Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Relaterede dokumenter
Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læringsmål og indikatorer

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Teamsamarbejde om målstyret læring

Kompetencebevis og forløbsplan

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

SUNDHEDSPOLITIK

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

I Assens Kommune lykkes alle børn

Barnets alsidige personlige udvikling

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Street Art som eventyr Kan kun opleves i Rødovre

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Parkering på Frederiksberg. - Hvem, hvor og hvad skal det koste?

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner isfo

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

KOM I GANG MED AT MALE

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

METODESAMLING TIL ELEVER

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

forventningsko og oplevelseskort

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Pædagogiske læreplaner

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Tendenser på boligmarkedet

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Hvad er kompetenceudvikling?

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Børne- og Ungepolitik

Ud i naturen med misbrugere

Mestring og udfoldelse

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

B A R N E T S K U F F E R T

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

Idræt, handicap og social deltagelse

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Linjer i klasse - valget er dit.

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

ursisthæfte Dokumentation for deltagelse i DHFs Træneruddannelse Navn Forening

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Byer i 21 årh. - hvordan?

INTROLEGE OG HOLDNINGSKORT. Her finder du to forskellige introlege samt holdningskort, som også bruges på stjerneløbet.

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

Transkript:

Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse

BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7 Tekst og fotos: Gemeinschaft gemeinschaft.dk Juni 016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 116 København K http://www.uibm.dk Overalt i landet er der gode eksempler på interessante og inspirerende midlertidige byrum. Det kan være kommuner, der bruger midlertidige byrum til at skabe mere liv i byen eller til at eksperimentere med et byrums muligheder. Det kan også være borgere, der med forskellige aktiviteter indtager et glemt eller overset areal. I denne pjece beskrives et redskab til at måle liveability i midlertidige byrum. Det er ikke et eksakt måleredskab, men et letanvendeligt redskab, der kan bruges til at vurdere muligheder for midlertidig anvendelse i forbindelse med byfornyelse. Redskabet kan anvendes, før, undervejs og efter at et midlertidigt byrum tages i brug. Det kan bruges til at undersøge, vurdere og evaluere, hvilke kvaliteter et byrum rummer, hvad et midlertidigt byrum bidrager med, og om et midlertidigt byrum har indfriet ønskerne til det. Måleredskabet er derfor også et værktøj, der kan igangsætte fælles refleksioner og dialog. Det er håbet, at kommuner, byplanlæggere og andre, der arbejder med byfornyelse, kan bruge pjecen som inspiration og redskab i deres arbejde med at udvikle byers liveability, bl.a. ved hjælp af midlertidige byrum. Pjecen er udarbejdet af Gemeinschaft for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Pjecen er et udtræk fra rapporten Bytopia. Små verdener, store idéer. Om midlertidige byrum og Byens liveability. LIVEABILITYVÆRDIER VED MIDLERTIDIGE Midlertidige byrum tilbyder deres brugere og lokalområdet særlige bylivskvaliteter eller liveabilityværdier. Kombinationen af sådanne værdier i et midlertidigt byrum vil være et udtryk for, hvor liveable byrummet opleves. Liveability kan siges at bestå af de livskvaliteter eller livsmuligheder, en by tilbyder sine borgere, for at leve et godt liv. Det gode liv er imidlertid en socialt og kulturelt betinget størrelse, men liveability bliver oftest på tværs af kulturer, klasser og kategorier målt efter enten såkaldte hårde og bløde parametre. De hårde parametre vedrører byens økonomiske klima, investerings- og udviklingsmuligheder, politiske stabilitet, sociale sammensætning og indkomstforhold, fysiske udlægning, transport og funktionalitet. I Danmark arbejdes der i en byudviklingssammenhæng særligt efter de bløde parametre. Disse er byens sociokulturelle forhold, herunder byens offentlige liv, mulighed for rekreation, tryghed og sikkerhed, antal parker, antal meter cykelstier, arkitektoniske og æstetiske udtryk, samt bæredygtighed. Liveability i midlertidige byrum er som oftest en effekt af de bløde parametre oplistet her. Undersøgelsen Bytopia. Små verdener, store idéer. Om midlertidige byrum og byens liveability identificerer ni empirisk funderede værdier, der fordeler sig på tre overordnede områder: områdets fysik, områdets sociale liv og brugernes forestillingsverden. 3

DET NÆRVÆRENDE DET FÆLLESSKABENDE DET MENINGSFULDE AT ANVENDE MÅLEREDSKABET Det nærværende byrum handler om det midlertidige byrums fysik. Om udlægningen af byrummet, dets natur og arkitektur og dets sanselige kvaliteter. UPERFEKT Midlertidige byrum tiltrækker brugere, fordi de er uperfekte. Det uperfekte står i modsætning til den strømlinede by med dens planlagte miljøer og funktioner. Det uperfekte tilfører byrummet og byen diversitet og dynamik. Det fællesskabende byrum handler om de midlertidige byrums sociale liv. Om hvordan disse rum er mødeog udvekslingssteder for såvel brugerne som for borgere i lokalområdet. KOLLEKTIVT Brugere lægger vægt på det kollektive og mangfoldige i de midlertidige byrum. Stederne giver plads til et kollektivt liv med alternative aktiviteter og et anderledes kultur- og natteliv. Man kan møde mennesker med samme interesser som én selv, og man kan møde andre mennesker. Det meningsfulde byrum handler om de mentale aspekter af de midlertidige byrum, dvs. opfattelser, billeder og fortællinger. Byrummene er steder for drømme om byen og giver identitet til både brugerne og området. HJEMLIGT De midlertidige byrum kan for brugere føles hjemlige. Ved at blive en del af de midlertidige byrum og deres aktiviteter kan brugerne skabe et sted, der er deres eget. De bidrager til at opbygge et særligt sted i byen, som de føler et stort ejerskab til. I måleredskabet er de ni værdier omdannet til parametre, der kan vurderes på en skala 1-5. Hver værdi har fra centrum og ud til cirklens kant fem felter, der hver især repræsenterer 1 point (se side 7). De ni værdier kan tildeles 1-5 points, hvor 5 points er bedst. Det er ikke nødvendigvis målet, at et midlertidigt byrum skal opnå en score på 5 points på alle ni værdier. Man kan have som mål, at et midlertidigt byrum blot scorer højt på nogle værdier. En by eller kommune kan ønske at rumme forskellige typer midlertidige byrum, og målet kan derfor være, at midlertidige byrum scorer forskelligt, fordi de indeholder forskellige kvaliteter. Målingen skal derfor forstås som en vejledende vurdering, som byplanlægningen kan bruge til at sætte retningen for sit arbejde med midlertidige byrum. Måleredskabet er baseret på kvalitative værdier og egenskaber ved midlertidige byrum. Det anbefales derfor at bruge kvalitative metoder til at indsamle de brugeroplevelser, udsagn, beskrivelser, iagttagelser og andet materiale, der skal danne grundlag for vurderingen af midlertidige byrums liveability. AKTIVT SÆREGENT 1. Gennemfør byvandring med lokale ildsjæle eller andre, der har en dyb viden om byområdet og dets muligheder. De midlertidige byrum har en konkret og anderledes fysik. Brugere kan lide at røre ved rummets natur og de objekter og materialer, der typisk er at finde i midlertidige byrum. De gør byen mere håndgribelig. De midlertidige byrum skaber rammerne for, at brugere kan være aktive. Byrummene udgør et laboratorium for både kunstnerisk udfoldelse, motionsaktiviteter, havepasning, eksperimentel byplanlægning, iværksætteri og egentligt entreprenørskab. De midlertidige byrum er præget af en række særegne udtryk. Ved at deltage i byrummets særlige aktiviteter og projekter opbygger brugerne identitet og tilhørsforhold gennem fortællinger, opfattelser og billeder af sig selv.. Udfør interviews, fokusgrupper og evt. spørgeskemaundersøgelse med borgere i lokalområdet eller brugere, der anvender det midlertidige byrum eller kommer i området. 3. Udfør observationer i området, og deltag i aktiviteter og begivenheder med brugere og borgere. INSPIRERENDE Brugere drages af de stemningsfyldte midlertidige byrum. Af den atmosfære og sjæl, som de finder i disse rum, og som efter deres opfattelse er sjælden at finde i byen generelt. De midlertidige byrum tilbyder en mere borgernær og ureguleret udvikling af brugernes lokalområde. Brugerne får mulighed for at deltage i dialog og beslutninger om projekter i de midlertidige byrum, at praktisere aktivt medborgerskab. Brugere oplever, at de midlertidige byrum er inspirerende. Ved at følge og indleve sig i byrummets tilblivelse og aktiviteter næres brugernes drømme om og håb til det konkrete byrum, men også til lokalområdet og den fremtidige by. 5

LIVEABILITY - MÅLEREDSKAB SKEMA TIL NOTER OG ANALYSE EKSEMPEL Skemaet tjener to formål, når et midlertidigt byrum skal vurderes og måleredskabet side 7 udfyldes 1. Først kan skemaet bruges til at notere observationer, udsagn og refleksioner i forbindelse med besøg, interviews og andre undersøgelser i byrummet. Dernæst kan det hjemme på kontoret bruges til at organisere og analysere alt indsamlet materiale, inklusive fotos, film, lyd m.v. Herunder og på den næste side følger et eksempel på, hvordan skemaet kan udfyldes. Eksemplet tager udgangspunkt i det midlertidige byrum Under Buen på Frederiksberg. DET NÆRVÆRENDE DET FÆLLESSKABENDE DET MENINGSFULDE DET NÆRVÆRENDE 3 KOLLEKTIVT DET FÆLLESSKABENDE 5 AKTIVT UPERFEKT 1 KOLLEKTIVT HJEMLIGT arkitekttegnet og gennemtænkt byrummet er permanent og færdigudviklet mulighed for ophold og fælles aktiviteter møde mennesker, man ellers ikke ville møde mangfoldigt, folk interesserer sig for hinanden parkerings plads væk = mere personlig relation til stedet nu trygt, før kedeligt og gråt mest hjemligt i forb. med begivenheder UPERFEKT 1 mulighed for kontakt med de fysiske elementerke elementer 3 AKTIVT 5 SÆREGENT 3 man får lyst til at bevæge sig - kravle, rutsje, bestige container-konstruktionen originalt: adskiller sig fra andet i byen 3 INSPIRERENDE beton, råt event-orienteret hockey, cykle, skate man husker og genkender byrummet begivenheder er mere identitetsbærende, end de fysiske rammer HJEMLIGT SÆREGENT DET MENINGSFULDE INSPIRERENDE lidt tomme og kølige omgivelser dog farverige containere skabe byen sammen løbende dialog og møder med lokale borgere borgere kan låne nøgle til containere vinterbyen: en ny måde at tænke by på muligt for folk at få nye idéer til byrummet ny brug af det overdækkede byrum 1 Det tomme skema, samt måleredskab findes tilgængeligt for download på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets hjemmeside: www.uibm.dk 6 7

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 116 København K http://www.uibm.dk