Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.



Relaterede dokumenter
Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Med depression i rygsækken 10.september 2014

Øvelse 4: Fakta og myter om selvskade

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Fakta om spiseforstyrrelser

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Den automatiske sanseforventningsproces

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

personlighedsforstyrrelser

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d

personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

En sund og aktiv hverdag

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

HVAD ER ADHD kort fortalt

Første del af aftenens oplæg

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj Lene Buchvardt ADHD-foreningen

Guide. Foto: Scanpix. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Angst- og panikanfald

Indsatser til unge med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd. Virksomme indsatser, Socialstyrelsen, 21. oktober 2019

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

mutilation avenue Van Gogh samfundets selvmyrdede 490VOL

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Endometriose og mave-tarmproblemer

Unges selvdestruktivitet

Skader som følge af alkoholindtag

Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Selvskade blandt unge Tabuer i børn og unges liv Nov. 2010

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

8 Vi skal tale med børnene

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Kender du et barn, som nogen har gjort fortræd?

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

Mænd og kvinder som pårørende

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Borgeren skal opleve reel involvering!

Sansepåvirkning, der kan stresse

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Fysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid.

Handling uden Hænder.

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

Forbyd dyrebordeller og dyrepornofilm!!

Forslag til folketingsbeslutning om familieorienteret alkoholbehandling

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

3 trin til at håndtere den indre kritik

BLIV VEN MED DIG SELV

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

Du skal finde mig Odense 2014

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Transkript:

Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet sig selv. n Hver 5. pige i gymnasiet har skadet sig selv mindst én gang.. n 50% af de unge der skader sig selv, har gjort det mere end to gange. n 74% af de, der skader sig selv er cuttere. n Andre brænder sig, slår hovedet ind i væggen eller kradser og bider sig. n 59% af de, der skader sig selv, har også haft selvmordstanker. n Antallet af selvskadere i England er vokset med 93% i perioden 1996-2005. n En spiseforstyrrelse er også en form for selvskade. n Mange piger med spiseforstyrrelser har i perioder også skåret sig selv.

Typer af selvskaden n Cutting n At brænde sig med cigaretter, lightere eller kogende vand n At slå hovedet hårdt imod fx en væg igen og igen n At pille i sår og forhindre sårheling. Mange cuttere har denne trang oven i deres skæretrang og har derfor friske sår i ugevis n At slå sig selv hårdt med knytnæver eller genstande n At trække hår ud enten fra hovedbund, øjenbryn eller kønshår, hvilket kan resultere i store bare pletter n At bide sig selv. Ofte starter det med neglebidning, hvorefter det breder sig til fingre og hænder. n "Skinpicking" - at trykke imaginære bumser eller urenhuder ud af huden, hvilket kan medføre en stærkt irriteret og medtaget hud.

Hvorfor? n Uanset hvordan den unge skader sig n og hvor makabert det kan forekomme n så er der for den unge tale om en lindrende handling.

Mulige grundlæggende årsager n Mennesker med et konstant højt stressniveau n Fysiske og seksuelle overgreb som er fortrængt, men som i puberteten igen dukker op fra det ubevidste n Ofte unge kvinder med et lavt selvværd og en usikker identitet. n Selvværdet er ustabilt og følelsen af at være god nok er ofte bygget op omkring ydre præstationer. n Afvisninger og kritik opleves ekstra hårdt, fordi den grundlæggende kærlighed til og sikkerhed på sig selv ikke er til stede. n Følelsen af håbløshed og af at være en fiasko dukker hurtigt op, n Ikke er dødsønske n Hensigten er altså at ændre sin psykiske tilstand, blive rolig, have kontrol eller blot føle noget.

Udløsende årsager n Mobning n Seksuelle overgreb n Psykisk sygdom i familien n Forældrenes skilsmisse n Et særligt følsomt sind n Sygdom eller dødsfald i familie- eller vennekredsen n Alkoholproblemer i familien n og meget andet...

Afhængighed af selvskade n De følelser, der fører til selvskade, svarer til dem, en misbruger oplever ved abstinenser - f.eks. angst, anspændthed og vrede. n Som ved et fix eller en rus opleves der et fysisk velbehag ved den fysiske smerte, der for en tid overdøver eller fortrænger den psykiske smerte. n Selvskadende adfærd udløser endorphiner, som er et morfinlignende stof, kroppen selv producer. n Den misbrugslignende afhængighed af endorphin- udladningen i hjernen er med til at holde den selvskadende fast i et mønster. n De selvskadende handlinger kan derfor blive en ond cirkel, hvor personen hele tiden tænker over hvornår og hvordan, hun kan skade sig

Mestringsstrategier n Lære andre måder at håndtere sine problemer på Lære at genkende, hvad det er, der tricker trangen til at skade sig selv n Få afdækket årsagerne til det følelsesmæssige kaos, der er indeni. n finde frem til alternative strategier, der virker for netop én selv n Lære at sætte ord på smerte n Lære at føle andet end tomhed

Et element i svære psykiske lidelser n Skizofreni og selvskade stemmerne opfordrer n Svære depressioner n Svære personlighedsforstyrrelser grænsepsykose n Den selvskadende befinder sig i øjeblikket i en forstyrret psykisk tilstand

Selvbevarende adfærd - sammenfatning n Selvskade er hyppig n Selvskade optræder ofte i forbindelse med stress eller belastninger. n Den selvskadende handling er en destruktiv copingstrategi n Der er typisk også sort-hvid tænkning n Usikker identitetsoplevelse, lav selvfølelse, tomheds-og og ensomhedsfølelse, lav tolerance for angst, stress og forladthed, ringe impulskontrol og ringe evne til (konstruktiv) egenomsorg. n Selvskade er en form for selvbevarende adfærd altså noget personen bliver nødt til at gøre for at kunne holde sit indre kaos ud. n Der er meget skyld og skam forbundet med handlingerne, og selvskaden foregår derfor ofte på steder, hvor den kan skjules n Behandling: psykoterapi