Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser 5. Plan Bilag 1 Beskrivelse af opbygning af underlag for fliser 1. Resumé. Efter vandskade i kirkens kælder og krypt er gulvet i midtergangen sunket to steder og ved trinnet i tårnrummet har en fuge udviklet sig til en revne. Ved undersøgelse af den østlige lunke i gulvet blev ikke set spor efter gravkammer. Sandsynligvis er det fyld i almindelige jordfæstegrave, som har sat sig p.g.a. den pludselige opfugtning.
2. Baggrund I januar 2011 blev Hørby Kirke udsat for en vandskade, som skyldtes tilstoppede offentlige kloakker i nærområdet. I den forbindelse stod der 75 cm vand i fyrkælderen under skibet og i krypten under sakristiet på kirkens sydside. Kirken forekommer nu helt tør, men midtergangen er begyndt at sætte sig, således at der er to lunker i midtergangen i skibet og trinnet op til et orgelpodie i tårnrummet er gået fra i fugen ned mod gulvet. Skaderne er anmeldt til kirkens og Kommunens forsikring, og menighedsrådet går ud fra at udbedring af skaderne betales af forsikringen. Formålet med den arkæologiske undersøgelse af fyldet under de to lunker i midtergangen var at se efter, om der umiddelbart under gulvfliserne skulle være en gravkrypt med muret overhvælving eller fladt bjælkeloft. Hvis der er en gravkrypt kan den i sjældne tilfælde være tom og det bør overvejes at fylde den op. Som oftest er gravkrypter dog allerede fyldt op og så kan problemet være at fyldet har sat sig, hvilket vil være en logisk følge af en vandskade i en nærliggende kælder. Under alle omstændigheder er stort set altid almindelige jordfæstegrave i kirker midtergange og også fyldet i disse kan sætte sig. Igen vil dette være en logisk følge af en vandskade. Men i tilfælde med almindelige grave er der ikke nogen at gøre ved sagen, da det af mange grunde, bl.a. antikvariske, ikke kan komme på tale at tømme en grav af denne årsag. Og så er der ikke andet at gøre end at efterfylde med stabilt grus og komprimere dette med håndkraft. 3. Forløb og metode Til stede ved undersøgelsen var menighedsrådsformand Per Jensen, som har udarbejdet planen for udbedring af skaderne (bilag 1). Desuden deltog sognepræst Jakob Ulrik Hansen og murer Carsten Larsen fra Marcoplan Byg, Audebo samt medhjælper Mike. Først blev gulvfliserne ved den østlige lunke taget op. Det gik let, hvilket sandsynligvis både skyldes mørteltypen og de meget smalle fuger, som næsten ikke levnede plads til mørtel. Mens fyldet under fliserne her blev undersøgt, påbegyndtes optagning af fliser ved den anden lunke. Her var det dog meget sværere at få mørtlen til at slippe uden at beskadige stenen og efter en del masen med de første to fliser blev yderligere undersøgelse udeladt på dette sted. Da der i 50 cm dybde ikke var nået konstruktioner af nogen art og sandfyldet skred sammen blev det opgivet at grave dybere for ikke at risikere at destabilisere et større område. Afslutningsvis blev følgende aftalt mellem menighedsråd, murer og undertegnede: I skibets midtergang fra forreste bænkerække (nr. 0) til bænkerækken øst for våbenhusdøren (nr. 10) tages gulvfliserne op og 30 cm sandfyld afgraves og erstattes med stabilgrus. De eksisterende fliser lægges igen. Se detaljer i bilag 1. Sandfyldet soldes udenfor kirken. Mureren låner Nationalmuseets 2
sold. Der holdes meget nøje udkik efter rester af fundament til fontepodie i midtergangen lige øst for våbenhusdøren. Hvis et sådant fundament i form af sten eller mørtel påtræffes dér eller andre steder i midtergangen, kontaktes undertegnede, som kommer straks for at registrere. Den vandrette revne i trinnet i tårnrummet repareres uden at tage tegl op. Eksempel på indretning af kirke i romansk tid. Set mod vest. Efter Olaf Olsen i Skalk 1966:5 s. 14. 4. Iagttagelser Fyldet under den østlige lunke bestod af øverst et tyndt gruslag lige under fliserne. Herunder var ca. 30 cm lyst beige sand med mange brokker af ødelagte gulvfliser af samme type som de nuværende gulvfliser men langt mindre slidte. Herunder var ca. 20 cm af samme type sand med langt færre brokker og herunder sås et muldet mørkegråt sandlag, som ikke kunne undersøges nærmere, da det øvre fyld skred sammen. Der blev ikke set spor efter en gravkrypt, men det kan ikke udelukkes, at der er en længere nede. 3
Efterfølgende er det telefonisk oplyst af murer Carl Johan fra Marcoplan Byg, at forskellen i mørteltyper ved de to lunker skyldes, at gulvet har været taget op i hele den vestlige del af midtergangen i forbindelse med nedlæggelse af teknikrør. Da fliserne blev lagt igen var det i cement. Samme teknikrør har også ødelagt eventuelle spor efter et fontepodie, hvis de ikke allerede var væk på det tidspunkt. Ud for bænkerække 0 er rester af munkestensgulv (eller trin?) lige under de nuværende fliser. De bliver liggende. Der er fundet løse knogler to steder. De lægges ned igen under stabilgruset. 4
5. Oversigtsplan Lunker og revne ved trin under orgel skitseret af menighedsrådet på plan i Danmarks Kirker 5
Bilag 1 6