Symptombehandling. Kommunikation



Relaterede dokumenter
DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

Få mere livskvalitet med palliation

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Begrebskort: Rollen som kommunikator

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Den pårørende som partner

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Velkommen. - som medarbejder, studerende eller elev på Urinvejskirurgisk Afdeling U

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Reagér på bivirkninger

Referat: Palliation på tværs

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Hvad er vigtigt for dig?

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

Det handler om at være tryg i eget hjem

Skrivegruppens forord

Velkommen. Slagelse Sygehus

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Velkommen. Næstved Sygehus

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Fra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Har du behov for smertebehandling?

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Netværksmøde FMK i kommunerne

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Resume af forløbsprogram for depression

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Den svære samtale ved døden (Aarhus)

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Velkommen til Psykiatrien

PRAKTIK- STUDERENDE. Afdeling: HASSELVEJ 3B. Handicap Løgumgård

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle. Prakt læge Bruno Melgaard Jensen - 1. marts 2016

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Hospitalsmodelprojekt

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008

Generel forløbsbeskrivelse

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

1. Hospitalsenheden Vest

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Den lukkede dør. Akutte tilstande

DEMENSPOLITIK

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Temadag: En værdig død

Transkript:

Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde

En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder tidsplanen Ansvar for samarbejdet Overblik & Sammenhæng Feed back & Supervision

Den palliative indsats Et bud udefra For at det palliative forløb skal være vellykket, kræves en struktur, der tilgodeser den palliative patients behov, som omfatter elementer af medicinske, kirurgiske, psykologiske eksistentielle og sociale forhold. Strukturen skal derfor 1. Være vedtaget og accepteret af alle. 2. Let at anvende og kendt af alle. 3. Fleksibel. 4. Sikre god og sikker kommunikation. 5. Sikre kontinuitet. 6. Sikre tilgængelighed. Udover ovennævnte struktur er der andre forhold, der er nødvendige: 1. Økonomiske ressourcer, fx til nedbringelse af ventetider og fremskaffelse af gode fysiske rammer. 2. Tilstrækkelig med tid til patient og pårørende, refleksion, supervision. 3. Viden og uddannelse. 4. Evner og ønsker og mulighed for tværfagligt samarbejde med respekt for andres faglighed. 5. Inddragelse af patient og pårørende. 6. Viden om værdigrundlaget for palliativ indsats.

Hvad kan vi i Almen Praksis? Overblik & Sammenhæng Mening betydningen af det der sker for mig Hele personen/mennesket (vs sygdommen/det syge organ) Forsvarer af systemet Redskaber Information på rette plads til tiden (rettidig omhu) Information on line Paraklinik på plads Opdateret viden Sømløse kommunikationskanaler Respekt for hinandens særheder

Livet med en alvorlig sygdom er som en rejse I ukendt terræn Og et kort er nødvendigt Hvad kan komme at ske? Kortet er: Diagnose. Forklaring. Behandling. Prognose. Men spørg først: Hvad ved du allerede? Og hvad vil du gerne vide? Hvor syg bliver jeg? Kan jeg stadig arbejde? Dør jeg før tiden? Hvad skal jeg sige til min kone, mine børn? Hvem vil mon tage sig af mig, hvis jeg ikke kan klare mig selv? Vil min familie kunne bære det? Hvem vil rejse sammen med mig?

Patientens rejse eller Patientforløbet Sygdomme er virkelighed og har et forløb De gode og de dårlige budskaber.. er svarene på: Hvad er der galt med mig? Hvad vil der ske? Hvad kan der gøres? Bliver jeg rask igen? Hvordan vil det slutte? Undervejs alene Min uafhængighed er på spil Mine forhold til mine kære forandres Min sociale rolle forandres Rejsefæller Familie & Venner Sundhedsprofessionelle Støtteforeninger m.m. Mine måder at mestre livssituationen Mine behov på vejen Information Støtte & Hjælp Behandling Afsporinger Komplikationer Andre sygdomme Livsbegivenheder Alle rejser har en endestation

Indholdet af det palliative tilbud Hvad vil vi gerne ha? og gi? Helhed i omsorg og behandling Hensynsfuld information Nærværende kommunikation Bedste symptombehandling Fordomsfrit samarbejde Støtte når det er svært Støtte bagefter Lov ikke mere end du kan holde - og hold det du lover

Det lysner.. Klinisk beslutningsstøtte i forhold til begrundet mistanke om kræftsygdom Pakkeforløb for hurtig diagnostik & behandling Pakkeforløb for palliation bedst mulige livskvalitet værdig død Den Nationale Kræftstyregruppe 2008

En praktiserende læges ønskedrøm for palliativ indsats Diagnostisk (og informatorisk) rettidig opmærksomhed og omhu effektiv diagnostik OG primærbehandling Inddragen & Opbakning fra afdelingen møde/konference Information før! og med! Kontakt & Kontrakt Hvad er der brug for? Hvem leverer hvad? Formøde med lægen og hjemmeplejen (kontaktpersonerne) Fællesmøde med patient og (forventet involverede) pårørende Ærlig & Aktiv støtte - Gode råd on line - Konsultation/Hjemmebesøg - Aflastningsindlæggelse Gensidig respekt for faglighed i forskellig kontekst

Den praktiserende læges opgaver er, at: Have tilstrækkeligt kendskab til patienten og dennes sygdom. Sikre kontakt til patienten. Være ansvarlig for den basale palliative behandling. Være tovholder. Være forudseende. Opstart på et palliativt forløb: Aftal møde i det primære palliative team- indkald patient, pårørende og hjemmesygeplejerske. Sørg for at have tilstrækkelig med tid. Tilbyd samtale i hjemmet. Sørg for god kommunikation fra starten. Hvor meget ved patient og pårørende om sygdommen? Hvordan er det sociale netværk? Er der brug for hjælp fra andre fagpersoner? Er der brug for hjælpemidler? Er der åben indlæggelse? Opret samarbejdsbog med relevante telefonnumre. Aftal kontaktform- åben telefonlinie, Fax? Søg om Terminaltilskud. Aftal nyt møde. Det fortsatte palliative forløb: Spørg til symptomer. Foretag en fysisk, psykisk og eksistentiel status. Forbered en eventuel ny fase. Gennemgå den aktuelle medicinering. Brug og skriv i samarbejdsbogen. Aftal ny kontakt. I terminalfasen: Igen - foretag en fysisk, psykisk og eksistentiel status. Vær forberedt på akutte forværringer i tilstande og forbered hjemmesygeplejerske og pårørende. Forholdsregler ved ændringer i tilstanden: Overvej årsagerne Estimer forventet restlevetid Realistisk klinisk vurdering Flg. medicin bør være i hjemmet: Morfin, Benzodiazepin & Robinul til injektion Antiemetika som supp og inj. Der skal foreligge en skriftlig vejledning i brug af ovenstående medikamina. Læg en subcutan kanyle ved behov Orientering af patient, i det omfang, patienten har behov eller ønske. Omsorg for pårørende og orientering af pårørende. Orientering af vagtlæge og event. kollega. Giv direkte nummer til læge og sygeplejerske. Dit private telefonnummer. Rådgiv om forholdsregler efter dødens indtræden. Aftal ny kontakt.