning I forbindelse med Lolland Kommunes byrumsprogram for Nakskov blev der i september 2015 indrettet et midlertidigt byrum på Axeltorv, som en del af en række initiativer med henblik på at skabe liv, aktivitet og sammenhæng i byen. Det var byens unge, der var blevet indbudt af Lolland Kommune til at sætte deres præg på torvet og give svar på spørgsmålene om, hvilke funktioner der kan skabe liv, sammenhold, glæde og aktivitet på torvet. Valget af de unge som skaberne af byrummet skal ses som et forsøg på at give en uhørt / overset men vigtig og stærk stemme i byen et handlerum. I følgende opsamling fremgår hovedpointerne herfra med hensyn til processen, reaktioner og erfaringer til videre proces. Hovedpointer Hvad gjorde byrummet og hvilke reaktioner blev skabt? Invitationer til samtale, leg, interaktion og stoppen op Især børn brugte byrummet. Mindre parkering mere ophold Flest positive reaktioner men også negative De unge var skabere men i mindre grad brugere. Skabelsen af et flow med mindre gennemkørsel 1
Beskrivelse af processen Idéudvikling Byggedage Åbningsarrangement I brugtagen Ideudvikling: Juni 2015: Unge fra Nakskovs Gymnasium, Produktionsskolen samt CELF inviteres ind af Lolland Kommune til idéudvikling på skabelse af midlertidigt byrum til september. Til det første møde var festudvalgsformændene fra gymnasiet og CELF inviteret, samt to repræsentanter fra produktionsskolen. De blev præsenteret for tankerne bag projektet og den ramme, de kunne være med til at arbejde inden for. Dvs. alle tre institutioner skulle gå sammen om projektet, der måtte ikke indgå alkohol og lign. i arrangementerne, de skulle selv være med til at finde flere deltagere, stå for indretningen af torvet samt arrangere events. Det sagde de ja til. Til det andet møde mødte ca. 30 unge op fordelt over alle tre institutioner. Der blev gennemgået nogle af de faktorer, der kan være med til at skabe liv på et torv, hvis man ser det fra en byplanlæggers stol. Deltagerne var med oppe på torvet og gå rundt og snakke om, hvad de så af gode og dårlige elementer på torvet. Der blev i grupper brainstormet over god idéer til indretning af torvet og mulige arrangementer. Til det tredje møde deltog 10 unge, som også blev arbejdsgruppen for projektet. Mødet blev brugt til at indrette torvet i detaljer ud fra de ønsker og idéer, der var kommet på det forrige møde. På mødet blev det også besluttet at oprette en lukket Facebookgruppe til arbejdsgruppen, samt en åben gruppe, hvor de kunne invitere deres venner til at være med. August 2015: Der blev afholdt to arbejdsmøder med arbejdsgruppen, hvor opgaver blev fordelt osv. Generelt var det svært at fastholde produktionsskolens repræsentanter bl.a. fordi nogle af dem skulle starte på uddannelse efter sommerferien, og derfor havde svært ved at overskue også at deltage i dette projekt. Byggedage: Produktionsskoleelever og tre lærer derfra er deltagende i byggeprocessen. Produktionsskolens elever har flyttet undervisning til at bygge på torvet. Gymnasieeleverne ankommer efterhånden og det er ikke den samme elevgruppe, der er deltagende alle tre dage. Dog ses en kernegruppe. Gennemsnitligt 30 elever deltagende, ligeligt fordelt på de to elevgrupper. Forsøg på samtaler med de unge om, hvad egne og andres reaktioner har været. En række elever udtrykker ejerskab. Modsat også eksempler på elever, der virker lidt uforstående overfor projektet. Der er en stemning af aktivitet og skabelse på torvet. Der sker hurtig en opdeling af arbejdsopgaver, hvor produktionsskoleelever og gymnasieelever arbejder adskilt. Skabelsen af interaktion, de to grupper imellem, er udfordringsfuld. God organisering af byggearbejdet fra produktionsskolelærernes side af. Eksempler på støtte og opbakning til projektet fra lærerne, men også eksempler på det modsatte. Episode med beboer ved torvet, der føler sig forurettet og ikke-informeret. Åbningsdag Flot, lun dag med solskin. Stor flok gymnasiedrenge hjælper flot til at få sat telt op. Lidt problemer med fornødne strømstik til musik, kebab og pølsevogn. Officiel åbning : To gymnasieelever klipper et rødt stofbånd over med en guldsaks den ene af dem havde. Især den ene gymnasieelev er meget opsat på dette, hvilket kan ses som et udtryk for ejerskab Optælling af fremmødte, da der var flest: 85. Fremmødte er både produktionseleverne, gymnasieeleverne + nogle af deres venner, samt forældre til gymnasieelever. Ligeså en række ældre samt middelaldrende, som ikke nødvendigvis kendte til arrangementet kom forbi. 2
Indretning af torvet Hvordan blev de forskellige elementer brugt? Afspærring: Afspærring ved rådhuset var flytbart og blev til tider flyttet så (utilsigtet) gennemkørsel var mulig. Fodboldbanerne: Blev i lille grad brugt. Udfordringer med opbevaring af bold. Dog også eksempler på brug af skoleelever sammen med lærer fra Byskolen. Lav grad af brug skyldes ligeledes aflysning af fodboldturnering, grundet manglende tilmelding/opbakning. Udsagn fra 16-årige drenge om, at banerne er for små og hvordan, de hellere vil bruge dem ved Velo. Bølgen : Møbel skabt af produktionsskoleeleverne. Mest brugte element. Bevidst placeret så den var synlig fra bunden af Søndergade, for at trække brugere til. En intention der lykkedes. Eksempler på børn, der kommer løbende fra Søndergade mod bølgen. Mange udsagn om, hvor flot den er samt spørgsmål til, hvor dens fremtidige placering ses. 3
Opholdsøer af pallemøbler: Møblerne blev brugt til korte ophold, hvor der eksempelvis blev spist medbragt mad. Møblerne kunne være brugt mere, hvis der eksisterede mulighed for køb af mad/drikke nær torvet, udtaler flere. Flere udtaler, at møblerne er for lave og for rå /hårde til ældres brug. Opholdsrækker rundt om statue: Medvirkede til, at brugere kom tættere på statuen. Eksempler på børn, der går rundt og op og ned af rækkerne. Medvirkende til at statuen havde en funktion i byrummet. Ældre brugte opholdsrækken til en pause med mulighed for at nyde solen. Garn-vægge: Forsøg på at skabe et rum omkring torvet. Kom med tidens løb til at falde lidt ned og der findes udtalelser om, at det med tiden gav byrummet et sjusket udtryk. Eksempler på børn, der leger kluddermor inde i det, og lader sine hænder løbe i gennem det. Kom i nogen grad til at forhindre en naturlig gennemgang ind i torvet. Blomstkrukker og kridttavler: Placeret med henblik på afskærmning af parkerede biler. Tavlerne blev brugt til tegning og til at kunne skrive udsagn om byen og om torvet. Mange positive udsagn. 4
Invitationer til samtale, leg, interaktion og stoppen op Grundet byrummets indretning blev der grundlæggende skabt invitationer til at stoppe op, gøre ophold og have en anderledes interaktionsform, end hvad torvet normalt inviterer til, hvilket er lig byrumsprogrammets hensigt. Byggedagene og løbende ved torvets brug, blev der skabt mange invitationer til positive samtaler og interaktioner. Interaktionen skete både for de byggende elever i mellem, men også for de forbipasserende, der enten stoppede op, kiggede over skuldre i deres gågang, tog billeder eller snakkede med hinanden indbyrdes om byrummet. Der eksisterer mange eksempler på, hvordan byrummet i selv gav positiv anledning til samtale med hinanden og med fremmede om byen, byens rum og dens beboer. Byrummet har altså på mange måder skabt omtale, refleksion og debat og har grundlæggende startet en mental omdannelsesproces af torvet hos byens borgere, der grundlæggende kan være med til at modne den byggeproces, der senere måske vil være. Især børn brugte byrummet Der eksisterer flest eksempler på børn som den målgruppe, der mest brugte byrummet. Byrummets elementer gav ikke kun anledning til ophold med også til leg for børn. De farverige møbler tiltalte altså mest børnene, der syntes de så spænende og indbydende ud. Der eksisterer eksempler på børn, der kommer løbende fra sidste ende af Søndergade op mod torvet og løber op på bølgen, på børn der leger kluddermor i garnet samt på børn, der bruger fodboldbanerne sammen med lærer. Bølgen var det mest brugte element, der især også blev brugt kreativt af børn til at lege parkour på samt som hæng-udsted for store børn. 5
Mindre parkering mere ophold Som en del af dataindsamlingen blev der søgt reaktioner på de færre parkeringsmuligheder, som indretningen af byrummet bevidst skabte gennem afspærringen. Neden for ses de hvordan 22 parkeringspladser eksisterede under det midlertidige byrum. (Grøn) 20 færre parkeringspladser eksisterede i perioden. (Rød) De 6 taxaparkeringspladser var ligeså afspærret i perioden. (Gul) I tidsrummet 10-16 er der en stor udskiftning af de 20 parkeringspladser, hvor en tom parkeringsplads hurtig bliver erstattet af en ny bil, hvorfor næsten alle 20 parkeringspladser hele tiden er optaget. Der er eksempler på, at hjørnet ved Rådhuset, markeret med en lilla prik, bliver brugt til afsætning/hentning af personer, der har ærinder ved torvet, når alle andre parkeringspladser er optaget. Generelt eksisterer der holdninger om, at afspærringen og de færre 20 færre parkeringspladser ikke er generende, da der stadig er masser af parkeringsmuligheder på torvet, samt hvordan det er muligt at finde en parkeringsplads bag ved rådhuset, når alle 20 parkeringspladser er optaget. Udsagn som dette kommer både fra brugere af torvet og fra de erhvervsdrivende rundt om torvet. De erhvervsdrivende udtaler, hvordan de ikke kan vide sig sikker på, at en kunde ikke har måttet køre forgæves, men udtaler, at hvis man havde i sinde at besøge en butik, så er det nok sket. Nogle af de erhvervsdrivende udtaler lidt problemer med aflæsning af varer, men ikke større problemer, end det har været muligt at løse. Mange synes altså, at det er godt med færre biler på torvet, og at det indirekte skaber en større lyst til at opholde sig på torvet. En mand giver eksempelvis et forslag om, at man burde rive kirkemuren ned og lave en ordentlig parkeringsplads derover og da have et flot torv på Axeltorv. Samtaler om det afspærrede torv og de færre muligheder for parkering gav i flere tilfælde anledning til at snakke om alternativ brug af byrummet med ophold og aktiviteter, frem for parkeringen. I den forbindelse havde mange brugere idéer til hvilke dele af torvet, der burde være fri for parkering grundet sol og hvordan, der i stedet kunne være borde med udeservering i forlængelse med de cafélokaler, der ligger på denne side af torvet. Denne vurdering er udfordringsfuld, da den naturlige forlængelse af Søndergade (gågaden) er skyggeside på torvet. 6
Flest positive reaktioner men også negative. Det er et ret godt initiativ Jeg har længe ikke set noget så festligt! Jeg fandme ikke hvad det ligner!? Det skulle ligne borde og bænke Hvad Kong Christian mon vil sige til det her? Han står der oppe og danser! Her sidder man fandme godt! Har du set, hvad de bygger? Ja, kønt er det ikke Så er der hyggestemning! Hvor er det rart at blive rystet i hjernen i forhold til, hvordan man også kan gøre Der skal være fest, tror du ikke? Aaahh, så kan man lige ligge og sole sig Jeg ville ønske at jeg boede i sådan én her Det er bare synd, at det kun skal være her i 3 uger Kan vi ikke lige stoppe? Det er bare gamle paller Der er dejligt at se torvet blive indtaget på en anderledes måde. Noget andet end de satans biler. Reaktionerne på byrummet er overhørt eller sagt gennem samtale. Som det fremgår, er der flest eksempler på positive reaktioner, som grundlæggende er den form for reaktion som byrummet mest blev mødt med. De positive reaktioner var i høj rad båret af en opbakning til, at det er dejligt, når der sker noget anderledes og nyt i Nakskov. De mere negative reaktioner kom fra en aldrende del af befolkningen, men dermed ikke sagt, at alle ældre syntes dårligt om det. Tværtom. 7
De unge var skabere men i mindre grad brugere Grundelæggende var de unge skaberne af det midlertidige byrum og var den primære del bag idéudviklingen og deres arbejdskraft under byggedagene var uundværlig for projektet. De unge formåede at sætte deres præg på byrummet med ungdommelige værktøjer som hastagget #voresaxeltorv og gennem brug af snapchat, instagram og facebook. De unge udtaler, hvordan det har været hyggeligt og har givet et sammenhold på tværs af klasserne at deltage i projektet. Gymnasieeleverne udtaler, hvordan interaktionen med produktionsskoleeleverne var svær og havde gerne set, hvordan de to elevgrupper hver især havde inddraget hinanden. Flere af de unge beskriver, hvordan det især var idéudviklingsfasen, hvor de fik lov til at idéudvikle på elementer og indretning, var spændende. De unge tog altså imod skabelsesmuligheden og flere gav udtryk, i forskellige dele af processen, for at brænde for projektet. Refleksioner omkring de unges skabelsesmulighed bliver bl.a. i talesat igennem en pointering af vigtigheden og værdien af selv at værende den skabende og udøvende part, i stedet blot at være passiv og benævne alt det, som ikke fungerer i byen og dets byrum. Det bliver ligeledes betonet, hvordan de selv var en del af projektet og kunne se formålet, men at det var svært at få resten af de unge til at forstå projekts værdi på samme måde. De unge erfarer, hvordan at kommunikationen med unge både er let med værktøjer som snapchat, instagram og facebook. Herigennem kan man nemt mobilisere en opbakning men samtidig, hvordan det stadigvæk kan være udfordringsfuldt at videreformidle og dele et engagement. De unge selv benyttede sig ikke af byrummet. Flere beskriver, hvordan de i en travl studiehverdag havde svært ved at bruge byrummet, og hvordan det ikke var en del af deres bevidsthed, når de allerede havde andre vaner. Til spørgsmål om, hvad der kunne gøre, at de brugte byrumrummet mere svarer også de en driver i form af en café eller lign. 8
Skabelsen af et flow med mindre gennemkørsel BLÅ PIL illustrerer den gennemkørsel af biler, der kommer fra Vejlegade, drejer op og kører langs Axeltorv, finder enten en parkeringsplads eller kører videre ned ad Tilegade eller Præstegade. Bussen kører af samme rute. (GUL PIL). Denne pil er illustreret som en stiplet linje med blik på at vise, at bussen kommer i intervaller. GRØN PIL har hensigt til at illustrere cyklende eller folk, der trækker cykel, eller ældre mennesker kørerende på en vogn. Den stiplede linje har her til hensigt at vise, hvordan tempoet på denne gruppe forbipasserende til dels er langsomlig. Dem som er kørende på deres cykler, har altså nødvendigvis ikke høj fart. Som det ses, er de cyklende især kommende fra Søndergade, hvor de måske allerede trækker cyklen, og fortsætter således op langs torvet ned mod Vejlegade eller drejer forbi ved Rådhuset. Der er ligeledes et flow den anden vej. Cyklende, der kører samme vej som bilerne, er mindre hyppig, hvorfor det ikke er illustreret på kortet. De HVIDE PILE skal forstås som fodgængerne. Her ses det, for det første, hvordan fodgængere følger de grønne pile, de cyklende. Det ses ligeledes, hvordan det er søgt illustreret, hvordan de gående bevæger sig fra parkeringspladserne ofte til rådhuset, mod et ærinde i enten Geertsen Radio, eller en af de andre forretninger, der ligger på den side af torvet, eller mod et ærinde ved den modsatte side, hvor Daubjerg ligger. Det ses ligeledes, hvordan der er en hvid pil, der viser gående kommende fra Præstegade. Dette er i visse tidsrum, flokke af større børn, der køber mellemmåltider i deres frikvarter eller frokostpause fra Byskolen. Disse krydser torvet og går mod Complet eller fortsætter ned af Søndergade, og kommer få minutter efter tilbage af samme vej. Det ses ligeledes, hvordan der er en række hvide pile, fodgængere, der kommer fra Søndergade og går ind på torvet. Dette oversigtskort over flow skal ses i sammenhæng til, hvordan flow og gennemstrøm af biler, cykelister og fodgænger normalt på torvet vil være. Her vil der være mere biltrafik på den sydlige side torvet, hvor det vil være muligt at køre videre langs torvet fra Vejlegade og op langs torvet ved rådhuset. Denne gennemkørsel krydser de gående, der kommer fra Søndergade, hvilket kan ses som at afskærme torvet fra Søndergade. 9
Forslag og idéer til forbedringer af skabelse af lignende proces og midlertidigt byrum Mere information i medier og til interessenter/naboer osv. Og ude i bedre tid! Samarbejde med skolerne (de store klasser) Inddragelse af flere generationer på tværs, da det skabe et større og bredere engagement i processen. Evt. afholdelse af et infomøde for de erhvervsdrivende der bliver påvirket af projektet, sådan at deres ideer også bliver indarbejdet i projektet, samt at man sikrer at alle har fået de relevante informationer. 10