Bilag 1 Børne- og Ungesekretariatet, oktober 2011 Forslag til ny skolestruktur Indledning Holbæk Kommune står ligesom mange andre kommuner overfor store udfordringer på folkeskoleområdet. De kommende år vil en stor del af lærerne og lederne gå på pension, skolebygningerne trænger til et løft, der ekskluderes forholdsvis mange børn til specialundervisning og ikke mindst har Holbæk en udfordring i at gøre de unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den demografiske udvikling med ændringer i befolkningens bosætningsmønster og fald i elevtallet vil også betyde, at der inden for en kortere årrække opstår behov for at tilpasse / reducere den bygningsmæssige kapacitet i nogle områder af kommunen. Byrådet har ønsket at hæve kvaliteten af kommunens folkeskoletilbud og at skaffe midler til dette kvalitetsløft gennem dels en ny skolestruktur, dels en ændret økonomisk tildelingsmodel. Strukturdebatten blev således ikke sat i gang for at spare penge, men med et ønske om at frigøre midler til at investere i et kvalitetsløft i folkeskolen. Det har gennem hele processen været understreget, at en ændret struktur og tildelingsmodel er en nulsumsløsning, hvor de økonomiske fordele ved en omstrukturering skal geninvesteres. Byrådets beslutning om strategi for Fremtidens Folkeskole d. 11. maj 2011 udgør grundlaget for de fremtidige investeringer. Forslaget indeholder den organisatoriske, ledelsesmæssige og pædagogiske beskrivelse af strukturforslag kaldet Matrikelmodellen, som samler skolerne i større organisatoriske enheder, som betyder at skolen har undervisning på flere matrikler. Endvidere reduceres antallet af skoler med overbygning fra femten til ni. Forslaget til ny skolestruktur suppleres af et andet bilag i sagen, der indeholder beskrivelse af forslag til ny tildelingsmodel. Målet med ændringerne Overordnet skal organiseringen af kommunens skoler ske efter lovgivningens bestemmelser og under hensyntagen til at den understøtter kommunens vision og således at de kvalitetsløft, der beskrives i Strategi for fremtidens folkeskole kan understøttes økonomisk og organisatorisk. Holbæk Kommunes nye Børn og Ungepolitik udarbejdes først i 2012, men som det fremgår af Byrådets strategi for Fremtidens Folkeskole er uddannelse et af byrådets største og væsentligste indsatsområder i de kommende år.
Folkeskolen har en afgørende rolle i forhold til at sikre, at flere unge har lyst og mod til at gå videre fra skolen til en ungdomsuddannelse. Folkeskolens succes vil bl.a. kunne aflæses på: antallet af elever, der er uddannelsesparate efter afsluttet grundskole antallet af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. Holbæk Kommunes vision slår fast, at der er noget, vi skal og noget vi vil. At få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse og at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse det er noget, vi skal. At satse på at give folkeskolen i Holbæk et løft så dette bliver muligt det er noget, vi vil For at nå målet peges i strategi for Fremtidens Folkeskole på følgende indsatsområder for reinvesteringen i folkeskolen i forbindelse med ny skolestruktur; Kompetenceløft af ledere og medarbejdere IT Styrkelse af mellemtrinnet Æstetisk og pædagogisk løft at inde- og uderum Central understøttelse af udviklingen Forslag til ny skolestruktur Forslaget tager udgangspunkt i Byrådets forudsætning om, at der også fremover er undervisning i alle lokalområder. At der kan ske tilpasninger af undervisningens omfang på den enkelte skole, bl.a. for at skabe bæredygtige overbygninger, og at der kan ske tilpasning af skoledistrikter. Endvidere er udgangspunktet for forslaget at børnene i indskolingen fortsat skal have 28 timers ugentligt undervisning med 50 % pædagogdækning og folkeskolelovens vejledende timetal i den resterende del af skoletiden. Forslaget til ny skolestruktur indebærer en tilpasning af kapaciteten i overbygningen, således at overbygningen koncentreres på ni skoler i modsætning til i dag femten skoler. Fagligt betyder koncentrationen af elever, at det bliver lettere at finde linjefagsuddannede lærere til de ældste elever. Desuden kan der lettere skabes en bred vifte af valgfag, projektarbejder og andre særlige aktiviteter målrettet unges uddannelse. Herudover vil et større antal elever i den enkelte udskolingsafdeling give de unge mulighed for at blive del af et større ungdomsmiljø i udskolingen med de muligheder det giver for flere venner, større sociale fællesskaber samt øget motivation og engagement for skolegang. Placeringen af specialklasser og særlige skoletilbud ændres ikke med forslaget. Det samme gælder SFO tilbud og kommunens 10. klassetilbud. Samtidig med at skolestrukturen i sig selv skal være befordrende for elevernes udbytte af deres skolegang er det et krav, at der opnås en rationaliseringsgevinst, som kan investeres i kvalitetsforbedringer jf. Strategi for Fremtidens Folkeskole. Derfor er det nødvendigt at hæve antallet af elever i klassen klassekvotienten. 2
Forslag til ny skolestruktur baseret på matrikelmodellen Matrikelmodellen er karakteriseret ved: At skolerne organiseres i otte skoledistrikter At hvert skoledistrikt består af én skole med en række afdelinger placeret i de skolehuse, hvor der i dag er skole. At der er otte skolebestyrelser, én til hver af de otte skoler At hver afdeling i skolen har et afdelingsråd af forældre. Rådets formand er automatisk medlem af skolebestyrelsen. At hver af de otte skoler har en skoleleder og at hver afdeling har en daglig leder, som refererer til skolelederen At hver af skolens afdelinger som hovedregel rummer tilbud fra 0. til 6. klasse At antallet af afdelinger med overbygning reduceres fra femten til ni. Syv af de otte skoler har én afdeling med overbygning, én af de otte skoler har to afdelinger med overbygning. De nye skoler: (den markerede afdeling rummer overbygningen) Skoledistrikt 1 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Svinninge, Kundby og Gislinge skoler. Skoledistrikt 2 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Tuse, Hagested og Udby skoler. Skoledistrikt 3 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Nr. Jernløse, Undløse og Knabstrup Skoler. Skoledistrikt 4 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Vipperød og Ågerup skoler. Skoledistrikt 5 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Tølløse, Stestrup, Ugerløse og St. Merløse skoler. Skoledistrikt 6 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Jyderup Kommuneskole og Kildebjergskolen i Mørkøv. Skoledistrikt 7 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Bjergmarkskolen og Østre Skole. Skoledistrikt 8 er en sammenlægning af de nuværende skoledistrikter for Absalonskolen og Orø Skole. Børne- og forældreperspektivet Hvor skal jeg gå i skole? Det har meget stor betydning for forældre og børn, at der er tryghed omkring, hvor eleven skal gå i skole. I en skolestruktur, hvor den enkelte skole har til huse på flere matrikler og hvor der samtidig skal sikres en rimelig størrelse på klasserne, kan der opstå usikkerhed om, hvor eleven skal gå efter sommerferien. Formelt skal forældrene have et skoletilbud i det distrikt, hvor de bor. Selvom distriktet i den foreslåede struktur bliver større og de eksisterende skolehuse bevares, kan forældrene ikke på forhånd være sikre på i hvilken afdeling deres barn skal gå i skole. Det er ikke muligt at lave tekniske skoledistrikter inden for selve skoledistriktet. Det er kun muligt at fastlægge rammer og principper for børnenes placering i afdelinger. 3
Ifølge Folkeskoleloven skal skolen forsøge at bevare klassen samlet gennem skoleforløbet. I Danmark er der dog tradition for at danne nye klasser ved elevernes overgang til overbygningen. Det er Byrådet, som formulerer rammerne for skolerne, medens skolebestyrelsen formulerer principperne. Endelig er det skolelederen, som træffer afgørelsen om, i hvilken klasse (og dermed afdeling) barnet skal gå. I styrelsesvedtægten indskrives følgende: at alle skolens afdelinger som hovedregel rummer fra 0. til 6. klasse, afdelingen i Hagested dog 0. til 2. klasse, men at der ved lave elevtal kan være huller i klasserækken. at en elev som hovedregel ikke kan flytte afdeling mere end to gange i skoleforløbet at afvigelser fra ovenstående kun kan ske ad frivillighedens vej eller gennem en konkret ansøgning til Byrådet. Ligeledes bør skolebestyrelserne formulere principper om: at placering af børnene i klasserne i videst mulig omfang skal tilgodese, at barnet får den korteste vej til skole at søskende i videst mulig omfang skal gå på samme skole at forældrene umiddelbart efter indskrivningen får besked om, i hvilken afdeling deres barn skal starte i børnehaveklasse efter sommerferien. Ved overgangen til matrikelmodellen foregår indskrivning af nye elever til skolestart august 2012 på to fastlagte dage i uge 3 i 2012. Eleverne indskrives i den nye distriktsskole og fordeles efterfølgende i skolens afdelinger. Udskolingsafdelingerne sammenlægges med virkning fra august 2012. For 9. klasser i skoleåret 2012/13 etableres en overgangsordning. Skolebestyrelsen og skolelederen på hver af de otte skoler skal i fællesskab og inden den 1. marts 2012 afgøre, hvilken overgangsordning der foretrækkes for niende klasserne. Der er tre valgmuligheder: 1. Niende klasserne gør skolegangen færdig i den afdeling, hvor de går i dag. 2. Niende klasserne flytter med over i den nye udskolingsafdeling, men bevares samlet som klasse 3. Niende klasserne flytter med over i den nye udskolingsafdeling og blandes i nye klasser Den enkelte leder vurderer, om der er klassetrin herudover, hvor eleverne skal flyttes til en anden skole ved skoleårets start august 2012. Alle klasserne er dannet af skolelederen senest 1. marts 2012. Skoleledelsen er ansvarlig for, at der med udgangspunkt i styrelsesvedtægt og skolebestyrelsens principper arbejdes med løsningsforslag, der i videst mulig omfang tilgodeser afstand til skole, søskendes mulighed for at gå i samme afdeling, anvender mulighederne om samordnet undervisning af klasser og sikrer færrest mulige huller i klasserækkerne. Hvordan kommer jeg i skole? De bestemmelser om befordring til og fra skole, som er fastlagt i folkeskolelovens 26 vil også være gældende i den nye struktur. Det betyder, at kommunen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af: a) børn, der har længere skolevej end 2½ km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin 4
6 km på 4.-6. klassetrin 7 km på 7.-9. klassetrin 9 km i 10 klasse b) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Afstandskriterierne gælder mellem barnets bopæl og den afdeling, hvor det går i skole. Hvordan med forældreindflydelsen? I matrikelmodellen vil forældreindflydelsen tage flere former. De kendte med deltagelse i klassens forældregruppe, forældremøder, social arrangementer osv. kan fortsætte som i dag. En kommunes vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen skal bl.a. indeholde bestemmelser om skolebestyrelsen sammensætning og valg, mødevirksomhed, forretningsorden og beføjelser. Omkring denne mere formelle indflydelse på skolens liv vil der ske ændringer i og med at kommunens tyve skolebestyrelser reduceres til otte. Formelt set bliver vejen fra den enkelte forældre til skolens bestyrelse længere. Andre kommuner har på forskellig vis kompenseret for dette. Bl.a. har Lolland Kommunes byråd opfordret til at alle skolehuse/afdelinger er repræsenteret i skolens bestyrelse. På Bornholm har man sikret deltagelse i form af afdelingsråd i det enkelte skolehus, hvor formanden så går videre i skolens bestyrelse (indirekte valg). Det foreslås, at der som udgangspunkt oprettes et afdelingsråd for hver afdeling i skolen, hvor formanden automatisk er medlem af skolebestyrelsen. I forbindelse med overgangen til ny skolestruktur inddrages de eksisterende bestyrelser i beskrivelsen af afdelingsrådenes råderum, udarbejdelse af en samarbejdsmodel mellem skolestyrelse og afdelingsråd samt en drøftelse af hvorvidt, der i det enkelte distrikt er behov for afdelingsråd, jf. forrige afsnit. Det er således op til hver af de otte skolers bestyrelse at afgøre, om der skal etableres afdelingsråd og indirekte valg til skolebestyrelsen. Der er i dag ikke hjemmel i folkeskoleloven til at have indirekte valg til skolebestyrelsen. Der skal søges dispensation i undervisningsministeriet for denne regulering af valg til skolebestyrelsen. Bornholms Kommune fik tilladelse i 2008 og har senest fået forlænget forsøgsperioden frem til 2014. Der søges dispensation, såfremt ny skolestruktur vedtages. I overgangen til ny skolestruktur inddrages de eksisterende bestyrelser endvidere i at få defineret det fremtidige samspil mellem skoleledelse og skolebestyrelse samt bestyrelserne sikres indflydelse på udformningen af skolelederprofiler for de nye skoler. Overgangsordning: I en overgangsperiode dannes overgangsbestyrelser 42 stk 10. Således at skolebestyrelsesmedlemmer for de nuværende skoler samles og udgør en stor bestyrelse for hver af de 8 nye skoler indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Det vil betyde, at alle de nuværende medarbejder- og elevrepræsentanter fortsætter frem til 31/7 2012. Herefter er der valg til to pladser for medarbejderne og to pladser for eleverne i hver skoles bestyrelse. Ligeledes vil det betyde, at alle de nuværende forældrerepræsentanter sidder frem til senest den 31.7.2014. Herefter er der valg til 7 forældrerepræsentanter med indtræden den 1/8 2014. 5
Hvis en forældrerepræsentant bevilges udtræden af overgangsbestyrelsen indtræder suppleanten. Der afholdes ikke suppleringsvalg i overgangsperioden med mindre det samlede antal forældrerepræsentanter kommer under 7. I overgangsperioden frem til at de nye bestyrelser kan vælges træder skolebestyrelserne ved de skoler, der indgår i den nye skole sammen med henblik på at fastsætte principper, som skolelederen planlægger skoleåret 2012/13 efter. Skolens leder drager omsorg for at bestyrelsens første principper kommer til at omhandle klassedannelse, fordeling af budgettet og samarbejdet mellem skole og hjem. Overgangsbestyrelserne begynder deres arbejde med de nye principper i senest januar 2012. Såfremt der i forlængelse af overgangsperioden er et ønske om efterfølgende at udvide antallet af forældrerepræsentanter i de nye skolebestyrelser fra de maksimale 7 til et højere antal ansøges Undervisningsministeriet om dispensation. De enkelte skolebestyrelser foretager overvejelser herom i overgangsperioden. Det pædagogiske og faglige perspektiv Pædagogiske miljøer Ved at samle mindre enheder i én større skole bliver det muligt at have det fulde spektrum af kompetencer såvel fuld linjefagsdækning som specialiserede kompetencer, for eksempel ressourcepersoner inden for dansk, matematik og elevernes adfærd, kontakt og trivsel (AKT), relationskompetence, osv. Hvis en skole er for lille, går det ud over fleksibiliteten. For eksempel vil en lille skole ikke kunne tilbyde udskolingseleverne forskellige specialiserede linjer og en høj grad af valgfrihed ligesom det er vanskeligt at opnå de fordele, der er ved teamsamarbejde. Samtidig har større organisatoriske enheder lettere ved at rumme elever med særlige behov, så de ikke sendes i dyre specialtilbud. Større organisatoriske enheder gør det lettere at forene lærer- og ledelseskompetencer med en effektiv ressourceudnyttelse. Ved at samle mindre enheder i én skole skabes det fornødne grundlag for at have alle de forskellige kompetencer på skolen, for en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse og for, at skolen selv kan arbejde med lærernes kompetenceudvikling. Det må derfor forventes, at matrikelmodellen i højere grad end den nuværende struktur vil befordre: Mere fokus på såvel strategisk som pædagogisk ledelse Bedre og mere engageret undervisning Bedre elevforudsætninger for at klare en ungdomsuddannelse. Endelig vil sammenlægningen til større skoler gøre det muligt at flytte ansvar, kompetence og ressourcer i forhold til den visiterede specialundervisning ud til skolerne så en tidligere, mere forebyggende og mere inkluderende indsats kan etableres. Medarbejdere Medarbejderne på de nuværende skoler vil få flyttet deres tjenested, så de har tjenestested ved den nye skole. Da skolen har til huse på flere matrikler vil medarbejderne ved skolen også kunne arbejde på flere matrikler. Hvorvidt dette betyder flere fysiske arbejdssteder for hver enkelt, eller om der 6
sker en opdeling af medarbejderne efter husene, eller måske en kombination er det for tidligt at sige noget sikkert om. Det kommer også an på de principper der fastlægges ved den enkelte nye skole. Umiddelbart må det vurderes, at indførelse af matrikelmodellen kun vil medføre gradvise ændringer for lærerne, da de jo har tilrettelagt aktiviteterne efter at følge børnene. Da antallet af selvstændige skoler reduceres fra tyve til otte vil antallet af samarbejdsorganer (MEDudvalg), arbejdsmiljøorganisationen og TR virksomhed reduceres tilsvarende. Det forventes at disse organer i skolen sammensættes, så alle afdelinger er repræsenteret. Antallet af medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen vil fortsat være to, som så repræsenterer en større gruppe medarbejdere end i den nuværende struktur. Ved indførelse af strukturforslaget vil administrationen løbende drøfte relevante emner med de respektive faglige organisationer. I forbindelse med skoleårets planlægning i perioden fra ca. 1. februar 2012 til starten af det nye skoleår forudsættes det, at der sker den nødvendige koordinering og samarbejde blandt medarbejdere og ledere fra alle afdelingerne i skolen, således at skoleåret 2012/13 gennemføres efter de af Byrådet, skolebestyrelsen og medarbejdernes fastsatte værdier og mål. Ledelse Det er kendetegnede for matrikelmodellen, at der vil ske en fusion af ledelse. I den nye struktur vil man have en noget anderledes ledelse, end den kendes i dag. I matrikelmodellen vil hver af de otte skoler således blive ledet af et team, bestående af skolelederen og et antal daglige ledere i hver af afdelingerne. Det er tanken, at disse ledere skal danne et stærkt team, som vil kunne stå i spidsen for udviklingen af velfungerende skoler. Det er kendt, at ledelsen af den enkelte skole spiller en stor rolle. Derfor får de nye ledelser en vigtig opgave. Som en del af overgangen til matrikelmodellen udarbejdes der jobprofiler for de nye typer lederstillinger med en klar beskrivelse af opgaver og kompetencer for de forskellige medlemmer af det samlede ledelsesteam. I matrikelmodellen vil nogle af de nuværende skoleledere fortsætte som skoleledere, men på en større skole, medens andre vil fortsætte som daglige ledere. En sådan omplacering af lederne vil betyde, at der skal være et tæt samarbejde mellem ledere, der før havde hver deres selvstændige skole at lede. Ligeledes vil fusionen af ledelse tydeliggøre de ændrede forventninger der i dag er til skoleledelse. Derfor tilrettelægges et særligt forløb, som skal sikre en udviklingsproces og, at de nye ledelser kommer godt i gang med arbejdet. Ledelsesopgaven inddeles traditionelt i fire områder: faglig ledelse, personaleledelse, økonomiskadministrativ ledelse og strategisk ledelse. Med det afsæt kan der tegnes to profiler: De daglige ledere i de enkelte huse eller afdelinger tænkes i høj grad at indgå direkte i udviklingen af det pædagogiske arbejde med eleverne. De kommer tæt på børnene, pædagogerne og lærerne De overordnede ledere ("Skolelederen") i distriktet får en ny relation til den øvrige medarbejdergruppe gennem en klarere defineret lederrolle (uden undervisning) og ledelsesansvar med vægt på strategisk og økonomisk-administrativ ledelse og med mere indirekte personaleansvar og pædagogisk ansvar. 7
Det kan også illustreres således: Overordnet ledelse Daglig ledelse Administrationen vil gerne pege på faren for, at det kan virke begrænsende på den fremtidige organisering af skoleområdet, hvis man tænker i former inden for den kendte struktur. Matrikelmodellen er et brud med den kendte form, hvor en enhed (forældre, børn, bestyrelse, ledelse og medarbejdere) fysisk er placeret under det samme tag i tre til seks år eller længere. Et skoledistrikt - hvoraf der er otte i kommunen - har én skole. Det har ikke en samling af selvstændige skoler. For at nedenstående eksempel giver mening skal man altså ikke tænke delegation af kompetence som en måde man kan bevare de eksisterende skoler som selvstændige enheder på. Det er tanken i matrikelmodellen at distriktsskolen har placeret de pædagogiske aktiviteter rundt omkring på forskellige matrikler efter principper og retningslinjer, som fastlægges af Byrådet og skoledistriktets bestyrelse og ledelse. Alt efter om fordelingen af de pædagogiske aktiviteter i skolens forskellige lokaler / huse sker ud fra fx alderskriterier eller læringsfaglige kriterier har dette betydning for profilen for den daglige ledelse af lokaliteten. Fx ville en fordeling af aktiviteter efter læringsfaglige kriterier, hvor alle naturfagsaktiviteter er placeret et sted, humanistiske et andet og musiske kreative et tredje sted betyde at den daglige leder skulle have en stærk faglig profil på det specifikke område. Medens en fordeling af de pædagogiske aktiviteter efter børnenes alder ville betyde, at den daglige leder skulle være specialiseret efter henholdsvis, småbørns, indskolingsbørns og større børn og unges udviklingstrin. Derfor vil nedenstående eksempel være en oplistning - en bruttoliste - af et muligt indhold i de to ledelsesniveauer. Skoleleder Fortrinsvis strategisk og økonomisk-administrativ ledelse "Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse og er ansvarlig for skolens virke over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Det er skolens leder, der træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Skolens leder har pligt til at inddrage skolens elever, gennem elevrådet, hvis et sådant findes, i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed." (Folkeskoleloven) Strategisk, langsigtet udvikling. Kompetenceudvikling af daglige ledere og medarbejdere generelt. 8
Udvikling og implementering af virksomhedsplan Kommunikation af ledelsesinformation ind og ud af distriktet. Koordinering af ressourcepersoner. Ansvar for videndeling og formidling af best practice. Ressourceallokering mellem lokaliteterne / husene, dvs fordeling af elever i klasserne, budget og medarbejderressourcer Ledelse af og sparring med/mellem de daglige ledere. Årlig og kvartalsmæssig budgetplanlægning og opfølgning. Udvikling af samarbejdsområder med dagtilbudsleder. Muligvis teamudviklingssamtaler (afhængig af afdelingernes størrelse) Indgåelse af og styring af aftaler og kontrakter om bygningsvedligeholdelse samt andre administrative funktioner Ansvar for distriktets sekretariat Medlem af kommunens ledergruppe Sekretær for bestyrelsen Daglig leder Fortrinsvis faglig ledelse og personaleledelse Daglig personaleledelse af lærere og pædagoger Samarbejde med SFO lederen Arbejdsfordeling/skema/mødeplan. Ansvar for afdelingens budget og hensigtsmæssig brug af ressourcer, fx ved samlæsning af klasser. Kommunikation med medarbejdere og forældre. Forældresamarbejde. Behovskortlægning sammen med distriktets øvrige afdelingsledere. Driftskoordinering med andre afdelingsledere ift. behov og forbrug af medarbejderkompetencer, læremidler og andre lokale behov. Udvikling af den pædagogiske plan i samarbejde med medarbejdere. Faglig-pædagogisk udvikling i afdelingen Udvikling af tværgående projekter og initiativer med andre afdelingsledere. Ved at sammenlægge mindre selvstændige skoler i en ny større enhed er der bedre mulighed for at opbygge et ledelsessekretariat, som kan have den nødvendige specialisering i driften af skolen. Ved at samle sekretariatsfunktionerne kan stillinger opnormeres til fuld tid og skolelederen kan ansætte administrativt personale, der har specifikke kompetencer til de forskellige opgavetyper. Det må også forventes at visse sekretariatsfunktioner kan udføres mere rationelt, at der kan opnås stordriftsfordele. Dette vil aflaste både skolelederen og de daglige ledere, som så kan fokusere på strategisk- og personaleledelse. Overgangen til de nye ledelser Det forudsættes, at ledelse af de otte skoler og enogtyve afdelinger i den nye struktur i overvejende grad findes ved en omplacering af de nuværende skoleledelser. Børne- og Ungechefen for almen området udpeger de kommende skoleledere og daglige ledere i den nye struktur. Der vil blive etableret en proces, der resulterer i, at skoleledere og daglige ledere er udpeget senest d. 1. januar 2012 med formel tiltrædelse d. 1. august 2012. 9
Der vil i perioden 10. november 2011 31. december 2011 foregå samtaler med nuværende ledere, optages forhandlinger med faglige organisationer om forhåndsaftaler, overgangsordninger, samt konkrete løn- og ansættelsesvilkår for kommende ledere. De nuværende skoleledere er ansvarlige for deres respektive skoler i skoleåret 2011/2012. Det forudsættes, at de nye ledere planlægger skoleåret 2012/13 og etablerer den nødvendige administration i de otte skoler. Administrationen etablerer møder for skolelederne i de otte distrikter. Skolelederen foretager, efter fastlagte principper for klassedannelse, placering af elevernes undervisning på de respektive afdelinger. Det økonomiske perspektiv Som nævnt i indledningen er et af formålene med ændringerne i skolestrukturen, at der frigøres økonomiske midler til at forbedre skolevæsnet. Rundt regnet 80 procent af omkostningerne til skoleområdet går til lønninger. Skal der derfor skabes et økonomisk råderum i matrikelmodellen må der kigges på antallet af børn i klassen / pr. lærer. Samling af udskolingerne på færre skoler vil i sig selv give et mindre antal klasser og dermed flere elever pr. klasse. En hensigtsmæssig fordeling af eleverne mellem de enkelte matrikler vil ligeledes kunne give færre og større klasser. Imidlertid må det forventes, at der ikke er elever nok til at fastholde at alle matrikler har klasser på hvert klassetrin fra børnehaveklasse til og med 6. klasse, hvis den seneste prognose er korrekt. Set i forhold til i dag kan det betyde, at der i matrikelskolen ikke etableres klasser på alle årgange i alle afdelinger. Ligeledes kan skolelederen vælge at anvende samordnet undervisning, hvor flere klasser undervises samtidig af én lærer og holddeling internt i den enkelte afdeling. Det er Byrådet, som fastlægger de overordnede rammer for klassedannelsen og skolebestyrelserne fastlægger de principper, som skolelederen så i sidste ende udmønter i konkrete afgørelser. Udvalget for Børn orienteres hvert år inden endelig klassedannelse om, hvilke klasser, der oprettes i hvilke afdelinger. Såfremt det giver anledning til overvejelser om nedlæggelse af en matrikel som undervisningssted følges samme procedure som ved en skolenedlæggelse og Udvalget for Børn udarbejder indstilling til Byrådet. Ved sammenlægningen i matrikelmodellen vil nogle skoler komme med gæld, andre med overskud. I strukturforslaget vedgår de nye skoler arv og gæld. Der afsættes dog en pulje til at sikre, at de 8 nye skolers budgetter for skoleåret 2012/2013 ikke påvirkes af evt. overtagelse af underskud fra nuværende skoler. Indfasningen af ny skolestruktur evalueres efter skoleåret 2013/2014, hvor der udarbejdes en samlet evaluering af overgangen til ny skolestruktur. 10
Opsummering af tidsplan for overgangen til matrikelmodellen Elever og forældre I skoleåret 2011-12 sker der ingen ændringer Januar 2012: Nye elever indskrives i matrikelskolen Senest 1. marts 2012: Forældre orienteres om, hvilken afdeling deres børn skal gå i efter sommerferien. August 2012: Eleverne undervises i de (nye) klasser og afdelinger, som skolelederen har dannet. August 2012 samles alle udskolingselever i de nye udskolingsafdelinger. (Frivilligt for niende klasse i 2012-13) Ledere Hele skoleåret 2011/12 gennemføres med den nuværende ledelsesstruktur på de nuværende skoler. 10/11-11 til 31/12-11: Administrationen udformer det kommende ledelseslag. Dette indebærer samtaler med nuværende ledere, forhandling med faglige organisationer, varsling af ændringer i ledernes ansættelsesforhold. 1. januar 2012: Ledelseslaget er afklaret, således at alle ledere kender deres rolle i den nye struktur. Vinter 2011 og forår 2012 forberedes det kommende skoleår i et samarbejde mellem administration, nuværende og kommende skoleledere 1/8-12: De nye skoleledere og daglige ledere tiltræder formelt. Skolebestyrelser I en overgangsperiode dannes overgangsbestyrelser, jf. Folkeskolelovens 42 stk 10. Således at alle skolebestyrelsesmedlemmer fra de nuværende skoler samles og udgør en stor bestyrelse for hver af de 8 nye skoler indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Det vil betyde, at medarbejdere og elever skal foretage nyvalg til 1.8.12, mens forældrerepræsentanterne skal gøre det senest til den 31.7.2014. Forår 2014: Afholdelse af ordinære skolebestyrelsesvalg Medarbejdere Foråret 2012 varsles efter gældende regler og aftaler lærernes og pædagogernes ansættelsessted og de nødvendige tilpasninger af antallet af medarbejdere varsles, således at det inden påske er afklaret hvilke lærere, der skal arbejde i hvilke afdelinger til august 2012. Der udarbejdes senest i december 2011 principper for forflyttelser mv. i samarbejde med de faglige organisationer og alle ændringer på personaleområdet gennemføres i tæt dialog med de faglige organisationer og gennem involvering af de relevante samarbejdsfora, fx MED udvalg. 1/8-12: Medarbejderne har tjeneste iht. skoleårets planlægning (time- og fagfordeling) og skolelederens beslutning om arbejdets udførelse i skolens afdelinger. Økonomi og tildelingsmodel Der er udarbejdet et selvstændigt bilag med forslag til ny tildelingsmodel, jf. vedlagte bilag i sagen. 11