Praktikrapport. INDLEDNING: Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på MGK Århus. Sune er konservatorieuddannet guitarist og har haft forskellige undervisningsstillinger på konservatorierne og på MGK. Sune har en kombineret indtægt fra både at være udøvende musiker for diverse orkestre og som musikunderviser på konservatoriet som timelærer og på MGK som timelærer/administator. MOTIVATION OG ØNSKER TIL PRAKTIKKEN: Jeg fulgte Sune to dage i december på MGK i Århus, hvor han underviste i Sangskrivning og sammenspil. Jeg ønskede at få et indblik i undervisningsformen på MGK og hvilke værdier og mentalitet der bygges på som forskole til konservatoriet og ikke mindst hvilke værdier Sune har for hans undervisning. MGK: MGK er tænkt som en mulighed for talentfulde unge musikkere at dygtiggøre sig indenfor faget. Der er intet krav til at man partout skal gå konservatorievejen efterfølgende, men bliver i de fleste sammenhænge alligevel betragtet som en forberedende uddannelse til konservatoriet. De studerende får undervisning i de fleste fag som eksisterer på konservatorierne og bliver samtidig testet og evalueret ud fra deres personlige mål. Nogle studerende er gymnasieelever, som samtidig med de tager deres gymnasiale uddannelse også tager MGK efter skoletid. Dette kan for disse studerende være en udfordring både tids- og resourcemæssigt, så MGK gør det klart at det medfører en høj arbejdsindsats. Andre tager uddannelsen i løbet af et sabbatår efter gymnasiet og andre kombinerer det 1
med deres videregående uddannelse. En ting gør sig dog gældende i alle tilfælde; MGK har altid første prioritet. Sangskriverworksshop: Den første lektion jeg overværede var faget sangskrivning. Her fulgte jeg Sunes undervisning af to elever, som begge var blevet optaget ved sidste optagelsesprøve. Disse to elever udgjorde sangskriverlinjen for deres årgang. I følge Sune kan det at undervise i sangskrivning være en lidt abstrakt størrelse, da der ingen direkte direktiver eksisterer på området. Han beskriver det som at arbejde "Freestyle", da god sangskrivning i sidste ende kun kan bedømmes ud fra personlig smag. Sune har derfor valgt at definere sin rolle som en slags vejledende smagsdommer, der primært har til opgave at udtrykke sin mening direkte uden forbehold, for at udfordre den studerendes egen smag og kreativitet. Undervisningen foregår ved at de studerende for en opgave stillet fra uge til uge, som skal løses og opføreres. Efter opførelsen vil Sune og den medstuderende give kritik, som til sidst leder til en fælles diskussion. Diskussionen omhandler både musik og tekst. Opgaven er for Sune at lede de studerende ud på nye vande, hvor de kreativt ikke føler sig hjemme. Dette viste sig, da en af de to studerende fik til opgave, at skrive en julesang til den efterfølgende uge. Denne elev havde i følge Sune haft en tendens ti at bevæge sig i et melankolsk univers. Han blev nu bedt om at udtrykke sig gennem en julesang. Diskussionen kom hurtigt til at handle om, hvor vidt der eksisterede melankolske julesange, hvilket den studerende klart mente kunne være en gangbar løsning af opgaven. Opgaven blev i sidste ende at sangen skulle være positiv. Jeg overværede holdet relativt sent i processen. De numre de havde arbejdet på var de nået langt med, så selve musikken var blevet debateret, så form og harmonik var på plads. Timen omhandlede primært tekstskrivning og brugen af især billedsprog og engelsk grammatik. 2
Sangskiver-sammenspil: Den anden lektion jeg overværede var de samme to sangskriveres sammenspiltime. Inden vi gik ned til timen fortalte Sune mig lidt om hvilken type sammenspil jeg skulle overvære og hvor langt de var i processen. De skulle færdiggøre de numre de havde arbejdet på og han forventede nu en mere sammenhængende performance. Sune fortalte at han lægger vægt på at gøre al underving så autentisk som muligt. Det skal afspejle det virkelige arbejdsliv som musiker, så det at fremstå "tjekket" er alfa-omega. Rytmegruppen bestod her af andre mgk-elever, som friviligt havde meldt sig til disse lektioner. Timen bar generelt præg af at de kendte numrene ret godt. De var så komfortable med musikken, så noderne nu kunne lægges væk. Dog var nogle bedre forberedte end andre. Bassisten havde ikke haft tid til at lægge de nødvendige timer i forberedelsen, så han kludrede lidt rundt i form og riffs. Det var her interessant at se Sunes tilgang til en sådan situation. Han stoppede musikken og spurgte om han behøvede tid til kigge de enkelte stykker i gennem. Fra hjørnet hvor jeg befandt mig, syntes det dog klart, at det ikke bare var et spørgsmål om at noget bare skulle finpudses. Han behøvede ganske enkelt mere end de få sekunder. Bassisten så ret ukomfortabel ud og det syntes, at han fandt det en smule pinligt, at måtte sænke flowet for resten af bandet. Han blev ved med at gøre de samme fejl igen og igen, og til sidst havde han så meget fokus, at han begyndte at blive indadvendt og nærmest lukke sig ude af sammenhængen. Her valgte Sune at sige til Bandet, at nu havde bassisten hvis fået nok at vide, så det var tid at fokuserer på noget nyt. Efterfølgende tog jeg en snak med Sune om dette og det var helt bevidst fra hans side at han lod bassisten mærke konsekvensen af ikke at være hundrede procent over sine ting. Han er klar over at det måske kan synes som en relativ hård pædagogik, men her lever Sunes overbevisning om at undervisningen skal være så reel som mulig, og gerne må afspejle de ubehageligheder man kan møde i arbejdslivet. 3
Fusions-sammenspil. Dagens sidste lektion bød på sammenspil for skolens fusionshold. Det er her alle elever bliver udfordret teknisk og på deres koncentration. Der bliver spillet numre af Frank Zappa og Brecker Bros. Sune fortæller at hans forberedelse her ikke består i at lære numrene fra sig, men at vejlede det musiske udtryk og sammenspillet. Han kan med andre ord ikke selv spille numrene, men forventer at alle elever møder op og kan deres parts. Niveauet er højt og holdet er forbavsende tjekket. Sunes stiller enorme krav til tone og udtryk og ser i gennem fingre med at det teknisk er forbandet svært. Det er "Brecker kunne godt! - mentaliteten" der hersker, - som Sune fik sagt til saxofonisten da hans tone ikke var som Sune vil have haft den i en relativ kompliceret frase. Tilgangen til kritik er ufattelig direkte og hård på en anerkendende måde, som jeg personligt beundrer Sune for. Jeg forestiller mig at det kan være svært, at finde grænsen mellem direkt kritik og at udstille folk. Trommeslageren fik at vide at han ikke swingede den dag, men det var okay når det ikke skete oftere. Netværksrelaterede overvejelser. Som beskrevet i min karriereplan ville et scenarie for mit underviservirke være at undervise på en højskole i en periode og derefter avancere til undervisning på et evt. højere niveau. I den forbindelse ville mgk være en oplagt mulighed. Dermed kræver det kontakter. Sune har selv undervist på højskole og blev senere hen underviser på mgk. For at komme indenfor i varmen kræver det som oftest at kende folk som underviser/har undervist et sted og det betyder meget at få et anbefalende ord med fra en respekteret person, som ledelsen kender godt. Det betyder også meget ift. spillejobs at møde folk under forskellige forhold og i forskellige situationer. Kundskaberne er vigtige, men det er personen også. Et godt etableret personligt forhold er ligeså vigtigt for at få folk til at overveje én, når et nyt job dukker op. Derfor skal man møde folk face-to-face og bruge engageret tid med dem når 4
muligheden byder sig. Vigtigt er det dog at kende balancen mellem naturlig engagement og direkte fedteri. Sammenfattende overvejelser: Efter at have overværet Sune i hans undervisning har jeg funderet over hvor sammenhængen er mellem krav og motivation. Med ønsket om at eleverne skal få det absolut maksimale ud af deres lektioner, kan det føles naturligt at lægge en linje med høje krav til forberedelse og professionalisme. Dog viste det sig tydeligt når kravene og tiden havde været for omfattende. Selvom jeg kun så et ganske kort øjeblik af hele processen med disse hold, syntes jeg at kunne opfatte hvornår Sunes krav blev for meget for de studerende. Bassisten udtrykte at han havde svært ved at følge med og generelt var for tidspresset. Dog skal det også undertreges at niveauet var tårn højt og de studerende var tjekkede. - Mere tjekkede end visse andre konservatorie-sammenspilshold. Så Sunes hårde linje har et klart udbytte. Kunsten synes at være, at opretholde en venskabelig stemning samtid når alt koger af seriøsitet. Ud fra hvad jeg observerede, var Sunes evne til at blande en stor position humor ind i lektionerne, det som opretholdte balancen. Man kan måske på papiret betvivle hans kvalifikationer som engelskunderviser, men man kan spørge sig hvor vigtigt det i virkeligheden er? Som Sune siger er det et free-style-fag, som ikke bygger på krav fra studieordninger. Det er sparringen som er det essentielle og det at udveksle meninger og opfattelser. Sunes tilgang er gennem seriøs og engageret, og han lader ikke eleverne slippe med nogle lallede teenage-søforklaringer. han vil vide hvad de mener og hvad de har på hjerte. Jeg kan forestille mig, at det kan være en udfordring som underviser altid at være lige seriøs og engageret i alle timer. Det virker dog på Sune at det falder ham let og det inspirerer tydeligvis hans studerende, til selv at finde engagementet frem uge efter uge. 5