Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23 august 2010 Offentlig fremlæggelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape 1. Resume Efter den overordnede dispositionsplans vedtagelse i 2005, foreligger der nu en detaljeret og viderebearbejdet udgave til godkendelse i Byrådet med henblik på 8 ugers offentlig fremlæggelse. Planen omfatter den første af tre udbygningsetaper i Lisbjerg og indeholder udover en redegørelse og en hovedstruktur, kommuneplanrammer for de enkelte delområder. Helhedsplanen for byens centerområde samt en totalentreprise-konkurrence for den nye skole blev i 2005 udbudt i konkurrence og vedtaget i 2007. Første etape af skolen rummer 200 elever og stod færdigbygget til skoleåret 2008/09. Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kalkværksvej 10 8100 Århus C Sagsnummer AK/2010/00006 Sagsbehandler Heidi Milan Bilenberg Telefon 8940 2630 Direkte telefon 8940 2622 Telefax E-post kommuneplan@mtm.aarhus.dk E-post direkte hebi@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 indeholder en række værdier, som er defineret på baggrund af de afholdte konkurrencer, det hidtidige planlægningsarbejde samt borgerinddragelsen. Værdiernes implementering i bebyggelsen, landskabet og trafikinfrastrukturen skal betragtes som et redskab til at kvalitetskontrollere og sikre en god by- og erhvervsmæssig kvalitet i det nye Lisbjerg. Lisbjerg skal være en tæt by med en bred befolkningssammensætning med mulighed for høj bebyggelse på udvalgte byggefelter. Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 anviser placeringen af høje huse i Lisbjerg baseret på Højhuspolitik for Århus Kommune. Side 1 af 20
Trafikinfrastrukturen er fastlagt i detaljer, så den på sigt kan udvides til at betjene hele den nye by. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 peger på højklasset kollektiv trafikinfrastruktur med letbane, busser og et Park-and-Ride anlæg. Der foreligger etapeplanlægning for veje og stier koordineret med udbygning af bebyggelsesfelterne. Borgerinddragelsen har gennem et workshopforløb i efteråret 2006 resulteret i forslag og ønsker til planlægningsarbejdet. Punkterne er efterfølgende indarbejdet i forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 og omfatter bl.a. ønsker til bebyggelse, de grønne områder og trafikale forhold. Sideløbende med planlægningen er der udarbejdet et forslag til en Grøn Kvalitetshåndbog, der skal anvendes som et redskab for realiseringen af den grønne byggemodning parallelt med byens udbygning. Planen skal understøtte områdets naturmæssige potentialer, udsigtslinjerne i landskabet og give mulighed for rekreation. Den grønne struktur er præget af eksisterende linjer i landskabet fra den oprindelige stjerneudskiftning. I planen er disse elementer omsat til karakteristiske grønne kiler med varierende udformning. Kilerne skal sikre lys og luft mellem bebyggelserne. En Landskabspark syd for Bygaden bliver en særlig attraktion for området og skal fungere som et stort, rekreativt og multianvendeligt byrum. Regnvandssøer og forsinkelsesbassiner i parken skal oprense og aflede områdets afstrømmende overfladevand videre til Egåen i syd. Parkens anlæggelse prioriteres tidligt i etapeforløbet, så den kan være del af den indledende markedsføring i forbindelse med udbud af byggegrundene i erhvervs og boligområderne. Forslaget til Kommuneplantillæg er blevet miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen har fokus på bystruktur, trafikal infrastruktur, landskab og naturværdi samt støj. Konklusionen er, at kommuneplantillægget udgør et gunstigt forslag til en ny byudviklingsplan. 2. Beslutningspunkter At 1) forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for fremlægges i offentlig høring i 8 uger. At 2) Miljøvurdering af forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 fremlægges i offentlig høring i 8 uger. Side 2 af 20
At 3) der under den offentlige fremlæggelse gennemføres markedsføringsinitiativer og borgerinddragelsesaktiviteter, som beskrevet i afsnit 6. 3. Baggrund Med Kommuneplan 2001 blev Lisbjerg udpeget som et af de højest prioriterede byudviklingsområder i Århus Kommune. Siden blev der gennemført en byplanidékonkurrence, hvor tre projekter blev præmieret og fire andre indkøbt. Projekterne lægger bl.a. vægt på proces, bæredygtighed og etapedeling. I 2005 blev en offentlig høring gennemført om en overordnet dispositionsplan for 1. etape, der omfatter arealer sydvest for Lisbjerg inkl. Lisbjerg Erhvervspark; i alt ca. 280 ha. Der blev inden for dette område udpeget et centerområde for bl.a. placering af den ny Lisbjerg Skole. Skolen og helhedsplan for centerområdet har efterfølgende været bearbejdet i en ny konkurrence. Med Kommuneplan 2009 er forventningerne til Lisbjerg forøget. Dels forventes nu en ny by med op til 25.000 indbyggere og et betydeligt antal arbejdspladser, dels skal udviklingen af den nye by i Lisbjerg være model for, hvordan Århus Kommune fremover virkeliggør den overordnede strategi om byvækst ved etablering nye byer. Med Kommuneplan 2009 er der endvidere sket justering af det areal, som byen kommer til at omfatte. Samtidig med denne indstilling om fremlæggelse af Kommuneplantillæg for første etape, fremsendes en indstilling "Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan 828. Boligområde og område til offentlige formål nord for Lisbjergskolen i Lisbjerg. Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2009". Lokalplanen skal bl.a. danne grundlag for de første 350-375 boliger. Når Kommuneplantillæg nr. 9 er endeligt vedtaget, vil det erstatte den overordnede dispositionsplan, og det vil efterfølgende blive lagt til grund for fremtidige lokalplaner til erhvervsformål, boligformål, offentlige formål, infrastrukturprojekter m.v. 4. Relationer til mål Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 er baseret på et værdisæt, der fastlægger grundlaget for udviklingen af bebyggelsen, landskabet og Side 3 af 20
trafikinfrastrukturen i den nye by i Lisbjerg. Værdier og tematiske overvejelser i forbindelse med den detaljerede dispositionsplan for første etape af den nye by i Lisbjerg er forfattet i overensstemmelse med Kommuneplan 2001, Den overordnede dispositionsplan for første etape, Planstrategi 2008, HØJHUSPOLITIK for Århus Kommune, Kommuneplan 2009 samt Århusmodel for Borgerinddragelse. Kommuneplantillægget er i tråd med bl.a. Kommuneplanens målsætning om udvikling af en bæredygtig og mangfoldig by. Større, nye byområder skal som udgangspunkt placeres med hensyntagen til de naturmæssige interesser og grundvandsressourcer og hensynet til at sikre en god trafikal tilgængelighed, som ikke alene er baseret på privat bilisme. Ved byudvikling af nye store områder og bydele skal muligheden for en bred vifte af byfunktioner og boligtyper til de forskellige behov overvejes med henblik på at skabe levende byområder og dermed højne kvaliteten. Via planlægningen skal det sikres, at der tages hensyn til udnyttelse af den eksisterende kapacitet, såsom vejnet, institutioner, skoler mv. Rammeområderne i Lisbjerg er i overensstemmelse med de rammeområder, som er udlagt i Kommuneplan 2009. Rammeområderne omfatter såvel byzonearealer som landzonearealer. Kommuneplantillægget er baseret på syv centrale værdier, der fastlægger grundprincipperne for udviklingen af bebyggelsen, landskabet og infrastrukturen i den nye by i Lisbjerg. Værdierne uddybes i afsnit 5.. 5. Sagsfremstilling Det indstilles, at "Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg - første etape" fremlægges til offentlig høring i 8 uger. Forslaget er vedlagt indstillingen som Bilag 1. Der er udarbejdet en resumeret udgave af hoveddokumentet. PIXI er vedlagt indstillingen som bilag 2. Overordnet dispositionsplan for et nyt byområde i Lisbjerg blev vedtaget i 2005, som tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001. Hovedformålet med den overordnede dispositionsplan var at udarbejde en overordnet struktur for den nye by, herunder at afgrænse et område til centerformål og fastlægge tracéer for de overordnede veje. Side 4 af 20
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 Hovedstruktur, de 7 værdier for byudviklingen samt planens 3 hovedtemaer Den nye by i Lisbjerg skal udvikles over tre etaper. Kommuneplantillægget for første etape omfatter arealerne vest for Randersvej og syd for Ølstedvej og rummer omtrent 280 ha, inklusive allerede lokalplanlagte arealer under Lisbjerg Erhvervspark. De nye rammeområder til byformål udgør ca. 183 ha. I første etape forventes udviklet en ny bydel, der rummer 7-10.000 indbyggere. I anden og tredje etape forventes yderligere 10-15 000 indbyggere. Samlet vil der således i nærområdet være et befolkningsunderlag på ca. 20-25.000 indbyggere. Områdets grønne struktur tegnes af en række karakteristiske kiler, der følger områdets oprindelige stjerneudstykning. De grønne kilers indhold og form detailplanlægges via en såkaldt "Grøn Kvalitetshåndbog", der er udviklet sideløbende med forslag til kommuneplantillæg nr. 9. Forslag til Grøn kvalitetshåndbog er vedlagt indstillingen som bilag 4. Planen for byudviklingen i Lisbjerg er baseret på 3 hovedtemaer: landskab, trafikinfrastruktur og bebyggelse. Hovedtemaerne rummer en række værdier, som er defineret på baggrund af de afholdte konkurrencer, det hidtidige planlægningsarbejde samt borgerinddragelsen. Værdiernes implementering i planen skal betragtes som et redskab til at kvalitetskontrollere og sikre en høj by - og erhvervsmæssig standard i det nye Lisbjerg. Planens 7 værdier omfatter: Værdi 1: Bæredygtighed Planen skal bygge på bæredygtige begreber i bred forstand, herunder fysisk/miljømæssig bæredygtighed, social/kulturel bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed, som beskrevet i Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. Århundrede. Der skal arbejdes med effektiv kollektiv trafikbetjening, høj bebyggelsesmæssig tæthed og blandede ejerformer samt en bred befolkningssammensætning. Endvidere skal både offentligt og privat nybyggeri i området leve op til Århus Kommunes skærpede krav om lavenergiklasse 1 (efter BR08) i byudviklings- eller byomdannelsesområder. Side 5 af 20
Værdi 2: Tilgængelighed Der skal være en høj grad af tilgængelighed i den nye by. Det gælder både tilgængelighed til området i form af en fremtidssikret infrastruktur med en højklasset kollektiv trafikbetjening. Det gælder også tilgængelighed inden for området, eksempelvis i form af brugervenlige offentlige rum og trafikale områder, herunder et sammenhængende og udbygget stisystem. Letbaneterminalen med park-and-ride anlæg og direkte forbindelse fra motorvejen samt letbanestationer i de enkelte bydele med fodgængersikre overgange, sikrer tilgængeligheden til den kollektive trafik. Endelig dækker begrebet tilgængelighed også tilgængeligheden til skole og andre offentlige funktioner, såsom idrætsanlæg og grønne områder. Værdi 3: Bykvalitet og mangfoldighed Attraktive og varierede byggemuligheder med gode udsigtsmuligheder og høj tæthed skal tiltrække både visionære investorer og arkitekter, så der kan skabes en mangfoldig og varieret bydel af høj arkitektonisk kvalitet. En bred vifte af erhvervsvirksomheder, offentlig service og handel, som henvender sig til spektret fra udelukkende videnserhverv til lettere produktionserhverv, skaber lokale arbejdspladser for en bred gruppe af fremtidige beboere. Bebyggelsesmæssig mangfoldighed gøres til et af planens hovedmotiver, og der sikres gode lokale indkøbsmuligheder samt arbejdspladser. Værdi 4: Natur- og landskabskvalitet Planen skal fastholde områdets naturmæssige potentialer, og der skal skabes et attraktivt landskab bestående af følgende elementer: Et sammenhængende net af grønne kiler giver alle boliger let adgang til og udsigt over landskabet. En centralt beliggende landskabspark. Store skovområder. En blå struktur med sammenhængende vandløb og søer udbygget med yderligere søer i forbindelse med regnvandsopsamling. Veldisponerede og tilstrækkelige idrætsarealer indarbejdes i den grønne planlægning og rummer en bred vifte af idrætstilbud som supplement til de rekreative muligheder, som allerede findes i området i kraft af Lisbjerg Skov og Egådalen. Værdi 5: Historisk forankring De historiske spor i området skal respekteres og tydeliggøres. Blandt andet skal den tydelige og bevarede stjerneudstykningsstruktur understøttes, og de overpløjede gravhøje markeres eller reetableres i videst mulige omfang. Side 6 af 20
Værdi 6: Borgerinddragelse Lisbjerg-borgerne har på baggrund af bred demokratisk proces hidtil haft mulighed for at påvirke planlægningen. Eksisterende og fremtidige beboere samt byens øvrige borgere, interesseorganisationer m.fl. skal ligeledes i videst muligt omfang inddrages i processen fremover. Værdi 7: Arkitektonisk kvalitet Gennem udarbejdelse af kommuneplanrammer, brug af arkitektkonkurrencer og udbud i realiseringsfasen skal der tilstræbes at skabe en høj arkitektonisk kvalitet i Lisbjerg. Planens værdier konkretiseres i de 3 hovedtemaer: Tema 1: Landskab Sideløbende med udarbejdelsen af forslag til kommuneplantillæg nr. 9 er der udarbejdet et forslag til en Grøn Kvalitetshåndbog. Forslaget er vedlagt indstillingen som bilag 4. Den konkrete planlægning og realisering omfatter etablering af bymæssige skovområder, der dels skal fungere som overgangszone fra det oprindelige Lisbjerg til de fremtidige byudviklingsarealer og dels placeres langs motorvejen og de hosliggende erhvervsområder. De grønne primærkiler sikrer lys og luft i det ellers tætte byområde og er et karakteristisk element i planlægningen, der bygger på geometrien fra den oprindelige jordbrugsopdeling - den oprindelige stjerneudstyknings-struktur. Sekundærkiler opdeler boligbåndene i en række mindre delområder og sikrer, at så mange boliger som muligt kan komme til at ligge direkte ud til grønne områder. Stjerneudstykningsstrukturen omkring Lisbjerg fremhæves ved at omdanne de eksisterende læhegn til alléer, der kan vej- og stibetjene de enkelte delområder i bydelen. En landskabspark på ca. 20 ha placeres centralt i den nye by og anlægges som et stort multianvendeligt rum, som bebyggelsen kan orientere sig mod. Regn og overfladevand fra det nye byområde ledes via vandløb til regnvandssøer i parken. Vandet opsamles, renses og ledes herefter ud i Egåen. Parken får stor værdi for den nye by, og derfor er anlæggelsen prioriteret tidligt i byens etapeudvikling. Side 7 af 20
Der er udlagt en beskyttelseszone omkring eksisterende søer og vådområder i området, som fastholdes som en del af en blå plan. Ved projekteringen skal der tages hensyn til, at hele området er en del af Indsatsområde Kasted og beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Generelt er grundvandet godt beskyttet af lerlag, men nord og øst for Lisbjerg Erhvervspark er lerlagene tynde, og disse områder er derfor særligt sårbare over for nedsivning og forurening. En byfælled skaber en tydelig overgang mellem eksisterende og fremtidige bebyggelser i Lisbjerg og tænkes som en bymæssig park med en række fælles rekreative funktioner. Byfælleden skal fungere som forbindelsesled mellem boligområderne og det nye idræts- og aktivitetsområde, der kommer til at ligge i lysninger i skoven syd for Affaldscenter Århus. Områdets mange overpløjede gravhøje fortæller en historie om tidligere bysamfund, og i forbindelse med den grønne kvalitetshåndbog indgår gravhøjene som et karakteristisk gennemgående tema. I videst muligt omfang skal gravhøjene markeres i landskabet på deres oprindelige placeringer eller reetableres. Der er udarbejdet en samlet plan for, hvordan anlæg og drift af planens elementer skal ske. De grønne områder har status som fælles friarealer og indgår i en samlet pulje for hele den nye by. Arealerne anlægges af kommunen, som en del af byggemodningen, og overdrages sideløbende med byggefelternes udbygning til en række grundejerforeninger. Hvert byggefelt tilknyttes en af grundejerforeningerne ud fra placering, udbygningsetape og funktion. Der lægges op til, at hver enkelt grundejerforening vedligeholder de grønne arealer efter hensyntagen til anbefalingerne i Grøn Kvalitetshåndbog. Driftsomkostningerne i forbindelse med offentlige og private forhold vil løbende blive evalueret i takt med planens udbygning. Skitser over veje og stier samt de grønne arealers ejerskabsforhold, drift og anlæg følger indstillingen som bilag 6. Tema 2: Trafikinfrastruktur Det nye byområde i Lisbjerg får på sigt en tæt bebyggelse, hvilket stiller store krav til trafikinfrastrukturen. Med baggrund i principper om bæredygtighed og en høj grad af tilgængelighed er den nye by baseret på en robust trafikinfrastruktur, Side 8 af 20
med gode forbindelser til øvrige byer, højklasset kollektiv trafikbetjening og gode hovedstiforbindelser. Den nye by er bygget op omkring den planlagte letbane med et tracé og stationer, som er placeret så centralt som muligt og med kort afstand til byens fremtidige beboere og ansatte. I tilknytning til én af letbanens stationer og det overordnede vejnet - er der reserveret areal til et "Park and Ride"-anlæg. Hovedstiforbindelsen mellem Lisbjerg og Århus forløber delvist i samme tracé som letbanen. Sideløbende med planlægningen af den nye by er projektet for letbanen under udarbejdelse. Den kollektive trafikbetjening af området vil også omfatte busbetjening og der lægges vægt på, at det nye byområde fra start får en god betjening med kollektiv trafik. Den nye by vejbetjenes overordnet fra de store trafikveje syd og øst for byen. Djurslandmotorvejen blev i efteråret 2009 tilsluttet Randersvej og giver direkte adgang til den nye by. Djurslandmotorvejen er færdigudbygget i 2010. En hovedfordelingsvej, der passerer gennem byens centrale dele med skole og bycenter, vil udgøre rygraden i trafikbetjeningen af den nye by. Der er i planlægningen taget hensyn til, at vejprofilet på sigt kan modsvare de fremtidige trafikale behov i den fuldt udbyggede by. Planen tager højde for, at den tunge trafik til og fra erhvervsarealerne og Affaldscentret får en let adgang til det overordnede vejnet. Kommuneplantillæg nr. 9 fastlægger udover de overordnede veje også principper for placering og udformning af adgangsvejene til de enkelte bebyggelser. Den relativt tætte by - kombineret med det kuperede terræn - bevirker, at planen indeholder retningslinjer for anlæg, udformning og placering af bilparkering. Blandt andet skal parkering i forbindelse med boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på mere end 65 have parkering integreret i bebyggelsen dvs. lave parkeringskælder eller lign. Planen fastlægger endvidere et overordnet hovedstinet primært langs de større veje og letbanen med forbindelse til den øvrige by. Stinettet sikrer de nødvendige forbindelser mellem den nye bys mange funktioner. Side 9 af 20
Tema 3: Bebyggelse Forskelligartede kvarterer og aktiviteter, varierende byggehøjder og tætheder kommer til at tegne en mangfoldig by. Programmeringen af de enkelte delområder med hensyn til anvendelse, højde og tæthed tager udgangspunkt i de enkelte delområdes attraktivitet i kraft af terræn, udsigtsmuligheder, infrastrukturel tilgængelighed og nærhed til planens landskabelige og byplanmæssige hovedelementer. Bebyggelsens tæthed giver mulighed for en stor procentvis andel af dispositionsarealet til grønne rekreative fællesarealer. Forholdet mellem bebyggelse og det karakteristiske terrænlandskab er en væsentlig faktor i realiseringen af den nye by. Andelen af henholdsvis erhverv og boliger er ligeligt fordelt inden for dispositionsplanområdet. Den eksisterende Lisbjerg Erhvervspark fastholdes som byens centrale erhvervsområde med virksomheder inden for klasse 1-3. Bebyggelsens højde og tæthed er størst omkring hovedfordelingsveje og bycenter. Umiddelbart nord for byudviklingsområdet ligger Affaldscenter Århus. Ved arealdisponeringen af området er der ikke placeres boligbebyggelse eller tilsvarende følsom arealanvendelse (eksempelvis institutioner) i nærheden af affaldscentret. Det er hensigten, at høje huse skal tegne en profil af Lisbjerg By, som værende en moderne by med et dynamisk og innovativt erhvervsliv. Før der kan gives tilladelse til høje huse, skal der dog i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning gennemføres en projektvurdering og en konsekvensanalyse i henhold til den gældende højhuspolitik. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 indeholder et sæt kommuneplanrammer, der modsvarer den planlægningsmæssige disponering af området. Kommuneplanrammerne redegør for opholdsarealer, etageantal og etagehøjder for hvert rammeområde. Kommuneplanrammerne udmønter således hovedstrukturen, herunder den samlede fordeling af anvendelse, antal etagekvadratmeter og etagehøjder bestemt for hvert enkelt rammeområde. De generelle rammebestemmelser i Kommuneplan 2009 gælder også i den nye bydel, men er udvidet i forhold til sædvanlig praksis, så de også kan fungere som et kvalitetsprogram. Formålet med kommuneplanrammerne er at udpege en række kvaliteter, der ønskes fremmet Side 10 af 20
eller sikret, når den nye by skal realiseres, således bebyggelsernes orientering, vejbetjening og parkeringsforhold sker ud fra en række fælles retningslinjer. Forslaget til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 findes i sin fulde ordlyd som bilag 1. Et resumé findes som bilag 2. Miljøvurdering Århus Kommune har truffet afgørelse om, at forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for, skal vurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Århus Kommune har udarbejdet et forslag til afgrænsning og fokus på relevante emner i en miljøvurdering og har i juli 2007 fremsendt dette til relevante parter. Idet der ikke har været kommentarer hertil, er miljøvurderingen herefter udarbejdet med fokus på bystruktur, trafikal infrastruktur, landskab og naturværdi samt støj. Konklusionen på miljøvurderingen ud fra et 0-alternativ er, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 er et gunstigt forslag til en ny byudviklingsplan set ud fra et miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt perspektiv. Det anbefales derfor, at de 280 ha byzoneareal udvikles til et nyt byområde, som beskrevet i forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape. Endelig nævnes det i miljøvurderingen, at en konkret forureningshændelse i første etape-arealet vil blive håndteret i det videre arbejde. Miljøvurderingen er vedlagt indstillingen som bilag 3. Markedsføring I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Kommuneplantillæg nr. 9 er der udarbejdet et notat om markedsføringstiltag i forhold til branding, markedsføring og oplysning om den nye by i Lisbjerg. Notatet beskriver formålet med markedsføringen af den nye by samt en række forslag til aktiviteter. Vigtigheden i at iværksætte enkelte led af markedsføringen tidligt i processen understreges i notatet. Side 11 af 20
Markedsføringen skal ikke blot tjene det formål at højne grundpriserne ved byggefelternes udbud, men også at skabe en identitet i den nye by. Begrebet branding beskrives som en proces, hvor identitet og værdier om den nye by opbygges, så der opbygges en historie om den nye by, som nye beboere kan relatere til. Markedsføringsnotatet indgår i den 8 ugers offentlighedsfase som et borgerinddragelsestiltag. Der ønskes dialog med borgerne samt nye forslag til markedsføringstiltag i forbindelse med den nye by. Efter offentlighedsfasen revideres indkomne input og indgår i et endeligt notat, som sammenfattes til den endelige Byrådsgodkendelse. Notat om markedsføring er vedlagt indstillingen som bilag 5. 6. Strategi for borgerinddragelse Borgerinddragelse har været et redskab gennem hele planlægningsprocessen fra byplan-idekonkurrencen i 2002 frem til nu. En bredt sammensat følgegruppe har løbende fulgt planlægningsarbejdet og har sidst været samlet den 22. januar 2009, hvor nærværende indstilling og udkastet kommuneplantillæg nr. 9 blev drøftet. Følgegruppen udtrykte generel tilfredshed med planens aktuelle indhold, herunder niveauet for viderebearbejdelsen fra den overordnede dispositionsplan. Et referat fra mødet er vedlagt som Bilag 7. Når Kommuneplantillæg nr. 9 fremlægges til offentlig høring, vil der være mulighed for at påvirke og komme med indspil til planlægningen. I den 8 ugers høringsperiode inviteres borgerne endvidere til at komme med forslag til markedsføring af den nye by. Det er intentionen, at det vedlagte notat om markedsføring vil blive udbygget efter høringsperioden, så forslagene kommer til at indgå i det endelige markedsføringsnotat. Under den offentlige fremlæggelse vil der blive afholdt borgermøde, workshop om landskabsparken samt møde med følgegruppen. På Lisbjergskolen vil forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 udstilles som led i borgerinddragelsesprocessen. Kun det resumerede dokument PIXI udgaven trykkes i forbindelse med den offentlige høring. Det øvrige materiale kan ses på Århus Kommunes hjemmeside. Side 12 af 20
7. Bemærkninger fra Magistratshøringen Materialet har været fremlagt i intern magistratshøring fra 11.11 2009 til 03.12 2009. Der udtrykkes generel tilfredshed med forslaget til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009. Børn og Unge gør opmærksom på, at der i fremtidige lokalplaner kan reserveres arealer til dagtilbudsformål i det område, der ligger umiddelbart syd for centerområdet i Kommuneplantillægget. Kommentarer til høringssvaret: Området er udpeget som CE-område, og der er derfor mulighed for etablering af flere former for institutionsformål indenfor rammeområdet. Sundhed og Omsorg har ingen bemærkninger til materialet. Kultur og Borgerservice betragter en række temaer i materialet: Supermøbler, som er et tema i bilagsmaterialet Grøn Kvalitetshåndbog : Der foreslås et samarbejde i den videre planlægningsproces med Kunstrådet, som er nedsat af Århus Kommune. Skov- og idrætsarealerne, som i planen betegnes 55RE, ønskes detailplanlagt i samråd med repræsentanter fra Sport og Fritid. Bygningshøjden i kommuneplanrammerne bør ikke begrænses til 2 etager, idet en idrætshal kræver større bygningshøjde. Byrådsindstillingen rummer under Konsekvenser for ressourcer supplerende finansieringsmuligheder, hvis forudsætningerne for den samlede økonomi ikke holder. Kultur og Borgerservice ønsker i den forbindelse en præcisering af, at der ikke ændres på afsatte arealer til boldbaner samt tilsagn om, at det ikke medfører mellemkommunale afregninger. Kommentarer til høringssvaret: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 er en grundmodel for byens udvikling. I den fremadrettede proces vil relevante eksterne aktører og sparringspartnere inddrages til detaljering af materialet eksempelvis Kunstrådet. På baggrund af Sport og Fritids ønske om at ændre rammebestemmelserne i 55RE, er bygningshøjden på idrætshal i 55RE efter aftale ændret fra 2 etager til max. 20 meter. Side 13 af 20
Der skal for en god ordens skyld gøres opmærksom på, at Sport og Fritids ønske om 10 boldbaner ikke er indbefattet i første etape af den nye by. Der er etableret 2 boldbaner ved Lisbjergskolen, og i forslaget reserveres plads til 6 boldbaner i Idrætsskoven. Den foreliggende indstilling fra Teknik og Miljø baserer sig på planlægningen af byudviklingsområdet. Teknik og Miljø kan derfor ikke forholde sig til, hvorvidt der på et senere tidspunkt opkræves betaling for ønskede arealer. Borgmesterens Afdeling har i planlægningsprocessen bidraget til planen med udredning af økonomiske forudsætninger samt anvendelse af økonomiske modeller. Borgmesterens Afdeling følger fortsat den igangværende planlægning tæt. Sociale Forhold og Beskæftigelse foreslår i høringsbidraget, at anbefalinger fra Arkitektur der forandrer indarbejdes for at opnå et socialt bæredygtigt samfund. Endvidere findes det vigtigt, at der arbejdes videre med blandede boligformer og ejerforhold for at styrke mangfoldigheden i det nye byområde. Sociale Forhold og Beskæftigelse ønsker ved lokalplanlægning af byområdet at indgå i en dialog om arealer til sociale boligprojekter. Kommentarer til høringssvaret: Det er vigtigt for planens succes, at byen bliver socialt bæredygtig. Mange af planens rammeområder er klassificeret BO, CE, BL og OF. Der er således i planen rig mulighed for indpasning af sociale boligprojekter i den første etape af den nye by i Lisbjerg. Teknik og Miljø er positivt til rådighed for dialog med Sociale Forhold og Beskæftigelse efter planens vedtagelse om hensigtsmæssig placering af specifikke sociale boligprojekter. Generelt set vil den fremadrettede proces og videredetaljering af kommuneplantillægget foregå med inddragelse af relevante parter. I planlægningsprocessen har Århus Kommunes 5 magistratsafdelinger været repræsenteret med øvrige interessenter i en følgegruppe. Følgegruppen vil fortsat inviteres løbende til orientering og bidrag til planlægningsprocessen. Høringssvarene er i samlet form vedlagt indstillingen som bilag 8. Side 14 af 20
8. Konsekvenser for ressourcer Formålet med denne indstilling er at fastlægge de mere detaljerede planlægningsmæssige rammer for udviklingen af Ny Lisbjerg, 1. etape. Indstillingen har således i sig selv ingen økonomiske konsekvenser ud over de interne og eksterne ressourcer, der er anvendt til at udarbejde planen. Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø har imidlertid fundet det afgørende at sandsynliggøre, at de planlægningsmæssige forudsætninger lader sig realisere økonomisk. Derfor er der gennemført en udredning af de økonomiske forudsætninger med anvendelse af økonomiske modeller. Modelberegningerne er gennemført ved at lave forskellige scenarier for salgspriserne og salgsperiodens længde. Grundscenariet er baseret på arealforudsætningerne for dispositionsplanforslaget samt oplysninger fra Teknik og Miljø vedrørende forventede salgspriser samt interne og eksterne anlægsudgifter i forbindelse med den 1. etape. Herudover er det i grundscenariet forudsat, at salgsindtægterne realiseres over en periode på 10 år. Iflg. grundscenariet er der balance i den samlede økonomi for 1. etape. Modelberegningerne viser, at prisforudsætningerne for erhverv, bolig og detailhandel samt tempoet for realiseringen af salgsindtægterne har stor betydning for den kommunale økonomi (nettoresultatet). Der skal ikke store forskydninger til i salgspriserne og salgsperiodens længde, før der opstår ubalance i den samlede økonomi. Der er aktuelt usikkerhed omkring både salgspriserne og salgsperiodens længde. På den baggrund er det fundet væsentligt nedenfor at beskrive og vurdere en række alternative handlemuligheder, der eventuelt kan tages i brug, såfremt det skønnes nødvendigt for at opretholde den samlede økonomiske balance i planen. Iflg. dispositionsplanen vil der inden for flere byggefelter kunne etableres højhusprojekter, hvor byggeretten er over 6 etager og 25 meter Det gælder således for byggefelterne 6BO, 7BO, 16BO, 17BO, 30CE, 31CE, 33ER, 34ER, 48 ER og 49ER. Det er beregnet, at der vil kunne etableres ca. 32.000 ekstra etagem2 til punktvis højhusbyggeri, hvis højhusmuligheden udnyttes. Realiseringen af denne handlemulighed forudsætter, at der iværksættes en nærmere planlægning med udgangspunkt i den gældende højhuspolitik. Side 15 af 20
Der vil blive foretaget en fornyet vurdering af de økonomiske forudsætninger før den konkrete lokalplanlægning af de nævnte byggefelter iværksættes. Rammeområderne RE01, RE02 og RE03 i skoven op mod Affaldscentret er udlagt til boldbaner. Disse boldbaner supplerer de baner, der er anlagt ved Lisbjerg Skole. Såfremt det mod forventning viser sig umuligt at opnå økonomisk balance i det samlede projekt udgør en ændret anvendelse af dele af disse arealer en alternativ handlemulighed. En sådan mulighed falder udenfor rammerne af denne indstilling og vil nødvendiggøre en ændring via et kommuneplantillæg. På grund af nærheden til Affaldscentret vil byggefelterne ikke kunne anvendes til boligformål men til erhvervsformål. Det skal bemærkes, at indtægter fra salg af de udlagte arealer til boldbaner ikke er medtaget i beregningerne. Et frikøb af jorden til boldbaner samt finansiering af etableringsomkostninger svarende til almindelig praksis i Århus Kommune kan også medvirke til en forbedring i økonomien. Der vil blive foretaget en fornyet vurdering af de økonomiske forudsætninger, før den konkrete lokalplanlægning af områderne RE01, RE02 og RE03 iværksættes. Salgspriserne er baseret på vurderinger hos Grundsalg i Teknik og Miljø ud fra forventninger til markedet. Der vil dog være behov for løbende at følge markedspriserne, da de traditionelt er relativt konjunkturfølsomme. Byrådet vil i forbindelse med kommende indstillinger om den konkrete planlægning få forelagt en fornyet vurdering af de økonomiske forudsætninger, når der er indhentet de første erfaringer med salg af arealer. Det forventes tidligst at ske ultimo 2012. De arealer, der er udlagt til mulige handlealternativer, vil ikke blive bragt i spil, før der er opnået konkrete erfaringer med mulighederne for at skabe økonomisk balance i det samlede projekt. Laura Hay / Lisbeth Errboe Svendsen Side 16 af 20
Bilag Bilag 1: Bilag 1: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for (kopi til alle + elektronisk) Bilag 2: PIXI resumeret udgave af hoveddokumentet (kopi til alle + elektronisk) Bilag 3: Miljøvurdering (kopi til alle + elektronisk) Bilag 4: Forslag til Grøn Kvalitetshåndbog (kopi til alle + elektronisk) Bilag 5: Markedsføringsforslag for (kopi til alle + elektronisk) Bilag 6: Forslag til Kort over anlæg og drift af veje & stier samt grønne områder i (kopi til alle + elektronisk) Bilag 7: Mødereferat, følgegruppemødet på Lisbjergskolen den 22. januar 2009 (kopi til alle + elektronisk) Bilag 8: Magistratshøringssvar (kopi til alle + elektronisk) Tidligere beslutninger Endelig vedtagelse af 19. december 2001 af Kommuneplan 2001. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2001 blev det besluttet at der skal gennemføres en byplan-idékonkurrence om et nyt byområde i Lisbjerg. Vedtagelse af 8. maj 2002 om udskrivelse af Byplanidékonkurrence om et nyt byområde i Lisbjerg - Godkendelse af forslag til konkurrenceprogram og anlægsbevilling kr. 1.500.000. I konkurrenceprogrammet blev der lagt vægt på, at der skal skabes "en smuk by for alle". Dette skulle bl.a. opnås ved at lægge vægt på bæredygtighed, håndtering af sociale og kulturelle problemstillinger, tilgængelighed m.m. Vedtagelse af 8. januar 2003 vedr. Lisbjerg Erhvervspark - salg af to parceller samt etablering af vejanlæg i forbindelse med kommende motorvej. Beslutningen indebærer, at kommunen skal optage forhandlinger med Vejdirektoratet m.fl. om etablering af supplerende vejanlæg, der skal forbedre sammenhængen primært mellem Århus by og Lisbjerg Erhvervspark. Disse forhandlinger er iværksat. Vedtagelse af 21. januar 2004 vedr. forslag til ændring af årsbudget for 2004 og budgetoverslag for 2005-2007. Med vedtagelse af årsbudget 2004 besluttedes det at fremrykke ibrugtagningen af den nye Lisbjerg skole med 2 år til skoleåret 2008/2009. Side 17 af 20
Vedtagelse af 22. september 2004 vedr. Fastlæggelse af overordnede principper for byudviklingen i Lisbjerg og anlægsbevilling kr. 3.900.000. Med denne vedtagelse besluttede byrådet 5 overordnede principper. Det første princip omhandler de overordnede intentioner vedrørende udviklingen af byen. De efterfølgende 3 principper uddyber, hvorledes der bl.a. skal tages afsæt i konkurrenceresultatet og især de tre præmierede forslag. Det 5. princip vedrører specifikt den nye Lisbjergskole og fastlægger bl.a., at skolen skal lokaliseres i det kommende centerområde, hvor den skal integreres med andre funktioner og udgøre det kulturelle samlingspunkt i byen. I henhold til udvalgsbehandlingen skal der parallelt med dispositionsplanlægningen sættes særligt fokus på bæredygtighed, borgerinddragelse og dannelsen af en helhedsorienteret vision/målsætning for byudviklingen og byen. Udvalget for Tekniske Anliggender skal være politisk følgegruppe i den forbindelse. Vedtagelse af 2. februar 2005 vedr. Offentlig fremlæggelse af forslag til overordnet dispositionsplan for det nye byområde i Lisbjerg, første etape. Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001. Denne vedtagelse omhandler en offentlig fremlæggelse af forslaget til overordnet dispositionsplan. Forslaget skal primært fastlægge afgrænsningen af centerområdet og traceerne for de mest overordnede veje. Det var forudsat, at såfremt der ikke fremkommer væsentlige indsigelser, der taler derimod, kan forslaget i forlængelse af høringen lægges til grund for programmeringen af en konkurrence om en helhedsplan for centerområdet og den nye Lisbjergskole. Vedtagelse af 2. februar 2005 af indstillingen Igangsætning af projektkonkurrence om ny skole i Lisbjerg og helhedsplan for centerområdet, samt bevilling til opførelse af ny boldbane i Lisbjerg Vedtagelsen indeholder en bemyndigelse til Magistratens 4. Afdeling til at udarbejde, udskrive og gennemføre en projektkonkurrence for en ny skole i Lisbjerg. Skolen skal tegnes som en fuldt udbygget 3-sporet skole (0. til 9. årgang). Opførelsen af 1. etape af den nye Lisbjergskole skal indeholde 2 spor for 0. til 7. årgang. I samarbejde med Magistratens 2. Afdeling udarbejder Magistratens 4. Afdeling konkurrenceprogramdelen og bedømmelseskriterier for helhedsplanen m.m. Side 18 af 20
Endelig vedtagelse 12. oktober 2005 af Forslag til Overordnet dispositionsplan for nyt byområde i, tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001 samt bemyndigelse til udvidelse af projektkonkurrence om en ny skole i Lisbjerg og en helhedsplan for centerområdet. Vedtagelse af 10. august 2005 vedr. Letbaner i Århus. Med vedtagelsen principgodkendes en vision for hvordan etablering af første etape af en ny sporvogns-/letbaneforbindelse kan gribes an. Første etape indebærer et forløb fra Århus Midtby ad Nørrebrogade- Randersvej og via Skejby Sygehus til Lisbjerg Byudviklingsområde. Letbanestrækningen bindes fra Lisbjerg sammen med Grenåbanen ved Lystrup, og kan på sigt også fungere som en del af en ny nærbanestrækning mellem Århus og Hinnerup-Hadsten. Som en forløber for letbanen kan der etableres busprioritering på Nørrebrogade-Randersvej. Vedtagelse af 25. oktober 2006 af offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 786 område til offentlige formål Lisbjerg Skole m.v., Tillæg til Kommuneplan 2001 Lokalplanområdet er et 6,1 ha stort, kommunalt ejet areal beliggende i byzone sydvest for Lisbjerg Landsby. Planen udlægger området til offentlige formål i form af skole, sognegårdsfaciliteter, børne- og ungdomsinstitutioner samt boldbaner m.v. Lokalplanområdet indgår som en del af et fremtidigt centerområde i den første af tre byvækstetaper i Lisbjerg. Bebyggelsen skal opføres på baggrund af vinderprojektet fra en indbudt konkurrence udskrevet ultimo 2005. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplanen og der skal udarbejdes ændrede rammebestemmelser for delområde 26.05.02 CE, hvori fastlægges en maksimal højde på 20 meter og 4 etager. Der er derfor udarbejdet Tillæg nr. 102 til Kommuneplan 2001 Vedtagelse af 21. februar 2007 vedr. Lokalplan nr. 786 - område til offentlige formål Lisbjerg Skole m.v., Tillæg nr. 102 til Kommuneplan 2001. Med denne vedtagelse besluttede Århus Byråd, at godkende, at et 6,1 ha stort område sydvest for Lisbjerg Landsby udlægges til skole, sognegårdsfaciliteter, børne- og ungdomsinstitutioner samt boldbaner m.v. Inden for områdets byggefelter vil der kunne opføres maksimalt 19.000 m2 etageareal, inklusiv eksisterende bebyggelse for Lisbjerg Vestergård, foruden ca. 1.000 m2 mindre bygninger uden for byggefelter. Herudover udlægger lokalplanen færdselsarealer og grønne områder. Langs områdets østgrænse etableres en grøn kile med en eksi- Side 19 af 20
sterende markant hegnsbeplantning. Bebyggelsen opføres på baggrund af vinderprojektet fra en indbudt konkurrence udskrevet af Århus Kommune i slutningen af 2005. Vedtagelse af 24.06 2009 om krav om lavenergiklasse 1 for nye byggemodningsområder. Med vedtagelsen besluttede Århus Byråd, at der fra forslagets vedtagelse stilles krav om lavenergiklasse 1 for nye byggemodningsområder såvel for kommunale som private arealer. Der optages bestemmelse herom i lokalplaner. Endelig vedtagelse af 16. december 2009 af Kommuneplan 2009 Med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 fastholdt Byrådet Lisbjerg som et af de højest prioriterede byudviklingsområder. Samtidig øgedes forventningerne til hvor mange mennesker der i fremtiden skal bo i området til 25.000. Side 20 af 20