,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL



Relaterede dokumenter
Ordet Basisnet dækker over rygradden i den kollektive betjening, nemlig regionaltog, S-tog, Metro og S-bus.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

15.1 Fremtidens buskoncepter

Udbygning af den kollektive trafik i København

Ny Amagerbrogade Helhedsplan

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Ring 3 Letbane eller BRT?

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Fredeliggørelse af Østerbrogade. 1. Indledning. 2. Nuværende forhold

Overraskende hurtig 1

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

RUF på Ring 3. Februar 2004

Sagsnr Dokumentnr

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.

Frederikssundsvej. Indlæg på borgermøde Arrangeret af Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Christian Overgård 21. januar rev A coh

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

Letbaner i København

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk


Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Notat. Til: Region Hovedstaden. Kopi til: 6. august Direkte busforbindelse mellem Frederikssund og Hillerød

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på

Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr

Notat om lokalisering af Jerne station

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Indholdsfortegnelse. Kombinerede taxi- og busbaner. Københavns Kommune. Notat

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Trafikstrategi for Nr. Herlev

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

Planredegørelse for den kollektive trafik i København

Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Behandling af høringssvar. høring nr. 2, 5. november til 19. november 2014

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Strækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE

Fremtiden er kollektiv. Mogens Møller,

Foretræde for Teknisk Udvalg om Anlægsprogram for vejsektoren

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Analyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal

NORDHAVNEN Tænk metro - kør bus. - Vision for kollektiv trafikbetjening

InterCity tog og green freight corridor

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Cykeltrafik - noget for sig?

2 Linjeføring og standsningssteder

Analyse af Københavns Kommunes rapport: LETBANELØSNINGER I KØBENHAVN Planredegørelse for den kollektive trafik i København

Transkript:

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Med udgangspunkt i de eksisterende og planlagte højklassede transportmidler (S-busser, S-tog, regionaltog og Metro) er forskellige nye basisnet formuleret. I basisnettene undersøges udvidelse af Metrosystemet samt indførelse af sporvogn og højklasset bus (bus med stort omfang af eget tracé og signalprioritet). Projektet omfatter samfundsøkonomiske beregninger af basisnettene, og som grundlag for disse bl.a. skitsering af mulige infrastrukturløsninger samt trafikmodelberegninger, investeringsoverslag, driftsøkonomioverslag, konsekvensvurderinger mv. Opdragsgiver er Trafikministeriet og HT. RAMBØLL er hovedrådgiver med Anders Nyvig, TetraPlan, KHR arkitekter og franske Systra-Sofretu- Sofrerail som underrådgivere. Projektet er nu i sin afsluttende fase, hvor endelige trafikmodelberegninger og samfundsøkonomiske beregninger foretages. Basisnetundersøgelserne omfatter både Metro i tunnel og overfladeløsningerne (sporvogn og bus), men denne artikel omhandler ikke Metroundersøgelserne. I artiklen præsenteres nogle undersøgte infrastrukturløsninger for overfladeløsningerne i tætbyen. Der er tale om løsninger, som opprioriterer betingelserne for den kollektive trafik og tilsvarende nedprioriterer biltrafikken. De undersøgte basisnet omfatter etablering af højklassede systemer i eller under Nørrebrogade og Vesterbrogade. Disse gader er relativt smalle - ned til ca. 19 m fra facade til facade - med stor bil-, cykel- og gangtrafik. Gaderne har mange butikker og karakter af handelsstrøg. Biltrafikken har i dag et omfang af størrelsesorden 15.000 biler på et hverdagsdøgn og cykeltrafikken er tilsvarende ca. 10.000. Ydermere er der et stort antal busser kørende blandet med den øvrige trafik. Der er undersøgt to løsninger med hensyn til opprioriteret kollektiv trafik i brogaderne. Den ene løsning, kollektivgade, medfører, at næsten hele biltrafikken fortrænges, mens den anden, blandet trafik, tillader en vis biltrafik, dog på den kollektive trafiks betingelser. %ODQGHWWUDILNSnNROOHNWLYWUDILNNHQVEHWLQJHOVHU Løsningen med blandet trafik har mange lighedspunkter med den nuværende situation. Der er forudsat facade til facade gaderenovering med fortove (ca. 2,2 m), cykelstier (ca. 2,2 m), P-spor (ca. 2,8 m) alternerende i de to vejsider samt kørebanetracé midt i gaden (ca. 7 m), se figur 1 og 2. Der vil både kunne køre sporvogne og busser i tracéet, ligesom der tillades biltrafik på kollektivkøretøjernes betingelser. Kollektivkøretøjerne søges således ledt først ind på strækningerne, og biler må vente bag kollektivkøretøjerne ved stationer (overhaling forbudt). Venstresving vil generelt være forbudt. Varelevering vil stort set kunne ske som i dag.

Stoppestedsafstanden er forudsat forøget fra de nuværende ca. 350 m til ca. 550 m for at opnå større rejsehastighed for kollektivkøretøjerne. Der forudsættes endvidere etableret prioritet for kollektivkøretøjerne i signalregulerede kryds. )LJXU%ODQGHWWUDILNPHGNROOHNWLYSULRULWHWWY UVQLW Stationer etableres med sideperroner op til tracéet, således at cykelstier føres mellem fortov og perron. Ved stationer opnås plads til perroner ved reduktion af fortovs- og cykelstibredder, som på det smalleste sted vil være ca. 2,0 meter. I dag er fortovs- og cykelstibredder ca. 2,2 m, men enkelte steder 2,0 m. Max. hastighed for kollektivkøretøjerne er sat til 40 km/t. Når der ikke er valgt en højere hastighed, skyldes det hensynet til trafiksikkerheden - kollektivkøretøjerne kører op til cykelstier. Med de forudsete passagermængder vil kollektivkøretøjerne i myldretiden køre med 2,5 min. interval for sporvogn hhv. 2 min. interval for højklasset bus (med ledbusser). Gennemsnitsrejsehastigheden for kollektivkøretøjerne vil blive forøget fra bybussernes nuværende ca. 15 km/t til ca. 19 km/t. For en rejse på 4 km betyder det en tidsbesparelse på ca. 3,5 min. Det er ved trafikmodelkørsler estimeret, at biltrafikken vil falde fra ca. 15.000 biler/hverdagsdøgn til ca. 5.000. En del af biltrafikken forsvinder på grund af det forbedrede kollektivtilbud og de dårligere betingelser for biltrafikken. Hovedparten af faldet i biltrafik skyldes dog en omfordeling af den gennemkørende biltrafik til parallelforbindelser. Biltrafikken i side- og baggaderne vil ikke blive mærkbart berørt. Totalt set sker der en vis forøgelse af kørselsarbejdet i bil.

)LJXU%ODQGHWWUDILNPHGNROOHNWLYSULRULWHWSODQ

)LJXU%ODQGHWWUDILNPHGNROOHNWLYSULRULWHW YLVXDOLVHULQJI UHIWHU1 UUHEURJDGHYHGVWDWLRQ

.ROOHNWLYJDGHLEURJDGHU Kollektivgadeløsningen medfører etablering af brede fortove (ca. 3,6 m), cykelstier (ca. 2,2 m) samt et kollektivtracé midt i gaden (ca. 7 m), se figur 4 og 5. Både sporvogne og busser vil kunne køre i kollektivtracéet. Der tillades en vis biltrafik i kollektivtracéet bag kollektivkøretøjerne (overhaling forbudt), idet kørsel fra sidegade til sidegade tillades. Der vil være tale om beboere, besøgende eller handlende, som skal parkere i gårdene (indkørsler til baggårde bevares), samt om taxa, handicapkørsel mv. Varelevering vil kunne ske på visse tidspunkter uden for myldretiden. Kørsel vil da for vare-/lastbiler være tilladt på langs ad brogadestrækningen i kollektivtracéet. Ved af- og pålæsning standses i de brede fortove. Venstresving vil generelt være forbudt til og fra kollektivgaden. Som for alternativet med blandet trafik på kollektivbetingelser er stoppestedsafstanden forudsat forøget fra de nuværende ca. 350 m til ca. 550 m, ligesom der forudsættes etableret prioritet for kollektivkøretøjerne i signalregulerede kryds. )LJXU.ROOHNWLYJDGHWY UVQLW Som beskrevet ovenfor etableres også i dette alternativ stationer med sideperroner op til kørebanetracéet, og max. hastighed for kollektivkøretøjerne er sat til 40 km/t. Gennemsnitsrejsehastigheden for kollektivkøretøjerne vil blive forøget fra de nuværende ca. 15 km/t til ca. 21 km/t. For en rejse på 4 km betyder det en tidsbesparelse på ca. 4,5 min. Det er ved trafikmodelkørsler estimeret, at biltrafikken vil falde fra ca. 15.000 biler/hverdagsdøgn til ca. 2.000. En del af biltrafikken vil forsvinde på grund af det forbedrede kollektivtilbud og de forringede betingelser for biltrafikken. Hovedparten af biltrafikken vil dog finde andre ruter. Den gennemkørende biltrafik vil blive omfordelt til parallelforbindelser, mens biltrafik med udgangspunkt eller ærinde i områderne langs brogaderne vil benytte side- og baggaderne. Totalt set vil kørselsarbejdet i bil stige.

)LJXU.ROOHNWLYJDGHSODQ

)LJXU.ROOHNWLYJDGHYLVXDOLVHULQJI UHIWHU1 UUHEURJDGHYHGVWDWLRQ.RQNOXVLRQHUVDPPHQOLJQLQJ

Nedenfor er de undersøgte alternativer sammenlignet skematisk. For så vidt angår investeringsbehov kan nævnes, at de to opgraderingsalternativer koster omtrent det samme. For begge alternativer er der forudsat facade til facade renovering af overflader mv. Infrastrukturen langs strækningen excl. rullende materiel koster for sporvogn ca. 100 mio. kr./km, for sporbus ca. 60 mio. kr./km og for højklasset bus ca. 40 mio. kr./km. Reduktionen i prisniveau for sporbus skyldes, at ledningsomlægninger kan undgås samt en billigere sporkonstruktion. Reduktionen for højklasset bus skyldes, at sporanlæg og elektrificering helt udgår. I Projekt Basisnet er det valgt at undersøge løsningen blandet trafik med kollektiv prioritet i det basisnet, der omhandler højklasset bus, og løsningen kollektivgade i sporvognsbasisnettet. / VQLQJ.RUWEHVNULYHOVH %LOWUDILN EL OHUKYHUGD JVG JQ Nuværende situation Blandet trafik Cykelsti P-mulighed 6WRSSH VWHGV DIVWDQG 0LGGHO NROOHNWLY UHMVHKDVW (rejsetid 4 km rejse) ca. 15.000 ca. 350 m ca. 15 km/t (16 min.).rqvhnyhqvhu Ingen bedring af kollektivtrafik Den billigste løsning Blandet trafik med prioritet for kollektiv trafik Biler i tracé på kollektivkøretøjernes betingelser Signalprioritet Fortov og cykelsti som i dag P-muligheder som i dag Kollektivgade Kollektivtracé med beskeden biltrafik (sidegade til sidegade). Signalprioritet Brede fortove Cykelsti som i dag Ingen P-mulighed ca. 5.000 ca. 550 m ca. 19 km/t (12,5 min.) ca. 2.000 ca. 550 m ca. 21 km/t (11,5 min.) Højere rejsehastighed Højere regularitet De mindste indgreb over for biltrafikken En vis trafikal fredeliggørelse af gaden P-muligheder bevares Gaderenovering giver et løft Højeste rejsehastighed Højeste regularitet Trafikal fredeliggørelse af gaden Større biltrafik på parallelgader og i sidegader Ingen P-mulighed Gaderenovering giver et løft 7DEHO6DPPHQOLJQLQJDIDOWHUQDWLYHU